Turen til Jaipur startede ret indisk. ICYE skal sørge for transport ved ankomst og afrejse. Marianne og jeg havde skåret ud i bølgepap for Christopher, at han skulle bestille en taxa tirsdag nat kl. 3.30 SHARP! Efter utallige yes’er og den specielle indiske hovedrysten, var det tydelig at den ikke var sivet ind, og vi tvang ham til at ringe efter en taxa, imens vi overhørte samtalen.

Kl 3.30 var More Road total øde! Vente, vente, vente. Med et ventende fly, havde vi ikke lige frem nerver til indisk tidsfornemmelse! Og kl. 3.50 ringer Christopher for, at fortælle at taxa selskabet liiiige havde ringet og de kunne desværre ikke sende en taxa på det tidspunkt af døgnet!!!! Og vi måtte alså selv sørge for at komme til lufthavnen! Her kan jeg så informere, at det alså ikke hjælper at hæve stemmen overfor en inder. De er da nemlig bare ligeglade og som de så tit ynder at sige: what to do? For det hele løser sig jo nok! Og det gjorde det også. Sidsel havde heldigvis et nummer til et taxa firma og vi kom kun 40 min for sent til check-in. Ha vi var absolut ikke de sidste der ankom :) Det var vist hvad man kan kalde et nervepirrende farvel til Bangalore.

Til Joan og Ulla kan jeg kun sige en ting. Kom til Indien og jeres flyskræk er kureret for evigt. Jeg havde mine bange anelser med den flyvetur, da det absolut var det billigste flyselskab i hele Indien. Men det var en tip top tur, og jeg tror det er trillioner mere gange sikre at tage et fly end al anden form for indisk transportmiddel.

I Delhi fik vi et total varmechok. I Bangalore er det begyndt at blive lang-ærmet-kold om aftenen. Og i Dehli var det som at træde ind i en sauna. Det er ulideligt varmt heroppe. Føj! Nå men vi slog tiden ihjel på en cafe, selvom jeg havde problemer med at holde mine øjne åbne.  Der var en del forvirring om fra hvilken af de 4 togstationer toget til Jaipur gik fra. Så vi fik os lige en city sightseeing tur. New Delhi var som jeg havde forventet af Indien hovedestad, men Old Dehli er et stort kaos. Indtrykkene var overvældende. Kaos på allerhøjeste plan! Heldigvis sad vi i en rickshaw, og vi så de særeste ting. Mænd trækker cykler med kæmpe isblokke, bildæk, gamle ødelagte kufferter o.s.v. Gadebørn, mænd der bare står eller sidder og klør sig i skridtet. Der er trafikpropper hele tiden, da alle prøver at snyde sig foran. Hvilket betyder at hornet er i bund stort set hele tiden. Det kombineret med få timers søvn og varme på sauna stadie, er nok til den mest garvede har lyst til at ligge sig ned og skrige.

Arg det er så svært at forklare, men i morgen tager Sidsel og jeg en tur rundt og prøver at videofilme det hele. Men jeg er glad for, at jeg blev i Delhi lufthavn, da jeg ankom for 4 mdr. siden, ellers havde jeg uden tvivl taget det første og bedste fly hjem - koste hvad det ville.

Så var der bingo og vi fandt den rigtige station. Her blev vi mødt at de obligatoriske stirrende mænd (som jeg aldrig vænner mig til) som alle prøvede at komme til at sidde så tæt som mulig på os. Så vi flygtede straks ind i toget. Det var ikke meget bedre, da vi skulle dele kupe med mandlige familie medlemmer. Vi havde reserveret pladsbillet for at sikre os en nogenlunde behagelig 6 timers togtur. Men af en eller anden grund havde familien bestilt for lidt pladser så vi sad lidt klemt. De forstod ikke engelsk, hvilket også er lig med hvide kvinder er et særsyn! Så det var en meeggggetttt lang og svedig togtur.

Jaipur er kendt for at være den lyserøde by, da den gamle bydel er malet rosa, da de en gang for længe siden fik besøg af en prins! Vi boede på et gammelt palads, og det var det mest hyggelige hotel jeg nogensinde har boet på. Og så var vi ellers rundt til de forskellige turistattraktioner, og det havde vi da lige glemt alt om hvilket helvede det er. Alle mænd der nærmer sig udgangen vender om og (for)følger os. Billiarder af nej tak til fotos og diverse mærkelig undvigelser for at ikke komme med på indiske foto! Arg... Nå men Amber Fort var en god oplevelse. Vi tog den på elefantryg op til fortet.

Efter Jaipur tog vi toget til Delhi. Her bookede vi en dyr aircon billet for, at garanterer at vi fik en god plads. Det er kun de velstillede indere der har råd til denne billet, og derfor fik vi også sortereret de stirrende mænd fra.

Efter vores første møde med Delhi havde vi de værste forestillinger om det sted vi skulle bo. I LP beskrives Main Bazaren som et af de væreste kvarterer i Delhi. Efter en lang kamp for at få kommisionsmændene til at forsvinde, fandt vi endelig et dejligt hotel for kun få rupees ekstra. Vi boede som sagt lige ud til Main Bazaren som var et kæmpe shopping mekka. Jeg fortød mine shopperier i Jaipur, for her havde jeg brugt utallige timer på at prutte om prisen. Men i Dehli skulle man ikke prutte om prisen. Alt var ualmindelig billigt og folk var søde og rare. Dog var alt i denne gade et stort kaos og man måtte kæmpe sig frem i gaden mellem cykel rickshaws og køer. Men ganske charmerende.

Mindre charmerende var det, at det regnede de 2 dage vi var der. D.v.s. at hele gaden forvandlede sig til en mudderpøl blandet med kokasser og urin. Uhm.