Efter at have vaeret  i Guatemala i en máned, er det lidt af en omvaeltning at tage til et nyt land. Isaer har det vaeret frustrerende for os at vi nu pludselig kun forstár halvt sá meget spansk som vi gjorde fór fordi udtalen er sá anderledes. I El Salvador fattede vi ikke en skid.

Men Nicaragua er virkelig et dejligt land og det virker mere organiseret og moderne end Guatemala, selvom Nicaragua er det 2.fattigste land i latinamerika.

De to kolonitidsbyer Leon og Granada er landets perler, og begge steder  finder man smukke historiske bygninger(isaer kirker) og flinke og rare mennesker, som allesammen sidder og rokker i en gyngestol nár de ikke lige vasker gulv.
De to byer er gamle rivaler. León er den gamle hovedstad, hvor de liberale holder til, og har traditionelt set haft den politiske magt il andet. Granada er det gamle handelscentrum, hvor de konservative og hójreorinterede holder til, og som traditionelt set har siddet pá den ókonomiske magt. Nár man kommer udefra er den tydeligste forskel at der er mange flere udlaendinge i Granada og alting er lidt dyrere og finere end i León. Man maerker ikke sá meget til at León er over dobbelt sá stor som Granada.
Da rivaliseringen mellem de to byer bród ud i regulaer borgerkrig, valgte man Managua som ny hovedstad, med den primaere begrundelse at den ligger lige midt mellem de to.

Naesten alle huse i de to byer har en dobbeltdór mellem dagligstuen og gaden, og om aftenen traekker familierne deres kurveflettede gyngestole ud pá fortovet og sidder der og snakker eller ser fjernsyn. Vildt hyggeligt og tilbagelaenet!

En af dagene da vi var i León, tog vi ud til Poneloya, som er den naermeste strand. Vi havde praktisk taget hele stranden for os selv i de par timer vi var der.