Sidste stop i Guatemala i denne omgang blev Monterrico, en badebyved Stillehavet. Vi tog en minibus fra Antigua og det var ned ad bakkehele vejen og det blev varmere og varmere. Da bussen ikke kòrtelaengere màtte vi stige om bord pà en bàd, for man kan ikke kòre helevejen, det sidste stykke gàr gennem mangroven.

Vores hotel là lige ned til stranden og det var hedevarmt sánoget af det fórste vi gjorde var  at tage en svómmetur. Ellerrettere sagt: Hoppetur, for bólgerne er sá store og staerke at man barestár og hopper hele tiden for ikke at blive skyllet vaek. Det eneójeblik stár man i vand til knaeene, det naeste ligger man og roderrundt pá stranden og undrer sig over hvad der skete, og hvis man trorman kan ligge der og slappe af bliver man suget lige ud i den naestebólge og fár sig en tur til. Det er sjovt, men ikke afslappende.

Hójdepunktet ved de par dage vi var ved Monterrico var helt klartmangroverundturen. Vi havde laest om at det skulle vaere godt, sá dader kom en flink fyr pá hotellet og spurgte om vi ville have en tursagde vi ja tak. "Godt, jeg banker pá  Jeres dór i morgen tidligklokken kvart over 5", sagde han sá. Og det gjorde han, og vi stod opog gik med ham ned til vandet hvor han satte os i sin lillehjemmebyggede bád. Han stod sá selv bagpá og stagede os rundt ligesom i en gondol.  To timers vidunderlig rundtur, hvor visá  solen stá op over sumpen, og hvor vi laerte alt  hvadvores guide, Estuardo, vidste om dyr og planter i omrádet.  Vi sáalle mangrovens fugle pá taet hold og vi sá hoppende fisk og ságar enleguan.

Resten af tiden var vi bare badeturister. Vi  slappede af nódlivet og pelikanerne som flój over vores hoveder hele tiden, og próvedeat vaenne os til varmen.