Fra Granada tog vi en fragtbàd til Ometepe - verdens stòrste ò i en sò, som ligger i lake Nicaragua - Mellemamerikas stòrste sò. Òen bestàr af to store vulkaner som er "vokset sammen". En stor og en lille. Den store vulkan er stadig aktiv, mens der i den lille er en sò. Vi besteg dog ikke nogen af dem denne gang, da vi synes vi har besteget vulkaner nok for at stykke tid.

Vi boede pà et hotel lige ned til vandet, sà de tre dage pà òen gik hovedsageligt med at drive den af i vandkanten med Nica Libre (Nicaragua rom og cola) og hjerterfri. Òen er utrolig smuk og uspoleret. Der gror orchideer i traeerne og der er hawaiiblomster overalt. Desuden sà vi nogle smukke fugle som òen er kendt for. Den sidste dag mens vi ventede pà bussen sà vi endda to aber!!!

Vi havde hòrt at der pà òen fandtes nogle petroglyffer som skulle vaere et besòg vaerd. Petroglyfferne er nogle indgraveringer af indianere og dyr som er blevet lavet i nogle lavasten mens de stadig var flydende 2000 fk. Vi bestemte os for at tage turen pà hesteryg. Ikke fordi der er nogen af os der har pròvet at ride fòr, men mere for forandringen og spaendingens skyld, sà vi lejede tre heste og en guide - ogsà pà hest. Da vi havde redet ca. tyve meter ville Tokes hest ikke mere og vi màtte gòre guiden opmaerksom pà at Toke var bagude pà en opstanasi hest. Derefter blev Tokes hest bundet efter guidens hest og turen kunne fortsaette. Men sà var den gal med Tildes hest, som begyndte at ridde tilbage. Vi màtte igen vende om og Tilde og hesten blev bundet bag Tokes hest. Det sà helt sindsygt sjovt ud - praeriens skrappe drenge. Jeg grinede sà meget at jeg var ved at falde ned af hesten og guiden synes vi var nogle maerkelige nogen. Af en eller anden grund gjorde min hest sig ikke til og jeg fòlte helt at jeg var en satens karl pà hest. Efter ca 1 1/2 time var vi sà ved petroglyfferne. De var meget imponerende, men vi bekymrede os mest om vorer ròve som var ret sà òmme.

Pà turen hjem blev Tilde og Toke igen lòdsladt og vi var cowboys og indianere. Vi red pà stranden hjem og det var meget idyllisk bortset fra at vi havde sà ondt i ròven sà vi troede vi var blevet hudlòse. Da vi stod af hesten kunne vi knap nok stà pà vores ben sà matte var vi. I dag tre dage efter turen har vi stadig ondt i ròven.

Efter tre dage pà òen tog vi en bàd tilbage til fastlandet til byen Rivas og derfra hertil kystbyen San Juan del Sur.