Det var med lettelse, at vi satte os i toget mod Kochin som er berømt for sine kinesiske fiskernet. Folk her i Kelera er så søde og rare. I toget havde jeg tabt min lommekniv, og straks kom der en mand hen med den. Det var ikke sket i Bangalore. Jeg har sågar oplevet folk er kommet løbende efter os, fordi vi havde glemt vores vandflasker i deres butikker.

Kochin består af 3 øer som du skal sejle til i små færger, og det minder om den indiske version af Fanø. Det er så hyggeligt og man kan virkelig mærke, at de er vant til turister. Vi kan klæde os som vi vil, vi slipper for de mange stirrende blikke og sidst men ikke mindst - Så kan vi ryge hvor vi vil :)

Vi brugte tiden i Kochi til at slappe af efter vores traumatiske oplevelse i Thrissur, og overværede bl.a den berømte sydindiske dans/teater Kathakali. Og for første gang mødte vi også andre backpackere.

En aften faldt vi i snak med en fotograf fra New York som rejste rundt på sin motorcykel. Vi blev enige om at tage ind til en bar i den nærliggende by. Så Anna og jeg hoppede bagpå hans bike. Det var en fantastisk oplevelse, at køre i det indiske landskab. Wauv. Det havde lige regnet, og man kunne lugte alle de forskellige krydderier, da vi kørte igennem gaden hvor de udelukkende handlede med krydderier. Den nat var vi vist ret tæt på at forlade gruppen og tage med på hans motorcykel til Goa. Hvis der er nogen hjemme i Danmark der har ferie og en motorcykel, så gir en jeg kop chai her i Indien.

Vi blev et par dage i Kochi, men p.g.a. varmen (37 grader og en luftfugtighed på 88) havde vi vist kun et sted i hovedet og det var Varkala Beach. Men vi havde lige et stop inden.