Efter at have rejst i knap 24 timer ankom vi til Guilin sent onsdag aften... Guilin er en rigtig fin by - nok den mest vestlige vi endnu har vaeret i paa rejsen.

En af de stoerste forskelle vi saadan lige konstaterede var, at de larmende og osende scootere fra Vietnam var skiftet ud med stoejfrie elscootere - det var en sand fornoejelse! Derudover er sproget jo en klasse for sig selv... og ikke en af de bedre!!! Man har jo ingen chance for at forstaa skilte og lign. ... Men det er da gaaet indtil videre!

Efter at have kigget lidt paa byen Guilin i et par dage, tog vi paa en endagstur ud til nogle terasser nord for byen (erstatning for Sapa i Vietnam). I landsbyerne omkring har damerne sindssygt langt haar - op til 2 meter langt! Og det bliver saa sat paa forskellige maader alt efter deres civil-status.

Det foerste stop paa turen var en landsby hvor de havde et saakaldt Long-Hair-Show... Vi foelte dog ikke videre meget for at se dette turist-opstillede-show, vi ville hellere bare vente udenfor - hvilket vores guide paa ingen maade synes var nogen saerlige god ide... Foerst blev han mega sur, og til sidst truede han os naermest med at vi ikke ville komme med bussen videre og bla bla bla... Men til sidst lod han os da vaere...

Tilgengaeld kom en aeldre lokal mand hen til os. Han pegede hen ad en lille sti og sagde "beautiful". Foerst troede vi bare han ville vise os en fin udsigt, men det vidste sig saa at han gerne ville vise sit hus frem til os. Det var ret sjovt...

Derefter koerte vi videre i bussen - pyha, vi kom heldigvis med... Havde ellers frygtet det vaerste fra guiden ;-) - op til terasserne. Vi havde nok forventet at man kom til at gaa paa nogle smaa stier ind i mellem markerne... Men men men: kineserne er helt vilde med at koebe souveniers. Saa der var bygget en hel lille sti, med et hav at smaa boder hele vejen op til et punkt, hvorfra der var en smuk udsigt ud over markerne! Ikke helt som forventet, men super flot... Igen var vi dog lidt uheldige med taage og graavejr... Men saadan er det vidst paa denne aarstid!

I gaar steg vi paa en lille bambus-baad for at sejle ned ad Li-floden mod Yangshou... Floden er omgivet af en raekke soejle-agtige bjerge, saa det var en ret flot tur.

Vi bliver her i byen Yangshou nogle dage inden vi tager tilbage til Guilin. I dag var vi paa en cykeltur - efter at have ledt forgaeves efter en vej, faaet hjaelp af to kineserdrenge, som saa fik hjaelp foerst af nogle piger og derefter en gammel mand, fandt vi ud af at, vi var cyklet for langt. Men langt om laenge fandt vi en lille hyggelig vej der gik langs en lille flod - der var en helt fantastisk ro, en raekke smaa marker, frugtplantager og de smukke bjerge i baggrunden.

Det var super flot. Saa det bliver vidst lige til en lignende tur i morgen...

Det bliver lige til en - i hvert fald i forhold til tidligere - kort beretning denne gang...

Efter Dalat tog vi ud til kysten, foerst til Nha Trang, Quy Nhon og til sidst Hoi An for at nyde de sidste strande og badning... Troede vi!

Men vi er tilsyneladende blevet lidt strand-snobbede siden Filippinerne. For vi kom slet ikke i vandet nogen af stederne - bortset fra swimmingpoolsene ved to af hotellerne vi boede paa. Men vi fik da slappet godt og grundigt, og set nogle af de mange DVD'er vi har stoevet op paa vejen...

I Nha Trang stod den ogsaa paa lidt forkaelelse i form af mudder og mineral-bade, og manicure og pedicure. (sidstnaevnte deltog Kren dog trods alt ikke i!).

Hoi An vidste sig at blive en meget positiv overraskelse... Paa trods af den er mega turistet er det stadig en super hyggelig by, med mange smaa gader, hyggelige gamle huse, cafeer og lysende lanterner, der giver en helt saerlig stemning. Hoi An er desuden beroemt for deres hav af skraeddere... Hvilket vi da ogsaa fik benyttet os godt af, saa meget at vi lige blev noedt til at koebe en ekstra kuffert med!

Fra Hoi An tog vi videre til Hue, hvorfra det var planen at vi skulle paa en dagstur op og se DMZ-omraadet fra Vietnamkrigen. Vi var rundt til et par museer, monumenter og nede og kravle i nogle tunneler som blev beboet af 90 familier (ca. 350 personer) i loebet af de 5-6 aar krigen varede. En ok tur - lige bortset fra at guiden talte engelsk med den mest saerpraegede udtale vi endnu har stoedt paa. Saa man skulle virkelig anstrenge sig for at forstaa en sammenhaengende saetning!

Derudover vidste byen Hue sig egentlig ogsaa at have lidt godt at byde paa selv. Midt i byen ligger der er stort omraade omgivet af en mur og voldgrav, hvor en raekke konger har boet. Der stod stadig nogle bygninger tilbage, og det var ganske flot. Derudover har de bygget nogle kaempe grave til kongerne udenfor byen, saa dem skulle vi jo ogsaa lige se...

Nu er vi saa  kommet til Hanoi - efter en skoen 13 timers bustur i en sovebus, hvor sengene er beregnet til folk paa max 160 cm, Kren nedenunder en flok 20-aarige stoejende backpackere (altsaa, unge mennesker nutildags!), og Birgitte mellem et kissemissende kaerestepar og en vietnamesisk pige som allerede efter en time sad og spyttede i en braekpose!

Vi har haft et par hyggelige dage her i byen, og ser meget frem til i morgen tidlig at tage paa en 3-dages tur ud til Halong Bay...

Fra Phnom Penh til Ho Chi Minh i det sydlige Vietnam tog vi en 14 timers sejltur paa Mekong-floden. Troede vi i hvert fald...

Men efter at vaere 1 time forsinket, koert en time i bil og sejlet ca. 6 timer paa Mekong-floden, blev vi laeset af i en mindre vietnamesisk by lige ved graensen til Cambodia, og saa var der ikke mere sejlads til os... I stedet fik vi lov at vente 3 1/2 time paa at blive laesset ind i en mini-van sammen med 20 vietnamesere (der var saeder til 14 personer), og her sad vi saa og hyggede os de naeste 6 timer. Kl. 1.30 ankom vi endelig til Ho Chi Minh! - ja ja, saadan kan man blive saa overrasket!

I Ho Chi Minh ligger "War Remnants Museum" - et rigtig godt museum, der fortaeller om Vietnam-krigen... Det viser virkelig hvor uhyggelig krig er!

Anden dag vi havde i byen var vi rundt til et par forskellige markeder, bl.a. et hvor de solgte alverdens reservedele og smaa himtregimser - paradis for Kren, og et marked der maa vaere Vietnams svar paa Metro - smykker, legetoej, stof, cremer og alt muligt andet i wholesale og mega billigt. Birgitte koebte bl.a. 12 par oereringe for 1USD!

En time efter vi havde besoegt dette marked og siddet og taget nogle helt fantastiske billeder af trafikken - det er utroligt som de bare kan finde ud af at faa trafikken til at glide paa en mega kaotisk maade, var det saa vi opdagede vores store ulykke... Kameraet var vaek!

Det var meningen vi skulle have taget en bus videre samme aften, men disse planer blev lige udskiftet med at bruge knap 4 timer naeste formiddag paa at skaffe en politirapport - politiet var noget mere interesserede i at laese dagens avis, end at hjaelpe os! Og derefter ud og koebe nyt kamera... Vi kunne heldigvis faa en magen til det gamle - og en hel del billigere.

Og saa var humoeret rimelig godt igen... Men mega surt med alle de billeder vi har mistet - og hurra for bloggen som vi da heldigvis lige havde faaet oploadet en lille del af dem paa!

Om eftermiddagen sprang vi saa paa bussen til Dalat - en by der ligger oppe i bjergene, saa det var dejligt koeligt, og er kendt for sindssygt mange blomster og jordbaer - vi kom desvaerre udenfor saeson, saa vores jordbaerdroem blev ikke indfriet! Men vi fik set en masse blomster... Derudover ligger der et hus kaldet "Crazy House" i byen - et hus bygget som provokation mod socialismens firkantede ensrettede bygninger. Meget sjovt at gaa rundt i...

En af medarbejderne (Rot) paa det hotel vi boede paa, arrangerede en heldags motorcykeltur udenfor byen... Den hoppede vi paa sammen med 4 andre fra hotellet! Kren styrede cyklen og Birgitte sad paent bagpaa - hun havde ikke lige mod paa at kaste sig ud i trafikken uden nogen form for vigepligt!

Og det blev en helt fantastisk dag:

Rot viste os alle mulige forskellige ting, en faarekyllingefarm (hvor vi fik lov at smage paa de laekre sager!), tog os med paa et lille lokalt marked, silkefabrik, kaffe-farm og champignonfarm

Derudover tog han os med hjem til en "Hill Tribe"-familie. Hvor moderen boede sammen med hendes datter og hendes 5 boern. Indenfor denne stamme, er det damen der koeber manden og bestemmer over ham naar de er blevet gift (modsat af hvordan det normalt foregaar i Vietnam). Denne datter havde i sin tid forelsket sig i en mand - men da hun kom fra en fattig familie og manden fra en rig, havde hun ikke raad til at koebe ham. De stak derfor af sammen og boede i junglen i 11 aar, hvor de fik de 5 boern. Derefter troede de det var sikkert at tage tilbage til landsbyen igen. Men mandens familie kom og kraevede at han kom tilbage. Det ville han ikke - saa efter nogle dage kom hele familien og bandt ham paa haender og foedder og tvang ham med tilbage, og bortgiftede ham til en anden dame... Det var virkelig en frygtelig historie! Utroligt at foraeldrene kan gaa saa meget op i pengene og vaere saa ligeglade med deres soens lykke! 

Derudover fortalte de ogsaa om en rig 60 aar gammel dame i landsbyen, som efter at hendes foerste mand var doed, havde koebt sig en ny mand/slave paa 20 aar! - det var ret sjovt at hoere om saadan en kultur, hvor der var vendt totalt om paa koensrollerne!

Til sidst besoegte vi Rots egen familie hvor vi spiste frokost. Han fortalte os derefter en masse ting om den almindelige vietnamesiske kultur og laerte os nogle vietnamesiske lege. Vi fandt bl.a. ud af at vietnamesernes skoenhedsideal har en hvid hud, stor naese, froe-oejne (deres charmerende betegnelse for vores "runde oejne"), er fed og har gerne to hug-taender i overmunden!

Huha, det blev da lige en ordentlig smoere... Saa nok for denne gang!

Tirsdag d. 19. januar fik vi skoent rejseselskab af Stine og Kasse i Koebenhavns lufthavn... Vi havde saa lige ca. 24 timers rejsetid foran os inden vi landede i Manila - hovedstaden paa Filippinerne...

Udover shopping havde Manila ikke det helt store at byde paa... Saa efter 2 overnatninger der, tog vi en bus 3 timer syd for Manila, ned til en soe der hedder Lake Taal - den er kendt for at have en oe i en soe paa en oe i en soe paa en oe, hvilket er opstaaet paa grund af vulkanudbrud. Vi fandt et rigtig skoent sted at sove lige ud til soeen og med en laekker pool...

Derefter var det meningen vi skulle have taget en 9 timers bustur nordpaa op og see nogle risterasser... Men ca. 5 timer inden vi skulle med bussen, blev der lige lavet en radikal aendrig af planerne... Vi havde alle 4 bare lyst til at komme ud til strand og vand hurtigst muligt, saa tilbage til Manila og paa det foerst mulige fly over til oen Palawan...

Vi landede foerst helt oppe nordpaa oen, og tog et par overnatninger i en lille by der hedder Coron. Der var ikke nogen strand ved selve byen... Men hvis man blot sejlede 1/2 time vaek kom der de skoenneste ubeboede oer med hvide sandstrande og turkis vand... Det var saa smukt, saa smukt... Den foerste aften i Coron moedte vi 2 englaendere og en sydafrikaner. Nogle rigtig hyggelige mennesker, som vi endte med at foelges med i en lille uges tid.

Derfra tog vi en 6-8 timers sejltur videre ned til en by der hedder El Nido. Baaden var beregnet til 40 personer - Kystvagten godkendte 42 personer - Da han saa var sejlet vaek kom der lige en lille baad med lidt flere mennesker... Baaden virkede ikke alt for overbevisende, saa vi var lidt spaendte - Men det gik heldigvis godt!

El Nido er et helt fantastisk sted. Byen er stadig forholdvis uberoert, men med gode restauranter og overnatningssteder. Den ligger omgivet af en hel raekke Lime-stones oeer, som der arrangeres et hav af oe-hoppe-sejlture til... Lige meget hvor man vendte hovedet hen var der en ny skoen oe med den hvideste laekre strand og det flotteste klareste vand... Saa den stod bare paa snorkling, solbadning, laekre kolde drinks og afslapning i en uges tid her.

Kren og Kasse fik ikke deres droem om big-game fiskeri opfyldt - fiskerne i byen havde ikke lige udstyret til den slags... Men et par smaa fisketure kom de dog paa - desvaerre uden den helt store fangst!

En enkelt dag koerte vi en tur ind til en landsby paa oen. Her var vi foerst paa en vandretur ud til en grotte. Derefter var vi til Cock-fighting i landsbyen - de havde byfest, og hanekamp er den helt store nationalsport paa Filippinerne! Saa det var ret sjovt at opleve...

Efter El Nido skulle vi ned til hovedbyen, Puerto Princessa paa Palawan for at flyve tilbage til Manila. Vi koerte med en lille mini-van... Allerede efter godt en times koersel havde vi haft to punkteringer - og ikke flere reservehjul... Men vi slap heldigvis for flere uoenskede stop derefter.

I Puerto fik Stine og Birgitte shoppet lidt rundt... Kren og Kasse fik tilgengaeld opstoevet endnu en Cock-fight, saa det var jo stort!

Torsdag morgen sagde vi saa farvel til Stine og Kasse i Manila, efter nogle skoenne uger med selskab... Og nu er det saa bare os to igen!

Efter at have forladt Buenos Aires, havde vi lige 13 timers ventetid i Atlanta inden vi skulle videre til Kbh... Lige tilpas med tid til, at vi kunne naa ud og udforske byen lidt...

Men men men... kl. 7.00 en soendag morgen er det altsaa ret begraenset med muligheder - selv i en storby i USA. De eneste folk der var paa gaden - ud over os - var de hjemloese bumser... Og her var det ikke penge de tiggede efter - naeh smoeger var i noget hoejere kurs... Saa det var jo heldigt at vi lige havde koebt bunker af billige cigaretter i Argentina.

Efter en rigtig amerikansk morgenmad paa McDonalds, gik vi lidt rundt og saa paa byen bl.a en park fra olympiaden...

Naar man kun har en dag i USA, taenkte vi at vi da hellere maatte goere det mest amerikanske man kan... Gaa paa Coca Cola museum! Og det var virkelig amerikansk... Hvor kan de dog bare goere noget stort ud af ingenting - til gengaeld er de gode til det! Ud over at se diverse reklameartikler, reklamefilm, historien osv., kunne man ogsaa smage 62 forskellige coca cola produkter fra hele verden.

Lige overfor Coca Cola museet ligger verdens stoerste akvarium... Vi skulle have fuld valuta for pengene, saa resten af eftermiddagen blev brugt her. De havde bl.a 4 hvalhajer og to djaevlerokker, saa det var ret imponerende...

Naeste morgen kl. 9.00 landede vi saa i Koebenhavn... Puha, det var da nok en kold fornemmelse... Stakkels jer ;-) Britta boed os velkommen med en laekker brunch med dansk bacon, Klogborg-ost, rigtig smoer, rugbroed og wienerbroed... Og senere flaeskesteg med hvad dertil hoerer... Mums, det var for laekkert!

Man kan jo saa undre sig over, at vi alligevel havde lyst til at tage videre igen efter 24 timer i dette mad-slaraffenland... Men det havde vi....