Kaere alle..

Jeg ved godt det er et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, men der sker simpelthen saa meget hele tiden.. Daarlig undskyldning, men sandt:) Vi har det simpelthen saa skoent herovre. Vi oplever noget nyt hele tiden, moeder en masse soede mennesker og elsker bare at rejse sammen. Det kan simpelthen ikke vaere bedre!! Jeg vil proeve at fortaelle lidt om den sidste maanedstid som vi tilbragte i Thailand. Det har vaeret saa fedt, saa jeg tror naesten ikke det kan beskrives med ord, men jeg vil proeve :)

Da vi kom til Thailand tog vi fly direkte videre til Chiang Mai. Vi fandt et sted i centrum af byen hvor vi kunne bo for 17 kroner hver pr. nat. Der moedte vi to soede piger fra Holland, Claire og Clara, som vi tilbragte en masse tid sammen med. Vi var paa det store nat-marked i byen. Vi fik koebt en masse skrammel i alle de smaa boder paa gaden, saa det var bare skoent kan i tro!
Sammen med en gruppe paa tolv personer tog vi paa en to dages trekkingtur ude i junglen. Det er noget af det vaerste og samtidig ogsaa noget af det bedste jeg nogensinde har proevet. Den foerste dag vandrede vi i 4,5 timer i 40 graders varme op af et stejlt bjerg ude i junglen. Det viste sig bagefter, at der var nogle marathonloebere med i gruppen som kunne fortaelle os, at de aldrig havde vaeret udsat for noget saa haardt. Saa var det ikke saa maerkeligt, at jeg, 20 meter foer vi naaede toppen af bjerget, maatte saette mig ned paa stedet for ikke at besvime og falde ned af bjergsiden. Saa haardt var det virkelig!! Det hjaelp heller ikke meget, at jeg slog ud overfor naesten alle planterne i junglen, saa jeg kunne ikke traekke vejret gennem naesen. Ja, I kan nok forestille jer hvordan det har set ud men en svedig, blegfed dansker der har kaempet sig igennem junglen, bange for at sakke bagud fra gruppen. For der er altsaa ingen hjaelp at hente hvis man ikke kan mere ude midt i junglen. Udover den store udfordring turen var for os begge, saa var det ogsaa en utrolig smuk tur. Dog var alt i junglen fuldstaendligt udtoerret og vi saa en del smaabrande som var opstaaet af sig selv pga. varmen, men alt dette var virkelig en stor oplevelse i sig selv, selvom junglen ikke var saa groen og livlig som vi havde regnet med. Sidst paa dagen kom vi til en lille landsby i junglen. Der overnattede vi allesammen i en stor straahytte. I gruppen var der to soede piger fra Holland som vi snakkede en del med. Dagen efter vandrede vi videre til et vandfald hvor vi badede og slappede af. I kan tro det var skoent! Derefter var det meningen af vi skulle hentes af en chauffoer, men guiden havde ingen signal paa sin telefon, saa vi blev noedt til at gaa noget af vejen selv. Der var ikke mange smil at finde i gruppen da vi fik den besked! Vi gik noget tid ned af en stoevet grusvej i den uudholdelige varme, da vi endelig blev samlet op af chauffoeren. Vi blev koert ud til en lille lokalfamilie som havde lavet noget lakkert mad til os. Derefter skulle vi alle ud og riverrafte ned af en stor flod. Mia, jeg og de to piger fra holland i samme baad. Det var virkelig sjovt men ogsaa sindsygt haardt. Paa floden var der flere steder smaa "vandfald" som vi skulle ned af, uden at sidde fast ved de store sten der var i vandet, saa man skulle hele tiden have hovedet med sig naar man padlede. Vi kom helskindet igennem turen, og havde haft en virkelig sjov oplevelse sammen.
Derefter skulle vi ud i junglen igen for at ride paa elefanter. Jeg var "saa "heldig", at jeg fik lov til at sidde paa elefantens hoved paa hele turen! Jeg kan informere jer om, at elefanter har smaa haar paa hele kroppen som er ligesaa haarde som staaltraad, og som stikker rigtig haardt! Saa i kan nok forestille jer, at jeg havde ondt i bagen og laarene efter saadan en elefantsafari.
Efter nogle skoenne dage i Chiang Mai, hvor vi havde faaet nogle rigtig soede venner fra Holland, tog vi nu turen videre med natbus til Bangkok. Dog havde vi en lidt traels oplevelse i bussen. Midt om natten vaagnede Mia helt tilfaeldigt ved, at hendes ben falder ned fra saedet og rammer en mand i hovedet. Hun skynder sig at undskylde mange gange, for hun taenkte, at det var en der havde lagt sig ned paa gulvet for at sove. Manden forsvinder foer hun naar at faa set sig om. Derefter finder hun ud af, at hendes taske er blevet aabnet og hendes pung er vaek! Heldigvis fandt vi den laengere nede i midtergangen, og manden havde heldigvis ikke naaet at tage noget i den. Resten af natten sad vi skraekslagne og holdt alle vores ejendele taet ind til os. Om morgenen sad manden foran i bussen og saa ned paa os, mens alle passagererne gik ud af bussen. Der var ingen tvivl om, at det var ham der havde gjort det.

Sure paa alt og alle efter saadan en traels oplevelse tjekkede vi ind paa et fint hotel midt paa backpackergaden, Khao San Road, i Bangkok. Paa taget af hotellet var der en fin swimmingpool, som vi bruge det meste af dagen ved.
 
I dagene hvor vi var i Bangkok blev det traditionelle thailandske nytaar fejret. Traditionen er, at man kaster vand efter hinanden, dels for symbolsk at rense hinanden fra synder, og dels for at køle ned i den varmeste måned. INGEN kan snige sig uden om – alle bliver overdænget med vand. Mia og jeg skulle selvfoelgelig vaere en del af dette vand-vid, saa vi koebte to store vandpistoler og var i vandkamp i flere timer ude paa gaden foran vores hotel.
Vi brugte de fleste dage i Bangkok i poolen paa hotellet. Dog var vi ogsaa ude i et stort shoppingcenter og fik koebt en masse skrammel. Vi saa ogsaa nogle store, flotte templer, hvilket virkelig var en stor oplevelse for mig. Vi var ogsaa i en stor forlystelsespark en dag. Det var virkelig sjovt!

Mht. de politiske uroligheder saa vi ikke noget til det overhovedet. Det eneste vi saa var den plads hvor demonstranterne holdt til. Den var helt oede, - nok pga. nytaaret, men de hvide skulpturer paa pladsen var blevet oedelagt med roed maling. Derudover skulle vi kropsvisiteres hver gang vi gik ind paa Khao San Road. Vi saa enkelte i de roede dragter, men ellers maerkede vi ikke det mindste til urolighederne.
En af Mias venner derhjemme fra, Alex, kom til Bangkok mens vi var der. Han tog med os ned til oeerne i sydthailand, saa ham boede vi med i et par uger.
Efter fem dage med fest og farver i Bangkok, tog vi til badeoeen Phi Phi i sydthailand. Her moedtes vi med de to piger fra Holland, Claire og Clara som vi havde moedt i Chiang Mai. Dem tilbragte vi en masse tid sammen med. Efter den foerste nat paa Phi Phi i en lille billig straahytte uden aircondition og hvor vi sov med mus, myg og sikkert ogsaa mange mange andre klamme dyr, besluttede vi os for, at flytte paa luksushotel lige ned til vandet. Dagene paa Koh Phi Phi floej afsted. Vi moedte tilfaeldigvis de to drenge fra Fyn, som vi havde snakket noget med da vi var paa Filippinerne. Derudover moedte vi ogsaa en anden som vi havde snakket lidt med paa Filippinerne. Saa er verden altsaa lille naar man saadan moeder hinanden igen paa en anden lille badeoe en maaned senere, et helt andet sted i verden.

Vi festede hver aften med Alex, Claire, Clara, fynboerne og nogle svenskere vi havde moedt, og vi havde det virkelig sjovt. En af dagene var vi paa Islandhopping. Vi var foerst paa en oe hvor det vrimlede med aber, derefter var vi ude og snorkle flere forskellige steder. Det var utrolig smukt, og bliver overrasket over hvor flot det er, hver gang jeg snorkler. Vi spiste den medbragte mad paa en oede oe og sejlede videre for at se den beroemte strand The Beach, som har vaeret med i en kendt film. Turen hjem troede jeg ikke vi overlevede. Pludselig kom der utroligt hoeje boelger ude paa havet, og vores lille traebaad knagede i alle bjaelker. Heldigvis naaede vi hjem i live, og vi brugte resten af aftenen sammen med Claire og Clara.
Sammen med Claire og Clara tog Mia, Alex og jeg videre til oeen Koh Phangan. Her moedtes vi med Megan, pigen fra Danmark som vi laerte at kende da vi var paa Ha Long Bay turen i Vietnam. Vi boede alle sammen, sammen med nogle af Megans venner fra England. Vi boede to og to i smaa straahytter lige ned til stranden. Stedet vi boede paa var ejet af et svensk/thailandsk aegtepar. De var virkelig soede, og kaldte os alle ved navne, saa vi foelte os virkelig hjemme. En af dagene lejede Claire, Clara, Alex, Mia, jeg og en engelsk pige, Sally, scootere og koerte op i bjergene for at se nogle vandfald. Turen var virkelig spaendende. Lidt for spaendende maaske, for vejene var virkelig svaere at koere paa. De var stejle og det var grusveje, saa hvis vi ikke virkelig passede paa, skoejtede vi rundt paa vejene. Vandfaldene var desvaerre naermest udtoerrede, men efter nogle timer kom vi til en virkelig smuk strand hvor vi badede og fik noget at spise. Vi fik nogle til at vise os hvor vi var paa kortet. Det viste sig, at vi havde koert hele vejen tvaers over oeen og ud i det omraade som vi var blevet fraraadet at koere ud i hjemmefra. Der var kun et par timer til solen gik ned, og vi fik at vide, at der ikke var andre veje tilbage end den vi var kommet dertil med. Vi fik derfor tralvt, saa vi kunne komme hjem mens det stadig var lyst og vi naaede det heldigvis ogsaa lige praecis. Paa turen saa vi forresten elefanter. Det var en vild oplevelse at koere ud af stoevede grusveje omkap med solen. Men det var virkelig sjovt efter! Da vi kom hjem stod den paa filmaften i receptionen med alle de andre.

Mia og jeg tog sammen over til den store strand en dag. Her moedtes vi med de to hollaendere som vi havde vaeret paa trekking med i Chiang Mai. Min telefon blev desvaerre stjaalet fra min taske mens vi var ude at bade, men har koebt en ny nu, og mit nummer er nu + 61 42 36 42 066. Min soede far har dog soerget for, at jeg faar mit gamle nummer tilbage naar jeg kommer hjem :)
Vi var til nogle fester paa den store strand nogle aftener inden den store Full Moon fest. Det var virkelig sjovt men selve Full Moon festen var dog ikke specielt sjov. Der var ALT for mange mennesker, men det var rigtig hyggeligt at sidde paa stranden og se paa fuldmaanen sammen med alle de venner vi havde faaet. Det er et af de mange oejeblikke som jeg aldrig glemmer.
Efter fuldmaanefesten paa Koh Phangan tog vi, sammen med Megan og englaenderne, tilbage til Bangkok. Vi boede paa det sammen skoenne hotel og tilbragte igen en masse tid i swimmingpoolen :) Vi havde set forkert paa flybiletten, saa vi troede, at vi foerst skulle flyve til Australien den 1. maj ved midnatstid. Derfor var vi taget paa weekendsmarked i Bangkok og taenkte ikke paa vores fly foer far ringede og spurgte hvorfor vi ikke var i lufthavnen endnu. Det viste sig saa, at Mia havde set paa billetten hjem fra Australien i stedet for den dertil, saa vi skulle faktisk flyve kl 18 i stedet for kl 24. Det kan nok vaere vi fik travlt, men vi naaede heldigvis lige flyet til tiden! - TAK FAR!! Efter saadan en forskraekkelse der kostede nedbidte negle og op til flere svedeture, faldt vi i soevn i flyet allerede inden vi lettede.

Det var vaeret helt fantastisk at vaere i Thailand, selvom det var noget af en haesblaesende maade vi kom derfra paa. Nu befinder vi os saa i Sydney, hovedstaden i Australien, hvilket er en kaempe omvaeltning i forhold til Asien. Selvom temperaturen er oppe paa 25 grader her, saa froes vi de foerste dage vi var her. Vi er jo efterhaanden blevet vant til en temperatur over 35 grader;)
Alt er dyrt i Australien! Saa vi er nu begyndt at bo paa dorm-rooms, hvilket er store sovesale hvor der heldigvis ogsaa er en masse andre unge backpackere. Den foerste dag i Sydney brugte vi paa at gaa rundt i byen og faa koebt nogle turer op langs oestkysten. Vi har faktisk booket hele vores tur nu, inkl. billetter til skydiving og bungeejump.. Uhh, det bliver mor ikke glad for at laese det her:)

Vi ses meget snart!

Kaerlig Hilsen fra Sara