Med blod pá tanden efter Tikal drog vi pá endnu et ruintogt. Denne gang Palenque i Mexico. Denne by havde sin storhedstid og fald pá samme tid som Tikal, men den var ikke naer sá stor, knap 50 000 indbyggere da den var stórst, men byen strakte sig ikke over sá stort et omráde, sá den har vaeret den taettest befolkede mayaby.

I Mexico er de lidt mere tjekkede end i Guatemala, sá her var masser af skilte med information, pá 3 forskellige sprog, og alle de bygninger der var udgravede var 100% fri for traeer. (Der er dog kun udgravet 5% af de bygninger man har fundet.)

Bygningerne i Palenque er ikke sá store som i Tikal, til gengaeld er de meget mere detaljerede. Templerne har store stentavler med billeder og skrifttegn der fortaeller kongernes historier.

Der var ogsá mange beboelsesbygninger, sá man fik en lille ide om hvilket liv mayaerne har levet der. I Tikal virkede det som om at alt der blev bygget udelukkende havde ceremonielle og religióse funktioner.

I det centrale Palenque ligger et palads der báde har fungeret som residens for den siddende konge og som religióst og politisk centrum.

Her kunne man gá rundt inde i alle de smá, mórke rum og gange og fóle sig fin og fornem, ligesom de fine og fornemme har gjort det for over 1000 ár siden. Det var noget helt andet end Tikal, hvor man kun gár op og ned ad templer og pyramider pá ydersiden.

Det stórste tempel i Palenque er Inskriptionernes Tempel der indeholdt kong Pakals grav. Han og hans són kong Kan B"aalam ll, var de mest populaere konger og dem der fik bygget flest templer.

Den herskende klasse i mayakulturen havde brug for at retfaerdiggóre sin status, ved at praesentere sig selv som efterkommere af guderne. Kong Kan B"aalam ll blev pá den máde ophójet til regngud efter sin dód.