Saa sidder vi her i Key Largo halvvejs igennem vores sidste hele dag paa rejsen. Utroligt vi allerede skal til at hjem af - synes det er gaaet ufatteligt hurtigt. Men naar vi saa ser tilbage paa alt det som vi har set, ja saa virker det som laenge siden at vi svommede med solover paa Galapagos. Det har vaeret noget af en rejse - en rejse i kontraster!

Vi har koert igennem Florida (bogstavelig talt igennem hele Florida!) de sidste 12 dage, og er altsaa netop nu i Key Largo (halvvejs paa vej til Key West fra Miami). Et super laekkert sted som vi koerte tilbage til fra Key West igaar, for at dykke i dag. To vildt fede dyk, med afslapning i hojsaedet. Foerste dyk i morges var paa et mindre vrag; rigtig fint, og med tusindvis af fisk. Lige noget for os begge to - fisk til Marianne og et vrag til mig :). Andet dyk var et godt koralrev dyk, hvor vi selv skulle navigere rundt mellem koral revene og tilbage til baaden. Det lykkedes (naesten) som det skulle, og var ogsaa et super dyk med fin sigtbarhed mellem 15-20 meter. Key Largo kan varmt anbefales at dykke i!

Tilbage til starten...

Da vi, for 11 dage siden, skulle til at flyve mod Miami fra Lima i Peru, var vi begge lidt aergelige. Vi ville egentlig helst blive i Sydamerika og ikke bevaege os "hjem af", som vi begge foetle det var. Men det aendrede sig hurtigt da vi kom til Miami og fik fat i vores lejede bil (en Kia Solero - meget mindre end alle de andre biler der koerer i Miami og navnligt i South Beach ;-). Vi cruisede hurtigt til South beach og glemte vores aergelse i en kold oel paa strandpromenaden :). Dagen efter koerte vi videre nordpaa til Palm Beach og havde en enkelt dag paa stranden der ogsaa.

Torsdag ankom vi til Orlando, hvor vi fandt et kaempe shopping center - hvor alt kostede max 1/3 ift. Danmark. Saa der fik vi hurtigt brugt vores sidste rejsepenge. Det var ogsaa her i Orlando vi skulle moedes med Steffen som jeg kender igennem arbejde. Det var super hyggeligt at snakke lidt dansk igen, og have en til at vise os Orlandos natteliv fredag aften. Inden da havde vi brugt hele dagen (ja, hele dagen!) i Disney World - og vi havde kun set een af parkerne. Der er 4 forskellige parker!! Det er stik mod hvad vi ellers har gaaet efter - dette er jo saa turistet som det overhovedet kan blive. Det var ogsaa en blandet oplevelse her; sjovt fordi man foler sig ligesom et lille barn igen i Disneys magiske verden (jeg, Allan, goer ihvertfald ;). Men ogsaa lidt irriterende pga. de sindsygt mange mennesker der er, med der til hoerende lange koer til alle forlystelserne. Og for lige at toppe den - ja saa har de et "smart" system hvor dem som har penge og som koeber et fast pass, ja de kan da bare snyde foran og gaa ind med det samme. Vi andre maa vente op til 1 time paa nogle ting, selvom vi har betalt 500 kr. pr. mand for at komme ind - hvad sker der lige for landet hvor "alle er lige"!?! Vi saa ogsaa en forestilling hvor de fortalte om alle praesidenterne igennem historien (kedeligt synes Marianne), der ironisk nok sluttede af med at fortaelle at faelles for dem alle er at de gaar ind for USAs konstitution der siger at alle er lige, frihed for den enkelte og alt det der. Ja, tale om at vaere dobbeltmoralsk.

Loerdag var en slapper dag efter en lille bytur fredag - men soendag var den store dag! Her koerte vi til Jacksonville for at se Football - i sandhed en super oplevelse. Og her maa man indromme deres "storhedsvanvid" kommer dem til gode. Det var et helt igennem vildt show, med jetjagere der floej over stadion for at starte kampen og med alt det pompt og pragt der skulle til (cheerleaders, kaempe orkestre og det hele). Er man i USA skal man se dette, det er for fedt og faar fodboldkampe i DK til at virke komiske sammenlignet med det her.

Vi koerte efter kampen ned af vestkysten til St. Petersburg (for at se det hele af Florida) og derefter videre for at se Everglades. Paa vejen til Everglades nuppede vi lige en frokost paa stranden i Naples (for at se golfkysten) - og bedst som vi sidder og spiser vores hjemmelavede skinke sandwich (daglig frokost her for os), saa kommer der tre delfiner svommende forbi. De foelger vist efter os de delfiner :).

Everglades er et sumpomraade i det sydlige Florida, hvor man kan se alligatorer og lignende (lidt ligesom Pampassen i Bolivia). Vi tog en tur i en Airboat for at se det hele lidt hurtigt. Det var nu ogsaa ganske sjovt - men naar man har set Galapagos og savannen i Bolivia, ja saa er Everglades desvaerre ikke meget sammenlignet med det.

Tirsdag var saa den store dag for Marianne (og lidt mig ogsaa ;). Her havde vi bestilt svoemning med delfiner i Key Largo. Det var helt fantastisk! Det var et struktureret program, hvor vi var i vandet med to delfiner og en traener stod paa kanten og dirrigerede dem. Ikke desto mindre var det helt vildt fedt at kunne roere ved dem, lege med dem, og ikke mindst faa et lift af dem! :). Man kan kun elske de dyr!!

Onsdag koerte vi til Key West og var der til fredag eftermiddag hvor vi koerte tilbage her til Key Largo. Key West er super hyggeligt, og et meget "relaxed" sted. USAs Caribien bliver det kaldt; og med rette. Det var nogle gode dage med afslapning paa stranden og et par hyggelige aftener i en by med massere af gang i. Med alle mulige forskellige type mennesker (Key West er bl.a. kendt som et homoseksuelt "fristed", og et sted for folk der maaske er en anelse anderledes end det mange kalder gennemsnittet). Sjovt at se paa de forskellige mennesker, og en rigtig hyggelig by med livemusik paa naesten alle barer. Vi valgte ogsaa at se et dragqueen show (maend der klaeder sig ud som kvinder og mimer til sange paa en scene) torsdag aften, efter vi havde faaet kastet en indbydelse i hovedet dagen foer. Det var nu ogsaa ret sjovt, selvom alle jokesene selvfoelgelig skulle lande paa danskerne paa forreste raekke, og navnligt paa mig. Suk. Men igen, det var nu meget uskyldigt og rigtig sjovt at opleve.

Ja i dag stod den saa paa dykning, efterfulgt af lidt "samlen tankerne" paa stranden. Senere i aften har vi bestilt bord helt ned til vandet paa en super hyggelig restaurant der hedder Snook's, for at nyde vores sidste aften. Ja vi kunne blive ved med at skrive om de tanker der fylder en efter en saa fantastisk rejse som vi kan se tilbage paa i de mest fantastiske omgivelse netop nu - men det skal vi nok kede jer med naar vi kommer hjem i stedet ;)

Billeder kommer paa imorgen hvis alt gaar vel - nu venter en kold oel ved poolen.

Til vi ses igen (snart). Hav det godt :)

Saa er vi ankommet til Nasca efter to meget afslappende dage i Arequipa! Dejligt bare at slappe helt af i godt vejr og faa laest den fjerde bog faerdig (Marianne er paa een - snart to - men den foerste var tilgengaeld ogsaa over 1.000 sider - puha og sikke et slid at slaebe den rundt ;-). Forovrigt saa kan Arequipa varmt anbefales alle som gerne vil have en charmerende by og godt vejr at slappe af i...

Det tog saa lige omkring 20 timer at komme fra San Pedro i Chile til Arequipa i sydperu, hvor det paa det sidste straek igennem Peru lykkedes os at blive godt og grundigt snydt, da vi betalte den flinke mand for en turist bus (god bus med toilet i - vigtigt for Marianne naar man skal koere i bus i 7 timer paa et straek), men fik en almindelig bus sammen med de lokale og med 2 timers forsinkelse. Suk, men ja vi skulle vel ogsaa snydes engang eller to her paa rejsen ligesom alle andre.

Nu er vi saa ankommet til Nasca, efter en forholdsvis god natbus tur, og har allerede vaeret oppe og se Nasca linierne. Et fedt syn, og en sjov oplevelse i en lille flyver (selvom jeg/Allan fik sat gang i min tivoli mave og blev lidt luftsyg - da flyveturen mest af alt mindede om en tur i tivolis blaeksprutten).

Vi ankom tidlig paa morgenen og var allerede videre for at se linierne via fly kl. 8.00. Det tog 30 min. og saa var det ligesom gjort. Det var dog som sagt spaendede og vi fik nogle gode billeder. Isaer af rummanden/astronauten, som virkelig kan forundre een. Hvorfor pokker har man lavet et billede af en astronaut, mange hundrede aar siden...?

Man ved faktisk ikke hvem, eller hvorfor linierne er blevet lavet. Kun at de er lavet ved at skrabe moerkt sand vaek fra det overste lag af hoejsletten (oerken), for derfor at kunne vise nogle enorme figurer som taeller mere end 3.000 linier, og omkring 70 dyreskikkelser. Hvad der saa goer det hele endnu mere maerkeligt, er at linierne kun kan ses fra luften. Mysteriet forstaerkes...!

Tja, vi kan ikke regne ud hvorfor de er her. Men nu har vi da set dem og kan ligesom tusindvis af andre forundres over deres eksistens.

Det er desvaerre ogsaa vores sidste hele dag i Sydamerika, hvorfor den skal nydes i solen og en god bog fra nu af :-)

Vi tager bus til Lima imorgen og derfra videre til Miami med et fly om natten - hvorfra vi har lejet en bil som vi satser paa kan koere Florida tynd for os, med et pitstop i Orlando  naeste weekend for at besoege en ven og komme en tur i Disney World - samt se football om soendagen (Jaksonville mod St. Luis). Det skal nok ogsaa blive godt. Selvom vi nok kommer til at savne priserne her i Sydamerika (en blandt mange andre ting som vi nok kommer til at savne ved det her forunderlige og fantastiske kontinent).

Vi ses i dk om et par uger.

Ps. Det lykkedes os at finde en god internetcafe i Arequipa, hvorfra vi kunne se fodbold via nettet. Super fedt at se dansken taeve svenskan - saa ved vi jo allerede hvor naeste aars sommerferie gaar til ;-)

---
Ja saa er turen i Sydamerika snart slut - ufatteligt saa hurtig tiden gaar naar man ser tilbage. Men sikke en fantastisk tur - den kan vi godt goere om igen :-)
...

Lige en kort beretning her fra San Pedro ogsaa.

Vi har - som i kan se paa den forrige beretning fra Salar de Uyuni - slappet af et par dage her og bare nydt det gode vejr.

Vi tog dog lige en enkelt formiddag ud igaar, for at proeve at staa paa sandboard (lige som snowboard - blot i sand ude midt i orkenen). Vildt sjovt at prove - selvom det var lidt haardt selv at skulle gaa op af "pisten" i 35 graders varme og hoej solskin.

Naa det var en kort opdatering. Hvis i ikke fik set den forrige fraa Salar de Uyuni, saa kan i bare klikke paa "forrige" (beretning).

Paa gensyn :-)
...

Bienvenidos, Bienvenue, Welcome, Willkommen, Velkommen

Saa er vi ankommet til San Pedro de Atacama i Chile, efter en super tur igennem Salar de Uyuni. Her er vi i en oase midt i orkenen, saa der er dejlig varmt. Saa vi slapper bare af og faar varmen igen efter tre meget kolde dage i Salar de Uyuni.

Vi prover lige for tedje gang at skrive en blog - strommen er gaaet i hele byen to gange igaar, saa vi haaber den holder i dag ;-)

Lad mig sige det med det samme - Salar de Uyuni er fantastisk flot og virkelig enestaaende. Virkelig et besoeg vaerd - paa trods af en ellers kaotisk tur, med en meget ung forer af bilen og ingen information om noget som helst. Men det er jo Bolivia, saa det er meget normalt, og det tager man med naar man nu faar mulighedhed for at se en af verdens syv nye vidundere!

Vi startede turen med en natbus fra La Paz til Uyuni, hvor vores tur skulle starte. Den blev dog lige en tand for spaendende da vi midt paa natten vagnede ved at vi maatte undvige en "spogelsesbillist" og derved rog ud i rabatten og kurede en 50 meter frem med et fald paa ca. en meter. Bussen holdt sig dog "oprejst" og tog ikke naevnevaerdig skade, saa vi kunne heldigvis fortsaette efter lige at have sundet os i 10 min.

Da vi ankom til Uyuni og skulle til at pakke bilen kom vores foerste overraskelse (der kommer flere). Vi modte tre af de andre passagerer som skulle klemmes ind i den samme jeep som os. Det var tre franskmaend paa alder med os som, mod vores forventning, kunne snakke engelsk. Fedt. Een af dem var faktisk halvt irer, saa han snakkede flydende engelsk - med en irsk accent. Temmelig sjovt, og underholdende naar en franskmand pludselig sidder og siger "arsh" til ting som ikke gaar som de skal ;-)

Da vi endelig havde pakket (selvfoelgelig 45 min forsinket - sydamerikansk tid...) og vi begyndte at trille afsted (meget klemte pga. alt baggagen og 5 passagerer), saa koerer vi kun 10 min. foer jeepen stopper igen. Denne gang hopper der en enlig Boliviansk rejsende ind og goer det hele endnu mere komisk. Puha det bliver en lang tur taenker vi begge to.

I loebet af de foerste par timer koerer vi ud til nogle smaa landsbyer i udkanten af saltsletten og ser bl.a. en "saltmine landsby". En lille landsby hvor alle beboerne graver salt fra sletten, hvorefter det bliver hentet hver eftermiddag og forarbejdet til "almindeligt salt". Her faar vi saa overraskelse nummer to; pludselig overhoerer jeg Bolivianeren sige at han studerer tysk i Tyskland. What? Naa jeg (Allan) faar stoevet mit tyske af og snakker tysk med ham - hvilket han bliver ellevild med og vi ender med at snakke tysk sammen de naeste tre dage (saa nu er det tyske ogsaa blevet stoevet lidt af - sjovt igen at bruge det sprog som jeg ellers ikke har snakket i flere aar!). Men fedt at have ham med - for nu har vi en tolk som kan snakke med foeren paa flydende spansk, hvorefter han kan oversaette til os paa tysk, hvorefter vi oversaetter til engelsk for franskmaendene. Som til sidst oversaetter til fransk for den tredje af franskmaendene; en pige som ikke snakker saa godt engelsk. Vildt komisk og underholdende saadan at maatte hjaelpes ad med at forstaa hvad det egentlig er vi ser paa ved de forskellige stops der er undervejs.

Vi bruger dag ét paa selve saltsletten, hvor man virkelig kan fornemme hvor stort det hele er - i kan se paa nogle af billederne hvor "uendeligt" det ser ud. Vi faar selvfolegelig ogsaa taget de klassiske billeder i diverse sjove positurer...

Saltsletten er en udtorret indsoe, hvor saltet har aflejret sig igennem tusindvis af aar, for til sidst helt at udtorre. Man kan nu koere rundt paa den i over 4 km. hoejde og faa de mest fantastiske billeder. Der skulle vist ogsaa vaere salt nok til at spise i mange aar frem endnu ;-)

Vi overnatter paa et lille hotel i udkanten af sletten, hvor den almkindelig orken tager over (hotellet er en barrak med to personers "vaerelser". Vi er dog ligeglade og sover helt fantastisk efter den foregaaende nat ikke at have sovet saerlig meget pga. "uheldet" med bussen).

Paa dag to kommer vi virkelig hoejt op og koerer igennem orkenen som ligger i 4,5 - 5km. hoejde! Her ser vi de mest maerkelige stenskulpturer (se billederne) og fire forskellig lagunaer, som alle er vildt flotte og har en masse flamingoer (Marianne gik helt japaner turist her, og har nok taget mellem 100-200 billeder af lagunaerne og isaer flamingoerne - vi har noejes med at smide nogle af de bedste op).

Om aftenen skulle vi saa overnatte i endnu en af de barakker som er banket op ude midt i ingenting - denne gang paa et seks personers vaerelse i minus 20 grader. Saa vi fik virkelig brug for vores skiundertoej og den sovepose vi havde lejet i Uyuni. Vi forsoegte at holde varmen efter aftensmaden med at drikke lidt rodvin og synge lidt internationale sange - til sidst i canon paa forskellige sprog, hvilket vist maa skyldes en blanding af alcohol og hoejden (5.000 m.o.h.).

Paa dag tre staar vi op kl. 4 om natten for at koere videre til nogle naturlige "roeg geysere" foraarsaget af vulanisk aktivitet. Hvorefter vi koerer videre til en varm kilde som vi kan bade i. Vildt laekkert saadan kl. 7.00 om morgenen, i 5. km hoejde og minusgrader, at kunne faa varmen i saadan en kilde - det kalder jeg wellness! :-)

Til sidst koerer vi til en af Salar de Uyuni turens hoejdepunkter - nemlig laguna verde. En groen lagune som ligger lige op til et bjerg. Vildt flot - jeg tror desvaerre ikke billederne yder den retfaerdighed, men saadan er det jo. Vi gjorde vores bedste som amatoer fotografer, saa haaber i kan see hvor flot der er.

Derfra fik vi en transfer til San Pedero de Atacama i Chile, hvor vi har tilbragt de sidste par dagen med at nyde vejret og faa en enkelt kold oel - som fortjent ;-)

Vi tager her fra videre til Arica i nordchile med endnu en natbus, hvorefter vi haaber at kunne komme videre til Arequippa i syd Peru, med ankomst imorgen aften engang. En lang tur - men vi maa jo desvaerre saa smaat til at bevaege os nordpaa igen. Men Arequippa skulle vaere vildt lakker, saa det goer ikke saa meget at skulle rejse lidt for at komme der til.

Endnu et eventyr venter...


Hasta luego, Au revoir, Goodbye, Auf wiedersehen, Paa gensyn.

---
Ugens betragtning:
Kultur og fordomme...
Sikke fordomme man kan have om kulturer og isaer mennesker, blot udfra en tidligere generalisering. Franskmaend kan jo ikke snakke engelsk og er jo lidt hoejrovede ikke? Og Bolivianere kan ihvertfald ikke snakke tysk og forstaa engelsk vel? For slet ikke at tale om at rejse jorden rundt...
Maa indroemme vi har moedt nogle fantastiske mennesker som i den grad var intellektuelle, aabne og underholdende - og som vi virkelig kunne more os sammen med, paa trods af vores vidt forskellige baggrund.
Det er vist noget man kun kan opleve ved at rejse og moede netop den slags mennesker - maaske noget alle skulle prove..?

---
For "Groupo seis"
Thank you for an excellent tour. It was great meeting you guys, and we really enjoyed spending time with all of you.
For future reference - this is what happens when you drink alcohol in an altitude of 4.500 meters:

Hakuna Matata - canon (English, French, German and Danish):

www.allanvj.dk/sydamerika09/hakunamatata.AVI (copy/paste it in your url line in the browser)

The jungle book theme - canon:

www.allanvj.dk/sydamerika09/junglebogen.AVI

Enjoy you self as singstars :-)

See you out there!
...

Vi byder velkommen til en festbanket af dyreliv; hvor i er inviteret sammen med flere prominente gaester. Som eksempel paa nogle af de gaester som besoeger os i denne udgave kan naevnes: hvide og sorte kaymans (alligator), aber (broeleaber, egernaber, kapuciner aber), kapivara (en mellemting mellem et forvokset marsvin og en gris), jungle pigs (vilde grise i junglen) og ikke mindst lyserode floddelfiner. Velkommen til et sandt festtraktement af oplevelser...

Vi er nu tilbage i La Paz, efter 5 rigtig fede dage i junglen i Bolivia i noget der hedder Madidi nationalpark. Vi var tre dage i junglen og 2 dage paa den saakaldte Pampas (savanne). Begge dele var helt fantastisk, og fik os igen helt op at flyve med nogle rigtig fede oplevelser, hvor vi saa stort set alt der var at se i disse omraader. Vi valgte at tage ud i junglen i Bolivia i stedet for Peru, for at faa en lidt anden oplevelse end de fleste turister faar. Og vi maa indroemme - vi blev bestemt ikke skuffet over det valg!

Efter vi ankom til La Paz for en uges tid siden, skyndte vi os hen og booke en jungletur hos en af de anbefalede touroperators. Vi fik plads paa flyet til Rurenabaque, som ligger lige ved indgangen til nationalparken, allerede morgenen efter, saa vi sparede lidt tid der. Man kan vaelge mellem at koere i bus (lokal bus) i 16-20 timer for at komme der op - eller flyve med et lille 20 personers fly paa kun 35 minutter. Vi valgte det sidste selvom det var noget dyrere - mest fordi vi jo ikke har saa meget tid tilbage til det program vi gerne vil naa inden vi tager til Florida.

Efter en "levende" flyvetur ankom vi til Rurrenabaque, hvor vi steg ud kun 110 m.o.h og ud til 35 grader, hoej fugtighed og solskin. I sandhed noget af en forandring fra La Paz (som jo ligger i 4 kms hoejde), samt de foregaaende dage ved Titicaca soen. Saa hurtigt over i shorts og korte aermer og saa var vi ellers klar til 3 dage i junglen :-) Vi sejlede ca. 2 timer ud til vores lodge som ligger inde i nationalparken, herfra kunne vi gaa ind i junglen via smaa stisystemer og nyde de mange forskellige lyde og snuse den magiske kraft ind, som altsaa bare er over saadan en jungle. Vi gik 3-4 timer og saa lidt forskellige fugle og nogle jungle pigs (vilde grise). Men det bedste var bare at indsnuse de forskellige dufte, og foelge spaendt med i de tusindvis af lyde der eksisterer i den maegtige amazon jungle. Maa indroemme den efterlader mine tidligere jungle besoeg i Thailand noget tilbage - for der er bare saa ekstremt meget liv i amazon junglen at det overstiger enhver fantasi.

Om aftenen blev der serveret god mad i lodgen, med en kort evaluering af dagens oplevelser og overblik over hvad vi saa. Og her er det virkelig geniale ved Bolivias jungle - deres mad! Det var uden tvivl den suveraent bedste kulinariske oplevelse vi har haft i de omkring 5 uger vi har rejst. Sikke en kok vi havde faaet med - saa det skulle selvfoelgelig nydes i fulde drag da vi ogsaa havde lodgen helt for os selv uden andre turister. Lige noget for os :-)

Dag 2 stod paa endnu en gaatur om formiddagen, efterfulgt af lidt fiskeri (desvaerre uden fangst udover det guiden halede ind - hmm), samt et forfriskende bad i floden. Vi havde dog kort forinden set et par smaa Kaymans svomme omkring i en naerliggende lagune - hvorfor deres mor sikkert var et sted omkring - saa det blev ikke til mere end et kort dyp for Mariannes vedkommende.

Desvaerre regnede det om natten her, og det meste af formiddagen paa dag 3, hvilket gjorde det svaert at se og hoere de forskellige dyr paa vores jungle trek den dag. Men det var ogsaa ok - vi havde faaet det vi kom efter.

Da vi saa kom tilbage til Rurrenabaque, var det meningen at vi, efter planan, skulle flyve hjem med det sidste fly der gik til La Paz kl. 18. Men guiden havde solgt os ideen om at se Pampas (savannen), da der her var meget stor sandsynlighed for at se dyr, da de jo ikke kunne gemme sig saa godt bag traerne som i junglen. Vi fik efter en del koordination paa engelsk og spansk flyttet vores efterfoelgende tur til Salar de Uyuni og vi kunne tage to dage ud og see Pampasen. Igen lidt ekstra til budgettet - men maa sige vi ikke har fortrudt den beslutning et sekund!

Pampasen var i den grad levende af dyreliv (som i kan se paa billederne), og vi fik allerede 10 min efter ankomsten set Kaymans og lyseroede floddelfiner - en super oplevelse.

Vi brugte formiddagen den foerste dag i en jeep ud til lodgen, og ellers om eftermiddagen i en flodbaad hvor vi sejlede ned af floden - forbi hundredvis af Kaymans (den er god nok), og mange kapivaraer og hundredvis af forskellige fugle. Vi fik ogsaa set broleaber og smaa egernaber - saa vi var virkelig hoejt oppe at flyve efter den dag. Om aftenen - igen over en super aftensmad - fortaeller guiden saa at vi dagen efter masske kunne komme til at svoemme med lyseroede delfiner - hvis vi var heldige vel at maerke. Saa kan det nok vaere humoeret steg endnu en tak i vejret. Derudover var det muligt at se de store sorte Kaymans (op til 7 meter lange), naar vi kom endnu laengere ned af floden. Vi kunne naesten ikke vente.

Dag 2 var helt perfekt, med hoejt solskin og en stille brise saa det var til at holde ud - hvilket skubbede forventningerne en tand op allerede her. Men vi blev bestemt ikke skuffet. Efter en time havde vi allerede set delfiner og en enkelt sort Kayman paa omkring 3 meter (de andre hvide som vi havde set i hundredvis af bliver mellem 2-3 meter, og spiser mest fisk. De er altsaa ikke farlige for mennesker - normalt). Efter yderligere en times sejlads havde vi set en 4-5 stykker mere af de (farlige) sorte kaymans - en enkelt op til 6 meter fortalte guiden. Super spaendende :-)

Saa stopper guiden pludselig i en slags lagune, og spoerger om vi har lyst til at svoemme med delfiner. Vi taenker os om lidt, da vi jo lige har passeret et monster af en Kayman og jo naturligt nok er lidt betaenkelige her ved og nok ikke har saa meget lyst til at hoppe i det plumrede vand hvor man kan se 10 cm. frem for sig... Vi skifter dog hurtigt mening, da der pludselig dukker 5-6 delfiner op lige omkring os, og jeg (Allan) skynder mig at hoppe i vandet. Virkelig en super fed oplevelse som staar som en af de helt store i min bog! :-)

De er naturligvis ikke tamme eller traenede, saa jeg kan ikke roere dem - men de kom helt taet paa saa jeg kun var faa centimeter fra at kunne raekke ud efter dem. Virkelig fascinerende dyr som man kun kan elske for deres nysgerrighed og lyst til at lege..!

Efter jeg kom op valgte guiden saa at fortaelle at der ogsaa var piratfisk heromkring, men de ikke gjorde noget saa laenge man ikke havde et aabent saar som tiltrak dem. Oeh tak for den information - nu... Det hjalp heller ikke paa Mariannes lyst til at hoppe i - men hun fik sig selv overtalt, da hun kunne se at delfinerne legede lige foran os. Saa hun hoppede ogsaa i og vi fik vores "bubber 7" billede med hende og delfinerne ogsaa. Igen en lille sejr paa oplevelses/overvindelse af graenser kontoen.

Alt i alt en fantastisk tur som vi kun kan anbefale! Vi bookede hos noget der hedder Bala Tours, som var en af de bedste og som ogsaa faar vores anbefalinger her fra hvis andre skal afsted!

Vi sidder som sagt nu i La Paz og skal have dagen til at gaa inden vi tager med natbus til Uyuni, for derefter at have 3 dage i en jeep hvor vi koerer igennem den store saltoerken Salar de Uyuni - sluttende i San Pedro de Atacama i Chile for lidt afslapning (og hvem ved - maaske lidt sand boarding - surfing ned af sandhoejene i oerkenen! :-)

---
Ugens betragtning:
Foerst at flyve fra 4.000 m.o.h. i La Paz til 110 m.o.h. i Rurrenabaque - og derefter tilbage igen - kan maerkes i kroppen. Vi maerker igen hoejden her i La Paz, selvom vi lige har haft 3 uger i stort samme hoejde rundt paa trek samt i Cuzco og Puno. Saa det koster lige en dag med "tommermaend" lignende symptomer. Det kunne vi selvfolgelig godt have taenkt paa da vi planlagde turen... ;-) ...

Nu med Billeder
----

Hej alle,

Saa er vi tilbage i Puno igen, efter en to dages tur med o hop rundt paa de forskellige oer paa Titicacasoen (herunder et stop paa en flydende o lavet af siv - hvor der rent faktisk lever mennesker paa!)..

Vi skulle efter "planen" allerede havde vaeret i Copacabana (Bolivia) nu, men vi maatte udskyde vores tur en dag da Marianne desvaerre blev lidt syg efter vi kom her til Puno for tre dage siden. Hun fik det bedre efter en dag paa hotellet og vi var afsted i forgaars og igaar - med en overnatning som et homestay hos en lokal familie. Desvaerre er hun blevet syg igen, og vi maatte aflyse vores bus til Bolivia her i morges, hvorfor jeg lige vil give en opdatering mens hun hviler sig. Hun er dog i bedring nu saa vi tror vi tager der ned i eftermiddag i stedet - hvor vi i Copacabana (lille by i sydspidsen af Titicacasoen, paa den Bolivianske side af graensen) vil slappe af et par dage mens vi finder ture til regnskoven og den store saltoerken som der er i det sydlige Bolivia.

Selve Titicacasoen har vaeret baade en rigtig flot oplevelse samt en lille skuffelse. En super oplevelse pga. den rigtig flotte natur og udsigt der er her - samt mere rolige tempo end Cusco. Men ogsaa lidt af en skuffelse fordi det efterhaanden er blevet saa turistet og opstillet det hele at man virkelig foeler sig som en hvid gringo turist der bare kommer vaeltende forbi. Hvilket bestemt ikke er noget for Marianne eller jeg...

Vi saa ellers lokalbefolkningen og hvordan de lever - hvilket er rigtig spaendende. Desvaerre ved man ikke laengere om de lever saadan fordi der kommer mange turister og ser paa dem eller de rent fakisk kaemper for at opretholde deres livsstil som de har haft i mange hundrede aar. Det er foerste gang maa sige jeg desvaerre virkelig kan se den enorme indflydelse turismen har paa et omraade, og ikke kan skelne hvad der holder hvad koerende - og det er nok det der har givet en lille folelse af skuffelse. Vi vil jo helst se det hele lidt mere fra afstand uden at blande sig for meget og faa den autentiske oplevele (maaske en anelse naivt i disse dage...?).

Selve Titicacasoen - og i saerhed de flydende oer Urus - er dog en ret sjov og speciel oplevelse og stadig et godt indblik i en meget specielle kultur, som startede i kolonitiden (1500 tallet) da de spanske qonquistadorer ankom til Peru og drog mange af lokalbefolkningen paa flugt fra slaveri og arbejde i de spanske erobreres miner og lignende steder hvor de havde brug for arbejdskraft til at stjaele de lokale vaerdier - en skaebne som ofte betod doden for de lokale slaver. I Puno reulterede det i at meget af lokalbefolkningen flygtede ud paa soeen, hvor de bosatte sig paa oer som de selv lavede af siv.! Og hvor de har boet lige siden. En virkelig fantastisk histore, som er ligesaa enestaaende i dag, selvom de nu lever mere af turister end af fiskeri o.lignende.

Vi smider nogle billeder op een af dagene naar vi kommer til en ordentlig omputer, saa kan i bedre se hvordan der ser ud.

Turen startede som sagt med et besoeg paa en af oerne i Urus oe gruppen (siv oerne) hvor de lokale viste os hvordan de laver oerne og hvor vi fik en lille historie lektion af guiden. Ganske hyggeligt, men super turistet efterhaanden som sagt.

Derefter sejlede vi til en "rigtig" o kaldet Amantani, hvor vores vaerts familie boed os velkommen og hvor vi tilbragte dagen hos dem. Her fik vi ogsaa aftensmad (vegetar, da de aabenbart ikke spiser koed der) samt deltog i en lille fiesta, arrangeret til aere for os. Marianne blev klaedt ud i alle mulige forskellige lag, efter de lokale skikke, og jeg fik en poncho paa. Saa var vi ligesom klaedt ud til fest og dans (meget rart at vaere en mand i det her tilfaelde - hvilket i kan se paa billederne naar de kommer op...;-). Det var nu rigtig hyggeligt, og vi fik da danset en del med de lokale og de andre turister.

Dagen efter sejlede vi til en tredje o (som jeg har glemt navnet paa). Her saa vi den lokale tradition som er ret usaedvanlig! Her gaar maendene nemlig rundt og strikker hele tiden - her er det dem som laver toejet. Underlig skik... ;-) Udover de skal lave toejet, saa kan man ogsaa se om de er single ved hvilken type hat de gaar med - hvilket jo er ret smart for saa gaar kvinderne da ikke galt i byen. Igen var det efterhaanden lidt turistet - men saadan skal det jo nok vaere.

Vi sluttede turen af med at gaa ud og faa et par oel med en amerikaner vi havde moedt paa turen. Faktisk foerste gang paa turen vi har "vaeret i byen" - saa det var ogsaa rart at skaje idt ud i det ellers lidt pakkede program ;-)

Alt i alt er Titicacasoen nok noget man skal se naar man er her - men man skal ogsaa vaere forberedt paa at det er temmelig turistet. Er man ligeglad med det, saa er det faktisk ganske sjovt at se de meget anderledes skikke og levemaader som der er her omkring.

Vi skal nok ogsaa lige vaenne os til at vi ikke laengere er ude mellem bjergene hvor der naermest kun er os og de lokale - der kan man trods alt ikke rende rundt hele tiden - selvom vi nok gerne ville ;-)

Ja naeste stop er som sagt Bolivia hvor vi prover at faa set lidt regnskov samt den store saltoerken - begge ting noget som vi glaeder os rigtig meget til! Saa i hoerer nok fra os engang derefter naar vi er paa vej mod Chile.

---

Ugens tanke/betragtning:

Vi har efterhaanden spist mange forskelige steder og i flere lande. Men noget vi virkelig har lagt maerke til (ogsaa jf. min turisme kommentar ovenfor) er hvordan at priserne varierer utrolig meget i forhold til om det er "turist stederne" eller de lokales spisesteder man gaar. F.eks. spiste vi pizza ved torvet i Cusco (efter trekket hvor vi skulle flotte os), hvor vi betalte det der svarer til 50 dkr. for een pizza. Hvilket er meget dyrt i Peru! Dagen efter var vi i Puno og spiste paa en af de lokale spisesteder - her betalte vi 13 dkr. for to menuer inklusiv cola - og 2 kr. i drikkepenge til en dreng som jublede af lykke. I sandhed noget af en forskel - hvilket ogsaa har resulteret i vi nu har besluttet kun at gaa de steder fremover - og maden er faktisk ganske glimrende de steder.

Koekkenet som saadan er ikke det allerbedste i Ecuador og Peu, men vi kan nu godt lide maden. Man faar faktisk lidt af det samme i de to lande, hvor man altid starter med en suppe til aftensmad (hvilket de faktisk er utrolig gode til at lave - det er nok det de laver bedst). Derefter faar man typisk ris eller pasta og kylling eller lignende. Nogle gange faar man ogsaa tortilla (aeggekage) til hovedret, hvilket jeg som regel bliver temmelig glad for naar det er ;-). Til sidst faar man te som en slags dessert. De drikker aldrig under maden, hvilket vi jo synes er lidt underligt, saa vi faar som regel vand eller cola til.

Naa ja, det var lidt om alting og ingenting... :-)

Det gaar stadig fint - paa trods af lidt sygdom som jo tit hoerer sig til naar man rejser. Hav det godt derhjemme. Til vi ses igen...

Fascinerende - Storslaaet - Fantastisk og overvaeldende. Saa enkelt kan det siges... :-)

Saa er vi tilbage i Cusco efter 9 haarde, men meget gode dage paa Trek, hvor vi fik set alt hvad der skulle ses paa vejen!

Det har vaeret et helt igennem fantastisk trek, hvor alt bare er gaaet som det skulle. Vi fik set Choquequirao, som er helt fantastisk - og hvor vi (udover to andre danskere) var helt alene paa dette fantastiske sted. En helt igennem storslaaet oplevelse hvor vi virkelig kunne fornemme den svundne kultur!
Derudover fik vi trekket i den mest fantastiske natur, hvor vi krydsede 4 bjerge paa vores vej. Et af dem var i 4.700 meters hoejde, hvor vi virkelig kunne maerke hoejden (kun 600 m under den hoejde basecamp paa Mount Everest har, hvis det siger nogen noget).

Nogle dage var temmelig haarde - isaer dag 4 som naer havde taget livet af os - men vi kom igennem og det var det hele vaerd - og lidt til! Paa dag 5 naaede vi toppen af bjerg 3 (har glemt navnene, da der var saa mange steder), og dette var det mest overvaeldende syn vi nogensinde har set! Overvaeldende og storslaaet kan maaske til noed beskrive lidt af den foelelse man faar naar man sidder alene paa toppen og kigger ud over dale, bjerge og floder som bare er saa fantastisk enestaaende.

Til sidst sluttede vi af med kronen paa vaerket - en af de store grunde til vi tog til Sydamerika - nemlig Machu Picchu. Og det levede til fulde op til hvad vi havde forventet. Virkelig et magisk sted - hvor vi igen var heldig med vejret, og fik taget en masse gode billeder.

Ja billeder siger mere end tusind ord kan jeg jo kun sige igen, saa vi har smidt en masse op, da det vist er den bedste maade at give et billede af det hele paa. Se ogsaa vores to nye film, som maaske har fanget lidt af det storslaaede eventyr vi var paa! :-)

Jeg maa ogsaa sige det er en lidt stolt kaereste (Allan) der skriver det her - for maa sige Marianne blev udsat for flere proevelser som i den grad testede hende. Lige fra natlige moeder med Taranteller (stor edderkop!) til overfald af en hund i moerke - til toiletter i et hul i jorden (i bedste fald - ellers var der jo "toilet everywhere" som vores guide sagde). Til nogle MEGET haarde dage paa trek, hvor dag 2 og 4 var rigtig haarde klatringer opad bjergene, og de andre dage var mange kilometer i spredt terraen, hvor dag syv var meget lang for nogle traette ben. Men som sagt, hun klaede sig igennem rigtig flot, og har vist faaet en lille sejr med i baggagen ;-)

Saa alt i alt nogle virkelig gode dage som kun kan anbefales alle at opleve. Vi var super heldige med vejret og havde en super guide, som har trekket mellem 80-100 trek omkring Cusco og Machu Picchu m.v. Han fortalte til vores overraskelse ogsaa at dette 9 dages trek suveraent var det haardeste der var her omkring - lidt ekstra braende til stoltheden over at have gennemfoert det ;-)

For dem som gerne vil hoere lidt mere om hvordan saadan noget foregaar, saa kommer der her lidt mere detaljeret om vores foregaaende 14 dage i Peru:

Vi startede med tre dage i Cusco, hvor vi paa dag 2 bl.a. gik op til en stor inkaruin "sexy woman" (blev efterfoelgende gjort opmaerksom paa at vi maaske havde misforstaaet navnet lidt - hov), men vi havde en super god dag, hvor vi fik traenet lidt til trekket. Fra toppen af ruinen var der en super udsigt over Cusco og de omkringliggende bjerge som vi noed, mens vi spiste vores frokost. Udover dette tog vi den 3. dag ud at riverrafte, men da vi er her i toerperioden, var der ikke saa meget gang i floden, saa det var ikke den helt vilde oplevelse.

Derefter startede trekket, hvor vi startede i den lille by Cachora, hvor vi moedtes med vores guide, hestemand og kok - det var kun os der var tilmeldt turen, saa det var ren luksus med privat guide. Den foerste dag var stille og rolig, men kun 4 timers trekking, hvoraf det meste var nedad. Dag 2 var derimod lidt af en proevelse, hvor vi startede trekkingen meget tidligt (kl. 6) for at undgaa den vaerste varme, da denne dag boed paa opstigningen af det foerste bjerg. Det blev en haard dag med masser af sol og 30 grader og hvor det gik meget stejlt opad hele vejen. Det var dog det hele vaerd, da vi paa dag 3 naaede Choquequirao som helt klart var et af hoejdepunkterne paa turen. Det var helt fantastisk at have stedet naesten for os selv og samtidig var der den mest fantastiske udsigt over bjergene. Vi tilbragte hele formiddagen med at gaa rundt i ruinerne, mens vores guide fortalte om den gamle inka-tid og om de forskellige bygninger, inden vi paa toppen modtes med vores kok som havde lavet laekker mad til os:-) Om eftermiddagen gik det saa videre igen, da vi stadig manglede et par timers trekking til den naermeste lejr.

Paa dag 4 gik det saa opad igen og det blev tilmed endnu varmere end paa dag 2, saa vi var ved at gaa til af varme og det maa nok siges at vaere den haardeste dag paa hele trekket. Hen paa eftermiddagen naaede vi til et lille hus som saa ud til at vaere fra 1500-tallet, hvor vi slog teltet op i haven. Der boede en lille familie i huset og det var rigtig spaendende at se, hvor primitivt de bor i bjergene - det var ikke andet end en moerk lerhytte med et baal i hjoernet. Senere paa dagen kom manden fra familien hjem med en stor flaenge i armen som helt sikkert skulle syes - vi proevede at give ham en ren forbinding istedet for den beskidte klud han havde paa, men det var lidt svaert, hvor meget vi skulle blande os! Han bestemte sig heldigvis for dagen efter at at tage hen til den naermeste laege, som laa 3 dags gang fra huset.

Paa dag 5 naaede vi op paa toppen af det naeste bjerg og her var den mest fantastiske udsigt paa hele turen (se filmen og billederne!) - her sad vi og noed udsigten og vores velfortjente frokost.

De foelgende dage boed paa variende terraen hvr vi paa dag 6 naaede op i et pas paa det sidste bjerg i over 4.700 meters hoejde. Det var temmelig haardt ift. hoejden og den manglende luft - hvor man kunne maerke hovedet dunke hver gang man trak vejret. Men en fed oplevelse, og fedt at kunne sige man ha vaeret saa hoejt oppe. Naeste maal maa vaere Mount Everest saa ;-)       

Paa dag 7 naaede vi et sted som hedder Santa Theresa og som havde en varm kilde ombygget til en udendoers pool. Vildt laekkert - og det foerste baad i 7 dage (tiltraengt mente Marianne :-). Dag 8 var kort hvor vi blot skulle gaa 3 timer videre til Aqua Calientes, hvorfra vi paa dag 9 kunne komme med bus det sidste stykke op til Machu Picchu. Vi maatte staa op kl. 4 om morgenen for at komme mellem de foerste 400 som maatte komme op paa Waynapicchu (bjerget ved siden af som ligner en sukkertop bag ved Machu Picchu hvis i ser billederne). Vi naede lige akkurat mellem de 400 hundrede og kom senere op paa toppen (som de foerste da vi spurtede der op for at have det for os selv).

Derudover var vi jo ogsaa en af de foerste paa Machu Pichu, hvilket var dejligt og godt for billederne. Isaer da vi kunne se hvor ekstremt traengt der blev af - typiske aeldre - turister hen efter kl. 10. Det er desvaerre blevet saa ekstremt populaert man maa vaebne sig med meget taalmogihed naar de "almindelige" turister kommer forbi midt paa dagen (Amerikanere og Japanere i store grupper - suk...). Saa til alle der taenker paa at tage til Machu Picchu: Goer alt for at komme der op som de foerste - det er det hele vaerd..!

Vi brugte 7 timer fra kl. 6-13 paa Machu Picchi - men foelte faktisk vi snildt kunne have brugt hele dagen og mer til. Det beskriver det vist meget godt...

Nu sidder vi som sagt saa i Cusco og skal bare slappe af i dag inden turen i aften/nat gaar til Puno og Titicaca soen, hvor vi skal se de flydende siv oer, og overnatte hos en lokal familie paa een af dem. Derefter hedder den Bolivia og Copa Capana (lille by ved syd kysten af Titicaca sooen), hvor i nok hoerer fra os naeste gang...

Hav det godt i DK :-)


---
Ugens i agtagelse: Det kan godt virke underligt at pakke og slaebe baade vintertoej (ski underbukser o.lign.) og sommertoej med til det samme land og til det samme trek. Men det faar man altsaa brug for naar man gaar op i hoejderne skal vi lige hilse og sige!


Ugens tanke/citat:

"Et minut til at bestemme sig. En livstid med minder. Livet er nu..." ...

Saa er vi tilbage i Quito efter en helt igennem fantastisk uge paa Galapagos:-)
Vi startede med at tage 5 dage paa cruise, hvor vi kom rundt paa de forskellige oer. Efterfulgt af tre dage paa hovedoen Santa Cruz, hvor vi brugte Fredag paa ren afslapning ved noget der hedder Tortuga Bay (skildpadde bugten) - lidt en "skuffelse" efter 5 dage paa cruise, men dejligt med lidt afslapning efter et haardt program. Loerdag skulle jo fejres (hvorfor ved jeg ikke, jeg har jo fyldt 25 aar tre gange nu, saa jeg kender det jo efterhaanden ;-). Ikke desto mindre blev det en helt igennem uforglemmelig dag med fantastiske dyk og en hyggelig aften paa oens bedste restaurant. Kan man bede om mere... :-)

Tak for alle hilsenerne - det er dejligt at hoere fra jer i Danmark og se at tingene gaar som de skal, uden vi er der :-)

Den sidste dag inden rejsen tilbage til fastlandet tog vi en dagstur til vulkanoen Isabella, for at se pingviner.
Efter en meget gyngende sejltur paa to timer, kom vi derover. Vi saa een pingvin, og samlingen var komplet. Ellers havde vi set det meste i loebet af ugen, saa den stod mest paa afslapning og billeder af skildpadder osv (en lidt for "turistet" tur til vores smag desvaerre)...

Den stoerste oplevelse - udover dykket som vi var paa loerdag - var altsaa Cruiset rundt til de forskellige oer. Noget som varmt kan anbefales alle - og som virkelig er et must for alle som besoeger Galapagos! Paa turen saa vi bogstavelig talt alt! Og jeg mener alt der er at se paa Galapagos af dyr vel at maerke... :-)

Cruiset startede den dag vi ankom med en stille dag hvor vi naaede et kort besoeg til den naermeste o (Santa Cruz nordside) hvor vi saa giga krapper og Flamingoer. Derudover naaede vi en kort snorkeltur - som dog ikke gav det store udbytte.
Det var foerst paa dag to, mandag, det virkelig tog fart! Der startede vi med at tage ind til oen Santa Fe (som vi havde sejlet til i loebet af natten) og det foerste der modte os var en laekker sandstrand fyldt med Soloever (eller Luffer, paa Marianne sprog ;-). Det var helt enestaaende, og vi kunne gaa stille og roligt omkring dem. De er aldrig, ligesom de andre beskyttede dyr paa Galapagos, blevet jaget, saa de var helt trygge ved vores tilstedevaerelse og var naermest mere nysgerrige end bange for os. Saa vi fik taget en masse gode billeder, og leget med Soloverne - virkelig an fantastisk oplevelse saadan at staa ved siden af vilde men ogsa meget kaere dyr.
Derefteer tog vi tilbage til baaden og fortsatte lidt videre ned langs kysten. Her sejlede vi ind i til en lille "fjord" i en lille Panga (lille baad med plads til ti passagerer) for at kigge paa skildpadder, white tipped reef shark og smaa rokker. Super hyggeligt og fascinerende, og vi fik taget nogle gode billeder, isaer af Mangrove skovene som er ret fascinerende saadan som de kan vokse paa bare sten.

Vi fik ogsaa snorklet og leget med Solover i vandet - det maa staa som det mest fantastiske ved Galapagos. Taenk sig, man kan hoppe i vandet stort set alle steder og snorkle med Solover der bare vil lege med en. Vildt fedt! Vi fik ogsaa set flere skildpadder den dag mens vi snorklede. I det hele taget er der bare liv (dyreliv) alle steder i et saadan omfang man bliver helt maallos...

De foelgende dage sejlede vi til nye oer om natten hvorefter vi vaagnede op til et nyt eventyr om morgenen. Vi havde dog faaet kahyt allerlaengst fremme i bunden af baaden - hvilket resulterede i svaer sosyge med der til hoerende ofring til Galapagos havguder den foerste aften med hoej soo paa vandet (jeg, Allan, hang bogstaveligt talt udover bagenden af baaden, med meterhoeje bolger paa vandet, med Marianne dinglende bagved som sikkerhedsnet for at jeg ikke forsvandt ud i vandet midt om natten). Men bortset fra denne sosyge den ene afte, gik det nogenlunde smertefrit med transporten mellem de forskellige oer.

Den anden sidste dag var vi ved en oe der hedder Floeanna helt i syd i ogruppen. Her havde vi virkelig nogle gode snorkelture kulminerende med vi til sidst snorklede langt klipperne hvor der var flere grotter. Den sidste grotte bod paa tre solover som i den grad var legesyge. Det var fantastisk og vi fik nogle rigtig gode billeder og en film. Efter denne fantastiske oplevelse gik turen nordpa mod hovedoen Santa Cruz. Vi diskuterede lidt hvad vi manglede at se - og det var saadan set kun hammerhajer, hvalhajer og ikke mindst Delfiner (Pingoer ;-). Hvor utroligt det end lyder - saa dukkerde der i naesten samme oejeblik 20-30 delfiner op lige foran baaden. Vildt! De lejede foran baaden i 10 minutter - igen et fantastisk syn som ikke kan beskrives. I kan se en film af dem samt en fra hulen med soloverne under "film".

Derudover skete det sevlsamme den loerdag vi dykkede - denne gang var det blot to hammerhajer der nysgerrigt studerede baaden. Ja Galapagos er meget speciel! Saa det sidste og eneste der mangler er altsaa hvalhajen - det maa komme en anden gang. ;-)

Ja jeg kunne blive ved - og som i kan se saa er det ogsaa lidt rodet. Der er simpelthen saa meget at fortaelle og saa mange helt igennem unikke oplevelser at det er svaert selv at finde rundt i dem. Hver dag boed paa fantastiske oplevelser. Galapagos kan VARMT anbefales!

Vi har af samme grund lagt en masse billeder op i stedet - et billede siger mere end tusind ord ;-)

Som kort opsummering (og for de natur interesserede) kan vi sige vi har set: Delfiner (flipper), Solover (Luffer), Skildpadder (Skiller), Pingviner (Pingo - altsammen i parantes er som i sikkert har gaettet = Marianne sprog ;-), Hammerhajer, Rokker, Leguaner (baade landlevende og hav leguaner), Blaafodede suler, firben, Albatrosser, kaempe krabber, Pelikaner, Flamingoer samt Finker (som oerne jo blev kendt for via Charles Darwin) - og meget mere. Altsammen i et omfang som er helt ubegribeligt og ikke mindst ubeskriveligt. Vi haaber billederne og filmene giver et billede af det hele ;-)

Nu sidder vi saa som sagt i Quito og skal videre til Lima i Peru imorgen tidlig. Derefter skal vi dagen efter videre til Cuzco inde midt i Andesbjergene. Her skal vi, efter 3 dages tilvaenning til hoejden, paa vores 9 dages trek for at se tempelkomplekserne Machu Picchu. Endnu et af vores formodede hoejdepunkter her paa rejsen.

Till we meet again! :-)


Ps. Der er ogsaa kommet billeder op fra Miami - se dem under Miami beretningen.

---
Ugens iagtagelse: Naar Jysk Rejsebureau saelger et cruise af 5 dages varighed kan de godt oplyse det kun drejer sig om 3 hele dage plus to halve dage. Det ville have vaeret frustrerende hvis vi ikke havde booket tre ekstra dage paa Santa Cruz efterfoelgende. Saa den kritik skal de have saadan at oversaelge deres produkt - trods ellers stor tilfredsstillende med deres hjaelp so far.

Ugens tip: Husk solcreme - ogsaa selvom det er overskyet - naar man er paa aakvator. Vi taler af erfaring ;-)

...

Hej Alle.

Saa er vi kommet godt afsted og ikke mindst godt herover - og har nu faaet lidt tid i Quito til at skrive lidt paa bloggen. Denne gang er det Allan der skriver, da der nok er mere at skrive om naeste gang til Marianne ;-)

Efter en lidt lang rejse, og efterfoelgende jetlag (som faktisk har varet et par dage) ankom vi til Miami hen paa aftenen (midt natten dansk tid). Vi rendte forvildet rundt efter en bus som kunne tage os hen mod South Beach (vi havde jo ikke lige faaet os forberedt netop der - jeg mener, det er jo bare Miami ikke...). Til sidst blev det til en taxa i stedet - saa meget for den backpacker budget tur.

Vejret var helt kanon - 35 grader og solskin begge dage. Saa den stod bare paa afslapning og badning hele torsdag og det halve fredag inden vi skulle flyve til Quito i Ecuador hvor vi er nu. Det lyder maaske lidt for kedeligt til saadan en blog opdatering her - men den stod dog paa en rigtig spaendede indledning paa rejsen i Miami da vi midt paa dagen torsdag var ude og bade...

Vi var ude til lidt foer vi ikke kunne bunde, og lagde pludselig maerke til at hele stranden til hoejre for os (vandet ud for) var toemt for mennesker helt hen til os - og der var saadan set kun os, og en enkelt forvildet svoemmer lidt laengere ude, tilbage. Underligt taenker vi - men hoerer saa en pige stemme raabe "shark, shark" ud til os. Hvorefter vi vaagner op og begynder at kigge os om. Vi ser saa pludselig en haj svoemme forbi os kun 7-8 m fra hvor vi er - imellem os og svoemmeren. Den goer ingenting og svoemmer blot frem og tilbage og kigger lidt paa os - og kunne stille og roligt gaa ind paa stranden i sikkerhed. Derfra kan vi saa se at resten af de badende til venstre for os bliver kaldt op af livredderen. Dog kun for 10 minutters tid, da den saa er vaek igen. Nu skulle vi jo saa vaere smarte at sige at det selvfoelelig var en kaempe hvidhaj - det var det nu ikke. Den var kun ca. 1.5 meter stor. Saa helt saa farlig var den nu ikke. Men lidt spaending var der da :-)

Nu sidder vi saa paa hotellet i Quito og venter paa at skulle flyve til Galapagos imorgen - een af de helt store ting paa turen som vi ser meget frem til! :-)

Quito fortjener ikke saa mange kommentarer - en by lidt stoerre end Kbh. med en del fattige og ikke det vilde for turister. Udover en let hoejdesyge, som foeles som tommermaend (og det endda uden at have drukket - moeg ting! ;-). Det er dog allerede i bedring heldigvis (tager typisk op til en dag at vaenne sig til den lette hoejdesyge som vi begge har haft). Marianne har desvaerre haft det lidt skidt allerede inden, kombineret med lidt for meget sol i Miami. Saa hun er foerst ved at vaere klar til nye udfordringer nu her igen. Derudover var vi i dag udsat for et forsoeg paa trick tyveri i Quito, som heldigvis ikke lykkedes dem da jeg altid holder fast i mine vaerdier naar lidt for venlige personer kommer ilende til i en saa bizar situation som at vaere blevet klistret ind i paastaaet duelort bag paa..!.! Saa det eneste de fik ud af det var at vi maatte hjem og vaske toejet. Moeg tyve!

Som bonus info notits til bilentusiaster kan naevnes at Miami i sandhed er de riges legeplads - vi har aldrig set saa mange Hummere, Ferrarier og Porcher paa et sted. Der var naermest ikke andet der hvor vi var - altsaa South Beach, hos de rige og kendte ;-) En skarp kontrast til Quito og Ecuador kan vi kun sige!

Til naeste gang hvor vi nok har lidt mere i posen fra Galapagos om en god uges tid :-)

Ps. Vi ville have lagt billeder op nu - men det er ikke alting der virker som vi gerne vil have det til her i Quito, saa det maa i have til gode til naeste gang.

---

Ugens raad: Naar nogen kaster en klistret senneps lignende vaeske paa dig, midt inde i fattige Quito, saa hold fast i tasken.

Saa oprandt dagen hvor vi tog til full moon party. Det skulle jo proeves naar man nu var paa de her kanter... Det skal dog hurtigt siges at det ikke kun var en ubetinget god oplevelse.

Det startede med vi tog afsted med baaden mod oen koh phangan kl 17, hvor det bliver holdt paa stranden ved hver fuld maane (deraf navnet :-)... Dagen startede med godt vejr og solskin, men fem min foer afgang valgte monsunen altsaa lige at saette igang. Saa godt vaade var vi klar til lidt oel og et par buckets (en spand med en flaske sprut, og is plus cola og/eller redbull) som er et must naar man gaar i byen her i thailand! Hvorfor mon vi har problemer med maven..?? :-)

Festen i sig selv var sjov, men blev lidt lang for os ihvertfald da baaden foerst sejlede tilbae mod koh tao kl 7.00 plus vi foerst var hjemme kl 10 paa resorted - mod forventet 8.30 (typisk thai tid..!). Derudover er det efterhaanden blevet saa stort at stranden bogstaveligt talt er fyldt til randen med fulde/skaeve dansende mennesker. Hvor det skal naevnes at briter suveraent er de vaerste (smaa halvtykke ofte roedhaarede ballademagere som vaelter rundt). Vi blev hurtigt enige om - vikings rules! :-)

Som hoved attraktion til festen er de tusindvis af folk som pisser/skider og braekker sig (med mere...!) i vandkanten. Vi har desvaerre ikke nogen billeder med da vi belaert af tidligere erfaringer med vand og buckets (laes: Martins tidligere druknede mobil) at dette ikke er den bedste blanding hvis udstyret skal overleve... :-D

Alt i alt var det dog en fed oplevelse som vi ikke vil vaere foruden...

Vi har paa turen moedt vildt mange mennesker som vi har fulgtes ad med til diverse ting. Folk er meget aabne og snakkesalige - ogsaa paa flere forskellige sprog (laes tegnsprog :-). Derfor er det ogsaa en stor del af oplevelsen med alle de historier man faar samlet sammen - og det giver helt sikkert ny inspiration til naeste ferie (var der nogen der sagde hvaldykning paa Maui... :-)

Nu lakker det mod enden (suk). Vi har et par dage tilbage paa koh tao som skal bruges paa at snorkle og dykke - samt et par dage i bangkok til shopping m.m. (forvent nu ikke for meget piger - vi er trods alt fyre :-).

Det var alt for denne gang - det har vaeret en fed tur (og er det heldigvis stadig lidt endnu). Vi har desvaerre ingen billeder denne gang da thai computere ikke altid virker. Dem maa i have til gode...

Adjoe, so long, og paa gensyn. Tak for hilsenerne i gaestebogen - det er altid rart med nyt fra dk, Ses der igen...