danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
mia » Beretninger » 35. En hilsen fra Baguettelandet

35. En hilsen fra Baguettelandet

Bjergbyen Dalat var virkelig en oplevelse. Jeg havde jo set frem til at komme ud og kører på en ordentlig motorcykel med EasyRider. Men næste morgen blev jeg mødt af en lille fyr med den sædvanlige udslidte knallert, som fortalte mig at easyrider fyren var syg! Jeg blev lidt sur, men da jeg har en stram tidsplan, havde jeg ikke tid til at brokke mig og finde en ny.

Heldigvis for min chauffør Tham var den bedste guide jeg har haft i al den tid jeg har rejst. Det var en super dag hvor jeg fik set Dalat og omegn. Højdepunktet den dag var helt klart Crazy House. En gammel vietnamesisk hippie dame har bygget et meget syret hotel.

Det var en rigtig god dag, så jeg besluttede mig for at hyre Tham næste dag, så han kunne vise mig landområderne hvor turisterne ikke kommer.

Gosh det var smukt. Dalat er et stort spisekammer, hvor de dyrker blomster, kaffe, te og alverdens grønsager. Hver en kvadratmeter blev udnyttet, så det var nogle smukke landskaber vi kørte igennem. Tham viste mig bl.a. smukke kloster, chiliplantager, avokado træer, vandfald o.s.v. Vi var på besøg hos fiskeopdrætter, kurvefletter og ikke mindst så jeg en silkefarm. Så nu ved jeg, hvordan alle de smukke tørklæder jeg har købt, er blevet til!

Næste dag var det videre til Nha Trang. Uha hvor jeg da glædede mig til at komme ned i varmen igen og ikke mindst at se en strand igen! Jeg tror at jeg er blevet alt for forkælet i Thailand og Malaysia, for jeg blev noget skuffet over stranden her. Den er ikke speciel lækker og strandbyen har ikke den der specielle strandatmosfære. Heldigvis mødte jeg Mark fra Holland i bussen, så vi har været ude og udforske nattelivet her i Nha Trang.

I går var vi på en bådtur rundt til de små øer. Det var noget af en oplevelse for vores skipper ved navn The Funky Monkey var partyfreak number one og fik os til at grine hele tiden. Vi var ude og snorkle og fik dejlig mad og frugt. Efter middagsmad blev vi beordret til happy hour i vandet. Der blev smidt en bar i vandet, og så lå vi og flød rundt i redningskranse omkring baren. Vi måtte ikke sige ordet No for så måtte Funky Monkey tømme en flaske ned i halsen på os. Det havde han vist prøvet trillioner af gange, for der blev sagt utallige noer!! Jeg troede ikke, at jeg blev fuld men da jeg kom op af vandet, var det som at blive sparket i hovedet. Så var det tid til at danse jitterbug, og jeg fik da også vist alle de andre, hvordan man synger mester jakob på dansk!

I dag var det meningen, at den skulle stå på stegning i solen, men det fik regnen da godt og grundigt ødelagt! Så det bliver vist mere en god bog og god mad. For vietnamesisk mad er helt fantastisk. Og ligesom inderne har deres te og cookies fra englænderne har vietnameserne baguette brødet fra franskmændene. Det er lidt sjovt at man i et asiatisk ris spisende land kan finde baguettebrød på hvert et gadehjørne.

Beretnings info

Billeder

  • Tham

  • Dalat

  • Dalat

  • Dalat

  • Smukt tempel
    (Beutiful temple)

  • Chicken Village

  • Skolelokale i Chicken Village
    (Classroom in Chicken Village)

  • Dalat

  • Dalat

  • Dalat

  • Dalat

  • Gør klar til regnvejr
    (Getting ready for the rain)

  • Dalat

  • Kaffeplanet
    (Coffe plant)

  • Kaffe
    (Coffe)

  • Ananas
    (Pineapple)

  • Svampefarm
    (Mushroom farm)

  • Dalat

  • Silkeorme
    (Silk worms)

  • Spinner silke
    (Making silk)

  • Færdige silketørklæder
    (Finish silkscarfs)

  • Kurvemager
    (Basket making)

  • Hotel Crazy House

  • Hotel Crazy House

  • Dalat Marked

  • Happy Buddha