Er begyndt at laere Dar es Salaam og omegn godt at kende. Igaar tog jeg og de syv andre mzungas paa rundtur i daladala. Daladala er de lokale busser, dvs. varevogne med saeder, med plads til 12-15 mennesker, altsaa hvis vi snakker siddepladser. For alt er jo relativt i denne verden, saa det faktiske antal er oftest omkring en 30-40 -ja, maaske ligefrem 50 mennesker, stuvet sammen som sild i en toende. Meget varme sild. Det er som oftest ret morsomt, isaer nu vi jo ikke er saa vant til det endnu, og vaelter rundt i folk, mens de lokale tager det i fuldstaendig stiv arm, stoneface and all... Ikke en mine fortraekker de, med mindre vi saa proever at tiltale dem paa swahili. For ja, foerste swahilikursus-dag, var jo idag. Og det viser sig, at det (tyder det i hvert fald paa...) er et nogenlunde let sprog at laere. I hvert fald sammenlignet med spansk, saa haabet er lysegroent... I Tanzania er det meget vigtigt, at hilse paa folk paa gaden og bare i det hele taget, da det er en stor del af deres kultur, og det bliver opfattet som om man ikke vil have noget med dem at goere, hvis ikke man svarer. Og der er mange maader at hilse paa... Een maade at hilse en person paa, hvis de er aeldre end een selv, en maade til unge og mange maader bare at sige "Hej" paa. Og det er virkelig godt at kende dem; det er som en aaben doer ind til en masse smil og imoedekommenhed, hvis bare man viser lidt vilje til at ville kommunikere. Og saa er der en masse uskrevne regler. For eksempel er det enormt uhoefligt at give eller tage noget med venstre haand. Saa er det som at sige, at det man giver eller modtager er mindre vaerd end det er...og det er jo godt at vide, naar man naesten dagligt koerer med daladalaen og som godt som hver gang, har betalt med venstre haand.

Som sagt var vi paa marked igaar. Igennem diverse smaa gyder og straeder, for tilsidst at finde frem til et sandt turistmekka med traeudskaeringsting. Alt det man finder i skumle kroge hjemme i DK, stod her majestaetisk og tronede og jeg havde med det samme lyst til, at tage det hele med hjem! Men det er som om, tingene ikke rigtigt kommer til deres ret, naar en smuk traefigur af en noegen kvinde eller en stolt masaikriger sirligt udskaaret, bliver placeret i en lejlighed i Danmark, med selskab af ikeamoebler og kakkelborde, men skal jo nok ende med at fragte et par elefanter eller tre med hjem. Men vendte dog ikke tomhaendet hjem den dag alligevel...nae nej, jeg lavede skam en lille handel. Foelte mig som en vaerre kraemmer! Det var jo som altid en stegende hed dag i den bagende sol, saa jeg havde jo ifoert mig kasket, (den groenne jeg for noget tid siden fik tiltusket mig af dig, Petski...) som hurtigt blev spottet af en ivrig saelger...saa lurede lige en god handel og et spaendende nyt hjem for kasketten i Afrika! Sikke en skaebne for en groen militaerkasket fra Noerrebrogade, hva? Det kan da ikke vaere kedeligt at vaere den. Og jeg gik derfra med de to fineste traearmbaand.

Bortset fra det haaber jeg snart at saette nogle billeder ind paa loggen, saa det bliver naeste tiltag her paa siden! Og tak for alle hilsnerne, det er helt vildt hyggeligt!!! Sad og fnisede hoejlydt da jeg laeste dem!!

Kaerlig hilsen Ass

Tak Petprut og Kprut, Pprut for hjaelpen!! Og din hilsen...maa lige fange hinanden paa msn en dag snart! Og rigtig godt at hoere det med gaven, Kprut!! Og hils Helene (-ser du, jeg kan ocksaa lidt norjsk??) Og en ravn i dybet, du ved hvem du er... Du faar dagligt tanker!