Efter en uge paa skolen tog de fleste afsted, og der kom et nyt hold til. Denne gang nogle mere afslappede mennesker. Blandt andet en familie paa fem + kaereste fra USA, en hollaender og en skoer amerikaner. Vores ven Chris fra sidste uge var der stadig. Efterskolestemningen blev afloest af mere tilbagelaenet hygge. Ugen gik med skole og lektier - selvom vi allerede var ved at blive lidt skoletraette. Kun lidt. Om aftenen sad vi i koekkenet og fik et par oeller og spiste salsa og guacemole som vi lavede af de friskeste groensager. Super laekkert.

 Stemingen den sidste uge paa skolen var desvaerre ogsaa praeget af en stor tragedie der var sket i det lille samfud. 4 piger paa 15 -16 aar var taget til Mexico til graensebyen Tapachula som vi tidligere har beskrevet, for at arbejde i en kaffeplantage. En dag tog de ned til floden for at bade og de druknede. De havde kun vaeret der en uge. Familierne skulle skaffe penge for at faa ligene hjem og det hele var meget soergeligt og grotesk. Om aftenen var Tilde og jeg til en slags gudstjeneste i kirken hvor pigerne nu var. Skolen havde bedt os om at deltage, da skolen stort set er det okonomiske grundlag for hele byen og derfor betyder meget for menneskene der. Det var meget dystert og maerkeligt; Musikken der bragede ud af nogle skrattende hoejtalere, boernene og hundene der loeb rundt i kirken og legede, den tynde kaffe som vi fik. Naeste dag blev de begravet paa den fravestraalende Mayakirkegaard som hoerte til byen. Tre pickups med kister (to af pigerne var soestre) og familiemedlemmer efterfulgt af hele byen gik gennem den lange gade til kirkegaarden. Det var meget soegeligt og vi havde lidt svaert ved at finde vores rolle i det, for vi kendte dem jo ikke, men det var at vise respekt at deltage. Saa det gjorde vi. Min laerer fortalte mig at efter begravelserne holder venner og familier fest og snakker og griner og graeder og mindes de doede.

 Om fredagen var vores graduacion paa skolen. Det er saaden noget med at man skal vise hvor god man er blevet til spansk og sige tak og saa faar man et diplom. Vi havde lavet et rimdigt som vi fremsagde hver et vers af, det synes vi selv var ret sjovt og godt sluppet og saa fik vi vores diplomer og vi var med god grund meget stolte.

 Om loerdagen tog vi med Jorge (min nye "far" i guatemala - bare rolig Ove du skal ikke foele dig truet) til et vandfald et stykke vaek fra skolen. Jorge er ogsaa anstat af skolen som altmuligmand og han er den der kender de gode ture. Vejen hen til vandfaldet var vildt smuk gennem en jungleskov, og der var tropeblomster og flotte fugle. Der var ikke saerligt fremkommeligt, saa det galdt om at vaere lidt vakse og det er vi jo. Smuk smuk tur. Bagefter tog vi ind til byen Xela for at fide en lejlighed.