Fredag d. 3/9 -Vi kan sige på forhånd at det blev en helt igennem fantanstisk dag!! Vi havde dagen inden booket en hicking tur langt oppe i Oahu's bjerge, dybt inde i junglen. Det var en 3 miles gåtur i meget cuperet terrain i løbet af 3 timer. Over os hang nogle kæmpe og meget mørke skyer, så vi fik udleveret et regnslag hver. Efterhånden som vi bevægede os dybere og dybere ind i regnskoven, blev den også mere og mere tæt. Det var præcist som man havde forestillet sig og så alligevel en hel del mere. Der var en enorm høj fugtighed, efter at det havde givet en ordentlig byge kort inden vi var ankommet, jorden var mudret, med overflydende vand mange steder. Det var stort set disse små mudrede stier vi gik på hele turen, det betød at vores ellers så fine (især Michael's) sko, havde fået en farve der mest af alt mindede om noget helt helt andet! På turen kom vi igennem en stor bambus præget skov, bambusen som havde invaderet store dele af skoven fra Hawaii's egne arter. Senere førte stierne os dog ind i en mere lokal præget skov. Vi kom op i mere end 1800 fods højde, og det medførte en fantastisk udsigt, de få steder hvor der var en smule åbent. Flere steder fik vi at vide at stien vi gik på havde været lukket grundet jordskred, eller store træer der var væltet. Hele turen kan man i hvert fald kalde en omvæltning, fra det meget turistprægede Hawaii vi havde set indtil da.
Turen var slut klokken 12, hvor vi havde fået guiden/chaufføren til at sætte os af nær Oahu's kendte vulkan "Diamond Head Creek". Han var lidt forbløffet over at vi nu havde tænkt os at bestige en vulkan samme dag som vi netop havde gået flere kilometer i en jungle. Vi havde dog ikke den luksus af tid til at kunne vente til dagen efter, og kastede os derfor ud i det. Fra vulkanens krater, hvor vi startede, og op til toppen var der 171 meter lodret og 0,8 mil langs stierne der snørklede sig op langs de stejle sider.
Vi havde læst os til at det tog "normale" mennesker 1½ - 2 timer at tage turen op og ned, så vi er derfor ikke længere defineret som "normale" mennesker, da vi allerede var 3/4 oppe efter en lille ½ time.
Vi nåede selvfølgelig toppen, en top der havde været udstyret til at forsvare hele bugten hvori Honolulu lå. En opgave de dog slet ikke var blevet løftet, da de ikke havde affyret et eneste skud under angrebet på Pearl Harbor i WWII.
Alt isenkram var dog fjernet og blev nu brugt som turist-attraktion, hvorfra man havde en udsigt ud over hele Honolulu og det omkringliggende landskab. Vi kunne se på det krystalblå vand hvor det var dybt og hvor det var lavt og vi kunne se op til de bjerge hvor vi havde været tidligere på dagen.
Da vi igen var kommet ned fra vulkanen og efter at have været et smut forbi hotellet, tog vi ned på Waikiki Beach. Denne gang var vi i vandet, det var helt tilpads, hverken for varmt eller for koldt og så var det krystalklart. Det var en nydelse at ligge og flyde lidt rundt, dog temmelig saltet.
Fra strandturen gik vi igen til hotellet og var derefter på den lokale italienske restaurant og spise - nums!
Til aften var Morten og Michael en tur i byen, som dog ikke varede længe, grundet temmelig ømme ben :)