Så er der igen nyt fra strandkanten :)

Mit visarun til Malaysia gik fint. Det var dog en lang køretur, men vi blev hverken sprunget i luften eller fik hovedet kappet af. Så med endnu et stempel i passet, kunne vi igen tage tilbage til Bottle Beach.

Da vi kom tilbage var turisterne nærmest blevet halveret, da mange igen var kommet på rette fod efter Full Moon festen og skulle videre. Jeg var lidt nervøs for, at jeg ville komme til at kede mig, nu hvor Diana var taget afsted. Men ak nej, når man rejser alene, har man tusinde gange nemmere ved at komme i kontakt med folk. Så før jeg fik set mig om, havde jeg igen fået mig en masse nye venner. Det var rigtig hyggeligt med fælles spisning + fest om aftenen. Da jeg på min rejse har fået spoleret alt hvad der hedder tidsbegreb, så aner jeg ikke hvor mange dage jeg brugte på Bottle Beach. Men på et tidspunkt fik jeg nok af min hængekøje, stranden og de ualmindelig farlige Buckets (spande med thaiwhisky, og et par dråber red bull og cola), så efter en vandvittig farvel fest, besluttede jeg at tage til Ko Tao (dykkernes paradis) med 2 svenske fyre.

Bådturen til Ko Tao var en 3 timers tur fra helvede. Der var temmelig høje bølger og med tømmermænd er det ikke er dejlig kombination. Så vi var temmelig rundt på gulvet, da vi ankom til Ko Tao. Her tjekkede vi ind i Nok’s Garden Resort, hvis beliggenhed var ret langt fra alting, og de havde kun 7 bungalows. Lige ud foran vores bungalows kunne vi hoppe i vandet og snorkle. Men jeg er ikke lige den helt store vandhund, og da jeg havde været så uheldig at skære mit knæ på korallerne på Bottle Beach, var jeg lidt bange for at hoppe i. Men heldigvis fik jeg assistance af en af de svenske fyre, som hjalp mig så jeg ikke druknede :)

Heldigvis for det var en fantastisk oplevelse. Det var simpelthen som at hoppe i et akvarium. Her var flotte koraller, smukke fisk i alle størrelser og farver og diverse dyr jeg aldrig før har set. Wauvvv her kunne jeg få timer til at gå, ind til min hud lignede en rynket rosin.

Efter et par dage med hængekøje, snorkeling, kortspil og fiskeri begyndte jeg igen at blive rastløs. Desuden var mit undertrykte shoppegen ved at komme op til overfladen igen :) Jeg var lidt i tvivl, om hvor jeg skulle tage hen. Men jeg vidste, jeg ville fortryde, hvis jeg tog hjem til Danmark uden at have set Krabi området som inkluderer de berømte Phi Phi ø’er.

Bådturen til Ko Tao havde sat sine spor, men der var jo kun 1 mulighed for at komme væk fra ø’en og det var med endnu en sejltur. Så jeg bookede en natbåd tilbage til fastlandet. Som timerne gik tiltog vinden mere og mere. Jeg håbede på, at turen ville blive aflyst. Men ak nej da jeg kom ned til kajen, var der et par norske fyre, der havde en heftig diskussion med kaptajnen, da de mente det var uansvarlig at sejle ud i det vejr. Men ak Thaierne ikke absolut ikke bange for høj sejlads. Der var en del der rev deres billet istykker og valgte at tage en hurtig båd dagen efter. Jeg havde en del diskussioner med mig selv. Men jeg er jo en nærig jyde, har arbejdet i Danmarks Fiskeriforening og har overlevet indisk trafik, så ombord med mig... Fandt min seng med tilhørende opkastsspand og redningsvest! 10 minutter senere hadede jeg mig selv for den beslutning. Der blev bedt til gud mange mange gange, imens jeg prøvede at holde styr på min mavesæk, når båden nærmest lettede og da den igen fik kontakt med vandet lød som om båden splintres i 10000 stykker. Jeg morede mig over en gruppe unge fyrer, der i starten var ret kæphøje og havde planer om at holde fest osv. I 9 stive timer blev der ikke sagt meget andet end et par Ohhhhoohhh Oghhhh, F...., S... :)

Da vi ankom til fastlandet igen var ikke forbindelse til først etage, og thaierne kæmpede med at få os smidt i forskellige minivans til de forskellige destinationer. Jeg nåede slet ikke at registrer, at jeg blev sendt alene pige over i en truck med 2 skumle thaimænd. I kan tro jeg blev vågen, da de kørte længere og længere væk fra byen, og jeg havde flashback fra mine glade dage i Indien. Aldrig har jeg da så hurtig fundet min army kniv frem. Men ak der var ikke plads i minivan der holdte ved færgen, så de kørte mig bare til et andet opsamlingssted. Puhhaaaa...

Køreturen til Krabi var alle anstrengelserne værd. Her på vestkysten er det utroligt smukt. Her er så grønt og det ser helt fantastisk ud med de mange klipper. Da jeg ankom til Krabi, vidste jeg ikke helt, hvor jeg skulle tage hen. Så jeg spurgte nogle af de andre, om de kunne anbefale nogle gode steder. Og jeg kom hurtig i snak med Graham (en rigtig sød engelsk fyr) som heller ikke helt vidste hvor han skulle hen. Vi blev hurtige enige om, at holde hinanden ved selskab og tage til Ao Nan som er en lille strandby. Jeg troede at vestkysten var et stort turist helvede. Men her er ganske fredeligt og næsten alle barer og restauranter står gabende tomme. De lokale siger de har svært ved at tiltrække turister. Det er frygteligt, men super for os low budget rejsende, da det er sindssygt billigt her.

Vi har været lidt rundt på de forskellige strande - og ja det ser ud ligesom på postkortene... Det er bare paradis :) Vi har været på James Bond turen, hvor vi bl.a. så ø’en, hvor en af de gamle Bond film blev optaget. I går lejede vi scootere og cruisede rundt det fantastiske landskab. I morgen skal vi på snorketur til Phi Phi og blandt andet se hvor filmen The Beach blev optaget.

Godt selskab i smukke omgivelser kan det blive bedre??? Så lige nu bliver jeg her i et stykke tid. Hvad der skal ske bagefter ved jeg ikke rigtig. I går fik jeg mail fra børnehjemmet i Chang Mai og det viser sig at være noget af en dyr og vanskelig affære at arbejde der. Jeg skal binde mig for 6 mdr og det er ikke helt billigt at bo der. Så det er hermed krydset fra min liste. Nu venter jeg svar fra børnehjemmet i Payatthaya (hvor Birthe Kjær bl.a. har arbejdet).

Hver gang jeg fortæller folk, at jeg har været 4 mdr i Indien, så spørger alle, hvordan er Indien. Hver gang prøver jeg at finde en perfekt beskrivelse, men Indien kan absolut ikke forklares! Og Thailand og Indien kan OVERHOVEDET ikke sammenlignes.

Thailand er et super land og super nemt land at rejse i. Her er sindssygt flot og thaierne er de sødeste og rareste mennesker på denne klode. Men efter Indien så synes det bare så kedeligt, og jeg bliver hurtig rastløs hernede. Thailand er bare pleasure, pleasure og pleasure og alt er til for turisternes skyld.

Indien er bare Indien og det gør et eller andet ved dig der er umuligt at beskrive. Lige så meget jeg hader det land, lige så meget elsker jeg det. Det er alt for normal for mig her i Thailand. Gu’ er det smukt på køreturene at se de smukke landskaber. Men jeg savner turene i Indien. For her kunne man aldrig forud sige hvad der ventede i næste vejsving. Det kunne være alt fra indere, der lige skulle gøre deres morgentoilette, 2 dreng med deres gede flok, 7 mennesker på 1 scooter eller en hvinende overhaling af en ladvogn spækket til bristepunktet med gasflasker.

I Thailand skal man betale for at blive underholdt, men i Indien kunne man få en hel dag til at gå med at bare sidde og glo på gadebilledet.

I Indien var man så lang fra virkeligheden, og selvom man lignede en sæk kartofler havde man det godt med sig selv. Men her i Thailand bliver man igen bombarderet med reklamer og andet lort, så man igen bliver mindet om at man er for tyk, grim og gammel og alt for langt fra idealbilledet af den perfekte kvinde.

Troede aldrig jeg skulle sige det, men trods de ubehagelige mænd, så savner jeg Indien.... Hulkkkk....

Nå men tiden i Ao Nan fløj bare afsted. Og efter 2 uger med strand, hygge og ren afslapning besluttede jeg mig for at det var tidspunkt for at pakke backpakken igen. Dog var jeg lidt i tvivl om hvor dælen jeg skulle tage hen. Men en dag tog jeg på Phi Phi turen,som var helt fantastisk. Først var vi på en lille total øde strand med smuk strand og vand. Her nød vi freden 1 times tid. Herefter så vi nogle grotter og foderede fisk. Så Maya Bay hvor filmen The Beach var blevet optaget. Herefter gjorde vi stop på Phi Phi hvor vi fik en fantastisk middag. Det var meget sjovt at se den berømte ø - Miss Beach som de kalder den. De er stadig i gang med at genopbygge øen efter Tsunamien.

Ind imellem alt dette gjorde vi 3 stop for snorkeling. Jeg var lidt bekymret, da det ville være lyv, at sige at jeg er den helt store vandhund. Og nu var jeg blandt fremmede og havde ikke længere en jeg kunne gribe fat i. Lidt pinligt at skulle forklare at jeg som 29 årig var bange for dyb vand og skulle havehandicap medhjælper. Men det gik over alt forventninger, for det var så smukt og jeg sank ikke til bunds. Jeg ville bare se mer’, mer’ og mer’, så det var bare med at svømme derudaf. Fantastisk!!!

På båden faldt jeg i snak med et hollandsk par der lige havde været på Perhentian Island i Malaysia. Og de sagde, det var den smukkeste strand i Asien, og at de havde meget bedre snorkeling end hele Thailand. Og da jeg alligevel skulle lave et visa run, så var jeg ikke længere i tvivl om hvor min næste destination var. Da vi kom tilbage til Ao Nan, skyndte jeg mig hen og booke en billet til næste morgen. Jeg var bare så glad, lige indtil jeg kom tilbage på hotellet, hvor jeg mødte et amerikansk ægtepar der lige havde været der. De sagde at turen til grænsen var frygtelig med militær osv. Malayerne var et surt folkefærd og de kunne ikke bo på Perhentian Island, da der var total booket ud. Alt var bare noget l....

Det var noget af en neder og jeg gik slukøret i seng!!!