Det var som om at turen fra Chang Mai til Ko Phangan ingen ende ville tage. Først bus MED WC tilbage Bangkok. Vente, vente, vente. Så bus MED WC igen ned mod Surat Thani. Herefter færge uden sollotion. Og da vi endelig kom til Ko Phangan, have vi en del problemer med at finde ud af hvor Dianas irske veninder boede. De havde nemlig booket en hytte til os, da det stort set var umuligt at finde noget p.g.a. Fullmoon festen. Nå men vi skulle afsted til Bottle Beach og den eneste mulighed for at komme der til var med en af de små larmende long tail både. Vi var meget spændte, da vi på vores tur havde set et par ret kedelig strande. Jeg synes også det var mest rimeligt, at jeg skulle have en fantastisk stand efter 2 dages rejse med de mest underlige sovepositioner.

Og det fik jeg så sandelig også. Bottle Beach er for mig helt perfekt. Her er 4 forskellige bungalow komplekser. Og det eneste man kan lave er at spille bade, beach volly, slikke sol, bordtennis, bade, slikke sol. Og som sagt kan man kun komme til stranden via båd, så her er ret uforstyrret. Det eneste man kan se fra stranden er vand, strand, palmer og grønne bjerge. Kan det blive bedre? Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at blærer mig med, at jeg allerede har fået jorden lækreste kulør.

Lørdag var det FullMoonParty tid. Det startede med fest på vores restaurant. Vi havde selvføldig været så dumme, at vi havde indtaget et ukendt nummer af Buckets (spande med alkohol) aftenen før. Men stemningen var høj, og folk var meget spændte. Vi blev smidt i 3 både. Ikke megen plads skulle jeg hilse og sige. Desuden var det også ret spooky at sejle afsted i bullerende mørke. Pludselig midt i det hele stoppede vores båd. Der var et eller andet i vejen med motoren. Ganske morsomt! Med fælles tankeoverførsel fik vi dog 1 time efter motoren til at køre igen! Og da vi begyndte at høre heftig tekno bas, vidste vi, at vi ikke var langt fra mål. Full MoonPartyet var sindssygt. Noget af en oplevelse. Der er party OVERALT. Og overalt ligger der folk, der er gået ud som lys! Selvom der var 10.000 mennesker, så mødte vi en del folk fra trekking i Chang Mai, selv bartenderen fra det danske gæsthus i Bangkok! Da det blev lyst igen lignede stranden en slagmark, og vi kunne heldigvis hoppe i båden mod Bottle Beach. Glade var vi... Mindre glade var vi, da vi sejlede direkte ind i en kæmpe regnbyge. Uha det var lige en frisk opvågning.

Næste dag gik med at pleje hovedpinen og hænge ud på stranden. Min plan var at forlade Bottle Beach efter festen og tage til Krabi og Phi Phi, men vi har hørt lidt rygter om, at der har været jordskælv, og de venter på efterrystelserne eller hvad det nu hedder. Da jeg jo ikke har travlt, så tror jeg bare, at jeg vil blive lidt længere på Bottle Beach. Problemet er bare at mit visum udløber den 29. juni. Så jeg skal ned til grænsen og vende. Og lige nu sidder jeg og venter på at komme med færgen. Heldig var der en ældre herre fra England, som også skullevhave fornyet sit visum, så vi blev hurtig enige om at følges ad. Det er nu rart med lidt selskab og især nu hvor stemningen er lidt anspændt ved grænsen til Malaysia. Vi håber på at kunne være tilbage på Bottle Beach om 2 dage. Det er lidt træls, da jeg har mødt mange søde mennesker og de tager hjemad og videre om få dage. Men jeg håber meget på, vi når at komme tilbage og holde en farvelfest. De 2 irske piger rejse i forgårs og Diana tager til Malaysia i morgen.

Nå men jeg har en færge jeg skal nå. Hygge!