Det var en lettelse at komme tilbage til Bangalore efter at have følt sig som berømt pornostjerne på tur i Goa.

Endnu et farvel til Simone som rejste tilbage til Tyskland. Og et overraskende gensyn med Kajsa og Sidsel som var i Gæsthuset. Det er nemlig ved at være tid til alle langtidsvolonørene skal hjemad, så mange af dem kommer dryssende for at slå tiden ihjel og gøre de sidste shopperier.

Jeg havde jo pakket min backpack for at finde nogle at rejse med i Goa. Så det var lidt frustrerende at stå igen i Bangalore uden at vide, hvad dælen jeg skulle. På det tidspunkt var jeg så dødhammerende træt af Indien, men jeg var også lidt bange for at tage til Thailand, hvis det er lige som Indien - støvsuget for turister og backpackere. Jeg havde kontakt til en anden organisation i Danmark og var lige ved at tage 3 uger til Sri Lanka på en Tsunami camp. Det lød rigtig spændende. Men 3 uger kostede næsten dobbelt så meget som mine 3 måneder i Indien. Desuden forlangte de, at gruppen rejste hjem direkte efter de 3 ugers ophold. Arghh jeg kan blive så gal. Hvorfor skal det koste spidsen af en jetjager for unge mennesker for at tage ud og hjælpe!!?

Nå men heldigvis var den danske pige Sidsel blevet brændt af, og stod og manglede nogle at rejse med i 1 uges tid. Marianne (som jeg var i Goa med) og jeg meldte os hurtig. Vi satte os ned og pløjede alle guidebøgerne igennem. Men monsunen i syd gør, at der er en hel del begrænsninger. Vores første ide var Pondecherry en tidligere fransk koloni i Tamil Nadu. Men da det eneste transportmiddel, var en bustur på 9 timer, var den hurtig strøget fra listen. I sjov snakkede vi om at det kunne være fedt at tage til Rajasthan. Det er den nordligste ørkenstat i Indien, og det skulle være super smukt, specielt og charmerende deroppe. Faktisk vidste det sig at vi kunne kommer billigt derop. Så mandag nat flyver vi til Delhi og tager morgentoget til Jaipur. Da vi nu var rundt hos flyselskaberne undersøgte jeg priserne til Thailand, og det viste sig at det er meget billigere at flyve til Bangkok fra Delhi istedet for Bangalore.

Så vupti nu har jeg en billet til Bangkok den 30. juni kl. 8.00. Det gav et større sug i maven, da jeg nu lige pludselig meget snart skal til at begive mig ud i den store vide verden uden et andet hvidt menneske ved min side. Uha! Nå men det skal jo nok gå, Thailand har jo et helt andet forhold til turister end Indien. Og jeg har været inde på fætter Steens hjemmeside og det ser jo ud til at være en noget anden standard.

Pludselig fik jeg sved på panden. Jeg følte slet ikke, at jeg var klar til Thailand, og styrtede ud for at finde en LP Thailand guide. Hvilket jeg lige skulle hilse og sige ikke er let! Nu skulle jeg til at pakke igen, nå at shoppe og sende de sidste ting hjem! Puha sved på panden.

Ligenu er det søndag aften og jeg skal pakke hele aften/natten. Det lyder lidt vildt, men jeg vil prøve at slæbe så lidt som overhovedet muligt med til Thailand, hvilket helt klart indebærer en hel del sorteringsprocesser!!!

Mandag går med at styre til kamerashop, ICYE kontoret, posthus og om aften skal vi til madlavningskursus på vores fine favorit restaurant. Sidste mandag sad Sidsel og jeg deroppe og læste bøger og drak te for at nyde stilheden. Pludselig kom der en engelsk fyr hen til os, og spurgte om vi ikke ville være med på deres madlavningskursus. De var rigtig søde alle sammen,  og det var en kæmpe oplevelse. Og det endte med at de ville betale hele gildet for os, fordi vi var frivillige her i Indien. Så i morgen tager vi ind og lærer at lave indiske brød og chuthey! Og så er det hjem og sove et par timer for at troppe op i lufthavnen kl. 3.00 GAB!!!

Jeg ved ikke om jeg finder et internetsted i kamelstaten, men ellers hav det rigtig godt hjemme i det dejlige vejr. Skriver så snart jeg er i Bangkok!