Hej allesammen

Vi undskylder at vi har vaeret ret daarlige til at update siden. Men da vi ikke bruger ret lang tid hver sted, er der ikke tid til internetspild. Men vi er nu havnet i Brisbane og er begge lidt syge med influenza. Men det har ikke slaaet os ud endnu. Ditte er dog haardest ramt indtil videre. Det skyldes sikkert at vi har haft et par skoenne dage med snorkelling paa whitsunday island og lady musgrave. Sikke mange farver og liv der i et koralrev.

Eventyret er ved at naerme sig en slutning, desvaerre. Men vi glaeder os til at se Jer allesammen snart og tak for hilsnerne i gaestebogen.

KNUS fra os

Hej allle.

Vi vil bare lige sige, at vi har det godt.

Vi har haft en rigtig fin tur herop til Darwin. Det var rigtig koldt i starten (Soren klagede lidt over at have forladt varme DK), men de sidste stykke tid har vi svedt tran. Imorgen tager vi til Kimberley, saa derfor vil I vaere sikre paa, at I ikke hoerer noget fra os de naeste 10 dage :)

Hoejdepunkterne har indtil videre vaeret:

Gensyn =)

Great Ocean Road

Grampians

Coober Pedy

Uluru og Kata Tjuta

West Macdonald Ranges

Katherine Gorge

Kakadu

Vi har skrevet en dagbog med kuglepen, saa vi skal nok skrive det ind, naar vi faar tid. Engang...

Mange kram og tak for hilsner (og Malaco slik, Karina!)

Lør 26/6, aften: Aftenen startede rigtig fint med at alle (selv Alessandro) kom til tiden. Det var så knap så fint, at det gav sig til at styrte ned, idet vi gik udenfor døren. Men pyt, alle var i godt humør og det betød også, at der var et fornuftigt gå-tempo :) Claus havde været inde i byen hele dagen, så vi mødtes med ham på Flinders og tog sporvognen sammen til St Kilda. Vi kom godt nok til at stå af for tidligt (det var lidt ærgerligt, da der var et tram stop lige udenfor restauranten og det stadig regnede), men vi var der næsten til tiden alligevel. Restauranten (The Street Cafe, St Kilda) var rigtig fint indrettet – rigtig hyggeligt med behagelige stole. Vi fik et bord med god plads, og fik alle bestilt mad. Maden var rigtig god, og snakken gik rigtig fint. Tror alle hyggede sig og var godt tilfredse med maden. En af Alessandros venner kom forbi ret hurtigt, så ham satte jeg til at tage billeder. Et eller andet skulle han jo bruges til, når han ikke var inviteret (selvom Ales havde sagt, at han nok ville komme forbi).

Vi havde en del sjov ud af Jack. For det første ville han ikke tage sin store vinterjakke af. Så det tog lidt overtalelse. De andre prøvede ihærdigt. Men det virkede først, da jeg fortalte ham, at det meget uhøfligt ud, og at han ikke kunne være det bekendt over for os andre. Derefter fik de andre sig et billigt grin over, at jeg blev tiltalt Mr Hansen i en mail bekræftelse fra et hotel i Cooper Pedy, som jeg havde bestilt til søren og jeg. De gik helt amok, da Jack udbrød (i respons på Rogers udtalelse om, at de da ikke synes jeg var mandig): ”Jo, du er meget mandig en gang i mellem!” Tossede kineser. Tror ikke han kunne tåle den ene mundfuld vin han smagte. Da det gik op for ham, at han havde kvajet sig lidt prøvede han at undskylde sig med at det bare var fordi jeg tit var meget bestemt. Hmm…

De holdt også alle en lille tale for mig på skift. Det er normalt temmelig pinligt, men det var ret skægt. Fik at vide en del gange, at jeg er hyggelig, god til at lave mad, og at jeg bliver en god mor fordi jeg er så kontant og bestemt… Claus’ var den sjoveste, for han sagde ikke andet end ”Jeg har ikke andet at sige, end at jeg nok er den eneste, som kommer til at se hende igen.” Hehe. Nok ikke helt forkert.

Efter maden tog nogle hjem, mens Claus, Alessandro (og hans ven), Jack og jeg tog på en nærliggende bar (med badekar og dobbeltseng). Det var et ret hyggeligt sted, men tror ikke vi var der en time, inden jeg kunne se på claus, at vi skulle til at hjemad. Han sad nemlig ved siden af Jack, som havde fået ½ øl. Og det kunne han altså ikke tåle. Han spørger meget i forvejen, men det går helt amok når han får lidt at drikke. Stakkels Claus. Det var vist godt at komme hjem og få ham rystes af os. ”Men han havde helt sikkert en hyggelig aften” som Claus sagde. Det havde vi andre heldigvis også :o)

Søn 27/6: Afslapning. Uhm… Tog mig et par gåture. Så lidt film. Vaskede tøj. Læste – men kun en smule. Skypede med Søren – og har nu lært, at det er dumt at brænde wma filer til en cd. Så venter bare med at brænde cd’er til Søren kommer herned ;)

Så film om aftenen med Claus. Endelig en ordentlig film. ”Where the wild things are”. Den var ret sød. Men dejligt med en stille dag uden alt for meget action.

Man 28/6: Gentog succesen fra søndag og har ikke lavet ret meget. Har taget min sidste løbetur i Melbourne. Vasket det sidste tøj. Pakket det hele sammen. Det er nu lidt mærkeligt. Har været rigtig god og har læst mine noter igennem tre gange (hvilket betyder, at jeg har brugt hele 3 timer på at læse i dag!)

Kl 2 tog Claus og jeg ind til byen for at se de sidste par småting, vi havde aftalt. Så St Pauls. Den var helt sikkert flot bygget, men den var helt sort udenpå. Indeni var alt sygeligt grønt fordi der var gul-grønne ruder. Så gad ikke engang besvære mig med at tage billeder.

Bagefter gik vi til ANZ gotiske bank. Det var til gengæld rigtig flot!

Tog derefter en tur til St Kilda for at se skyline af Melbourne. Hold kæft, det var koldt! Men det var flot. Sluttede dagen af med burger på grill’d. Tror jeg hopper i seng (for at få varmen) og se en film. Uhm…

Ons 23/6: Tænkte, at jeg havde fortjent en slapper efter eksamenen tirsdag. Så startede dagen med at skype søren i et par timer :o) Fik mig noget morgenmad, inden jeg tog en lang gåtur.

Brugte det meste af formiddagen på at arrangere en afskeds/hygge middag for nogle folk her fra huset. Fandt en lille cafe på St Kilda, hvor jeg gerne ville hen, og hvor der var mad for en hver smag og pengepung. Næsten alle, jeg inviterede ville gerne med, så glæder mig til at se dem alle. Så vi bliver mig, Claus, Mahdi, Roger, Ying, Leana, Jack og Alessandro. Da jeg inviterede Jack gav ham mig en plade chokolade. Spurgte hvorfor, og fik at vide, at det var da fordi jeg var så glad for chokolade. Så har nu 200 g mørk luksus chokolade med ristede mandler liggende på skrivebordet. Den ligger der nok ikke ret længe :o)

Startede på at lave huskekort til næste eksamen. Var dog ret uproduktiv. Fik lavet al mulig andet end det jeg skulle. En lille stemme inde i mit hoved sagde hele tiden ”du har jo allerede bestået eksamen, og mon ikke du nok skal lære det hele alligvel?”.

Claus og jeg havde aftalt at se film. Hvis I nogen sinde overvejer at se Adventure Land, så følg dette råd: Lad være! Dum, kedelige og irriterende…

Tors 24/6: Skypede søs. Fik en kraftig opfordring til endelig at blive ved med at skrive beretning, når søren kom herned. Det kunne jeg ikke helt forstå, for var ret overbevist om, at hun aldrig læser dem. ”Men jeg får jo referat af både mormor og mor!” Lille luksus-dyr… (det skal I selvfølgelig ikke referere til hende. Heheh)

Efter løbeturen mødte jeg Jack i køkkenet, hvor jeg skulle bringe ham held. Tror ikke det virkede så godt, for da jeg så ham senere på dagen, så han helt forkert ud og fortalte, at han faktisk var faldet i søvn under eksamen. Måske var det fordi han glemte at mumle de magiske kinesiske ord?

Egentlig var det en ret uproduktiv dag igen. Fik dog lavet mine kort færdigt. Fik også min daglige gåtur. Men brugte mest tid på bare at hygge mig. Har desuden forsøgt at gemme de to store poser slik, som Karina så sødt har sendt herned. Der var en seddel lagt ved, hvor der stod, at de skulle deles med søren. Så prøver ihærdigt at glemme, hvor jeg har gemt dem, så jeg ikke kommer til at åbne dem ;o) Men mange tak, Karina!

Om aftenen viste jeg Jack og Roger, hvordan man bager boller. Der skulle jo være foldbold fredag morgen, så Claus og jeg skulle have morgenmad.

Fik også talt med Claus vejleder om, hvad der skal ske når jeg kommer hjem. Så nu er det heldigvis ved at være på plads. Vi har aftalt et væddemål. Nok mest fordi jeg var ret uhøflig og kom til at udbryde ”Det er sgu en dårlig vane”, da han sagde at han ville ud efter en kop kaffe. Han påstod, at ingen kommer igennem lab uden at begynde at drikke kaffe. Det er jeg ikke enig i, så nu må vi se, om vi kan finde en præmie til væddemålet, når søren og jeg kommer hjem. Elsker at vinde ting, og der her skulle da være til at vinde :)

Fre 25/6: Foldbold var jo som bekendt ikke rigtig nogen succes. Bollerne var gode, kakaoen var super og japanerne var gode til frispark. Mere kan vi ikke sige om det.

Tog en lang lur og brugte formiddagen på at leje film på uni. Har også givet alle mine romaner til en af mine lærere, så vi ikke skal slæbe rundt på dem. Det var lidt hårdt… Måske jeg bliver nødt til at købe erstatninger, når vi kommer hjem.

Læste en smule og ventede på, at regnen skulle holde op. Det gjorde den bare ikke. Derfor gik aftenen med at se ”Music and Lyrics” med Hugh Grant og tale med Sanne (som jo er blevet autoriseret jordmoder!) og mini-Tychsen.

Var god og fik mig taget sammen til at få dagens læsestof overstået, inden Claus og jeg skulle se Dreamcatcher, som vi havde lånt om formiddagen. Han insisterede på, at han ikke ville se film med Hugh Grant. Men den var nu meget bedre end den lorte-film til Dreamcatcher. Hvad lavede Morgan Freeman dog i den? Men kunne også bare have læst teksten på den og set, at bogen var af S. King.

Som trøst for at være blevet skræmt til nær-dødsoplevelse og have kvalme af ubehag, fik jeg en lang skype med søren. Det hjalp heldigvis!

Lørdag 26/6: Sov forholdsvis længe, fordi kl var blevet næsten 1 inden jeg loggede af skype. Var dog ret god og fik læst alt det jeg havde sat mig for. Og har faktisk næsten besluttet, at jeg så godt som kan det hele allerede. Så har god tid søndag til tirsdag til at få pakket og hygget mig, inden eksamen onsdag og den efterfølgende tur til Tassie. Weee! Al produktiviteten kom nok som et resultat af, at jeg har spist resten af Jacks chokolade. Men det er jo heldigvis meget mørt chokolade og fuld af antioxidanter (og jeg prøver at overbevise mig selv om, at det så er legalt af have spist 1/3 af pladen på en dag… det går forbløffende godt!)

Om ½ time tager vi af sted mod byen. Glæder mig til at skulle ud at spise! Håber det er et godt sted. Men det skal I nok få mere at vide om :)

Søn 13/6: Sov længe. Man bliver jo træt ovenpå sådan en tur i sneen. Fik skrevet beretning, så I kunne vide, at jeg stadig er i live. Gik på markedet og købte frugt, inden jeg printede min eksamensnoter ud, så de var klar til mandag, hvor ”træningslejren” skulle begynde.

Claus og jeg havde aftalt at tage på NGV (national galleriet). Han kom så stolt en dag og sagde, at han havde fundet noget, vi skulle se, mens vi jeg stadig var i Melbourne. Han blev lidt skuffet, da jeg fortalte, at jeg havde været der. ”Man kan da heller ikke finde et sted, hvor du ikke har været…”, men sådan er jeg jo. Gider ikke sidde i min lille fængselscelle. Det er gratis at tage på NGV, så tog da gerne med igen. Det var vældig hyggeligt og fik også set mere end sidst. Det holdt hårdt, men det lykkedes mig at undgå at gå ind på deres ellers hyggeligt testue, hvor de har mange gode kager. Var lidt stolt af mig selv :-)

Efter at have gået rundt derinde godt 3 timer, gik vi til Lygon St, som er en lang gade med en masse europæiske restauranter. Vi valgte en italiensk og fik os noget at spise, inden vi gik mod biografen. Vi grinede lidt af stedet, for de havde ”ikke lige fået fornyet” deres alkoholbevilling, så folk gik ud og købte deres egne drikkevarer. Det var jo meget smart for det er noget billigere.

Kl 7 mødtes vi med Abhi ved IMAX. Det er verdens 3. største biograf skærm. Den største ligger i Sydney, og ingen ved noget om den 2. største. Men skræmen var STOR! Kan ikke huske, om jeg fik lagt billeder ud fra bio. Lærredet er 7 etager højt. Det er enormt. Og vi havde ikke bestilt billetter, så sad sådan cirka midt i salen. Det betød, at jeg måtte løfte hovedet lidt for at kunne se hele skærmen gennem mine briller. (Nej, har ikke fået briller, men det var en 3D film, så vi fik briller til det). Brillerne var sådan nogle store ”flue-briller” som søren ville sige. Det var grimt, men meget effektivt. Jeg synes det var langt bedre, end dem man får derhjemme. Og så gav jeg kun 90 kr, hvilket jo også er billigere end derhjemme.  Abhi var en lyseslukker og kunne ikke lide filmen, men Claus og jeg synes den var god. Shrek er altid underholdene, og ellers kan man jo bare grine af katten og æslet, eller måske bare alle de mange børnegrin :o)

Var ret træt, da vi endelig kom hjem, men det skulle da ikke forhindre mig i at skype min søren!

Man 14/6: Sandra havde fået fikset sit computer-grej og fundet ud af, hvordan man får lyd på, så det var dejligt at prøve at skype, hvor jeg ikke skulle sørge for monolog :o)

Brugte dagen på at skrive huske-kort til mine eksamensnoter. Tog en gåtur for at komme væk fra alle de tossede virus navne og mange sygdomme. Klamt, hvor mange kroniske infektioner vi alle sammen render rundt med. Føj! Men lad endelig være at tænke på det…

Jack kom med aftensmad til mig. Uheldigvis efter at jeg selv havde lavet mad. Så gemte hans mad til middagsmad dagen efter – det blev til en fantastisk kyllinge-sandwich med rødbeder og gulerødder.

Fodbold var grundlag for noget underholdning. Ikke selve kampene, men ”kampen om tv-stuen” fordi det var blevet forbudt at se foldbold i tv-stuen i mit hus. Det var stor ståhej og ballade, men jeg synes det er fint, for nogle af drengene går helt amok, så de også vækker mig. Fint med mig, men hold kæft hvor var de sure over at gå 100 m til tv-rummet i den anden bygning! Det er efter sigende ikke hyggeligt nok, og så er der” for mange uinteresserede indere” som ødelægger stemningen…

Claus havde tvunget mig til at se fodbold. Så den første halvleg, hvorefter jeg gik og Danmark så lavede selvmål. Hm… Så blev tvunget til at love, at jeg ville se de næste kampe, selvom det er kl 4 om morgenen. Men jeg har sat krav, så det er til at overleve. Hehe…

Tirs 15/6: Tirsdag var egentlig en ret uproduktiv dag. Øvede mine dumme kort. Motivationen var ikke ligefrem helt i top. Kunne begynde at se en ende på skolen og start på mange dages rejse med først venner og så søren, så at lære en masse virus-fis udenad var ikke lige top-prioritet. Fik dog nået næsten al det, jeg havde sat mig for. Nåede også at få mig et par lange gåture og skype mini-tychsen, som bliver større og større.

Ons 16/6: Efter en hel dag med øvning af kort, var det tiltrængt at komme væk. Så Claus og jeg tog på Jazz baren Dizzy’s Jazz Cafe. Sidst Claus var der for han vild, men jeg er jo god til at finde vej (bilder jeg mig ind) så vi kørte lige dertil med sporvognen. Jeg synes det var rigtig godt. Claus mente, at det var det dårligste han havde hørt, men at det stadig var godt. Tror der var omkring 15-20 musikere i alle aldre. Nogle af dem var ret friske og sjove. Andre lignede nogen, der spille på autopilot og snart skulle pensioneres. Men det var godt, og gæste-sangerinden bidrog også gevaldig til underholdningen. Hun var en sjov lille en, og vi kunne ikke blive enige om, om hun bare var sjov eller om hun var fuld eller skæv. Tror nu bare, at hun var sjov, for det var et ret anstændigt sted og med god mad (blev lidt misundelige på dem ved nabobordet, da de havde bestilt mad…)

Vi missede vores sporvogn med 2 min og måtte så vente 20 min på den næste. Derefter missede vi så toget… Så var ret sent hjemme!

Tors 17/6: Var komplet udmattet efter løbeturen, så tænkte at jeg lige ville tage en lille lur. Vågnede så op til middag. Hmm… Som min nabo Anne sagde: ”Det havde du nu nok brug for. Du ser stadig træt ud” Er træt af at være træt, og det hjælper altså ikke at skulle læse til kedelig eksamen.

Ellers gik dagen med at læse og prøve at holde mig vågen.

Dagens højdepunkt var da jeg til middag fandt ud af, at jeg bringer held! Jubii. Jeg kan bruges til noget fornuftigt. Vil I vide hvordan? Jo, man skal mumle noget på kinesisk og så skal man køre rundt i mit hår (godt nok ret forsigtigt). Så bringer jeg held. Det siger Jack i hvert fald. Hehe… Så det er nok derfor, at jeg aldrig selv er heldig, hvis jeg  kun kan bruges til at bringe andre held.

Fre 18/6: Endnu en dag med at øve huskekort, tage gåture og prøve at holde mig vågen. Jask sagde at jeg var så god til at bringe held om torsdagen, at jeg skulle bruges igen, så han rodede lidt rundt i mit hår og gik glad til eksamen :o)

Et eksempel på mit eget held: Claus og jeg havde talt om at vi ville se Nelly Ked filmen med Orlando Bloom, og vi havde hørt, at der skulle være en videobutik på den anden side af uni, så vi tog en gåtur dertil. Butikken var så lige lukket (altså lukket helt ned for ikke at åbne igen). Jack havde tydeligvis taget al mit held. Men pyt nu med det, for han var så glad for det.

Lør 19/6: Ja, endnu en kedelig dag. Udover min løbetur fik jeg gået i 2 timer, så jeg kunne komme ud og komme på andre tanker. Begyndte heldigvis at have ret godt styr på alle tingene. Der var bare nogle små tossede detaljer fra virologi, som ikke ville sidde fast.

Brugte aftenen på at bage boller. De blev sat i køleskabet så de kunne koldhæve og bages næste morgen, så vi kunne få helt friske boller til morgenmad ved fodboldkampen. Claus og jeg lavede også kakao, men det var vi elendige til, så det var spild af mælk. Men bollerne så fine ud, som de stod der i køleskabet til stor misundelse fra mange af de andre folk :D

Søn 20/6: Var oppe kl 4 for at være klar til at gå til det andet hus, hvor vi kunne bage bollerne og se fodbold. Deres tv-stue var mega klam. Nogen havde holdt fest aftenen inden så det flød med tomme flasker og rester af sprut på gulvet. Men vi diskede op med kakao (selvom elendig), nybagte boller, frugt og TimTams, så det hjalp lidt på det.

Fjernsynet ville dog ikke tænde. Jeg fiksede det. Ved ikke hvordan, men pillede lidt ved det, og så virkede det. Vi nåede lige at tænde det, idet Cameroun scorede mål. Men Claus besluttede at jeg bragte held, for vi vandt jo!

Tog en ½ times lur efter kampen, inden jeg tog på markedet og fik læst alle mine noter igennem.

Lidt over 12 tog Claus og jeg toget mod byen. Vi skulle ind og se symfoniorkestret. For 150 kr, fik vi en 3 timers alle tiders koncert. Der var alle typer musik. Alt fra ”we are the champions” til ”o sole mio” og et medley af de forskellige slagsange fra deres AFL hold. Det var rigtig godt og underholdene. Dirigenten var sjov og fortalte en lille anekdote om hvert nummer, så vi forstod hvorfor det passede ind i temaet ”sporting scores”.

Hjemme igen lavede jeg lasagne med Roger. Han var noget skeptisk, da jeg gav ham huskesedlen dagen inden, for han kunne ikke rigtig forestille sig, hvad vi skulle med alle de grøntsager (han er en ”kød, kød, kød!”-person som så mange drenge. Forskellen er bare at han lever efter det princip og ikke bare ønsker at gøre det). Men han var helt vild med lasagne. Det var hans forlovede også. Det tog jeg som et stort kompliment, for Ying spiser normalt nærmest ingenting, og hun spiste to ret store portioner af lasagnen.

Efter en ret lang dag (og heldigvis uden alt for meget læsning) var det tid til skype med søren :)

Man 21/6: Mandag var dedikeret til læsning, da det var sidste dag inden eksamen. Heldigvis skete der lidt i form af skype med Karina. Sidste skype inden vi ses igen til september!

Tirs 22/6: Eksamensdag. Men først kl 14, så skulle jo lige have en hel halv dag til at gå inden. Så læste mine noter igennem et par gange og fik også gået en lang tur.

Eksamen her er lidt sær. Man må ikke selv bestemme, hvor man vil sidde (det er ligesom at gå i folkeskolen igen). Man bliver først lukket ind 5 min før eksamen begynder. Man får skæld ud. Øv. Eller måske var det min egen skyld. Hørte ikke rigtig efter, for troede jeg havde styr på, hvordan det skulle foregå, men det havde jeg så åbenbart ikke… Man har først 15 min læse-tid, og jeg have fået at vide fra Shali, at man gerne måtte skrive i eksamens-opgaven men ikke på papiret til aflevering, så jeg skrev jo lystigt. Indtil en ret sur dame kom og tog papiret ret bestemt og sagde, at det måtte jeg absolut ikke! Så kom hun med en ny opgave. Gad ikke kigge i den, for havde jo læst den. Men da jeg så rent faktisk så på den, så havde hun givet mig en forkert opgave. Tosse. Jeg gider da ikke skrive en eksamensopgave om landbrugskultur! Så måtte pænt række hånden op og bede om den rigtige opgave, hvilket hun var ret fornærmet over.

Der var alt for lidt tid til eksamen. Tror det gik fint nok og fik også svaret på det hele, men jeg skrev hele tiden og damen kom også og rev papiret ud af hånden på mig! Sure kælling. Derhjemme er de i det mindste generelt ret søde.

Nå, men dejligt at have det overstået! Så Claus, Roger, Ying og jeg tog på Bimbos. Vi mødtes med Alex på vej derind. Vi havde lidt svært ved at finde et bord, men vi fandt da et, og vi fik vores dejlige pizzaer. Claus og jeg delte også en dessert pizza. Uhm…

Glæder mig til at skal vi søren det sted :)

Da vi var hjemme omkring kl 11 mødte jeg Jack, som var lidt fortvivlet, fordi han ikke havde kunnet finde mig til at ønske ham held og lykke/bringe held ved hjælp af mit hår. Han sagde at det var gået fint nok alligevel, men han ville gerne have at jeg var der dagen efter.

Havde også fået brev. Nej, det var ikke et godt brev. Det var en regning. Så nu har det åndsvage modermærke kostet mig 2000 kr, fordi jeg lige fik en regning for den histopatologiske undersøgelse… Godt jeg har forsikring, der dækker!

Ons 9/6: Kan ikke huske, at jeg nogensinde er vågnet op uden at være sulten. Dumme modermærker. Hvad havde den gjort ved min appetit?

Havde ellers en stille og rolig dag. Fik læst en del cancer-stof, gået en lang tur, set ”molekyler i snor” (dokumentar om kunstige sødestoffer) og skrevet beretning.

Om aftenen tog jeg hjem til Stina, som skulle rejse hjem til Sverige senere. Jeg fik hendes bestik, så søren og jeg havde noget at spise med, når vi skal ud at rejse. Gav til gengæld hende min Marian Keyes bog. Havde egentlig tænkt mig at beholde den (mest fordi jeg ikke giver bøger væk med mindre de er købt som gaver) men den her var stor og tung og Stina havde fortalt at hun var stor fan af Marian Keyes. Hun blev også rigtig glad, så det var en god gerning :-)

Fik en skype med Sanne og Mini-Tychsen, inden jeg fik overtalt Claus til at give mig en film, så jeg kunne ligge i min seng (hvilket arret havde prøvet at overtale mig til hele dagen, fordi det ikke kunne lide at sidde op).

Tors 10/6: Altid dejligt at starte dagen med at skype Søren :-) Jack stod og vente på Abhi og jeg, da vi skulle ud at løbe. Han havde stadig ikke helt glemt sin ide om at købe et kæledyr. Jeg fortalte ham, at Shali havde sagt, at man gerne må have en fisk. ”nå, så jeg må købe dyr, der kan svømme?” Der måtte jeg jo så skuffe ham, for han må fx ikke købe krokodiller og ænder… Han spurgte så, om jeg havde spurgt direkte om han måtte have en kanin. Det havde jeg jo, så det fortalte jeg ham. ”Jeg tror hun lyver. Tror du ikke?” var hans kommentar. Kunne ikke helt lade være med at grine af ham. Han vil så gerne have et kæledyr. Men tror han bliver nødt til at nøjes med en fisk.

Endnu en dag med cancer læsning. Dagens pauser bestod dog af ”kæft, trit og knus” og womabat-jagt. Jagten gik ikke så godt. Vi fandt i hvert fald ingen wombats i løbet af de to timer, men vi så nok 7 kænguruer (eller nogle af dem var wallsbies, men alligevel).

Meldte mig til en tur i sneen: En vandre-tur på sneskoi Gippsland! Jubii. En dag mindre at sidde i fængsel i uni logde :-)

Havde aftalt med Claus at spise sammen, så vi fik en snyde-version af risotto (fordi jeg ikke kan lave risotto, men det her smager lige så godt), som han var helt vild med. Så aftalte, at han skulle prøve at efterligne engang og så måtte jeg være dommer og se om han kunne bestå.

Inden vi skulle se Inglorious Basterds, spurgte jeg vores over-RA, om der var et plaster som var stort nok til at dække mit ar. Så ville han selvfølgelig se det, for at finde ud af, hvor stor det så skulle være. Tror han fortrød lidt, for han blev helt bleg (og ret febrilsk for at finde et plaster) da han så det. Og det er jo ikke længere helt så slemt. Det er bare irriterende at have trøjer til at sidde fast i trådene fra stingene. Selvfølgelig var der ikke noget plaster som kunne dække og havde ikke ligefrem lyst til at have klister-delen af plaster til at hænge fast i trådene. Så han foreslog at jeg bare kunne få en forbinding og tape den fast med plaster. Men synes altså at det var lige lidt i overkanten…

Så Inglorious Basterds med Claus og Alessandro. Sov lidt hist og pist, men det gør jo ikke så meget, når man har set den i forvejen ;o)

Fik også set Sandra på skype. Ved faktisk ikke helt, hvordan det er lykkedes mig at overtale hende til at installere skype. Nu skal vi bare have hendes mikrofon til at virke, så jeg ikke taler til en stum. Hehe…

Fre 11/6: Endnu en dejlig start på dagen med at skype, inden jeg skyndte mig at få læst dagens pensum. Derefter tog jeg til Doncaster Shoppingcenter. Det var kæmpe, kæmpe stort og meget flot. Go home, Kolding Storcenter! Ulempen var dog, at jeg og min nærrighed ikke helt passede ind. Fik dog købt det, jeg kom efter: En fleece jakke til mit eventyr i sneen, vandresokker og plaster.

Så film, da jeg kom hjem, indtil jeg skulle lære Claus at lave lasagne. Koge-lektionen gik ganske godt, og er ret sikker på, at han godt kan lave lasagne selv, efter jeg er taget af sted :) Fik et enkelt glas vin til maden. Det tog fuldstændig al energien fra mig, så gik kold til endnu en film fra Shali kl 10. Heldigvis var det jo ret belejligt, når jeg skulle op kl 5 næste morgen for at køre til Gippsland.

Lør 12/6: Stod op lidt over 5 og gjorde mig klar til afhentning kl 6. Rygsækken blev pakket med madpakke og ekstra tøj.

Køreturen til Gippsland og Mt St Gwinear tog ca 3 timer. På vejen gjorde vi holdt for at få en ekstra morgenmad. Havde lidt svært ved at holde mig vågen i bilen så fik en lille smålur, men var da heldigvis vågen da vi begyndte at køre gennem Baw Baw Nationalpark. Det var sjovt at se, hvordan der var ”pletter” af sne mellem træerne. Da vi var næsten op ved parkeringspladsen begyndte der at være sne på vejen. Vi var nødt til at stoppe op og tage snekæder på, for at kunne komme resten af vejen. På parkeringspladsen fik vi alt vores udstyr på, og så var det ellers af sted! Det gik godt opad, og i starten var det lidt mærkeligt at gå med sneskoene på. Men da jeg først fik fornemmelsen for det, gik det faktisk ret godt. Vi gik helt til toppen af bjerget (1509 m). Der var en del snevejr undervejs og der var ret tykt skydække, så udsigten var ikke så god. Men det var sjovt at se den ”australske bush” dækket med sne, og det var i det hele taget bare en god tur. Gik ned på den anden side af bjerget og fik vores medbragte middagsmad, inden vi vendte om og gik tilbage til bilen. Selvom mine sko var gore-tex var mine sokker alligevel blevet våde, så de var ret kolde på vejen tilbage til Melbourne. Fik mig et dejligt langt bad (rengøringsmanden var der jo ikke til at skælde mig ud), inden Shali og jeg så Twilight og drak varm kakao i hendes sofa. Uhmm….

Bagefter rende jeg ind i Rogger, som så foldbold i tv-stuen (eller han råbte af mig, da jeg lukkede døren derind for at slippe for larmen. Han havde lavet tiramisu og ville give mig en smagsprøve :)

Fre 4/6: Inden jeg tog til ”her er hvad I skal kunne til eksamen”-forelæsning i immunologi fik jeg skrevet beretning færdig. Bagefter var der selvfølgelig lidt ting, der skulle tilføjes til mine noter. Nåede det dog i god tid og fik også set et par madprogrammer (ny hobby på dr.tv.dk), inden Claus og jeg tog ind til byen.

Startede med et besøg i det gamle fængsel, hvor den berømte forbryder bande-leder Ned Kelly (og skam også hans mor) sad inde og blev henrettet. Anede ikke hvem han var, men sådan er det at være mig. Fik læst lidt info om ham derinde, og vi besluttede at vi skulle se om vi kunne komme til at leje en film om ham med Orlando Bloom (fordi den virkede meget mere tiltrækkende end den med ham rock-sangeren – måske Mick Jagger, er ikke så god til navne). Det var dunkelt og skummelt derinde. Godt jeg ikke skal bo derinde. Men det var sjovt at se og også at læse historier om, hvorfor mange sad inde. Selvfølgelig var der nogle banditter og mordere (det giver vel lidt sig selv, men synes der var ret mange børnemordere. Adr.) men der var også desertører fra 1VK, fattige damer som levede af at passe andres børn.

Efter fængslet tog vi ind for at blive arresteret i Arresthuset. Hvis nogen har hørt om Russel St. bombningen, så var det lige uden for denne bygning (jeg har selvfølgelig ikke hørt om det… men nå, sådan er jeg jo). Det var meget skægt. Jeg var åbenbart pyroman. Blev låst inde i en af cellerne med slukket lys, så alle faciliteterne og tog fange-billeder. Skal aldrig i arresthus. Det er klamt. Føj! Men meget sjovt at prøve for så kort tid.

Vi havde besluttet os for et sted at spise på Brunswick St., men det var stadig for tidligt at tage dertil, så vi gik på jagt efter en iPad, fordi Claus var nysgerrig. I min verden er det fuldstændig spild af penge – det er jo bare en forstørret iPhone som ikke kan ringe. ??? Forstår mig selvfølgelig heller ikke på at være hip og trendy (eller at bruge mange penge), men jeg ville være ked af at bruge 15.000 kr på sådan en. Ville jo ikke engang turde tage den med nogle steder hen, og så er den da også lidt upraktisk at rende rundt med. Nu, hvor jeg synes den er tåbelig, bliver den sikkert en stor succes (og undskyld, hvis nogen har købt eller har tænkt sig at købe en). Den havde dog lidt underholdningsværdi, så vi brugte noget tid i Meyers på at leje med hver vores iPad.

Da turen gik mod Brunswick St fik jeg brug for mine stifinder evner. Det er nu så hyggeligt med Claus, for han gider ikke finde vej, og så stoler han blindt på, at jeg kan finde ud af det. Og det kan jeg faktisk tit. Så efter at have ført os til Brunswick St fik vi fundet vores udvalgte restaurant. Et rigtig hyggeligt sted, hvor der både er bar og lounge og tagterrasse. Pizzaerne var gode (og billige), og må helt sikkert dertil endnu engang inden jeg skal hjem. Regner med at medbringe Søren, når han kommer herned. Eneste ulempe ved dette lille sted var tiden det tog at komme hjem. Næsten 2 timer, men så havde vi da brugt fredag aften :o)

Lør 5/6: Efter at have skypet lidt med Søren, brugte jeg min morgen i selskab med litteratur om parasitter. Føj! Er nu egentlig ret glad for, at jeg snart er færdig med at blive uddannet hypokonder. Det tog ikke så lang tid, så havde en ret doven dag. Så en masse mad-programmer på netttet (både Brødrene Price og AnneMad), sov lidt, sorterede mine plastic poser, ordnede billeder fra mit kamera. Var dog også lidt produktiv og fik aftalt nogle detaljer om min Tasmanien tur med Emily og hendes veninde Hannah som også skal med. Tror det bliver hyggeligt (og ret billigt, så det er jo skønt!).

Havde aftalt at se film (How to train your dragon) om aftenen, så bagte rabarber dessert som lækkeri til filmen. Havde også reserveret tv stuen men vores tåbelig Ras havde belejret den og gad ikke flytte sig, så vi spiste desserten i køkkenet og ventede på at de forsvandt. Da de endelig var væk, havde de taget alle puder med sig og stjålet Claus’ øl. Synes de er nogle tumper. Nå, men filmen var god. Havde ikke lige forestillet mig, at den handlede om, hvordan vikingerne tæmmede deres drager, men det var meget sjovt.

Søn 6/6: Tog en løbetur i øsende regn. Abhi gav op på forhånd (pivede indere) men Jack ville gerne med. Havde en diskussion med ham om at have kæledyr her. Det er nemlig ikke tilladt, og han havde tænkt sig bare at gemme den. Måtte forklare ham, at det nok blev ret svært at gemme en kanin. At den heller ikke kunne gemmes i hans bil. Eller på skolen. Han var ret skuffet, men tror ikke han helt har givet op, for han viste mig billeder af den tænkte race senere… Prøver ihærdigt at få ham til at spørge RAs om råd, så han ikke bliver smidt ud herfra, fordi han har holdt kæledyr ulovligt.

Draven og Kelly var forsinkede (ikke at det var den store overraskelse, har ikke den helt store tiltro til australiers evne til at passe tiden), men da jeg så endelig fandt dem midt på campus, så havde de en hund med. Ved ikke helt, hvad det var for en, men det var sød og stille. Tror dog ikke den bliver ved med at være lille, for den blev fodret med McD happy meal på vej til Healesville. Stakkels hund. Havde svært ved ikke at fortrække en mine, for Draven og Kelly synes det var vældig morsomt, mens jeg bare synes det var synd at den ikke fik ordentlig mad.

Vi for lidt vild på vejen. Men det var kun godt, for turen til Kinglake (som vi ubevidst fik besøgt) var rigtig flot! Det tog dog bare 2 timer, så det var lidt en lang køretur.

Healesville var et rigtig flot sted. Det er en form for zoo men kun med australske dyr og de er i ret naturlige omgivelser og indhegninger er meget fine og ikke ”bur-agtige”. Fik set en masse dyr: Kænguru, dingo, koala, reptiler, pelikaner, echidna, emu, næbdyr, wombat… Kunne ikke sætte tekst på billederne, jeg har lagt ud, så I kan selv gætte hvad der er hvad (selvom alle ikke er repræsenteret). Var lidt skuffet over at de tasmanske djævle gemte sig, men hvis jeg er heldig kan jeg da se en på Tassie.

Hjemturen tog vi direkte, så det tog kun en time, inden vi var hjemme og jeg kunne se et par AnneMad programmer.

Shali havde uploadet ValentinesDay til mig. Fin nok underholdning, men Mahdi’s nye kuglepen var aftenens ”joke”. Han er meget stolt af den, og har betalt $260 for den (altså1300 kr). Den har indbygget diktafon, som er så intelligent at man kan spole ved at pege på sin noter, som man har taget med pennen. Den kan også spille på klaver og guitar og måle afstande. Jeg har nu besluttet mig for, at jeg ikke vil synes om den, før den kan sige som en elefant. Til meget stor irritation for Mahdi og stor morskab for Rogger, som også så demonstrationen. Mahdi var lige ved at få spat, så Rogger og jeg fik et billigt grin (og gjort grin med hans nye indkøb). På et tidspunkt spurgte jeg, hvad man da skulle bruge det klaver-halløj til og Mahdi mente, at det var til at holde sig vågen med i timerne. ”Nå, så den har høretelefoner?” spurgte jeg i en joke. Men det har den. Pff… Det er sgu fjollet. For mig, men jeg er jo heller ikke til det fancy og trendy stuff. Men Mahdi er glad for den, og jeg ser frem til, at han kan få den til at sige som en elefant :o)

Man 7/6: Mandag var en dag i madens tegn. Udover at få læst om bakterielle infektioner og antibiotika, fik jeg set noget mere AnneMad, bagt en kage (ja, jeg ved det godt, men jeg skulle jo ligesom bruge mit sidste mel, ikk?) og spist aftensmad med Stina. Havde dog lidt besvær med at finde Stina, for vi havde aftalt at mødes uden for hendes hus. Men Claus og jeg tog en gåtur lige inden, og hun var så gået i forvejen for at mødes mig (hvilket var modsat retning af, hvor Claus og jeg kom fra) så det blev noget værre rod og frem og tilbage-gang. Fik dog fundet hende og tog hende med hjem for at lave mad og spise dessert. Hun glædede sig til at skulle hjem snart og var i gang med at pakke og læse til den sidste eksamen.

I ”madens tegn” så jeg Julie og Julia om aftenen. Om hvordan Julie laver 524 opskrifter fra Julias kogebog i løbet af et år og blogger om det. Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg blev helt lækkersulten og fik lyst til at lave mad? I mit (og sørens) køkken og ikke her…

Tirs 8/6: Hvis mandag handlede om at spise, var tirsdag dagen, hvor jeg mistede appetitten. Øv! Vågnede ellers op og var glad, fordi den var den første dag, hvor der var under en måned til, at søren kommer. Løbeturen gik også godt, og vejret var dejligt.

Men ak! Jeg er verdens største pivskid, og en tur ved lægen kunne sagtens ødelægge mit ellers gode humør. Her kommer en lille forklaring af, hvordan jeg har brugt 1000 kr en tirsdag morgen hos lægen:

Først skal man jo bedøves. Det er vel egentlig godt nok. Men kan ikke lide nåle og slet ikke hvis de skal stikkes ind i mig, og slet slet ikke hvis de fylder mig med noget som gør ondt. Lå ned (da modermærket jo var på maven, og jeg ellers nok bare var besvimet af skræk) og havde armene til at dække for det skrækkelige syn af lang lang nål som stak ind i min mave.

Lægen skulle så selvfølgelig prøve om jeg var blevet bedøvet, så han gik og trykkede på mig. Det var nok det mest behagelig af det hele, selvom han prøve ret ihærdigt at presse hele vejen ned gennem maven på mig. Hrmf! Så blev området desinficeret, og jeg skulle have sådan et stykke på papir på for at undgå forurening. Lægen prøvede at forklare mig, at man normalt har armene nede langt siden så man kan ligge helt stille. Men det skulle jeg altså ikke nyde noget af. Hvad regnede han lige med?!? Jeg skulle sgu ikke se ham skære i mig. Så kunne han da først være sikker på at jeg gik helt i sort. Så fik forklaret ham, at armene blev hvor de var, og at han bare kunne gå i gang.

Det gjorde han så. Men en sløv skalpel. Evindelige ”held”, som forfølger mig. Så kunne mærke at han rev og sled i mig, inden han gav op og fik fat i en ny. Allerede da havde jeg kvalme, og fik pænt fortalt at jeg så ”noget bleg ud”… Med den nye skalpel tog det ikke lang tid at få det fjernet, men så skulle der syes. Og hvorfor gør de det med meterlange snore? Tak kære læge, fordi du fik mig til at få det endnu dårligere. Og hvordan kan man bruge 5 sting til at sy mig sammen? (okay, modermærket var ret stort, men sgu da ikke så stort – så han har sikkert kommet til at rykke et ordentligt stykke hud af med den sløve skalpel – øv får det helt dårligt bare ved at skrive det)

Troede så, at jeg kunne skynde mig væk, men måtte ikke gå nogen steder, inden jeg havde fået blodtryk, drukket vand og vist, at jeg ikke besvimede. Hvis man har et næste liv, så vil jeg være mindre pivet!

Fik sagt farvel til mine lærere og fik ordnet et par praktiske ting omkring min eksamensudskrift og sådan på vej hjem. Det gik vældig fint faktisk. Indtil altså bedøvelsen gik væk (og jeg havde et stikkende sår på maven), som jeg selvfølgelig var dum nok til at kigge på. Fantastisk at bruge 1000 kr på en så ”behagelig” oplevelse! Og så gjorde den endda, at jeg fik seriøse smerte i de forbandede sting efter at jeg havde været ude at spise sammen med de andre fra huset. Så kunne ikke engang nyde gratis mad… piv... Shali prøvede at muntre mig op ved at vise mig en klam film af hvordan frøer klækker æg fra deres ryg. Det virkede ikke rigtig. Det hjalp mere da han gav mig smertestillende piller og en film. Altså indtil jeg vågnede kl 3 om natten og pillerne ikke hjalp mere. Øv! Sikke en dag. Onsdag kunne kun blive bedre, ikke?

Lør 29/5: Man skal ikke lade vindue stå åbent, når man går i seng. I hvert fald ikke her. Åndsvage fugle vækkede mig kl 5. Så havde hele 2 timer at gøre godt med, inden det var tid til løbetur. Fik skrevet lidt på min rapport og også smugspist morgenmad, fordi jeg var så sulten. Efter løbeturen fik jeg endnu mere morgenmad – tænkte at det var god taktik, da Claus og jeg havde aftalt at tage en dag i byen.

Vi startede med bare at gå rundt på må og få og tage et kig på nogle af sidegaderne, som vi normalt ikke kommer i. Fik også købt en kasket til ham.

Kl 2 var vi klar til at skulle se film. Der var en gratis udendørs film-festival på Docklands, og jeg havde taget tæpper og godt med tøj med så vi kunne sidde og se Løvernes Konge. Ved ikke hvorfor, men filmen gik aldrig i gang (eller i hvert fald ikke før efter 14.30, hvor vi ikke gad vente mere).  Nå pyt, vi havde da fået et par gode gåture dernede. Der var ret mange butikker og egentligt ret hyggeligt.

Gik ind på Flinder’s St på turistinfo for at tage et kig på, om der var flere ting tilbage heromkring, som vi kunne tænke os. Jeg vidste, at jeg gerne ville i fængslet og se den gotisk gamle ANZ bank. ANZ var lukket og fængslet var lidt sent at tage på, så i stedet besluttede vi at tage ud at spise.

I Melbourne Central shopping center tog vi på Grill’d. Ikke noget fancy: Et burgersted med mange forskellige (hjemmelavede)burgere at vælge imellem til ret fornuftige priser. Vi fik hver en burger, pommesfrites og Claus en sodavand til $18 eller deromkring. Og det var rigtig godt. Kan ikke helt greje, hvorfor der er så mange som så tager på McD eller BurgerKing (Hungry Jacks hernede), når man kan få noget ordentligt til kun en lidt dyrere pris.

Vi havde egentligt regnet med at skulle se aften-filmen på Docklands kl 7, men stolede ikke rigtig på dem, så ville i stedet i bio, men de havde kun åndsvage film, så droppede det og tog hjem og så en film i stuen. Det var nu heller ikke så tosset – og så var det billigere :)

Søn 30/5: Startede dagen med at se dokumentar om Københavnske Noma. Godt jeg ikke er kok eller tjener. Det så ret stressende ud. Måske jeg ville egne mig bedre til at vær konditor?

Brugte det meste af dagen sammen med min gruppe på at øve fremlæggelse for derefter at tage ud of få (sen) middagsmad. Var ret godt tilfreds med resultatet af vores fremlæggelse. Synes vi havde godt styr på det, men alligevel ville jeg gerne mødes tidligt næste morgen inden fremlæggelsen og lige gå det sidste igennem og tjekke, at de havde fået alle mine rettelser med.

Havde aftalt hyggeaften med Shali og Mahedi, men det valgte de så at aflyse fordi de havde lavet mad hele dagen og så ikke længere havde lyst til at spise noget. Hmm… Så jeg besluttede at spise havregryn til aftensmad, for havde jo ikke taget noget op til at lave mad af.

Som trøste-præmie fik jeg skypet hjem – og for første gang siden jeg tog af sted, så Buster mig på computerskærmen. Det var så skægt! Han lavede den der lille ”tippe hovedet til hver side” bevægelse og tænkte sikkert ”hvad laver hun der?”. Fik også chattet med Sandra. Det var så hyggeligt – så nu glæder jeg mig max til at komme hjem og eksperimentere med rabarber opskrifter af egen opfindelse! (blev lidt sulten af det så spiste – alt for mange – snickers til dessert). På et tidspunkt spurgte en af drengene, om jeg kunne lide vores klassekammerater. Svarede, at det jo var lidt svært at vide, når ingen nogensinde taler til mig (undlod selvfølgelig at sige, at jeg ALDRIG skal til Indien på andet end ferie – hvis det endda bliver aktuelt). ”ah. Jamen det er fordi de er bange for dig. Du er så anderledes. Man ved jo aldrig, hvad du kan finde på at svare, hvis man spørger dig om noget!” No wonder! Hva’ fanden er ideen med at stille nogen et spørgsmål, hvis man kender svaret i forvejen? Nå, men så ved jeg da, at de alle går rundt er skræmte ved min tilstedeværelse… Total opmuntrende at være hende, som de alle er bange for :(

Brugte resten af aftenen på at rette mit essay til aflevering mandag morgen, og så gik jeg ellers i gang med min nye bog, som jeg havde købt på markedet til $5. Dumt, dumt, dumt. Jeg ved jo, at jeg ikke kan kontrollere det. Slet ikke, når jeg har læseferie. Ærgerligt at blive ældre uden at blive klogere.

Man 31/5: Efter en morgenskype med Søren, måtte jeg skynde mig færdig for at kunne være på skolen kl 8.15. Vi havde aftalt at være der til tiden, så var ved at være lidt irriteret, da drengene ikke dukkede op. 8.35 kom de traskende og så ret forfærdelige ud. Nej, egentlig var de fine, for de havde jakkesæt på. Men de så helt forkerte ud i ansigterne og den ene haltede – det var så fordi at han var blevet kørt ned. Sikke en fin start på dagen…

Der var 12 grupper, som hver skulle fremlægge i 30 min med efterfølgende spørgsmål. En LANG dag. Vi skulle først på kl 3, så havde lang tid at vente. Der var mange sjove produkter fra de andre grupper: affaldshåndering, bioplast, et kæledyr (”halvt-hjernedødt egern som ikke skal gåes tur med” som en af de andre beskrev dyret som var halvt levende og halv maskine…), biodiesel, diagnostiske test for kønssygdomme og en masse nano-ting.

Det viste sig, at vi havde klaret det udmærket, for vi kom på en 3. plads (altså kun for fremlæggelsen) og vandt iPod shuffles. Fik byttet mig til en rød udgave, som matcher min computer. Så fin, så fin!

Efter fremlæggelserne var der mad, og inden maden var der ventetid. Hvad mon indere kan finde på at bruge deres tid til? Jo: Tage billeder! Det var faktisk helt som at være tilbage i Kina på Den Himmelske Fredsplads og have (ukendte) folk der står i kø for at tage billeder med en. Fik krampe i kinderne. Øv. Undrer mig at de i det hele taget turde spørge, for man ”ved jo aldrig hvad hende danskeren kan finde på at svare” når man stiller hende et spørgsmål…

Fordi jeg ikke kunne finde ud af at installere iTunes (og var imod ideen, så prøvede ikke så hårdt), gik jeg tidligt i seng og læste i min bog.

Tirs 1/6: Fantastisk start på dagen: Fik skæld ud af rengøringsmanden. Hmmm… Måske fortjent, fordi jeg ikke overholder ”3 min” reglen, når jeg går i bad. Men hvem kan bade på 3 min? (Retorisk spørgsmål! Vil ikke kende svaret) Nå, men jeg kan ikke. Plejer at holde mig til 10 min (fordi det signaleres ved at lyset går ud), men tænkte at jeg skulle fejre slut på gruppearbejde, så da nogen kom og tændte lyset badede jeg bare videre. Det havde så været rengøringsmanden. Var lidt flov ved at få skæld ud (og har også undgået ham så vidt muligt de sidste par dage). Ups.

Havde en aftale med lægen kl 12, så brugte morgenen på at sætte min iPod op og begynde at læse til eksamen.

Lægebesøg mindende ret meget om at gå til lægen hjemme: Man venter min. 30 min. Jeg ventede faktisk 45 min. Godt, at jeg havde taget min bog med. Noget godt, skal der jo være ved min manglende selvdisciplin: Har tidsfordriv, når man venter ved lægen (så nævner vi ikke alle de pauser, der skal lægges ind i eksamenslæsning for at læse ”et par sider”…) Lægen var sød, dog med meget stærk australsk accent. Han tog et billede af mit modermærke. Det var meget sjovt for han tog også et ”mirkoskop-billede”. Besluttede så, at den var unormal og at jeg skulle komme igen næste uge. Måtte af med $40 for 5 min konsultation. Det var da helt sikkert en god pris – taget i betragtning af, at jeg havde fået 45 min læsetid forinden :o)

Var ikke specielt effektiv i løbet af eftermiddagen (tak til bogen igen), men fik da lavet det jeg ville, før jeg skulle se landskamp sammen med Claus. Havde fået at vide, at jeg SKULLE udvise patriotisme (den synes jeg ellers jeg gør til hverdag ved åbent at deklarere, at jeg under ingen omstændigheder vil søge permanent opholdstilladelse her, når jeg kan bo frit i DK). Nå, men aftalen var altså, at jeg skulle dukke op til kampen med Australien kl 21.30. Hvordan jeg opførte mig var Claus ligegyldigt: Jeg kunne ”sover (som jeg har for vane), pille bussemænd, synge eller endda læse i min bog” fik jeg at vide. Sidste var mest tiltalende, så brugte et par timer med min bog, mens Danmark spillede en forfærdelig kamp. Var nødt til at gå til sidst. Ikke fordi jeg ved noget om det, men det så altså ikke særlig organiseret ud – og forbindelsen var elendig, og hver gang den forsvandt sendte de de samme reklamer…

Ons 2/6: Fordi bog sjæler min selvdisciplin bliver til det nogle mange lange nætter.  Kom derfor først op kl 7. Fik skype-chattet lidt med søren, men var ellers ret fornuftigt og kom i gang med min eksamenslæsning, inden jeg havde forelæsning.

Vejret var fantastisk (kan ikke klage over en vinterdag med klar blå himmel og 18 grader, vel?) så det var ret fristende at gå i parken med min bog. Tog mig dog sammen og fik læst det, jeg havde tænkt mig. Fik også bagt brød for sidste gang. Jack var på pletten som sædvanligt for at hjælpe mig. Det er nu så hyggeligt. Han render rundt og fortæller mig, at jeg skal passe på, når jeg sætter brødene i ovnen – og også når jeg tager dem ud igen. Og så stiller han enormt mange spørgsmål og kommer med sjove kommentarer. Fx tror jeg, at jeg kom til at lave ansigter af brødet, da jeg fandt ud af, at det ikke var bagt færdigt. Så kiggede han helt forfærdet på mig og siger ”Nej, det må du ikke. Du ser ikke pænt ud, når du gør sådan. Hvorfor gør du det?” Hehe. Men brød blev bagt og prøvesmagt, og han godkendte dem som sædvanligt. En af drengene fra gange spurgte, om han også måtte smage, så han fik et stykke. Han ”Takkede” ved at foreslå, at jeg skulle fylde dem med chokolade. Adr. Man fylder ikke tomatbrød (med chili og oregano) med chokolade…

Brugte aftenen på at læse min bog færdig. Der var kun 100 af de 600 sider tilbage, så tænkte at jeg ligeså godt kunne få den ”udryddet”. Claus, min vejleder (ja, det er forvirrende med så mange Claus’er, men søren og jeg har normalt et system så vi kan kende forskel), ringede for at aftale, hvad der skal ske i lab, når jeg kommer hjem. Han lovede mig, at han ikke fylder lab med indere. Åh, gudskelov!

Tors 3/6: Selvom jeg havde læst det halve af natten væk, var jeg tidligt oppe for at gå i gang med eksamenslæsningen. Var super-effektiv og var faktisk færdig kl 13, selvom jeg havde været til time fra 10-11. Så brugte resten af dagen på at se ”kæft, trit og knus”, færdiggøre min lab-rapport og se film med Claus. Tog også en times gåtur, fordi vi havde endnu en fantastisk flot dag. Mmm… en stille og rolig dag med flot vejr og ingen forstyrrende klasse-kammerater som er skræmte ved tanken om mig og driver mig til vanvid. Sådan skal det være!

Claus og jeg har besluttet at tage i fængslet fredag. Min eksamenslæsning var jo gået godt, og Claus skal fejre afslutningen af alle hans prøver, så tager i fængslet og måske ud at spise. Håber ikke de beholder mig…

Man 24/5: Ingen helligdag i Australien, så startede en ganske almindelig mandag med at tage en løbtur. Brugte min morgen på at skrive beretning og færdiggøre vores gruppe rapport. Fik også bagt en ordentlig omgang scones. Ja, et eller andet skal jeg jo bruge mit mel på, så tænkte, at det ville være smart med nogle scones til eftermiddagsmad, når jeg er lidt sulten. Timede min bagning, så det passede med at køkkenet var helt nyrengjort :) Mødte vores gulvvasker derude. Han synes det var et lidt mærkeligt tidspunkt at bage på, men kunne alligevel godt se fornuften i det, da han tænkte sig om. Han fortalte, at han synes her er helt rent. Og det er ikke fordi han er tosset (eller ikke har begreb om renlighed), det er såmænd blot fordi han har gjort rent i huset i flere år – og antageligt er der ”specielt rent” i år. Fik historier om, hvordan der har set ud i de foregående år. Føj! Men det betyder nu ikke, at jeg har tænkt mig at holde op med at klage over folks manglende hygiejne og glæde mig til at komme hjem til mit eget køkken…

Min eneste time var en time med case study om bryst kræft, som vi skal skrive essay om. Fik dog i realiteten ikke lavet ret meget case study, for vi skulle samtidig have en masse information om alt muligt andet inkl. eksamen og evaluering af kurset.

Fik taget godt hul på case study, da jeg kom hjem. Fik og skypet med hele familien og Søren. Alle gik rundt og nød fridagen. Men jeg har snart mange fridage (eller læseferie), så i stedet for at være alt for misundelig besluttede jeg bare at være glad på alle danskeres vegne.

Tris 25/5: Skulle mødes med min gruppe kl 12 og printe og aflevere opgave, så det gav mig 6 timer inden da til at skrive mit essay færdigt og høre Mads og Monopolet. Gruppemødet var ret kort. Vi fik besluttet den overordnede struktur af vores præsentation, som vi skal give til vores forsvar på mandag. Vi fik printet opgaven og afleveret som de første – til stor beundring fra andre (meget langsommere og mere ustrukturerede) grupper. Så er det da ude af verden :)

Havde en enkelt forelæsning om børnecancer. En yngre forsker fra et af de store hospitaler i Melbourne var og fortælle om sit projekt. Det var ret spændende, men det må være lidt hårdt at skulle være omgivet af dødssyge børn og deres forældre hver dag. Også selvom man prøver at gøre en forskel for dem.

I mit ”akademisk kommunikation” kursus startede vi de sidste oplæg. Alle timer i denne uge skal bruges på journal club, hvor vi skal præsentere artikler. Heldigvis havde de fleste fattet pointen og holdt deres oplæg til de 5 min, de havde. Så blev tidligt færdige, og jeg gik glad hjem og spiste mig en scone. Mens jeg sad og hørte resterne af Mads og Monopolet (om at leje dværge til polterabend og om udlejning af dværge kan sammenlignes med prostitution – en af deltagerne i monopolet mente, at dværge ville være flatterede over den sammenligning… hmm?) fik jeg en mail om, at der var et brev til mig på uni. Så tænkte, at jeg ikke ville tage skade af en ekstra gåtur i det flotte vejr. Uhmm… Lakrids! Tak til mor! Det tog ikke ret langt tid at udrydde det meste af den første pose. Ups…

Efter aftensmaden besluttede jeg, at jeg måtte belønnes med film, så så ”the greatest” med ham james bond-manden (altså ikke den helt nye af dem). Lidt mærkeligt at se ham bryde fuldstændigt sammen i gråd. Måske heller ikke ligefrem en opmuntrende film, men alligevel god nok. Det var Shali dog ikke enig i, og filmen blev permanent slettet fra hendes samling for hun ville ikke ha ”sådan en downer film” i sin samling :o)

Ons 26/5: Startede min dag med en sympati-mail fra Alessandro. ”Ditte, jeg er grædefærdig! Nu ved jeg, hvorfor du er frustreret over gruppearbejde. (….)” Ja, så det er ikke kun mig. Og Alessandro har ellers været fortaler for, at jeg bare skulle tage at slappe lidt af. Hehe. Men når han så prøver det selv, så synes han heller ikke, at det er frygteligt spændende. Godt mit gruppearbejde snart er slut!

Fik finpudset mit bidrag til vores præsentation og også gjort min præsentation til journal club klar til torsdag, inden jeg tog til forelæsning. Cancer vækst og metastasis. Endnu et opløftende emne… Eller? Faktisk var forelæseren ret god, men der var nogle skrækkelige billeder! Føj! Men måske det bare er mig, som er sart, men jeg synes ikke det er fedt at se billeder af folk der mangler øret fordi en kæmpe cancer svulst er ”faldet af” eller som har svulster i ansigtet.

Mine mellemtimer brugte jeg på at rette min eksamens-review-opgave, så det er klart til aflevering. Fik også øvet min fremlæggelse til torsdag.

Var glad for at jeg havde taget lidt mad med til de følgende to timer, som kun bestod af journal club. De fleste gjorde det dog rigtig fint, men derfor er det ikke specielt opkvikkende at sidde der og lytte og prøve at forstå deres sjove accenter og holde sig vågen.

Endnu et gruppemøde. Men kan se en ende på det :o) Har aftalt at vi skal have vores præsentation klar i morgen og øve det søndag. Efter mødet sad jeg lidt og snakkede med Preethi og Swami fra min gruppe, fordi Preethi spurgte ”Nå! Hvornår skal du så giftes?” ”øh… jamen jeg har da ikke rigtig nogen planer om at skulle giftes” måtte jeg jo indrømme. Det forstod de altså ikke helt – især ikke fordi hendes forældre er ved at synes, at hun skal afsættes. Til en mand, som de vælger. Fik også at vide at i Indien skal piger helst være afsat inden de er 27, for ellers begynder alle at tro, at der er noget galt med hende. Begyndte sådan lidt at tænkte, at det er godt, at jeg ikke er inder.  Besluttede, at det helt sikkert er meget godt, da hun fortalte, at piger i Indien bare er der ”til at skyde skylden på”. De kan altså få skylden for alt. Swami protesterede lidt, så det afhænger nok af, hvor man er fra, og hvilken kaste man er i, men alligevel. I mit hoved er det sygt. Jeg skulle aldrig giftes ind i en tosset svigerfamilie fordi mine forældre synes det. Og når man så er havet der, så bestemmer svigerfamilien over en – så kan man rende rundt der og være slave. Kvinder skal fx opgive deres arbejde og alt hvad de brænder for, hvis deres mand eller svigerforældre siger det (havde faktisk hørt fra Shali at hendes mor, som er sri lankaner fortalte at mange mænd søger højtuddannede kvinder til ”arrangerede ægteskaber”, og så bare vil have dem til at gå hjemme). Kan måske godt begynde at forstå, at de synes, jeg er lidt mærkelig. Jeg finder mig ikke rigtig i noget og jeg har boet sammen med Søren i lang tid uden at være gift (og vi bor ikke hos hans forældre). De små stakler. Men nu må I ikke begynde at tro, at jeg tilgiver dem deres manglede vilje til gruppearbejde og at gøre en indsats :o)

Havde aftalt at spise aftensmad med Stina igen. Det var rigtig hyggeligt. Så fik jeg også set et af de andre kollegier indefra. Hendes værelse fra større, men der var ret meget larm og ret beskidt, så er meget godt tilfreds med, hvor jeg bor. Især køkkenet var rigtig ulækkert. Der var mere beskidt end der normalt er hos os – dog havde de ingen myrer. Hun tager snart tilbage til Sverige, så vi aftalte et afskedsmåltid om 1½ uge.

Tors 27/5: ”overraskelses”-skype med Søren var en god måde at starte dagen på :o) Er jo alligevel oppe, så dejligt at have en at sige godmorgen til. Efter min løbetur fik jeg endda også en chat med søs. Meget rart at vide, at hun stadig er i live ;o)

Der var lidt trængsel i køkkenet. Det var egentlig meget hyggeligt. Min nabo Alex spurgte mig om lærer-elev forholdet i Danmark, fordi han havde talt med nogle tyskere, og han var ret overrasket over at man i Tyskland skal tiltale sine undervisere med Dr, Professer eller Mr alt efter ders titel. Aldrig ved fornavn. Han troede at det samme måske galt i hele Europa. Det kan jeg jo ikke rigtig svare på, men vi er i hvert fald ret uformelle hjemme. Han synes det var ret sjovt, at man ser sine undervisere til fakultetsfester og julefrokoster. Og at de kan møde op i joggintøj i lab i weekednen, eller at man kan finde på at mobbe dem. Det var meget sjovt at diskutere, for Anne (min anden nabo, tysker) er jo vant til at sige Herr, Doktor eller noget lignende, og hun troede at vi gjorde det samme. Jeg derimod havde ikke forestillet mig, at de var så formelle dernede.

Brugte mine mellemtimer på at øve mit oplæg, aflevere mit review (eksamensprojekt) og rette lidt i mit cancer essay. Mit oplæg gik fint nok. Gjorde dog den fejl, at jeg rent faktisk kiggede på folk. Meget dumt, for det er ikke ret opmuntrende at se på 40 halvsovende folk. Af en eller anden grund gjorde det mig ret nervøs – men så taler jeg hurtigere og fik hurtigt overstået oplægget. Så nu ved de også, hvad vi laver hjemme i lab. De andre oplæg var også ret fine. En af drenge havde endda overskud til at fyre en joke af. Al ære og respekt for det! Han præsenterede et studie om, hvordan alkohol påvirker æggestokkene. Hans konklusion var, at kvinder ikke bør drikke alkohol: ”Så derfor skal kvinder ikke drikke alkohol. Drenge, derfor skal I sørge for at jeres kærester ikke drikker, for så kan det være I ender med ikke at kunne få børn – og så sparer I også penge, når I ikke skal købe drinks til pigerne mere” :o)

Mødtes efter timerne og skulle sætte vores power point præsentation sammen. Drengene var selvfølgelig ikke helt klar med deres… Så det gik lidt langsomt. Sanne sad derhjemme og skulle rette i sin opgave, så hun var på skype og kunne underholde mig, mens jeg ventede på dem. Efter 2½ time, var vi endelig færdige med vores præsentation. Tror det bliver ganske fint. Nu skal jeg bare sikre mig, at de rent faktisk ved, hvad de skal sige.

Claus og jeg havde aftalt at se Black Sheep, fordi den handler om en fåre farm på New Zealand. Han havde bare sagt, at det måske var lidt dårlig humor, men at den var meget sjov. Hmm… Har bedt ham om at finde bedre film til næste gang! Den var ikke noget at prale af. Det var en stor bunke blod og dårlige dukker, men drengen synes meget godt om den. Måske også fordi jeg ikke rigtig kunne skjule, når jeg blev forskrækket eller synes noget var ækelt.

Fre 28/5: Morgenskype med Karina. Det er nu så dejligt med skype! Har også fundet ud af, at de links jeg har fået af DR (fordi jeg klagede over, at jeg ikke kunne se dr.dk/tv/live på nettet hernede selvom jeg betaler licens) virker bedst om morgenen. Tror at der er for stor belastning på nettet om aftenen til at se noget der. Så her til morgen har jeg set ”gal eller genial” om strømpe-af-og-påtager, genbrug af laminerede bilruder, hivde raps og noget jeg ikke kan huske. Tak til DR for lærerig underholdning til morgenmaden!

Dagens lab øvelse var lidt af en øvelse i at udstå kedsomhed. Endnu en gang. Heldigvis fik vi dog lidt godt ud af ventetiden (for der kom ikke noget godt ud af øvelsen, som ikke virkede… igen…) ved at gennemgå, hvad vi skal inkludere i vores rapport. Så nu (ca halv fem) er jeg klar til at skrive rapport og kigget mit essay igennem for sidste gang, inden de begge kan afleveres, og jeg kan sige, at Med3MSA afleveringer er et overstået kapitel i mit liv.

Fre 21/5: For første gang har jeg nu prøvet at skype midt om natten – uden at det var planlagt. Nogle af drukhovederne kom hjem kvart i 2 og larmede helt vildt, så jeg selvfølgelig vågnede og ikke kunne falde i søvn igen. Så lidt dokumentar fra DR1 (som en af de få på min alder der betaler licens er jeg glad for at kunne downloade DRs egne programmer), inden jeg besluttede, at jeg umuligt kunne falde i søvn inden for overkommelig tid. Så skrev sms til søren, som heldigvis havde tid til at underholde mig midt om natten. Tak søde Søren :-)

Sov så forholdsvis længe – til halv otte, inden jeg stod op og tog til forelæsning. Trissede bare tilbage til huset og pakkede min taske og så film, inden jeg skulle af sted.

Tog toget til Southern Cross, hvorfra alle regionale tog kører fra. Alle os, der skulle af sted, havde aftalt at mødes kl 2.45 ved Starbucks. En canadier havde lovet at hun ville være der tidligt så dem, som ikke kunne finde det, kunne ringe til hende. Hun dukkede så slet ikke op. Vi andre blev trætte af at vente på hende, så jeg fik guidet folk hen til toget og læsset dem ind. Jeg ville i hvert fald ikke misse toget, fordi hun var langsom og ikke kunne finde ud af at tage sporvognen i tiden (det tager altid længere tid end planlagt…). Så at hun og hendes to venner kom løbende ned på perronen i sidste minut…

I Bendigo blev vi mødt af vores værtsfamiler. Jeg skulle bo hos Kelly og hendes 7-årige dreng Draven. Hendes mor Grace, som stod for det hele, var også sammen med os en del. Også Grace’s tvillingesøster Robyn. På universitetet havde vi en lille velkomstfest med mad mm. Det var vældig hygge og bagefter to jeg med Kelly og co på restaurant for at få lidt vin og nachos. Kelly boede i en lejlighed, der ikke var meget større end sørens om min. Med tre katte, en mexicansk gå-fisk og en skildpadde med tre ben. Huset var ret gammeldagsindrettet med en masse souvenirs især fra Japan, hvor hendes mor har boet de sidste 15 år. Jeg fik lov til at sove i ”biblioteket” på en madras. Dette værelse blev ikke brugt til andet end at opbevare bøger, da Kelly og Draven sov i det samme rum.

Lør 22/5: Havde ladet døren til mit værelse stå lidt på klem. Det var en fejl, for killingerne løb ind og ud af mit rum hele morgnen. De var ret legesyge og ville hele tiden bide i min kalender og kuglepen, min telefon eller hoppe ind i min kuffert.

Morgenmaden bestod af scones eller rice crispies, så valgte en scone med basilikum og feta. Lidt mærkelig morgenmad, men det er åbenbart ret normalt…

Vi havde en aftale med en fårefarm. Vi mødtes med konen inde i byen, så hun kunne vise os vej. Der var ret langt og vi tog en omvej derud så vi havde en chance for at se kænguruer. Vi var heldige, for da vi var kommet et godt stykke ud af byen, sad der en flok på omkring 40 kænguruer og kiggede på os på en mark. Efter et stykke tid begyndte de at løbe væk. Det var sjovt at se, hvordan de hoppede over hegnene mellem markerne. Vi kørte parallelt med dem på vejen og de løb omkring 40 km/t. Det var ret imponerende.

Irene og Phil, som havde farmen var rigtig søde. Phils familie har haft farmen siden 1876, og de har nu 3000 får – og de havde så lige fået lam. Farmen var stor, og vi satte os alle op en pick-up trucks lad og kørte rundt med Phil og fodrede fårene. Det var sjovt og vejret var helt perfekt. Mens vi kørte fortalte hans kone lidt om farmen og området. Bl.a. fortalte hun, at i år er det første år de har haft græs i 11 år. De sidste 10 år har det hele altså bare været én stor hede… Det har været et kæmpe arbejde for dem at fodre alle de dyr, når der ikke var noget græs. Vi så også hvordan deres gamle hyrdehund kunne drive fårene. Den var ved at være lidt døv (den var jo en ældre herre) så den tog lidt tid om at reagere på en kommando, men den var meget effektiv.

Kelly, Draven og jeg tog ud for at handle ind til aftensmaden, inden vi kørte ud i vildmarken igen for at besøge en af Kellys kollegaer. De boede det skønneste sted! Huset var bare faldefærdigt og rodet, selvom det var ret nyt. De havde alle mulige forskellige dyr rendende. Det var et lidt spøjst sted, men de var meget flinke. Især damen. Manden var lidt sær. Han fodrede Draven med kage, så han fik sukker-flip og han var utrolig (læs: for meget) snaksaglig. Han ævlede løs om dette og hint og var bl.a. overbevist om at danskere var det mest snobbede folkefærd der findes, mens franskmænd er de sødeste. Jeg prøvede at forklare ham, at han var helt galt på den, men det var lidt svært, når han hele tiden selv snakkede. En af deres hunden rendte rundt og gnavede i en kænguruhale og forsøgte hele tiden at få en af os til at røre ved den. Adr!

Hjemme igen lavede jeg mad. Kelly er ikke fan af madlavning, men holdt mig med selskab og blev ved med at fylde mit vinglas op – australier er vist ret glade for vin. Lidt over 6 kom Grace og Robyn og hentede os, så vi kunne følges til Margeret og Philips hus, hvor vi skulle holde sammenskudsgilde. Det var rigtig godt! Der var alle mulige lækre oste, kiks, chips og frugt til forret. Der var fem hovedretter og endnu flere desserter. Uhm… En rigtig hyggelig aften, hvor jeg fik talt en masse med nogle fremmede folk. De var alle ret begejstrede for at høre noget om Danmark, for ingen vidste andet, end at det var der Mary var taget hen for at gifte sig med Frede. Måtte endda give en smagsprøve på det danske sprog, fordi de ikke ville tro på, at jeg kunne tale andet end engelsk. Phil og Margs hus var rigtig lækkert. Tror endda at det er ordentlig isoleret! Der var en fancy terrasse med skodder, som lukker til når der er fugt i luften. Indretningen var også rigtig flot – de havde tydeligvis ret mange penge. Men de var søde, og nogle gode værter! Kelly blev nødt til at køre hjem med Draven fordi han hele tiden plagede og var irriterende – han er vist mest vant til at spille computer, så er ikke så god til at være med til selskab. Det var en skam, for ville gerne have været der noget længere. Jeg kørte ret hurtigt bagefter med Grace og Robyn, så jeg lige kunne nå at sige farvel.

Søn 23/5: Fik morgenmad mens vi så Nat på Museet II, inden vi kørte til guldminen inde midt i byen. Det var en rigtig god guidet tur. Guldminen Central Deborah er blot én af ca. 6000 (nej, det er ikke en fejl med 0’erne) guldminer i Bendigo. Der er blevet fundet mere guld i Bendigo alene, end der er i hele Californien! De blev nødt til at stoppe minedriften fordi hele byen er bygget lige oven på minerne, og det ikke blev betragtet som specielt sikkert at have en by ovenpå dem, hvis man graver lige så meget ud som man gør nu til dags. Der er sikkert meget mere guld dernede. Der er 17 niveauer i minen og vi var kun nede på 2. niveau. Vi blev alle udstyret med hjelme og lys. Vi så ret fjollede ud, synes jeg. Turen var god og nu ved jeg, hvordan jeg skal finde guld og sørge for at det ikke er snyde-guld: 1) Guld findes kun i kvarts, det er guld-farvet (surprise! Men det har en helt speciel mørk gylden farve) og det blinker ikke hvis man flakker lyset hen over det (fordi det er blødt og derfor ikke har skarpe kanter). Bendigo blev opdaget af to tossede kvinder, som rende rundt og vaskede tøj i ødemarken. De fandt guld og var dumme nok til at fortælle vidt og bredt om det i den næste by, uden selv at købe retten til minedrift inden. 48 timer efter de fortalte om det i den nærmeste by, var der 400 folk som ansøgte om retten til minedrift. ½ år efter var der 20.000 minearbejdere i gang.

Vi fik middagsmad på et bageri og tog en rundtur i byen, inden jeg blev sat på toget hjem. Var ret træt og faldt endda i søvn, mens Shali og jeg så film. Var helt forvirret da jeg vågnede, så begyndte at tale dansk til hende. Det synes hun var ret morsomt, men sendte mig alligevel tidligt i seng. Alt i alt en god weekend. Var dog lidt ked af, at jeg ikke kunne være med til pinsemorgenmad. Menuen lød superb! Uhm…