danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
vagnogmeyerihimlen

 
profile
  • Navn: Andreas Mathias
  • Alder: 24
  • Fra: Himmerrig - dk
  • Oprettet: 17. apr 2008
  • Opdateret: 03. jun 2008

Goin' abroad with Vagn and Meyer


Hejsa allesammen!


Her er vores glimrende hjemmeside hvor i alle kan følge med på vores sindsoprivende oplevelsestur til USA! Alle har vi fået amerikansk kultur ind med modermælken. Walt Disney har betydet at børn kender bæltedyr, vaskebjørne, stinkdyr og Chip og Chap bedre end nogen danske dyr. Beverly Hills og Baywatch har præget en hel ungdomsgeneration. Printet på nethinden er billeder af New York, Hollywood, Det Hvis Hus, Chinatown, indianere osv. Vi tror alle at vi kender USA. Men gør vi egentlig det? Kender vi det rigtige USA inden vi overhovedet har været der??


Vi håber at vores rejse til USA kan give os en dybere og mere nuanceret forståelse af den amerikanske kultur og levevis, der tilsyneladende spreder sig over hele verden i denne globaliseringens tidsalder.


Rejsens Indhold:

Vi lægger ud med at besøge det multikulturelle New York og nyde skyskraberenes udsigt, shoppe os fattige i billigt mærkevaretøj og mærke stemningen fra de livlige gader.

Vi vil lægge et smut forbi det golde Mid-West hvor vi skal følges med vores tyrkisk-amerikanske ven Hikmet der er "Fundraiser" for hospitaler og især arbejder med fattiges sygesikring.

Vi skal til Washington hvor Mount Rainier National Park venter, som en af de smukkeste i landet. Derudover skal vi bruge nogle dage i Seattle hvor bl.a. the Space Needle, the Music Experience Projekt Museum og diverse kaffebarer er tiltrækkende.

Vi skal til Los Angeles, Forlystelsernes Hovedstad, og besøge Universal Studios, Disney Land California, de vildeste rutjebaner i "Six Flags" forlystelsespark og selvfølgelig se Hollywood og Beverly Hills.

Vi skal Trekke fra LA til San Fransisco med Trek America, hvor vi sammen med 13 andre unge fra rundt omkring i verden, skal opleve Grand Canyon og Colorado River i Arizona, Las Vegas i Nevada og sidst men ikke mindst det smukke Central California og Yosemite National Park på klods hold.

De sidste 9 dage befinder vi os så i hippiernes hovedstad, San Fransisco, hvor vi, efter flere uger på farten, vil slappe af og nyde at sommeren er kommet. 

Håber at vores billeder og beretninger kan bringe smil og glæde rundt omkring i de små hjem!


Mvh Andreas og Mathias





Lande besøgt

  • Canada
  • Danmark
  • Holland
  • USA
  • 4 af 234 Lande (1.8 %)

Mine Rejser

  • sanfransisco
    »

  • trekamerica
    »

  • losangeles
    »

  • washington
    »

  • ohio
    »

  • newyork
    »

Tilmeld din email

  • Ved at tilmelde dig vil du automatisk modtage en email når vagnogmeyerihimlen opdaterer sin rejsedagbog.

    Navn:*

    Email:*