Travellog | clausjepsen

Danmark - Filmen om Myanmar er færdig

clausjepsen — Tue, 4 Jan 2011 04:58:49 +0100

Jeg har uploadet to film af hver et kvarters længde på Youtube. Den første kan du se her:

http://www.youtube.com/watch?v=nlp7cqtxnu8

I øvrigt, så tager jeg om 3 dage på en 5 månders cykeltur, som skal bringe mig fra Manila via Cebu og Singapore frem til Bangkok.

Du kan følge mig på turen inde på min blog på hjemmesiden: www.focusfoto.dk

...

Danmark - Billeder

clausjepsen — Tue, 22 Jun 2010 11:31:04 +0100

Så fik jeg endelig sorteret mine 6500 billeder fra turen og de er kommet ud på de her adresser:

www.focusfoto.dk/2010/myanmar

De to brylluper:

www.focusfoto.dk/2010/gigiryan

www.focusfoto.dk/2010/phoebemilo

Og så bilederne af dem der skal giftes næste år:

www.focusfoto.dk/2010/jojo

Jeg skal nu til at have redigeret de 2 timers filmoptagelser, som jeg har fra Myanmar. Indtil videre er jeg kommet ned på 1 time, men skulle gerne ned på det halve.
...

Danmark - Billeder fra turen

clausjepsen — Tue, 22 Jun 2010 11:28:45 +0100

Så fik jeg endelig sorteret mine 6500 billeder fra turen og de er kommet ud på de her adresser:

www.focusfoto.dk/travel/myanmar

De to brylluper:

www.focusfoto.dk/2010/gigiryan

www.focusfoto.dk/2010/phoebemilo

Og så bilederne af dem der skal giftes næste år:

www.focusfoto.dk/2010/jojo

Jeg skal nu til at have redigeret de 2 timers filmoptagelser, som jeg har fra Myanmar. Indtil videre er jeg kommet ned på 1 time, men skulle gerne ned på det halve.

...

Danmark - Efterskrift

clausjepsen — Mon, 3 May 2010 05:41:38 +0100

Det var noget af et kulturchok at komme fra Myanmar til Hongkong, hvor intet er overladt til tilfældighederne - træerne og skrænterne er fx forsynet med numre, så man kan holde øje med dem. Men efter alt det bøvl med den islandske vulkan, så var det rart, at det lykkedes at samle hele familien.

Lad mig lige prøve at komme med de fordele og ulemper, som jeg synes der er ved Myanmar:

Fordele:

En utrolig venlig, imødekommende og høflig befolkning.

Meget sikkert land, ja jeg følte mig mindst lige så sikker der, som i DK (måske fordi at minimumsstraffen for tyveri fra turister er 7 år jf hvad jeg hørte)

Ekstremt lavt prisniveau (taxakørsel er fx ca. 25 gange billigere end i DK)

Et fantastisk photosafari land, med mange farver og indtryk.

Man kommer tidlig i seng og tidligt op, da der intet sker om aftenen.

Ulemper:

Alt transport via veje og floder er hårdt, men rig på oplevelser - fly er OK.

Fuldstændig upålidelig elforsyning som medfører dårlig luftkvalitet pga. de mange private generatorer.

Monster fedtede og ulæselige sedler (1000 og 500 kyat er ok).

Totalt ubrugelige fortorve.

Styrets vandvittige krav om kopi af passet, når man checker ind på et guesthouse.

Kommer du under vandfestivalen, så forbered dig på, at der ikke finden nogen transport.

Som I kan se, så er fordelene langt større end ulemperne og jeg vil kraftigt opfordre alle eventyrlystne til snarest at besøge landet, men afsæt god tid.

De mere magelige skal ikke lade sig afskrække, hvis de blot holder sig til fly og hotelværelser over 15$, så er det helt ok.

Det er bedst at tage derud i november-december, da der i marts og april er meget varmt.

Det tjener intet formål at blackliste dem for at straffe regimet, da de nok er ret ligeglade, for dem man rammer er befolkningen. Skal de have muligheden for at komme op på et Thailandsk niveau, så er det vigtigt, at de får besøg udefra, så de kan få valuta og inspiration til at komme videre.

Selv om turen bestod af 13 flyvninger, så gik alt efter planen.

Var oppe kl. 0130 i dag (jetlag), hvor jeg fik pakket ud og ordnet post. Nu hvor morgenen gryer er det skønt igen at være i et land med god sigt, for i Østen er der enten forurening eller varmedis, som begrænser sigten. Også rart igen at befinde sig foran en skærm, der er større end 10" og komme hjem til sin MAC-familie:)

...

Myanmar (tidl. Burma) - Yangon

clausjepsen — Thu, 22 Apr 2010 11:38:00 +0100

Jeg begyndte dagen med at flytte til et andet hotel for at bo i et andet område, Så jeg tog 2 km udenfor centrum, hvor jeg først var inde på et rigtigt møgsted. Det var tydeligt, at de var ophørt med at gøre rent og reparere tingene. Det rum jeg fik vist havde løsthængende ledninger overalt, vand fra badeværelset løb ind i soveværelset og gulvet var belagt med mindre stykker af nålefilt, som bøjede hjørnerne opad. Der lå cigaretskod på gulvet og væggene var selvfølgelig utrolig beskidte. Jeg spurgte ingen gang om prisen, men gik straks. Ved siden af dette hotel var de ved at opføre to nye hoteltårne, så jeg er ret sikker på at dette sted blot ventede på det andet byggeri skulle blive færdigt, hvorefter dette sted skulle rives ned og nyopføres.

Jeg flyttede i stedet ind på Three Seasons Hotel i 52. gade (15$).Meget hyggeligt sted. Skoene stilles udenfor, så derfor kan de holde trægulvene skinnende flotte. Det er ligesom at bo i et hjem, da der er opholds- og spisestue og mamma nusser om gæsterne. Jeg sagde, at jeg nok tager afsted i morgen kl. 5, no problem, så ville hun stå op kl. 4 og lave morgenmad til mig, men det afviste jeg, Det hjalp ikke, jeg skulle nok få morgenmad. Hun fortalte, at man i lufthavnen skal af med 10$, ikke kyat, da regeringen bedre kan lide dollars.

Mødte en bengalsk maskinmester på en bænk udenfor et sikh tempel. Han er udmønstret 9 måneder af gangen i mindre skibe med fart på østen og derefter har han 3-4 måneder fri. Han tjener 2.500 $ om måneden, hvilket gør ham til næsten millionær, når han bor i Yangon, men han klagede heller ikke. Fortalte at jeg havde sejlet for mange år siden, ja, sagde han, den gang var det stykgodt og lang tid i havn, men i dag er de så kort i havn, så der bliver ikke tid til chikka-chikka, som han kaldte den ædle sport.

Jeg har i dag givet mig selv den udfordring, at jeg skal forsøge at fyre 300 kr af, hvilket ville være en let sag for min datter, men for mig er det virkelig en udfordring:) Men piger glæd jer eller frygt det værste for knægten har hjemkøbt den fineste merino til dameren og til sig selv har jeg købt 5 håndlavede parasoller. Det er sku altid rart at have sådan nogen, hvis solen nu skulle skinne en dag i Danmark. Nej de skal bruges til foto og dekoration.

Der bor et ungt belgisk par her på stedet og de har også hørt, at der er masser af vandenergi til at forsyne hele landet, men regeringen sælger det til Kina og Thailand. Der har i øvrigt lige været et bombeattentat mod dæmningen, ligesom der i Yangon dagen før jeg kom blev sprængt en bombe, som forårsagede 8 dræbte og mange tilskadekomne. De fortalte, at regeringen har indført en lov, der medfører fængsel i 7 år, hvis man stjæler fra turister.

Var ude og få chapati og buri, som er chapati der er stegt i olie, så de svumler op og bliver runde. Hertil fik jeg får og kyllingelever i karry, limsesuppe, samt flere relishes og så fyldte de endda op,når jeg havde tømt noget. Rigtig god mad, så det var 2 point til inderne i dag.

Jeg skal lige ud og have brændt 30.000 af, hvorefter jeg er klar til forhåbentlig at mødes med jer alle i Hongkong, hvis den skide vulkan ellers kan styre sig lidt. Ferien har været lige tilpas lang, da jeg nu længes efter at se jer alle igen.

...

Myanmar (tidl. Burma) - Yangon

clausjepsen — Wed, 21 Apr 2010 08:21:06 +0100

Abalulalay hvor er det her en interessant by. Masser af forfaldne gamle kolonibygninger overgroet med mos i mange forskellige farver, et kalejdoskopisk udbud af forskelligartet mad samt en mangfoldighed af varer, som vil få enhver supershopper til at gå i spasmer. Store gennemgående boulevarder med store træer, både i midten og langs siderne, lidt som Nathan Road i Hongkong, hvor livet og handlen foregår i træernes skygge. Samt et utal af smalle gyder, hvor der altid er en god skyggeside. En gyde tilhører papirsælgerne og stempelmagerne, og sådan har de hvert deres særpræg. En slags østens Paris.

Bangkok har deres flod, men derudover, så foretrækker jeg Yangon, der knap er så støjende og osende. Det eneste der mangler er flere steder hvor man kan sidde og glo. Så som småparker og bænke i byrummet. De steder hvor der findes noget sådant, der er det omdannet til restaurant og markedsplads.

Det dufter af eksotiske krydderier og frugt, mad, karry, bilos, kloak og rådnende affaldt, så man lærer hurtigt, hvilke steder man ikke skal spise eller hvornår det er bedst ikke at trække vejret.

Inden aftensmad var jeg ude for at få massage. Rimeligt OK sted, hvor man fik eget rum med TV og endog fik massage af en kvinde. Nå men efter en time, så kom manden ind og spurgte om jeg skulle have en time mere, ja det var jeg jo nødt til, for filmen med James Bond og ham danskeren med de skæve tænder var kun halvfærdig. Så det blev til 2 timer til den svimlende sum af 28 kr, men så er der også mindst 20 nye kilometer i benene.

I går aftes lige efter solnedgang stod jeg og hang ud på en fodgængerbro og glode på trafikken, da en gut kom hen og spurgte hvordan jeg havde det. Åh nej endnu en inder, men nej, en flink ung mang der ville snakke, troede jeg. Efter et minut spurgte han mig om min seksuelle preference og jeg fortalte ham, at på dette punkt var jeg meget gammeldags. Nå men hvorfor stod jeg så og hængte ud på sukkenes bro for bøsser? Jeg kiggede mig omkring og ganske rigtigt, de var der alle samme, Ronnie, Ronaldo, Jean Marc og hvad de nu hedder. Jeg sagde pænt tak for sludderen og gik hen og åd mig mæt i sushi.

Det specielle ved deres sushi er, at der i modsætning til deres øvrige mad, næsten ikke er fisk i, da fisk i den kvalitet er dyrt og ikke kan hives op af floden. Men det kunne selvfølgelig fås, hvis man ville betale for det, men det andet var nu udemærket.

Efter flere lidt dårlige bekendtskaber med indere, syntes jeg det var tiden at få et mere nuanceret indblik i denne befolkningsgruppe, så jeg hev teltpælene op kl. 7 og flyttede ned på Sunflower Hotel midt i indienkvarteret og det brogede handelskvarter. For hvis jeg ikke får et mere positivt indtryg af inderne, ja så tror jeg, at jeg udsætter en overvejet rejse rundt i Indien på uebstemt tid.

Hotellet er stadigt belliggende i den lave ende af prisskalaen (15$), men for den smule jeg betaler ekstra, ja så følger der vild luksus som fx. køleskab med minibar, kontinuerlig strøm til aircon, fjernsyn, tansbørster og det andet gejl. Min dør er også forsynet med 2 låse, så for første gang vil jeg løbe den risiko, at efterlade min skuldertaske på værelset.

Jeg fandt derefte en fin åben "restaurant", der i ly af et plankeværk lå afskærmet fra støjen fra vejen på en kommende byggeplads. Fik en gang te og ris ad libitum og tre stykker 2x2 cm store stykker oksekød i sovs (5 kr).

Gik ud til Schwedagon Pagodaen, som så mange andre er indrettet med fire indgange, hvorfra en masse trapper fører op til pagodaen. Hele vejen op er der souvenier shops på begge sider. Her kan man bla. købe glasbudhaer, hvori der er lys i forskellige farver, som skifter automatisk!!!!. En helt fantastisk ting til amagerhylden.

Da jeg så kom næsten på toppen, ja jeg var godt klar over, at jeg skulle betale 5 $, som jeg havde fået at vide ikke gik til regeringen, men til vedligeholdelsen af den meget gamle bygning, så det var OK med mig, så kom jeg til kasseapparatet. Jeg gik endog over og vækkede hende der skulle have pengene, men da jeg så gav hende 5 stk. 1$ sedler, så var der én hun ikke kunne li.

Nu var jeg efterhånden ved at være godt F-ord skide træt af deres sorteren dollars - så kan de ikke li nummerserien, årgangen, presidenten eller noget helt andet - så hun fik buddet, take it or leave it. Hun sagde nej tak, hvilket var helt fint med mig, da jeg havde set nok templer, men lidt dumt af den K-ord, for hun kunne blot have taget mod grunkerne og givet de penge hun ikke kunne veksle til topkurs tilbage til den næste turist. Ikke noget stort forretningstalent.

Det er med Stupaer som med bjerge, de skal ses nedefra. Så halvvejs oppe ad trapperne, var der en sti, som man kunne følge hele vejen rundt om den store stupa,. Denne tur gav en god fornemmelse af stupaens størrelse samt den infrastruktur der er nødvendig for at holde sådan et bedehus kørende.

Det er meget sjældent at se nogen med en mobiltelefon, hvilket er bemærkelsesværdigt, da næsten alle på Filippinerne har en mobil, men de er også mindst 20 år foran Myanmar, som nok er 50 år efter Thailand. I stedet så er der overalt små bikse i byrummet bestående af et campingbord, hvorpå der står 2-5 telefoner og så betaler man ellers pr. minut, men det er kun til indlands telefoni.

Fik en ordentlig gang durian med øl til før frokost på en ledig blomsterkasse under et træ. Det er godt man ikke kan købe den frugt i DK, for så var jeg blevet afhængig og det er knap så heldigt, da den vist feder som Advokado og Chui ikke kan lide min ånde eller er det de mang småbøvser, der kan opstå, når man indtager denne kongfrugt.

Er nu lige tage en time i pit for at bade og så skal jeg nok ud og have Dim Sum, ind og se Wolfmann i middagsheden og derefter rundt i gyderne i de gyldne timer sidst på dagen. Men hvordan skal jeg få plads til aftensmad og natmad, hmm, store problemer.

...

Myanmar (tidl. Burma) - Nyanugshwe til Heho lufthavn og Yangon

clausjepsen — Tue, 20 Apr 2010 11:23:08 +0100

Jeg ville nødigt have undværet turen på søen eller min cykeltur rundt i byen, men ellerskommer eg ikke til at savne noget ved den her touristtrap. Jeg vil opfordre andre til at undgå denne by og så tage udgangspunkt i en af byerne nede langs søen, for de kan umuligt være værre end denne.

Jeg blev hentet kl. 0545 og var i lufthavnen 0630. Her fandt jeg et lokalt tehus og fik noget te og en gang nudler. Som I ved, så kommer jeg så vidt muligt i godt tid til lufthavne, så der var lige tid til at læse det sidste af bogen og følge lidt med i deres måde at gøre tingene på og den er selvfølgelig ikke som i andre lufthavne.

Ingen skilte eller udkald på engelsk, så det var blot om at følge folk med samme billetfarve, da der var 3 afgange omkring kl. 0900. Flyet blev fyldt på rekordtid, frit sædevalg og så kørte chaufføreren ellers derudaf. Ja de flyver altså som de kører bil. Da han kom ud til startbanen var et fly lige ved at køre ind, så han kørte ud, for der var nok plads. Man kan ikke se noget kontroltårn i lufthavnen, men jeg håber da, at der på den øverste etage sidder nogen, der foretager en eller anden koordinering. Men som alle andre steder, så foregår det nok lidt som en gruppediskussion, hvor alle byder ind med deres synspunkter.

Det 80 personer store højvingede fly blev med stor hast kørt ud for enden, hvor han vendte og samtidig med at vendingen blev afsluttet fik den gas. Ikke så meget spiltid, meget effektivt. Først fik kaptajnen og styrmanden serveret en gang nudler, derefter fik vi både kaffe og kage. Efter en times flyvnig var vi i Yangon og med fuld fart var han inde og havde parkeret.

Bagagen blev kørt ind på nogle vogne, hvorfra passagererne så selv kunne hente deres kuffert, dog kom der en mand, der fik min bagagebillet og så hentede han min sæk. Flink fyr, men jeg var ikke i humør til drikkepenge, hvilket nok ellers var meningen. Jeg var stadig noget gal og taxamafiaen, så jeg besluttede, at jeg enten ville tage bussen ind til byen eller betale normal takst.

Så jeg gik et kvarter til højre, men lige inden jeg var henne ved den store vej, så kom der en taxa, der akseptererede at køre for 3000 kyat. Han havde en dame og et barn med i bilen og spurgte om det var ok, at vi først kørte dem hjem. Fint nok med mig, så fik jeg også lidt sigthseeing ud af det. Damen talte engelsk, så vi fik en snak, om det vi kom forbi.

Fik plads på Garden Vieu Guesthose (6$) ved Sule Pagodaen. Meget cenralt og OK sted med fan og lys hele dagen og aircon om aftenen, når/hvis regeringen leverer strøm.

Jeg orker ikke mere bus i Myanmar, så den der svævende gyldne klippe må vente til en anden gang, Håber den bevarer energien og holder sig svævende til jeg kommer tilbage.

Nej nu står den på shopping og sigthseeing. I morgen skal jeg nok ud og se Schweedagon pagoden, som er meget berømt og i samme kategori som Eifeltårnet, Frihedsgudinden og Wat Prah Kheo.

Byen virker ikke længere så skræmmende, nu man ligesom har lært landets rytme at kende. Den er meget farverig med enormt mange gode spisesteder og fine gadekøkkener, så jeg skal passe på, hvis jeg ikke skal tage det på, som jeg har tabt på turen. Der er også uanede muligheder for shopping, så det må jeg se om jeg ikke kan blive lidt bedre til.

...

Myanmar (tidl. Burma) - Inle Lake

clausjepsen — Mon, 19 Apr 2010 12:48:23 +0100

Da jeg i går lave aftale med min bådmand, var jeg nede og se båden for at sikre mig, at det ikke var et totalt larmende monster, men den så fin ud. Men da vi mødtes kl. 0530 så viste det sig mod aftalen, at hans nevø skulle sejle og han talte altså kun 100 ord engelsk, men afsted kom vi og det viste sig at blive en rigtig fin tur.

Først sejlede vi ca. 3 km ud ad kanalen. Jeg sad ude foran i skibet i en stor lænestol med hynde og en redningsvest som baghynde. Som de øvrige både var det en smal 8-10 meter lang båd, som blot ved halv kraft snildt skød 10-15 knob.

Herefter var vi endelig ude ved søen, som begyndte med lidt vand og gik derefter over i en blanding af vand og grøde, som båden måtte hakke sig igennem. Men kort tid efter var vi ude ved en "vej" gennem grøden.

Solen var ved at stå op over bjergene, der lå 5 km mod øst og de ende der var på søen var os og så fiskerne. Enkelte anvendte net. De fleste brugte en 2 m høj konisk kurv med en åben bund, hvis diameter var omkring 1 meter. Det var så meningen, at de skulle sætte kurven ned og omringe fisken og så spidde den, men mange af de steder de fiskede var det plumret, så der satte de blot kurven ned på bunden og i blinde begyndte at stikke rundt i bunden. Nogen brugte en lang bambuskæp, som de slog hårdt ned i vandet for at bedøve eventuelle fisk. Jeg så ikke nogen der fangede noget.

Først tog vi over til en by og var inde på deres morgenmarked og herfra gik sejlede vi længere sydpå. Midt i søen og langs søen var der kunstige flydende øer bestående af sivbunker hvorpå de bla. dyrkede tomater. Øerne var fastgjort til bunden med lange bambuspinde. Bønderne sejlede i både ud på den meget lavvande sø og samlede siv, som de bruge til at gøde afgrøderne med.

En meget mærkelig sø. Nogen steder var øerne rigtige øer. I den sydlige ende var det lidt som at sejle rundt i Venedig, idet der var vandveje gennem markerne og bebyggelserne. Alle husene stod på pæle ude i vandet, så ingen båd, ingen shopping.

Vi var også inde og se en cigarfabrik. Her rullede pigerne 500 stk. om dagen og for 1000 stk. fik de 800 kyat, så dvs. en tobaksarbejder tjener mellem 400 og 800 kyat om dagen, så de skal arbejde ca. 3 dage for at købe en øl eller en måned for at køre i taxa til lufthavnen (hørte om andre der skulle betale 18 og 20.000 for turen).

Da jeg havde haft søen for mig selv i 4 timer, så brød helvede løs, da vi kom til et tempel. Her var der mindst 50 både med overvejende lokale turister. Man kunne se at en armada af både var på vej ud til templet inde fra byen.

Og så skulle jeg også se et væveri, en longneck shop og en sølvshop, men der sagde jeg stop. Tror i øvrigt longneckerne blev noget forbavset over, at jeg ikke gad tage billeder af dem, men de kunne jo ikke vide at jeg har nok longneckbilleder.

Efter lidt cruisen rundt inde i pælebyerne snuppede vi lige et gammelt trætempel og en forladt restaurant, som nu blev brugt af fiskerne. Vi var hjemme kl. 1130.

På meget af turen sad jeg ude på forstavnen med et ben på hver side af båden, da jeg så havde frit udsyn til at filme.

Det var en herlig dag og hvor var jeg tilfreds med, at jeg ikke var på tur med en 4-5 shoppingmadammer, da vi så aldrig var kommet videre fra de mange souvenier shops. Selv templerne var udvendigt omdannet til kæmpe souvenier boder, men det var nu ikke noget problem for mig, da jeg ikke er så meget til sådan noget kram. Så når jeg ville vider, ja så sejlede skibet.

Nu står den på en bog og så forhåbentlig Yangon i morgen.

...

Myanmar (tidl. Burma) - Nyanungshwe

clausjepsen — Sun, 18 Apr 2010 14:06:50 +0100

Det er skønt at være A-menneske, når man er fotograf, da det bedste lys findes om morgenen, så jeg var oppe kl. 0530 og var ned ved kanalen og tage billeder af den gryende morgen. Der ligger omkrng 50 langbåde, som bruges til transport på søen, som jeg endnu ikke har set. Her har de opfundet et meget smart motorophæng set i forhold til den almindelige thailandske model med en lang strittende skrueaksel. Her er akslen kort og med rorpinden kan kaptajnen både justere skruens højde og vinkel uden at skulle vippe hele motoren, dvs de anvender en eller anden form for kardanled.

De burde meldes til monopoltilsynet, da der simpelthen er tale om karteldannelse. De er alle enige om, at en tur på søen koster 15.000 kyat eller 21 dageslønninger for en tobaksarbejder. Hvis jeg skal af med så meget guld, så vil jeg forsøge at få max ud af pengene, så jeg er ved at tale med en gut om en private trip i morgen kl. 0530, men først skal jeg ud og have det der med billetten i orden.

Jeg tror at backpacker Jepsen packer sammen og kaster håndklædet i ringen og risikerer en indenrigsflyvning. Det kan umuligt være farligere end busturen i gå. (Fik jeg for øvrigt fortalt, at jeg fik mere for pengene end lovet, det blev til 8½ time:). Turen skulle kunne gøres for 76 $, så det er jo til at klare, for jeg er ved at være godt mør af bustripping in Myanmar.

Kl. 7 var jeg inde og få en gang traditionel Myanmar morgenmad, som består af god te, de trekantede meget lækre forårsruller fyldt med grøntsager i karry samt friturestegte brød ( Jau Cha Gwai) med bønnemos. Jeg åd alt det jeg kunne få ned og kom af med 300 kyat, hvilket slet ikke står i forhold til de 1500 jeg betalte for en gang stegte nudler i går, men sådan er det herude. På restauranternes menukorte er der ingen priser, de fastsættes ud fra hvem det er og hvilken betalingsevne man mener personen er i besiddelse af, så vil man leve billigt, så er det på med det lasede beskidte backpackerkostume.

De har et flot tempel her i byen, hvor jeg var nede og sige godmorgen til Budha. De havde også mange store klokker, som man kunne spille på, så den fik ikke for lidt.

Jeg bor på Viewpoint Hotel, som ligger i udkanten af byen på den anden side af kanalen, så ud ad det ene vindue har jeg udsigt til rismarker og solnedgang og til den anden side er det kanalen, byen og solopgang. På stedet er der også en meget flot restaurant, men da de er så frække, så de forlanger 4000 for en øl, ja så er de simpelthen blevet blaclistet. Ærgerligt, for de har en flot udsigt, men et sted må man jo sætte en grænse.

Det er noget pladder, det der står i Bogen, at der på dette sted skulle være meget larm om morgenen, da turisterne først tager på søen op ad dagen. Jeg kunne derimod høre én bræge inde i byen. Kunne ikke høre om det var en muselmand eller en munk fra et tempel. Håber ikke det sidste, da jeg så synes at de har adopteret en meget ubehagelig ting fra muslimerne.

--------

Så fik jeg købt en flybillet til den 20. kl. 0925. Lufthavnen ligger en times kørsel fra denne by, så det ville med taxameter i Yangon koste 3000, men her forlanger mafiaen 15000 for turen. Det kan godt pisse mig noget af. Taxamanden arbejer 1 time for det samme beløb, som min bådmand skal arbejde 8 timer for. Det er ikke fair, så jeg cyklede udenfor bymuren for at få en aftale med en scooter, men de skulle ikke nyde noget, for det var forbudt at køre turister på scooter, da det var for farligt. Rart at mafiaen tænker på min sikkerhed.

I går da vi kom, så gjorde vores 3 scootere holdt 500 m fra bymuren og én af dem kørte frem for at se, om der var klart farvand, hvorefter han kom tilbage og vi blev kørt til bymuren, men vi kunne ikke blive kørt ind i byen.

Men jeg havde det jo på fornemmelsen, for et sted hvort de bor i stenhuse, har cykler med gear og bremser der virker, anvender traktorer i marken og blender i køkkenet, ja der må de jo have en god indkomst og den kommer bla. fra at presse turistcitronen maksimalt.

Har været rundt i byen på cykel. Det er en fin lille turistby. Lidt længerede ude ad kanalen var hovedudskibningsstedet for turister, der skulle ud og sejle på søen. De eneste turister jeg så var lokale, som heldigvis først tog afsted omkring kl. 0900.

Forsøgte at køre ud til søen, men det var ikke muligt, hvilket vist skyldes, at søen langsomt går fra rismarker til siv, åkander og vand. Hele området er totalt fladt, men pga. varmedis er sigten desværre ikke så god.

Fik også en gang myanmar massage, som var pressurmassage meget inspireret af thai massage, men jeg lærte da et par tricks. Selvfølgelig var det en mand, der gav mig massage, da en kvinde ville være utænkeligt. Han var ok og så var han så flink, så han ikke tyggede bethel under massagen.

-----
...

Myanmar (tidl. Burma) - Mekitila til Inle Lake

clausjepsen — Sat, 17 Apr 2010 14:18:13 +0100

Jeg gik ned til busmammaen kl 0830 for at høre om hun kunne skaffe mig en billet, men hun var der ikke, så jeg gik lige ned på busstationen for at se om der skulle være nogen busser og det var der. En Toyota Hilux med tagbegagebærer var godt læsset og skulle lige til at køre til Nyanungshwe, der er byen ved den nordlige ende af Inle Lake. Jeg bad dem vente, hvorefter jeg hoppede bag på en scooter og hentede min rygsæk.

Og hvad måtte gnieren så af med, jo såmænd 10.000. Det samme som ham kl. 5 havde forlangt. Nå man kan ikke være heldig hver gang. Men jeg blev til gengæld lovet mindst en 7 timers tur på 160 km.

Op på taget, hvor der var plads til at jeg næsten kunne have strakte ben, men ak, det holdt kun 5 km. Fra da af og til turen var slut var vi mellem 12 og 15 personer på taget, som måler 2,5 x 1,5 m. Jeg sad på et hjørne med det en ben udover og havde været så fornuftig at pakke min sovepose ud og bruge den som underlag.

Efter 10 km kom vi til et sted hvor to jernbaner krydsede. Her holdt vi ind ved et guesthouse, hvor der sku stod 4 hvide. En gut fra Spanien, en kvinde fra Canada og så et par fra Tyskland. Pigen fra Tyskland var rødhåret og meget bleg i huden, men da hun så bussen, så var det som om hun blev en streg blegere. Gutten fortalte mig senere at han arbejder som ulandsfrivillig i Cambodia, i stedet for at aftjene værnepligt, og hun arbejder som ulandsfrivillig i Nepal. De var nu på ferie og var netop dagen i forvejen kommet fra Yangon. De kunne have taget et tog i morges kl. 5 for kun 4 $, men de kunne også vente og tage en aircon bus om formiddagen. Mon ikke damen havde valgt ikke at skulle så tidlig op. Stor var hendes overraskelse, da vores shitty pickup viste sig.

Da de skulle på var der allerede fuldt hus, men damerne kom ind til alle de andre høns og mændene måtte hænge bagpå og så gik det derudaf.

På intet tidspunkt blev bilen så fyldt, så konduktøreren nægtede at tage flere passagerer med, men i et tilfælde afstod en passager, da hun ikke kunne forestille sig, hvor hun skulle sidde.

Først 50 km i fladland og så resten i bjergene. Solen bagte fra en skyfri himmel, benene sov og det gjorde ondt i røven, men pyt kun 6 timer tilbage.

Da vi ramte bjergene var det som om det var blevet forår, da træerne stod med lysegrønne blade og der var flotte blomster i træerne. Det var en rigtig flot bjergtur.

Husene her i bjergene er af en langt bedre standard end de øvrige steder jeg har været. Her er meget få bambushytter, men mange bindingsværkshuse. De har tydeligvis flere penge i dette område.

Da vi kom til toppen i 1500 m var der en større by med en mængde hoteller. Nok en slags kursted. derefter kom vi ud til et stor frodigt plateau, hvor de dyrkede grøntsager og selvfølgelig ris, men vi skulle over endnu en gang bjerge inden vi var fremme ved et tilsvarende plateau, som ligger i omkring 800 m. Desværre kunne man ikke se søen for bjergene. Efter at have passeret plateauet stod jeg af sammen med tyskerne og vi tog 3 scootertaxier de sidste 11 km (1000 kyat). For at komme ind i byen måtte vi af med 5 $.

Jeg har indlogeret mig på Viewpoint Hotel, som ligger ned til den kanal, der fører ud til søen (5 $).

Det var en hård tur, men frem kom jeg. Nu vil jeg forsøge at finde ud af hvordan jeg kommer væk herfra, da jeg senest skal afsted den 20. om morgenen, hvis jeg også skal nå at se Yangon.

----

Naaede lige et busselskab inden de lukkede og de havde udsolgt indtil den 23. hvor gerne skulle med flyveren.

...