Goa er noget opreklameret lort. Jow er her smukt. Men jeg havde ligesom regnet med en lille smule mere Love, Peace & Understanding-feeling. Måske havde jeg bare for høje forventninger. Måske bliver den bare tryllet frem, når tusinde af europæiske turister invaderer Goa. Lige nu er der ganske få af de hvide. Men helt tomt er her nu ikke! Der er nemlig pakket med indiske turister, som hovedsagligt består unge liderlige indiske mænd.

Den første by vi indtager er Colva. Ved hurtig standinspektion indser vi hurtig, at vi under ingen omstændigheder kan ifører os den bikini alle har talt om! Stranden er sort at indere. Dog er der mange familier i stedet for unge mænd.

Mændenes Beach-Wear består dette år af underbukser m. gylp. Ret charmerende når de efter en dukkert render rundt og leger strandløver. Kvinderne derimod bruger enten 1) sari 2) salvar kamize eller 3)jogging bukser med stor t-shirt. Ja dette strandbillede siger faktisk alt om Indiens ligestilling.

Vi beslutter hurtig at droppe al badning, og tager i stedet for nogle lange gåture på stranden (iført store t-shirts og lange nederdele). I en hale bag os, har vi horder af unge indiske mænd, der prøver at lade som om de ikke følger efter os, i håb om vi på et eller andet tidspunkt vil smide tøjet og de kan få et glimts af hvid hud i bikini! Flere har endda kameraet parat.

Colva mindede allermest om et stort paparazzi helvede. Ingen steder kan vi være i fred. Efter utallige No photo please, siger de med gråd i stemmen but you are a foreinger!. NOOOOOOOO.

Vi har også forlængst gennemskuet de kvinder der kommer hen og vil tage billeder af os. I baggrunden står hendes mand med et smørret grin. Ordet Nej eksisterer heller ikke i den indiske ordbog, så de skød løs, selv når vi sad og nød vores aftensmad.

Ha vil lige fortælle om en anden sjov episode. Da vi ankom til Colva, ville vi have noget morgenmad inden jagten på et hotel. Jeg spørger tjeneren, om han ved, hvor vi kan finde a cheap hotel. Han kigger undrende på mig og siger ganske alvorligt can you speak english please? Vi skreg af grin. Hinglish er meget speciel. Selv nogle gange når man gå ind i en kiosk, og sig et enkelt ord som: Water (vand), så aner de ikke, hvad man snakker om. Efter 317 forskellige utalelser af ordet Water, så begynder det at dimre. Aha you want wjjaaaathhheeerrrr. Nogle gange så hjælper det at tale som om, man har en varm kartoffel i munden.

Nå men vi fik alså nok at Colva og tog til Calgute. Her skulle det nemlig være lidt mere turistet. Ja tak igen glemte vi lige at tænke på, at der altså også findes indiske turister. NEMLIG de ualmindelig røv irriterende fnatmider til unge mænd/drenge. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg når jeg forlader mit hotelværelse har mandeøjne på mig hele tiden. Lige nu er der bl.a en inder der har brugt 20 minutter af sit liv på at konstant iagttage mig skrive dansk. Meget interessant.

På Calgute strand ser det dog lidt mere forladeligt ud. Vi ser, at der er mange mennesker i højre side, men i venstre side af stranden er der nogle strandstole med parasoller. Der er ingen indermænd omkring, og vi tænker at det nok er for dyrt eller forbeholdt hvide, så vi tager chancen. Ha men ak nej - vi nå lige at slå røven i sædet, før al mandlige strandaktiviteter i hele Calgute absolut skal foregå lige ud for vores stole. Nogle går forbi 17 gange med åben mund og polypper, andre er ikke så generte de stiller sig bare op og glor uden at trække en mine.

Det kan ikke beskrives hvordan de indiske mænd glor. Til alle dem der ønsker det, kan jeg når jeg kommer hjem, lave et kursus hvor jeg viser 55 måder hvorpå der kan gloes ubehageligt. Vi når aldrig at smide en klud og efter 3 timer, er jeg så rasende, at vi forlader stranden FOREVER! Vi går op og får en cola, og Mariann bliver pludselig dårlig og skal ligge ned. Ved siden af os sidder 2 nydelig indere som virkede ret vel(ud)dannet. Men næ nej istedet for at hjælpe, har de travlt med at kigge op under Marianns nederdel.

Vi har prøvet at finde swimming pools. Hver gang vi finder en hvor der absolut ingen mennesker er, så tager det 10 min. før der er 30 unge indermænd omkring os. Vi mistænker receptionisterne for at ringe til deres venner. I går var jeg helt opslugt at min bog, da Simone siger til mig, at nu vil hun alså gerne hjem, da hun ikke kan holde det ud længere. Jeg får et helt chok, da jeg lægger bogen, og ser at vi har besøg af hele 32 unge mænd der kun stirrer på os. Når vi går på gaden bliver vi hele tiden mødt af tilråb og platte scorebemærkninger. En var da så morsom at synge en sang som kun bestod af 4 ord - I wanna fuck you! I går under aftensmaden stoppede en bil ud foran vores bord og de huede af os. Jeg kiggede ned, men jeg havde alså husket at tage både trøje OG BH på!

Jeg har lyst til at skrige HELE tiden. I Indien dominerer mændene og det er helt og holdent dem der bestemmer ALT! Og der er ingen der beundrere dem selv ligeså meget som indermændene selv. Hankøn er noget specielt.

Tænk at det er ganske almindeligt at kvinderne/pigerne opgiver alt når de bliver gift. De har intet at skulle have sagt! Der for er det også normalt at familien ikke bruger penge på at sende deres døtre i skole, for hvad skal de da bruge en uddannelse til! Og hvis de bliver gravide, så får de aborter hvis det viser sig at være en pige. For det kan være en dyr affære, for når hun skal gifte,s så skal brudens familie betale medgift! I hindu familier skal sønnen knuse sine forældrenes hjerneskal, ellers bliver de ikke befriet for deres reinkarnation. Ja sådan er der jo så meget!!!!

Min indre feminist gløder, og når jeg bliver stirret, gloet på og talt om i så stor en grad, har jeg lyst til at give dem fingeren, moone dem eller lave andre frastødende tegnsprogsserier. Men sådan fungerer det ikke her i Indien. Jeg ville slet ikke turde.

Desuden har jeg fornylig fundet ud af, at luderne i Indien ikke skiller sig ud. De går i det samme tøj som de normale inderkvinder. Den eneste måde mændene kan kende dem på er, at når de stirrer på dem, så stirrer de tilbage. Ja nu er jeg færdig med at sende dræber-blikke.

Så det bedste man kan gøre er at dukke nakke og kikke ned i jorden. Det er lige noget man skal vænne sig til som dansk kvinde.

Nå nu har jeg langt om længe vænnet mig til Goa. Goanerne er faktisk rigtig søde og MEGET gæstfrie. Som de siger, så er de unge indiske turister ikke vant til at se hvide piger. Og de har kun hørt nogle slemme historier om dem. I Indien bliver hvide turister anset som amoralsk og dårlige mennesker. Især i film bliver vi udstillet som det værste trash!
I går tog jeg en rickshaw hjem alene , da de to andre piger var i biffen. Jeg havde ikke rigtig lyst til 1 times bumlende bustur, 3 timers hindufilm og 1 times gyselig bustur tilbage. Nå men jeg opdager, da jeg kommer op på mit værelse, at min mobil er væk. Jeg er næsten sikker på at den er hoppet ud af min taske i rickshawen, da det bumlede ret meget. Jeg turde ikke gå ud i mørket, men 15 min senere, banker det på min dør, og chaufføren er kommet tilbage. Han er bange for, at jeg tror han har stjålent den, hvilket jeg ved med 110% sikkerhed, at han ikke har. Jeg giver ham 100 rp (ca. 17 ddk) og han kysser pengene og smiler som en sol.

I dag har vi lejet scootere og drønet rundt i det fantastiske indiske landskab. Føj hvor er her smukt, og nu kan jeg godt forstår hvorfor mange slår sig ned her. Hmm en skam vi skal hjem allerede i morgen aften. Og så dog...