Nåh, nu er det vidst på tide med en update til jer alle.

Jeg har nu været i Salamanca i næsten 14 dage, og jeg nyder det virkelig.Salamanca er en skøn by og jeg er allerede ved at være ok bekendt med gadenavne osv.Jeg har virkelig været heldig med min lejlighed, jeg bor lige i centrum, tæt på natteliv, tæt på hovedpladsen, og ja, - jeg bor simpelthen lige i centrum og det er virkelig fedt.

Jeg laver endnu ikke så meget da skolen først begynder den 14 september, så mine dage går med at rende rundt i gaderne om dagen, spise, drikke (det går dog lidt sløvt med at få spist ordentligt fordi jeg ikke gider spise alene på restaurant, og køkkenet er stadig lidt en farlig zone, - kan være jeg får tabt lidt fed på kinderne i det mindste). Jeg har været ude nærmest hver aften, dog med forskellige intensitet. Mine roomies David og Diego er nogle rigtig søde fyre og de spørger mig hvad jeg har af planer, om jeg vil med ned i byen, med til koncert (Diego er jo musiker) osv. Via David har jeg mødt Bea, en rigtig sød spansk pige og vi er begge lidt lonely her i Salamanca hvilket har betyder at vi har set hinanden en hel del. Vi har været i biffen (hvor vi så Public Enemies, selvfølgelig med spansk tale, dybt komisk at J. Deep pludselig talte spansk), og så har vi været ude at bade i en offentlig udendørs pool, samt selvfølgelig festet.

I denne weekend inviterede hun mig med til Valladolid der ligger en 1,5 time fra Salamanca. Her kommer hun oprindeligt fra, og da hun havde fødselsdag lørdag skulle det fejres der med familien og alle hendes veninder/venner. Vi tog afsted fredag kl 15 og kom hjem søndag (i dag) kl. 23 totalt bombede efter 2 hårde nætter. Hver by i Spanien har nogle årlige fester og disse begyndte fredag i Valladolid og de begynder på tirsdag her i Salamanca. Festerne er lig med en masse mad-/drikkeboder og massere af liv i gaderne. Så i denne weekend har jeg spist og drukket og sovet meget lidt.. Vi kom i seng kl 07 både fredag og lørdag. Og i morgen skal jeg endnu en gang ud med Bea. Puha, min lever brokker sig.  Men bortset fra det, så havde jeg en rigtig hyggelig tur med Bea og alle hendes venner. Det er super intenst at være omgivet af unge spaniere hele tiden og man skal virkelig spidse ører for det går hurtigt og det er med massere af faste udtryk. Håber jeg får lært en del, jeg sørger i hvertfald for at skrive nye ord ned.

I morgen tager jeg nok hen til poolen og dovner om morgenen, senere tror jeg at jeg vil på museum, og så står den som sagt på bytur endnu en gang.

Jeg savner jer alle og håber i har det godt hjemme i Danmark. Jeg stjal et dansk flag fra en bar og sang fødselsdagssang på dansk til Bea fordi jeg allerede savner mine dejlige venner og familie og JULIAN, selvom der ikke er gået meget tid siden jeg tog afsted..

Kram 

30.12.08

Tirsdag

Der er et leben uden lige i denne havn. Hvor der er plads til ca. 1200 både. Den er superbrugervenlig med alle faciliteter i orden. Her ligger rigtig mange langturssejlere og alle snakker med alle – hele tiden. I går mødte vi Eilin og Mark, et Irsk par som vi stødte på i Portugal et par gange. De kom på besøg i båden iaftes ved 22 tiden. Det var lidt sent, da vi havde været virkelig praktiske hele dagen, var vi på vej i seng da de bankede på med en flaske rødvin under armen. Vi inviterede selvfølelig indenfor og de blev hængende til 01. tiden. Men de har jo heller ikke små børn selv og kan sove længe. De er nu virkelig søde. Til venstre for os her på broen har vi et par fra Tyrkiet. Manden som taler et glimrende tysk snakker konstant med Morten. Jeg tror faktisk at Morten dækkede hele hans sociale behov i går! Det er hyggeligt, men når man har en hel masse som skal ordnes og børnene også, så kan det altså godt blive en smule for meget ind i mellem.

Vi har nu fået et rimelig godt overblik over indkøbsmuligheder her i las Palmas, vi har fået skrevet indkøbssedlen og har besluttet os for at vi skal handle ind i byens Carrefour, det tror vi er den billigste løsning. Vi har også set på vindmøller og søkort over Caribien her i havnen og det ser ud til at det er ligeså billigt at købe det her som at bestille det over nettet og få det sendt hertil. I går havde vi en rigger til at gennemgå vores rig, og han synes den så meget fornuftig ud. Vi fik et par tips om vedligeholdelse af riggen, men vi er nu ret glade for at båden fortsat er i så fin stand.

Erik og Peter og deres ven Thomas er nu på vej til at komme på besøg i eftermiddag. Vi har ikke set dem endnu, og vi glæder os rigtig meget til at se dem endelig. Det blæser og regner i dag og det er virkelig surt vejr, men det skulle klare op i morgen eftermiddag.

Helena har fået en rokketand, i undermunden og hun er stjernestolt. Vi har talt om tandfeen og hun vil nu helt droppe sutten. Tænk at hun er blevet så stor!

Susan

01.01.2009

Torsdag

Godt Nytår!

Vi havde en rolig aften, da vi jo havde gæster dagen i forvejen og var egentlig lidt møre. Men vi fik da spist lidt god tømt en god flaske hvid. Vi stak da også hovederne oppe af skylightet kl. 24 og så fyrværkeriet ind over Gran Kanaria. Spanierne er ikke som vi danskere mht. ntårskrudt. Vi plejer at fyre det af sådan lidt af gangen. De knalder det hele af på en gang med et stort brag, ganske som deres temprament. Men det var altså et flot syn, som jo desværre ikke varede særlig længe. Men vi var jo trætte så det gjorde ikke så meget.

Her på øen dyrkes b.la. bananer. Det er de små søde og grønne af slagsen og bananer er derfor virkelig billige her. Vi købte 3 kg i går på grøntmarkedet for 70 cent pr.kg. dvs.kr. 5. Vi storspiser nu bananer. En båd drog afsted over Atlanten i går og de havde hængt en stor klase grønne bananer i agterstavet. Eneste problem med det er jo at de allesammen bliver modne på en gang, så hvem har lyst til banankage?

Denne her langtursbro er den mest sociale og snakkende bro vi har ligegt på indtil videre, vi ligger ret inderst tæt på opgangen til vejen, og ALLE sniksnakker når de går forbi, udover det så er her mange som går rundt og forsøger at få sig en mandskabsplads over Atlanten. Vi har nok haft de første 6 hen for at spørge om vi har brug for gast. Det har vi jo ikke, eftersom vi nu har aftale med min søster Lisa som kommer på lørdag. Men med alt den leben så kan det være svært at få gjort det arbejde som vi skal have gjort ombord. Vi tager os nu i det og er høflige, men sætter også grænsen. Vi har dog mødt et virkelig sødt par fra New Zealand, Craig og Mary. Dem drikker vi lidt drinks med og de har sågar tilbudt at passe de små i et par timer, hvis vi har brug for det.

Ellers så har vi ret travlt med vasketøj og ikke mindst de store forberedelser til overfarten. Vi satser på at komme afsted senest tirsdag d. 6. jan.

 I morgen tager vi bussen ned til Mas Palomas for at få en dag mere med Erik og Peter vi glæder os til det og til at se lidt mere af øen her. Las Palmas er ikke særlig turistet, men virker egentlig som en by som hviler meget i sig selv. Der er et skønt klima her og tempraturen varierer ikke så meget i forskel om det er sommer eller vinter, der er ca. 5 c varmere her om sommeren, end nu hvor her er ca. 28 C om dagen og 18 C om natten.

Susan

02.01.2009

Fredag

Helena har tabt sin rokketand, det skete i aftes og tandfeen har sørme været her i nat og lagt en euro under hendes hovedpude og taget tanden. Helena er stjernestolt og kan ikke vente til hun får en ny rokketand!

Vi har besluttet at vi er nødt til at have en ny PC. Den vi har i forvejen er så ødelagt mht,. skærmfunktionen at det er ligesom at spille i loteriet hver gang vi tænder den. Ind i mellem er der gevinst og den starter, men langt de fleste gange virker skærmen ikke.

Apropo lotteri, så vandt jeg sørme 20 e i det store spanske julelotteri. Det er et af de største lotterier i verden og det tager en hel nat at trække vinderne af det. Jeg mener kun det er overgået af julelotteriet i Brasillien. Men alt hjælper og vi gik på markedet og handlede for gevinsten.

Vi glæder os meget til at få Lisa, vores gast og min søster, med ombord. Da vi virkelig trænger til en ekstra hånd til forberedelserne til vores Atlanterhavskryds. Hun lander i morgen aften, heldigvis. Jeg skriver mere senere.

Susan.

Siste dagen i 2008, og nedtellingen har for alvor startet. Kun 15 dager igjen til vi reiser til sol og varme. Godt å tenke på nå som gradestokken viser KALDT!

Emilie og jeg har tatt bilder i dag for visumsøknaden. Får ikke sendt den før på fredag, da banken her ikke hadde sjekk for utlandet..... Den ghanesiske ambassaden ønsket betalingen med sjekk..... Men fredag håper jeg søknaden kan sendes.

Nå starter snart pakkingen..... Ikke lett å prioritere hva man skal ha med seg med kun 20 kg hver, og når man er schizofren når det gjelder å pakke.

Godt nytt år til alle sammen!

Mandag d. 22. december

Der er nu gået over 2 uger, og det går først op for mig nu, at jeg da vist ikke har fået skrevet noget om skolen. Men jeg hører vel til familien – der skal jo tænkes på maden først! Men, grunden til jeg tog herover. Skolen. Jeg går til skole, hvor jeg skal møde kl. 9.30. Den ligger i en kælder for enden af en skole for børn. Jeg har timer til omkring kl. 13.30-14.00. I den tid er det kun min lærer og mig der er på skolen. Men det forlyder at der skulle være ret mange der går til undervisning om aftenen, da de også underviser i tysk, engelsk, spansk og italiensk. Men jeg har altså endnu ikke set andre, så jeg ved ikke helt om jeg er overbevist om mængden af elever. Jeg har haft to lærer i en uge af gangen, hvilket jo egentlig er meget godt, da der så kommer lidt variation i undervisningen. De lægger vægt på lidt forskellige ting, så man lærer det hele, så det er super godt.

I går var jeg i Skt. Petersborg, og der havde selvfølgelig været optræk til det hele lørdagen, så selvfølgelig skal man vågne op med skred i underlivet når man har planlagt at tage indtil byen. Dopede mig med en uansvarlig mængde piller, og så af sted alligevel. Dagene har det med at blive lidt for lange hvis ikke jeg kommer ud og oplever noget. Så af sted med mig. I metroen – åbenlyst – kl. halv et en søndag middag er der så andre folk der vælger at dope sig med øl. Forstår ikke helt russere, de har noget med øl og lange sorte støvler. Samtlige kvinder har lange sorte støvler på, gerne med højde. Jeg mener der ligger 15cm sne, de kan hverken være varme eller praktiske i dét vejr. Det er i det hele taget et mysterium for mig hvordan de står fast! Jeg ser godt alle de misundelige blikke på mine ’skandinaviske’ støvler, mine fødder har det nemlig dejlig varmt. (Anekdote: Da Marina så mine støvler første gang var karakteristikken: Det er nogle rigtig SKANDINAVISKE støvler du har der. – Hvad det så end skulle betyde.) De har for resten også et eller andet med pels herovre som jeg heller ikke helt forstår. Der er sgu pels på ALLE jakker – men igen, måske er det bare min lille landmandssmag og skandinaviske støvler der ikke helt passer ind i deres pelsogsortestøvlerverden.

Jeg er selvfølgelig ikke førstegangsturist så der er klart nok lagt en slagplan hjemmefra. Mod det russiske nationale bibliotek. Hvor der tilsyneladende ikke var nogen indgang. Nåede dog kun rundt ad den ene side da jeg så fandt et lille nytårsmarked der var lidt mere spændende. En masse hyggelige små boder og skøjtebane. Indgange til biblioteket forblev et mysterium. Næste punkt var Gostinij Dvor – et stort indkøbscenter som min lærerinde havde fortalt om. Efter fem minutter forvandlede jeg mig dog lige pludselig meget hurtigt til mor, som altid skal kommentere med ’Her er varmt’. Det var skam også stort, russere og smag er bare ikke to ord der hænger sammen. Så jeg fik købt en tilbudsmappe (9rubler) og en ny hårbørste (130rubler). Vent… og en flaske vand (25 rubler).  (Da jeg kom hjem viste det sig dog at Marina absolut ikke kunne lide det indkøbscenter fordi der er alt for varmt – så det var ikke kun mig)

Videre til Kazan Cathedral, lille interessant anekdote, det er den eneste ortodokse kirke som ligger på Nevskij Prospekt. Kirken var hyggelig, stort set kun oplyst af stearinlys, en anelse intenst. Nu er jeg jo ikke ligefrem den der optager plads på kirkebænken hver søndag, så det var lidt mærkeligt at se der var en længere kø for at komme op til Jomfru Maria billedet for at bede. (Jeg har jo lært af en flok japanere hvad skiltene med ’ingen foto’ betyder, så derfor har jeg selvfølgelig billeder.) Nå, men et lille hurtigt smut ind i ’Dom knigi’ (Kæmpe boghandel!), inden afgang med metroen. Tror for resten jeg er ved at lære det skide tog at kende, ventede kun 8 min, det er rekord!

Efter 2 uger i Rusland, så nærmer mig sig altså også tidspunktet hvor man ikke har flere sokker og underbukser. Så i dag var der afgang til vaskeriet. 6,8 kg tøj! Mormortrusser og fars lange underbukser er ikke ligefrem let som fjer! Man betaler nemlig for hvor mange kg man skal have vasket. 50 rubler pr. kg. Og så kan jeg hente det i morgen, rent, tørt og foldet sammen. Så det kan vist heller ikke gøres billigere. (Venter med spænding på at se om alt tøjet har skiftet farve når jeg afhenter det…)

Jeg fik også lige snakket med Julia efter skole i dag – direktøren, som står for mit såkaldte kulturelle program (i dette tilfælde er de kulturelle ting når jeg selv kommer og siger jeg gerne vil noget, så hjælper hun med at bestille billetter til mig). Jeg fik bestilt én billet til Cirkus d. 2. januar. Alle billetter i ental da der jo kun er mig. Men det skal nok blive sjovt at se russisk cirkus.

For resten… Jeg havde sagt at jeg havde det på fornemmelsen. Jeg vandt sgu på skrabeloddet! Men… inden der blev skrabet i morges manglede jeg kun én lille julemand, og hvad skraber man? Man skraber skide 25 kr.! Al forhåbning om 50.000 kr. fløj ud af vinduet. Og friturelugten fra McD kom blæsende ind.

(Skrevet senere på dagen)

Pis jeg glemte det vigtigste! Maden! Ikke for der er de store forandringer, jeg er rimelig sikker på der venter suppe de næste mange dage endnu, jeg har nemlig gjort den observation at der står en kæmpe blanding inden i køleskabet. Hun tog måske ordene ’Hm, god suppe’ lidt for bogstaveligt. Jeg lever nu på suppe for (hvor mange dage har jeg været her?)… 15 dag i træk?

Tirsdag d. 23. december.

Så tænkte man i morges at man ville smide Pampersbleen til fordel for Usynlige Libresse, hvilket viste sig at være en fejl allerede inden jeg havde sat mig på skolebænken. Dette sker selvfølgelig dagen efter man har fået vasket alt tøjet! Typisk. På med Pampers igen…

Jeg har for resten helt glemt at fortælle om i fredags. Min lærerinde fortalte stort og bredt om et indkøbscenter her i Pushkin, og jeg fik julelys i øjnene og tænke Føtex, Kvickly! (Jeg tror vist ikke I har set udvalget af butikker her i Pushkin, så en Føtex kan sagtens bringe julelysene frem!) Af sted på ekskursion til centeret! Hvilket så viste sig at være et supermarked på størrelse med købmanden i Vor Frue i stueetagen, og på 1 salen – ja, tøj og sko ville have fået topkarakterer ved siden af. Men et rigtigt supermarked, med kurve! Dét hører skam også til sjældenhederne herovre, det er faktisk talt det første jeg har set. Sååe julelysene slukkede skam ikke helt!  

Min mave arbejder på højtryk for tiden, jeg tror vist ikke helt den kan indstille sig på den unaturlige store mængde kål man indtager herovre i Rusland. Og det er ikke helt så praktisk at have problemer i maveregionen når man på skolen ikke må proppe toiletpapiret i toilettet! Suppen hertil aften var ellers uden kål (dog med 2kg dild i stedet), indtil jeg startede på frikadellen (ental!) og noget lignende ris med løg på. Som så ikke var løg, men kål. Jeg ser frem til endnu en dag med gang i systemet.

Nå, men i morgen er det juleaften. Marina vil forsøge at lave julestemning, så om lidt bliver juletræet bliver hentet ned fra loftet. Et ganske naturligt et – i plastik. Så lidt julestemning bliver der skam også til mig.

Onsdag d. 24. december.

Jeg har lige fået at vide i dag at der måske kommer en studerende til efter ferien. En gut fra Argentina har tilsyneladende forespurgt på russiskundervisning. Jeg håber..

Juleaften – udover min kalender viser det, er der ikke meget juleaften i Rusland. Marina har dog været på loftet og finde et fint lille juletræ til mit værelse. Så jeg sidder her juleaften med nissehue og plastik juletræ. Dog er der sne udenfor mit vindue, hvilket I ikke kan prale af i Danmark! 

Fredag d. 26. december.

Jeg havde lidt ondt af min lærer i dag, årsagen er hovedsageligt gårsdagens begivenheder. Jeg har vist ikke fortalt om planer for i går, så dem vil jeg lige opsummere. Jeg var blevet spurgt af en engelsklærer på skolen om jeg ville komme forbi til hendes time, og snakke lidt engelsk. Hun underviser omkring 5 piger i engelsk. Så det skulle jeg efter skole, de var en anelse generet og kunne ikke sige så meget på engelsk, men det var nu meget hyggeligt. Jeg fik lavet en aftale med en af pigerne om at tage med ud at ’slashe?’ (Jeg kan simpelthen hverken udtale eller huske det ord). Men det er noget med en russisk tradition. Jeg forstod det var noget i retning af at kælke, men med nogle runde ting som man snoede rundt i. Så det er planerne for i morgen.

Efter engelsktimen blev jeg på skolen og hjalp med forberedelserne til festen. Skolen underviser som tidligere skrevet også i engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk og selvfølgelig russisk. Og det var dagen hvor der var juleafslutning for alle holdene. Alle disse hold havde forberedt et lille skuespil. Men ifølge russisk tradition skal man jo ikke tørste, så der var selvfølgelig op til flere pauser, hvor man kunne indtage våde varer med alkohol i alle varianter, og en lille snack. Efter fremvisningen var der ganske almindelig russisk fest – og i Rusland inkluderer det en meget fuld mand med guitar, en masse fællessange, en masse vodka, champagne, vin og en masse mad. Da jeg selvfølgelig ikke ville stå tilbage for at deltage i de russiske festligheder, bliver festen lige genfortalt i små passager. Der blev drukket congac (shot!) med skolens direktør, samt en masse champagne med engelskholdet og så deltog jeg i en russisk tradition som jeg stadig ikke helt forstår, indeholdende vodka (shot!), syltede agurk og tre kys til en russer. Dem der går til undervisning er hovedsageligt i 20-30års alderen, så det var faktisk en rigtig sjov fest. Vil dog gerne lige pointere at der ikke blev accepteret et ’nej tak’ til congac – endte derfor med at tømme noget i retningen af tre shots. Samt at jeg ikke var ansvar for min indtagelse af mængden af champagne, det var sådan at hver gang jeg mødte russeren fra engelskholdet skulle han fyldte mit glas op. Og i den russiske tradition var der (er jeg rimelig overbevist om) ikke blevet informeret om den sidst nævnte aktivitet inden start! Vil gerne indrømme at jeg ikke var appelsinfri, men alle de andre lod ikke til at protestere, så det er faktisk lige før jeg tror på traditionen indeholdte tre kys. (Bare helt rolig mor, det er ingen fremtidig ægtemand!) Festen endte med Marina og jeg gik hjem kl. 3, og det var absolut kun fordi jeg skulle op i skole næste dag. Morgenen efter indtagelse af champagne, vin og diverse shots er dømt til at være mindre behagelig. Jeg var en anelse træt og kroppen ikke i tiptop tilstand. Så efter indtagelse af en mindre mængde yoghurt gik jeg i skole. Som altid i min familie kommer appetitten dog hurtigt igen. Det var tid til pause, og alle resterne fra aftenen før stod fremme, så jeg fik kværnet en hel plade chokolade, en pakke brød, tons af kiks og te med mængder af sukker. Mums! (Jep, en HEL pakke chokolade! Men det er altså tilladt når man ellers lever af suppe!) Jeg må dog indrømme at jeg alle fire timer havde ret ondt af min lærer, jeg var så absolut træt og uoplagt som man kan være. Samt jeg havde absolut ikke haft lektier i tankerne i går, så de var desværre ikke blevet lavet. Ups!

Udover aftenen i går var sjov, og desværre endte i ustyrlig krop i morges så mødte jeg også en masse nye mennesker. Lena, min lærer fra sidste uge, var meget opmærksom på at samtlige personer der muligvis kunne tilbringe tid med mig kom forbi og hilste. I hvert fald fik jeg snakket med en pige som lærte tysk på skolen. Samme alder, rigtig flink og vi lavede en løs aftale om at ses i januar og byttede telefon nr. Jeg tror derfor jeg vil anskaffe mig et russisk sim-kort til mobilen, så det er muligt at kontakte alle de mennesker jeg lige pludselig har mødt.

Dagen i dag er derfor forsvundet ud i den blå luft. Da jeg kom hjem fra skole, var jeg meget hurtigt under dynen og snorke i en del timer. Jeg har nu spist aftensmad, og jeg kunne faktisk godt falde i søvn igen lige med det samme. Som tidligere nævnt er kroppen dog ustyrlig, så tror lige jeg for 12 gang på to døgn skal ud at tømme mavesækken. Overbevist om min mave ikke er bygget til indtagelse af russisk mad – det har absolut intet at gøre med gårsdagens begivenheder!

Ps. Det er nu to uger siden at jeg hævede 5000 rubler, og jeg har stadig omkring 2000 tilbage. Her er intet at bruge penge på!! Så tror ikke jeg behøver været bange for at tømme kontoen, det er simpelthen umuligt herovre…

Lørdag d. 27. december.

Så er vi sgu tilbage til kålsuppen! Vi havde ellers lige nogle dage med dild til lidt afveksling.

Det blev ikke til nogen russisk kælke tradition i denne omgang, da pigen ringede og sagde hun var blevet syg – så min dag er i stedet brugt på lektier. Var også lidt for godt til at være sandt at jeg efter tre uger lige pludselig skulle begynde at være social.

Jeg har for resten fået opklaret mysteriet med brødet. Ja, jeg har haft et lille mysterium som jeg ikke har inddraget jer i. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde ud af hvorfor det brød absolut skulle ligge og blive knastørt hver gang der lige var købt noget nyt. Hun kan simpelthen lide det knastørt! …og så er det sundt – tilføjede hun lige. Mit brød skal i hvert fald ikke være tvebakke! Jeg mener, sundheden ved brødet forsvinder jo nok alligevel under tandsmørret og al honningen.

Søndag d.28. december.

Efter dagen i går bestående af lektielæsning på værelse, følte jeg for at få en masse fri luft. Altså mod Skt. Petersborg, hvor jeg gik langs Neva over til Trinity Bridge. Det er utroligt at se Neva i vinterfrosten, og folk der går rundt på floden. Floden er helt frosset, med isflager der ligger i et virvar. Smukt! Det er mig stadig lidt af et mysterium hvad det er med Trinity Bridge, men der er billeder af den i enhver guidebog, så superturist som jeg er, skulle jeg selvfølgelig både gå over den, samt tage en masse billeder. På den anden side af Nevafloden besøgte jeg Museum for russisk politisk historie, stort set menneske tomt ud over mig og en familie. Selvfølgelig i Skt. Petersborg 3 dage inden nytår på et menneske tomt museum skal man lande sammen med en bonde dansk familie! Med en mor der absolut skulle have styr på hver detalje i historien, og derfor spurgte om 117 ting hele vejen igennem. Det lykkes mig vist at være undercover dansker hele vejen igennem, forsøgte mig endda med at snakke med museumsdamen på russisk. Museet var meget spændende, det er lidt sjovt at se med hvilken vinkel russerne selv fremstiller tiden under Stalin og Lenin. Efter museet tog jeg turen langs Neva, og ned ad Nevskij Prospekt til metroen. Det var superturisten for denne gang.

Så er det nu - og vi er på ingen måde klar! Og det er tiltrods for at vi ikke har pakket færdig, så måske det er på tide at få gjort det, for vi skal da være i Kastrup om 48 timer. Men vi når det jo nok - ingen stress. Vi håber at I alle vil nyde den kolde vinter, mens vi steger i solen.

I morgen tager vi til KBH og holder en brag af en fest med dertilhørende spaghetti og kødsovs. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Bodil, vores første vært. Tak, Bodil.

Egentlig er det her mest for at se om det virker, og det har det bare at gøre. Vi skriver en gang ved lejlighed, som man siger.

-Lea og Lise