På et tidspunkt havde jeg en rangliste over hvilke lande jeg bedst kunne lide, og her lå Thailand nederst på listen. Men da jeg satte mig på flyet, kunne jeg næsten ikke vente med at komme afsted. Og mon ikke jeg mødte en thailænder i flyet, og det endte med at han kørte et candadisk ægtepar og mig til vores gæsthuse og det eneste vi kvitterede med var et smil! Ja de thaier er nu så rare...

Så var det ellers med at tjekke ind på Jysk rejsebureaus gæsthus endnu en gang. Det var helt rart, at de ansatte igen, men meget mærkeligt at høre folk snakke dansk. Og jeg fandt da også ud af hvor svært det var, at føre en samtale, efter så mange mdr. uden at have mødt en eneste dansker! Ret pinligt og jeg tager da også hatten af for min moster Tutter som efter så mange år i England, stadig taler flydende dansk.

Next stop var øen Ko Chang. Puha jeg havde rigtig svært ved at få røven lettet og tage til Ko Chang. Jeg har tilbagelagt over 1300 km i bus bare i Vietnam, så jeg kunne altså ikke rigtig overskue at skulle bruge 6+ timer i bus og 1 time i båd bare for at komme til stranden! Desuden har disse busser ry for at stjæle med arme og ben - åh ikke mere bøvl og besvær! Jeg sad faktisk og funderede over om jeg da ikke bare skulle droppe det og så blive i Bangkok. Og så var det at jeg løb til det nærmeste turistbureau og bookede en billet.

Og heldigvis for det da. For det var lige hvad jeg havde brug for. Lade op, og ikke lave andet end at tage sol, bade og ligge i min hængekøje! Skønt og jeg nød hver et sekundt af min sidste frihed!

Jeg havde budgetteret med at betale det dobbelte af, hvad jeg plejer at bruge på et sted og sove. Men jeg skulle blive lidt skuffet. Ko Chang er blevet meget turistet med resorts side om side. Efter 3 dages søgen fandt jeg endelig, hvad jeg ledte efter - en bungalow 5 skridt fra vandet. Jeg overdriver ikke, når jeg siger at bungalowen bestod af 10 brædder der var hurtig klasket sammen og så lige en madras + hullet myggenet. That’s it - 500 baht (3 gange så meget som på de andre øer).

På ø’en fik jeg hurtig selskab af Dave socialrådgiver fra UK, Nicolas fotograf fra Italien og Carlos musik promotor fra Ibiza. Det var nogle rigtig sjove og spændende mennesker. Og fordi vi alle var så forskellige - både kultur - og job mæssigt, så havde vi mange gode diskussioner til langt ud på natten.

En dag var vi alle på en snorkletur. Det var nu som alle andre snorkleture, bortset fra de lige havde glemt af fortælle hvor stærke bølgerne var, når vi var svømmet om på den anden side. Puha der blev jeg sgu lige lidt forskrækket og troede aldrig at jeg skulle komme hjem til danmark igen!

Men det var da en morsom sidste snorkletur jeg havde, da jeg endelig komme tilbage på båden. Højdepunktet på turen var da vi var så heldige at se delfiner der kom hen til båden for at lege. Smukt smukt...

Nå men når man nyder tiden, så flyver den afsted, og før jeg fik set mig om sad jeg igen i bussen tilbage til Bangkok!