Farvel til min favoritstrand og tilbage til Kota Bahru.

Da alt er væsentligt dyrere i Malaysia end Thailand, er vi blevet rigtig nærrige. Vi nægtede at give de 60 Ringgit som det koster at tage turistminivan til Cameron Highland.  Desuden er det sjovere og billigere at tage lokal bussen sammen med malayerne. Hvad vi ikke vidste var, at Malaysias nationaldag var lige om hjørnet, så alle lokale transportmuligheder var total booket ud.

Så vi tjekkede ind på KB Backpackers i Kota Bahru - et rigtig hyggeligt sted med super dorm vaerelser. Her fik vi selskab af Aron, en svensk gut der ikke kunne komme til George Town, så vi fik ham overtalt til at tage med os til Cameron Highland.

Næste morgen var vi heldige at få en bus til Gua Musang, hvor vi troede vi kunne få en bus videre til Cameron Highland. Men ak nej - der var ingen busser i den by. Kun taxis som ville have 150 RM for at køre os i bjergene. Leyla havde læst, at Malaysia var et af de sikreste steder i verden at blaffe, og vi havde jo Aron med, så vi besluttede os for at stille os op på rad og række - selvføldig med Aron bagerst og så var det frem med tomlen. Det tog os 5 min, og så fik vi et lift af 2 unge mænd fra Kuala Lumpur som ikke synes det var fedt at Aron var med :) De skulle ikke til Cameron Highland, så vi blev sat af på halvvejen.

Der var ikke megen trafik, så vi gik allerede i gang med at planlægge, at vi kunne sove i nogle nærliggende blikskure. Men heldigvis kom der en lille bitte bil. Det var en ungt malay kærestepar og vi fik med nød og næppe klemt os og vores bagage ind i bilen. Og vupti så var vi i Cameron Highland og det havde kun kostet 12 ringgit.

Vi havde fået anbefalet at bo på Daniels Logde, men i LP står stedet beskrevet som ret uhumsk og med bedbugs o.s.v. Men vi tog chancen, og de har simpelthen så søde. Især ejerens datter Ruby på 4 år. Hende havde vi megen sjov med, men jeg tror hendes mor var lidt træt af, at jeg lærte hende at lave bobler med tyggegummi. Irrriterende var Ruby dog, når hun kom ind TIDLIG morgen og vækkede os med sit How is it going? Lydstyrke: 120 decibel...

Vi lavede et par treks. Og en dag tog vi bussen til Brinchang, hvor vi gik til en te plantage. Det var virkelig smukke landskaber med te buske over alt, og jeg fik taget nogle fantastiske billeder. Vi mødte mange nuttede børn og så en stor slange, som nogle af teplukkerne havde fanget i markerne, og nu kunne de tage ind til byen og sælge den for 400 ringgit. Så de var vældige stolte. Vi fik en rundtur i te fabrikken, drak banan-kirsebær te og spise æbletærter. Namme nam...

Bagefter gjorde vi stop på en af sommerfugle farmene og jordbær plantagerne. Her fik vi udover selvfølgelig jordbær - den bedste jordbæris jeg nogensinde har smagt og diverse jordbær produkter i alle mulige afskygninger.

Malayerne lige som thaierne er søde, smilene og hjælpsomme. Men i Thailand kan man godt blive lidt irriteret af at kommunikerer på begynder-engelsk. De er også flove, over de ikke kan så meget engelsk, så det bliver ikke til så meget andet snak end lige det mest nødvendige. Her i Malaysia er folk rigtig gode til engelsk, og de kan godt lide at snakke.

Malayerne er også et broget folkefærd som består af både malayer, indere og kinesere. Og det var meget sjovt i Cameron Highland, at se de forskellige folkeslag arbejde sammen i butikkerne o.s.v. Jeg var glad for at se inderne igen. Og de var ellevilde, når jeg havde min yoga t-shirt fra Indien på. De var sikre på at den bragte mig lykke :)

Mange indere betyder også mange indiske restauranter. Det var jeg selvføldig meget glad for, da jeg troede, at de kunne finde ud af at lave rigtig indisk mad. Men ak det var bare en flad turist version... Jeg prøvede at forklare dem, at jeg ville have det indian-spicy men det lykkedes mig aldrig at få dem overtalt.

Det var noget af en chok at komme op i bjergene. Det var hundekoldt og for første gang i lang tid, satte jeg pris på det par sokker + trøje som jeg har slæbt rundt på i månedsvis uden brug. Den første nat frøs jeg så meget, at jeg forsøgte at iføre mig alt fra min rygsæk. Jeg var sikker på at temperaturen nærmede sig frysepunktet. Senere fandt vi dog ud af at temperaturen altid lå på omkring 15 grader om natten og ca. 23 om dagen. Hvordan skal jeg overleve at komme til Danmark i december!?

Efter 5 dage i bjergene besluttede vi os for at tage til Kuala Lumpur. Måtte væk fra Cameron Highland i en fart, for vi lavede ikke andet end at spise, spise og atter spise. Ved ikke om det var underernæringen på Perhentian eller det var kulden der fik os til at spise som maskiner.

Den sidste aften var vi på natmarked, og vi besluttede os for at smage alt hvad de havde - og det bestod kun af alle mulige friturestegte ting. Vi købte alle lidt af hvert og smagte ved hinanden. Friturestegte bønner, blomkål, gulerødder, krabber, kylling, bananer  o.s.v. Puha det kunne min mave ikke helt klare, så det var en helvedstur næste dag, da vi skulle på 5 timers bustur med til Kuala Lumpur. Men med nød og næppe fik jeg da klaret mig igennem, og lovede mig selv endnu engang, at det var allersidste gang jeg tager en bus!!!!!