danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
inamustang » Beretninger » Seattle

Seattle

Der var engang to drenge der ville til USA. Det viste sig dog at det ikke var helt så let som det så ud, fordi at der i lufthavnen var nogle ganske emsige betjente der ikke mente at den ene (Anders), skulle ind i landet uden at blive forhørt flere gange, få gennemrodet hans ting, få kigget samtlige papirer igennem tre-fire gange, og snakke med 5-6 forskellige personer, mens den anden (Troels) kom igennem uden problemer, og så ellers kunne sidde og vente ved bagagebåndet i en time. Åbenbart fordi at de ikke kunne lide at vi ville købe en bil...!

 

Når men ind kom vi og derfra gik det rimelig nemt med at komme til motellet, og få os indlogeret. Motellet ligger dejligt lige ved siden af en Starbucks, McDonalds, Jack in the Box (burgerbar), 7-eleven, Dairy Quuen, Jim's garlic pizza, en kineser og fem-seks bilforhandlere.

 

Vores værelse har et gulv bestående af to enorme senge, og så er der også lige et badeværelse.

 

Tirsdag d. 11 august - dagen efter vores ankomst - skulle vi mødes med vores bilmand Don kl. 10. 20 min. over 10 ankom han i vores hvide Ford Mustang årg. 2000, på daværende tidspunkt var Anders ved at være jævnt nervøs for om han ville dukke op, dog uden grund. Vi fik en kort introduktion i kørsel med automatgear, hvorefter Troels tog bilen ud på en prøvetur. Derefter kørte Don os til vores forsikringsagent lidt nord for Seattle.
Don gav os et lille fif som nemt fik vores forsikring fra seks måneder ned på tre måneder - en 20$ pengeseddel gemmes i det internationale kørekort - vupti!

Efter forsikring, indregistrering og betaling af bilen, kunne vi kører derfra i vores helt egne Ford Mustang med en - set med Amerikanske øjne - bil der går langt per. gallon og en 3,8L V6 motor med 190 heste under motorhjelmen :)

 

I dag har vi været på rundtur i Seattle. Vi kender efterhånden vejen så godt at vi kan klare den uden GPS. Vi startede med at besøge det lokale marked med fiskehandlere, frugt- og grøntboder, blomsterstande, lokale specialiteter osv.

 

Efter det besøgte vi Seattles varetegn: "space needle". Et ca. 200 meter højt tårn formet som en flyvende tallerken på en pedistal. Det var klaret op på denne tid af dagen, så udsigten var god.

 

Vi sluttede dagen med at få købt det ind vi manglede, såsom service, en brødkniv og aftensmad. Så vi har lige overstået aftensmaden som bestod af en salat, med tun (åbnet med en kniv i mangel af bedre), lidt croutoner, og dressing, alt sammen tilberedt ved et lille bor ved værelsets eneste vask, som vidst ikke helt er beregnet til det.

 

I morgen forlader vi hotellet og forsætter mod Mt. Rainer.

Beretnings info

Billeder

  • Vores lille, nye, fine bil... Ford Mustang 2000

  • Public Market - Alt godt fra havet

  • Public Market - Det sunde hjørne

  • Udsigt over Seattle Skyline, set fra Space Needle

  • Formiddagshavgus

  • For lille byggegrund gav ingeniørerne hovedpine