Kaere alle

Lige en lille ny opdatering her paa blokken...

Efter fire skoenne dage paa oeen Bohol, tog vi videre til oeen Boracay. Det var meget besvaerligt at komme dertil. Men det har vi efterhaanden fundet ud af, at alt transport her paa Filippinerne er. Foerst skulle vi med motorcykeltaxa fra Bohol til Tabligaran, derefter med baad til Cebu, hvorefter vi tog fly fra Cebu til Caticlan. I Caticlan skulle vi igen med en lille baad ud til oeen Boracay. En sejltur paa 15 minutter med store boelger og alt for mange mennesker paa alt for lidt plads! Da vi kom til Boracay stod folk i koe for at hjaelpe os til rette paa oeen. Vi fik "udleveret" os en personlig rejseguide i havnen, som tog med os ind til byen, og viste os nogle forskellige hostels som vi kunne bo paa. Tredje sted vi saa besluttede vi os for a blive paa. Udmattede efter en lang rejsedag, smed vi alt vores oppakning ind i vores lille straahytte og stilede direkte mod stranden. Er sikker paa, at alle fik sig et godt grin da vi to blegfede, svedige og ildelugtende luksuseuropaerere laeskede os som to strandede hvaler paa stranden!!

Der er virkelig noget om snakken naar man hoerer, at Boracays strand "White Beach" er kaaret til verdens smukkeste for 10. aar i traek. Der var saa uendelig smukt. Vi boede i den billige ende af stranden, saa der var ikke ligesaa meget turisme som paa andre steder af oeen, hvilket var ret dejligt. Vi moedte en masse andre paa vores alder. Bl.a. et kaerestepar fra Sydney, som vi spiste sammen med en aften. Vi aftalte at snakkes ved naar vi kommer til Sydney, for saa ville de vise os rundt i byen hvis vi havde lyst.

En aften proevede vi at spise en Filippinsk specialitet "Balot". Det er et seks dage gammelt aeg med en lille kylling i. Aldrig har jeg proevet at spise noget saa klamt, men alle sagde, at det simpelthen bare var noget man skulle proeve. Saa det gjorde vi, og vi blev heldigvis ikke syge af det!

En dag var vi paa Islandhopping med en ven vi havde faaet fra Canada, Randy. Vi var med en stor baad med masser af andre turister. Paa baaden kunne vi ligge og sole os under vejs. Det var virkelig laekkert. Vi var ude paa Krokodille oeen (dette navn fordi selve oeen havde form som en krokodille). Her saa vi en masse flotte grotter. Nogle af dem var dog lidt klaustrofobiske at opholde sig i, fordi vi ikke kunne staa oprejst i dem, og fordi de var fyldt med flagermus.

Vi sejlede ogsaa ud til en masse steder hvor vi snorklede. Her var dog meget staerk stroem og ret store boelger og da jeg i forvejen ikke er den stoerste vandhund, noejedes jeg for det meste med at se paa alle fiskene fra baadens kant. Der var utrolig mange flotte fisk, og naar vi fodrede dem med broed vrimlede det med tusindvis af fisk omkring en. Jeg tror ikke jeg kan naevne en eneste farve som jeg ikke saa blandt alle de fisk.

Vi sejlede videre til en lille oe hvor vi virkelig oplevede lokalbefolkningen paa taet hold. Da vi ankom blev i budt velkommen af oeens boern, som kravlede op paa baaden og sprang paa alle mulige sjove maader i vandet. Noget af det de lavede var helt synkrone opvisninger, og det var virkelig sjovt og flot. De regnede selvfoelgelig med lidt penge for deres "opvisning", men generet var de bare helt vilde med at blive taget billeder af. De klaedte sig ud med sand i hovedet og tang i haaret og fjollede rundt med det foran os.

Paa oeen var der arrangeret kaempe buffet til os. Her var alt hvad man kunne oenske sig. Baade fisk, kylling, div. skalddyr, groentsager, frugter, pasta, kartofler osv osv osv.. Saa her fik vi virkelig et godt maaltid mad, hvilket var dejligt, fordi vi allerede efter faa dage paa Filippinerne havde udviklet et ret anstrengt forhold til maden. Den er generelt meget ringe, saa paa det punkt glaeder vi os til, at komme til Thailand og Vietnam.

Ud over at slappe af paa stranden hver eneste dag festede vi ogsaa hver aften paa Boracay. Der var et helt utroligt natteliv paa stranden. Om aftenen forvandlede stranden sig til en masse spisesteder som senere blev til diskoteker. Vi fik mange gode venner, bl.a. nogle svenskere som vi brugte nogle dage med. Vi moedte ogsaa to englaendere og nogle danskere som vi snakkede lidt med.

Den sidste aften svenskerne var paa oeen, tog vi alle med motorcykeltaxaer over paa den anden side af oeen hvor der blev holdt en lille lokalfest paa en bar der laa helt for sig selv ude i skoven. Her var der trommemusik og lokalfolk der dansede med levende ild. Det var meget underholdende og virkelig en speciel oplevelse.

Jeg tilbragte den del eftermiddage paa stranden hvor jeg sad og hoerte musik og skrev postkort mens jeg saa solnedgangen. Der er en helt speciel atmosfaere paa Boracay som virkelig staar i modsaetning til hovedstaden Manila. Men ligesaa snart man bevaeger sig vaek fra det turistede "White Beach", ser man med det samme, hvordan fattigdommen er at se overalt.

Den sidste aften paa Boracay fik vi uventet besoeg i vores straahytte! Da vi kom hjem efter at have vaeret paa stranden og spise aftensmad blev vi taget imod af en stor, fed og klam rotte! Den havde gnavet hul i vaeggen og var halvvejs paa vej ind i vores vaerelse.. Jeg tror jeg skraemte den vaek med mit skrig, og i to timer efter sad jeg stiv som en pind i sengen og lyste med en lommelygte over paa hullet i vaeggen. Mia stoppede hullet til med pap og papir, og efter en lang nat med svedture, fordi jeg var daekket heelt til af lagenet saa div. dyr ikke kunne faa ram paa mig i loebet af natten, vaagnede vi op til et endnu stoerre hul i vaeggen, pap og papir var revet i stykker, bagvaeggen var revet af, og der var musselort paa min seng!!! -Det var VIRKELIG paa tide for os at komme videre besluttede vi os for!! 

Efter fest og farver i over en uge paa Boracay var vi maettede, og vi tog tilbage til Manila.

Pga. de politiske uroligheder i Bangkok har vi vaeret noed til at aendre lidt i vores rejseplaner. Det var meningen, at vi tirsdag d. 23 skulle til Bangkok og vaere der i ca. 5 dage for at faa lavet et vietnamesisk visum, inden vi tager til Vietnam. Men da det ikke er sikkert at opholde sig i Bangkok har vi vaeret noed til, at flyve videre til Vietnam umiddelbart efter vi lander i Bangkok. Dette har givet os lidt problemer mht. visum, men vi har endelig fundet en loesning paa det nu, hvor vi bare bliver noedt til at skaere lidt ned paa dagene vi har i Vietnam. Det er der desvaerre ikke noget at goere ved. Nu glaeder vi os bare til at komme dertil.

Da vi ankom til Manila i forgaars tjekkede vi ind paa et billigt hotel. Efter faa minutter var vores ting omringet af tusindvis af myrer, og ovenpaa rotte-episoden kan i nok forstaa, at jeg var liiiige ved at spraenge i luften!! Vi tog en hurtig og GOD beslutning. Dagen efter ville vi flytte paa luksushotel i den dyre ende af Manila. Det er simpelthen det bedste vi har gjort, for i omraadet, Makati, som vi flyttede til, viste sig en helt anden side af Manila. Her er saa smukt. Dyre huse, store biler og kaempe shoppingcentre. Jeg ved godt, at det er et urealistisk syn at faa paa Manila, men ingen af os havde overskud til igen at skulle bo i det billige og ubehagelige slumkvarter, Mabini, som vi boede i da vi tidligere paa maaneden ankom til Filippinerne. Dagene her i Manila er derfor i denne omgang gaaet med at shoppe. I alt har jeg koebt otte fine kjoler og 5 par sko til naesten ingen penge! Dog har vi et stoerre pladsproblem nu, saa det skal vi lige finde ud af, hvad vi kan goere ved. For det er for dyrt at blive ved med at betale for overvaegt i alle lufthavnene.

Igaar noed vi luksuslivet her i Makati hvor vi fik lavet manicure og pedicure og slappede af paa vores luksushotel med amerikansk tv og god mad. Idag tjekkede vi ud af hotellet til middag, og har nu noget tid vi skal have slaaet ihjel inden vores fly til Bangkok gaar sent i aften.

Det var alt for nu. Vi glaeder os meget til de naeste par uger i Vietnam, hvor vi har masser af planer og alt for lidt tid synes vi. Saa der bliver helt sikkert run paa den naeste tid. Men nu har vi jo ogsaa lige haft en skoen afslapningsferie paa Boracay, saa vi burde vaere ladet op nu til at foretage os en masse i Vietnam.  

Haaber i alle har det godt.

Kaerlig Hilsen fra Sara