Billeder

• 

  Barragan House (1947-48)
  
  Vi fik ikke lov til at tage billeder indenfor, så billederne er taget på tagterassen og udefra gaden. Der er dog lige et af Tilde på Barragans toilet...
  
  Barragans hus fungerer nu som museum og er i top stand. Huset er fyldt med lyseffekter og overraskende visuelle og rumlige forhold.Entreen er meget smal og beklædt med sorte vulkansten, som kontrast til det næste rum som er dobbelthøjt og bliver lyst op af et stort vindue hvis lys falder på et stort guldmaleri af vennen Mathias Goeritz. Huset er inddelt i zoner delt af vægge som ikke når helt op til loftet som består af lange trælægter. Spisestuen lyses op af et kæmpe vindue inddelt i fire kvadrater der går fra gulv til loft og forlænger stuen visuelt med haven.
  Ved siden af spisestuen ligger biblioteket ud til vejen lyst op af et stort højtsiddende vindue for at undgå direkte kig ud til vejen. På modsatte væg er en solid trætrappe der leder op til en lille lukket trædør. Trappen leder op til et lille meditativt musikrum. På første sal er der to soveværelser og udgang til tagterrassen.
  Terassen er omgivet af vertikale volumner i forskellige farver og det eneste man kan se ud er himlen, hvilket gør terassen til en metafysisk oplevelse.
  

• 

  Luis Barragans hus. Udefra ligner Barraganss hus noget særligt med dets lukkede facade mod gaden og ydmyghed overfor omgivelserne.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

  Satellite Towers (1957-1058)
  
  Da Mexico i 50-erne begyndte at vokse stærkt, planlagde man en ny urban udvikling; Satelit Byen mod nord. Barragan skulle designe ingangen til bydelen sammen med hans ven den Tyske kunstner Mathias Goeritz.
  Resultatet blev de fem triangulære og farvestrålende beton tårne hvis højder varierer mellem 30 og 52 meter. Tårnene er placeret på trafikøen som deler hovedvejen ved indgangen til Satelit Byen.
  Trafikkens fart langs vejen giver kompositionen et foranderlige perspektiv og dynamik. Man bliver overrasket over hvor meget den ændre karakter i takt med man passerer den. Kommer man fra syd er tårnene som tynde blade med skarpe kanter, men som man nærmer sig viser det sig at kanterne ikke er så skarpe som de så ud til langt fra og konstruktionen ændre karakter og bliver større og mere solid. Kommer man fra nord ser prismerne ud som mere klodsede rektangulære tårne.
  Når man går mellem tårnene og kigger op får man en fornemmelse af noget nærmest overnaturligt og surrealistisk. Fantastisk!
  

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

  Las Arboladas (1958-63)
  
  Las Arboladas er tænkt som et rekreativt område nord for Mexico City.
  Paseo de los Gigantes som ligger i Las Arboladas er en lang vej defineret af eucalyptus træer. For enden ligger Fuente de Bebedero som afslutter Passagen . En stor hvid mur 15 meter høj og 10 meter bred lukker det lange perspektiv og reflekterer forandringerne i lys og skygge filtreret gennem de store eucalyptus træer. Den hvide væg står også i kontrast til det sorte lange trug. Den vertikale blå væg som står ved enden af det lange vandtrug gør at den persåektiviske grænse mellem himmel og jord forlænges. (Desværre var der ikke vand i truget, da vi var der, da det ikke havde regnet i lang tid. Det ville nok havde gjort oplevelsen anderledes og mere storslået)

• 

• 

• 
  Relieffet af det store kors på muren ser man som det første når man kommer ind i gårdhaven. Når man kommer lige fra gaden og ind i denne gård føles det som at komme ind i en anden verden. Her er stille bortset fra lyden af salmemusik. Gården er af sorte vulkaniske sten som står i kontrast til den store hvide væg med korset. Væggen som danner indgangen til kapellet er af gult hullet træ og giver et varmt gyllent skær i gården. Under et blomstrende træ er et sort stenkar med vand i som er fyldt med blomster. De bliver senere brugt til at pynte alteret i kapellet med.
  Inde i kapellet fulder rummet os med stilhed. Det er meget smukt. Gult lystrømmer ind fra siden og lyser et kors op hvis skygge tegner sig på væggen over alteret. Barragans ven den tyske kunstner Mathias Goeritz har lavet et stort guldbillede som hænger over alteret og forstærker og reflekterer det gule lys. Mens vi er der sidder der en nonne og beder. Der er så smukt så man kunne knibe en tårre. Det er ikke så tit man får den fornemmelse, men når man gør, så ved man at det er storslået det man har med at gøre.
  (Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i kapellet, så det er der ingen af)
  " class="nohover">

  Kapel og udvidelse af "The Capuchin Convent" i Tlalpan (1953-60, 1979-80)
  
  Relieffet af det store kors på muren ser man som det første når man kommer ind i gårdhaven. Når man kommer lige fra gaden og ind i denne gård føles det som at komme ind i en anden verden. Her er stille bortset fra lyden af salmemusik. Gården er af sorte vulkaniske sten som står i kontrast til den store hvide væg med korset. Væggen som danner indgangen til kapellet er af gult hullet træ og giver et varmt gyllent skær i gården. Under et blomstrende træ er et sort stenkar med vand i som er fyldt med blomster. De bliver senere brugt til at pynte alteret i kapellet med.
  Inde i kapellet fulder rummet os med stilhed. Det er meget smukt. Gult lystrømmer ind fra siden og lyser et kors op hvis skygge tegner sig på væggen over alteret. Barragans ven den tyske kunstner Mathias Goeritz har lavet et stort guldbillede som hænger over alteret og forstærker og reflekterer det gule lys. Mens vi er der sidder der en nonne og beder. Der er så smukt så man kunne knibe en tårre. Det er ikke så tit man får den fornemmelse, men når man gør, så ved man at det er storslået det man har med at gøre.
  (Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i kapellet, så det er der ingen af)
  

• 

• 

• 

• 

• 

  Fuente del Campanario (1959-60)
  
  På Paseo de los Gigantes ligger denne plads hvor de røde betonmure omkranser en pool (desværre igen uden vand i) ment som et sted for heste at drikke og for ryttere at tage et hvil.

• 

• 

• 

• 

  Struktur i området Paseo de los Arbolados.

• 

• 

• 

• 

  Funtes de los Amantes (1966)
  
  Igen et hestedrikkested og igen uden vand. De to pinke mure danner strukturens ryg, mens de brune elementerskaber dynamikken idet det er meningen at vandet skal komme ud af den horisontale slidske. For Barragan var lyden af pladskende vand meditativ og han brugte den meget i sine projekter.

• 

• 

• 

  Gateway (1966)
  
  Porten til rideakademiet Cuadra San Cristobal - Eggerstrøm House (1966-68) hvor vi ikke fik lov til at komme ind og kigge.
  Men porten består af et kubisk volume med to små kvadretiske glughuller til portneren. Ved siden af er en enorm træport som er lukket til den anden side af en fritstående pink væg. Kontrasterne i materialerne og propertionerne volumerne imellem giver en spændende konstuktion i den lille gruppe af figurer.

• 

  Jardines del Pedregal (1945-54)
  
  Jeg havde glædet mig vildt mget til at se dette område, for sådan som de så ud i de bøger jeg har var helt fantastisk. Desværre var det næsten ikke til at spore Barragan nogen steder i området, da hans plan om stedet med tiden har taget overhånd af for meget og forkert bebyggelse oven i købet oså der hvor de dejlige friområder skulle have været. Øv Øv.
  Området er en udvidelse af Mexico City og Barragans idè var at bevare stedets og naturens råhed. Stedet var på det tidspunkt meget barskt med vulkanklipper overalt, så folk var meget skeptiske over at begynde at bebo stedet. Det blev dog til det mest fortryllende område hvor vulkansten blander sig med grasarealer, reflekterende pools og farverig natur. Disse haver er desværre nu forsvundet. Kun enkelte steder kunne vi se sporene af Barragan, som i denne park.
  
  

• 

• 

• 

• 

  Lejligheds-bebyggelser fra perioden 1936-40 hvor Mexico City ekspanderede. Luis Barragan var med til at udvikle både byplanlægning og nye bebyggelser indspireret af Le Corbusier i denne periode.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

  Plakater

• 

•