danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
mia » Beretninger » 24. Ømme ben i Chang Mai

24. Ømme ben i Chang Mai

Efter Indien havde jeg de værste forventninger til nattoget til Chang Mai. Men det var bare helt super, og jeg må sige at transportmulighederne her i Thailand fungerer optimalt. De gange vi har siddet på banegårdene, er der altid en konduktør der kommer hen og vil se vores billet, og forklarer hvilken vogn og spor vi skal med.

Så efter en behagelig nattesøvn ankom vi til Chang Mai og som i Indien bliver man overfaldet af alle tuk-tuk chaufførerne der vil absolut kører en hen til det billigste og bedste hotel.

Nå men vi fandt et rigtig billigt gæsthus - Lannas Guesthouse... Og når guesthuse er ualmindelige billige, så skal man jo betale ekstra på en eller anden måde, så vi skulle købe en trekkingtur, inden vi kunne tjekke ind. Det var sådan set også okey, da jeg alligevel gerne ville prøve det. Mange af turene så lidt kedelige ud, og det tog ikke længe før en svensk fyr havde få overtalt mig til at tage på sports trekking i 3 dage. Han var nemlig lige kommet hjem og havde overlevet.

Så frk. Frandsen fik super travlt, og jeg nåede da også få lokket Kenny til lidt power shopping. Så var det ellers hjem og pakke inden jeg skulle afsted næste morgen kl. 9.30.

Vi havde en rigtig god gruppe bestående af 13 vidt forskellige personer fra Holland, England, Irland og Diana fra Argentina og jeg måtte så som den eneste repræsenterer Danmark! Vi blev alle smidt ind i en ladvogn og kørt ud til junglen, hvor vi fik en elefant ridetur. Det var sjovt, og der var nogle nuttede elefantunger.

Efter en rideturen lagde vi hårdt ud. Det var på med rygsækken og så i gang med at trekke. Op og ned, op og ned, op og ned, op, op, op i junglen. Heldigvis havde vi godt vejr den første dag, og det var en smuk tur i det grønne hvor vi krydsede små vandfald o.s.v. 5 timer senere nåede vi toppen af et bjerg, hvor en af de lokale stammer holdte til. I kan ikke forestille jer hvilken udsigt de havde. Her skulle vi overnatte i en ret primitiv hytte. Og vi blev mødt med den glade nyhed at der var mange øl, men ingen vand = intet bad! Det var ikke så lækkert, da vi var badet i mudder og sved. Da vi endelig var kommet til os selv, fik vi lækker aftensmad og vi kunne gå rundt og se landsbyen. Senere på aftenen kom landsbyens børn og sang for os. Ih de var så kære!! Som en glad afslutning på aftenen, blev vi tilbudt at prøve at ryge opium, da stammen dyrkede det, for at tjene penge. Det var jeg ret chokeret over, men hvad... der er vist ingen grænser for hvad thaierne gør for at please deres turister!

Dag 2 fik vi lov til at sove længe for at lade op til en ny dag. Det havde vi også brug for, for vi endte op med en gåtur på 6 timer i en bamboo jungle. Og de lagde ikke blødt ud. Det var kun op, op, op, op og op. Nøj det var hårdt! Og for at det skulle blive rigtig morsomt, så begyndte det selvfølgeligt at regne. D.v.s. at det hele forvandlede sig til en stor mudderpøl og GLIDEBANE... Vi var mange der var ved at opgive. Jeg faldt også og slog mit knæ. Av. Men det var så smukke omgivelser og vi havde nogle rare mænd på holdet, som var gode til at give en hjælpende hånd. Efter mange anstrengelser og MEGET ømme ben nåede vi målet. Vi skulle overnatte ved et vandfald. Det første vi gjorde var at hoppe i vandet. Det var koldt, men føj hvor vi lugtede. Om aftenen hyggede vi os ved lejrbålet.

Vi vågnede tidligt næste morgen med endnu mere ømme ben. Nu skulle vi ud og vandre igen - dog kun 2 timer. Men det virkede så uoverskueligt. Det havde regnet hele natten, så vi skulle passe meget på. Vi kravlede nemlig på meget små stier og der var MEGET langt ned. Jeg var så tæt på at bare give op, for de 2 første dage var ikke slemme, da der var en masse træer og grønt, så man kunne ikke se hvor langt ned der var. Men det kunne man alså dag 3. Og med min højdeskræk var jeg sikker på det var den dag, jeg skulle stille træskoene. Men nej efter et par små skrammer og blå mærker nåede vi endelig hen til det sted hvor vi skulle Wild River Rafte. Ihhh det var så skægt, og det skal jeg helt klart prøve igen. Bagefter skulle vi Bamboo rafte på en bambus tømmerflåde. Endnu en gang igennem fantastiske landskaber med bjerge og elefanter. Vi var delt ud på 2 tømmerflåder, og det andet holds tømmerflåde gik i stykker midt ude på vandet. Det var virkelig et morsomt syn.

Så i kan nok forestille jer at jeg var MEGET træt da jeg kom tilbage til gæsthuset. Jeg har haft svært ved at gå op og ned af trapper de sidste dage, men nu er jeg ved at være normal igen.

På trekkingturen var jeg faldet i snak med en pige fra Agentina. Hun er PAA MIN ALDER og kommer også lige fra Indien. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Hun skulle mødes med 2 andre piger på Ko Phangan og spurgte om jeg ikke ville med. Det var jo ikke lige med i mine planer, da jeg ville til at arbejde på et børnehjem i Chang Mai.

Men hun skulle afsted næste dag, så det var en hurtig plat eller krone. Lige pludselig virkede sol og strand så tillokkende, og jeg har jo ikke travlt, så lige nu sidder vi i Bangkok og venter på bussen sydpå. Det bliver dejligt med sol og strand (ENDELIG), og vi kan lige nå at deltage i Full Moon partyet. Selvom jeg har mine betænkeligheder ved det, da der er en del uroligheder nede ved Malaysia, og der er lidt rygter om at der er mulighed for terrorangreb ved de store turist steder. Nu få vi at se hvad de lokale siger, når vi ankommer. Det er lidt træls at man ikke kan føle sig sikker nogen som helst steder...

Beretnings info

Billeder

  • Bon" Appetit

  • Stamme kvinde sælger armbånd
    (Hill tribe woman try to sell brachlets)

  • Elefanter
    (Elephants)

  • Elefant trekking
    (Elephant trekking)

  • Diana og jeg
    (Diana and me)

  • 1,2,3 start
    (1,2,3 ready go)

  • Trekking

  • Op, op, op
    (Up, up, up)

  • Frokost
    (Lunch)

  • Rygepause
    (Smoking break)

  • Regnbue
    (Rainbow)

  • Mig
    (Me)

  • Vores hytte
    (Our hut)

  • Mig foran vandfaldet
    (Me infront of the waterfall)

  • Nuttet unge
    (Cute kid)

  • Mini bar

  • Aftensmad
    (Dinner)

  • Stammebørn synger og danser
    (Hilltribe kids singing and dancing)

  • Stammebørn og jeg
    (Hilltribe kids and me)

  • Lejrbål
    (Campfire)

  • Her sov vi
    (Our bedroom)

  • Morgenudsigt
    Morning view

  • Optog i Chang Mai
    (Parade in Chang Mai)

  • Sender en ønske til Budda
    (Sending a wish to Buddha)

  • (Fish "food")" class="nohover">

    Fiske "mad"
    (Fish "food")

  • Thaierne kan lave alt
    (The thais can built everything)

  • Denne mand vil jeg ikke leje en bil af
    (I wouldn"t rent a car from this man)