Hej Alle

Søndag morgen startede Dagmar (Schweiz), Barbara (Schweiz), Sidsel (DK) og jeg på vores tur til Byllakuppe, som er et tibetansk munke exil.

4 timer med tog til Mysore. Det var virkelig en fantastik togtur, hvor vi så Indiens smukke natur, såsom rismarker, palmeplantager og de farvestrålende kvinder der vaskede ved floderne. I Mysore skulle vi med bus mod Byllakuppe. Jeg ville ønske, jeg havde et videokamera på den bustur. For vi må virkelig have set sjove ud i hovederne. Efter 5 minutters kørsel var vores øjne så store som tekopper. Den chauffør var bindegal. Bussen var fra før krigen, og den fik bare for fulde pedal. Vi skød på, at vi var oppe og runde de 130 km/t., når det gik ned af bakke. Det var bare med at holde på hat og briller, for der var flere gange vi lettede fra sædet. Chaufføren dyttede ca. hver 5. minut for at gøre mindre transportmidler opmærksom på, at nu var det bare med at komme af banen.
Værst var det dog at manden skulle overhale alt, hvad der kunne overhales. Og så var det ellers i bund med hornet for at signalerer at han ikke veg for de modkørende. Jeg vil aldrig glemme det sekundt, hvor der lød et Ohhh my god igennem hele bussen. Vi var 2 micro my fra at køre frontalt ind i en anden bus. På et tidspunkt snittede vi også en anden bus med bagenden. Pyha heldigvis var det var ikke den dag, vi skulle reinkarineres til myg eller andre skadedyr. Grunden til indernes buskørsel er nemlig, at de tror på reinkarnation, og mener at deres dødsdag er fastlagt!!! Desuden tjener buschauførrene ekstra penge jo hurtigere de kommer frem! Jeg har bestemt ikke nerver til den slags.

Langt om længe ankom vi til Byllakuppe. Det var bare så dejligt og fredeligt. Ingen larm og ingen stirrende mænd. Der bor 18.000 tibetanere, hvor 10.000 er munke. Det var virkelig en speciel oplevelse, da vi faktisk var de eneste turister, og her gik vi rundt mellem alle munkene. Hvor end man gik, og når man skulle sove og vågnede op, så kunne man høre munkene messe. Byllakuppe består også af 5 camps/byer, hvor hver camp har sit tempel. Vi så bl.a. det gyldne tempel som var virkeligt smukt. Med kæmpe guld staturer og fugle flyvende inde i templet. Det var også her Dali Lama har sin stol, når han er i paladset. Tibetanerne er bare nogle skønne og smukke mennesker. Om aftenen overværende vi munkene, hvor de sad på en kæmpe plads og holde bøn, herefter gik de ud i grupper hvor de diskuterede filosofi med STORE armbevægelser. Virkeligt fascinerende.

Da vi skulle i seng var der bare kakkelakker overalt. Vi bestemte os for at gå i seng, for kakkelakker bliver jo på gulvet!! Ak jeg skulle lige til at smide mig, og så kravlede der den største og fedeste karkelak hen over min seng. Så kl. ca. midnat måtte vi finde et nyt hotel, for der var ingen der kunne lukke et øje på det levende hotelværelse.

Næste dag tog vi til en anden tibetansk by, hvor der kom en betydningsfuld munk. Det var også en stor oplevelse, da vi så tibetanernes danse og sange. Og selvom vi igen var de eneste turister, så gloede de slet ikke på os. Dejligt. Da det var slut skulle vi skynde os til Mysore, da busserne ikke kører sent om aftenen. Vi fandt den sidste bus, og der var så mange mennesker indeni, at jeg aldrig troede vi skulle komme ind. Men det kom vi, og det lykkedes også en klam indermand at snige sig ind imellem mig og de andre piger. Vi stod som sild i en tønde. Manden havde stor fornøjelse af at stå og gnide sig op af mit frontparti. Jeg prøvede at dreje mig, men han fulgte bare med. Da han begyndte at lave nogle sjove bevægelser med sit underliv, fik jeg nok og kæmpede mig hen til de andre. Her stod vi i 40 min indisk tid som svarer til 1 timer og 20 min i dansk tid :)

Vi tog en overnatning i Mysore, da det var blevet for sent. Næste morgen tog vi toget tilbage til Bangalore. Her kom min tålmodighed virkelig på prøve, for vi fik 4 sidekammerater hvilket bestod at indiske mænd som ikke kunne engelsk. Puha hvor de stirrede. De andre beroligede mig med at de ville miste interessen efter 1 time, men næ nej. De stirrede uafbrudt i 4 stive timer. Føj det var virkelig ubehageligt. Hver kropsdel blev nøje studeret og diskuteret... Jeg var virkelig glad, da vi ankom på Bangalore stadion.

Der er lige kommet 2 nye danske piger på gæsthuset. Og der er sket en masse ændringer i ICYE Indien. Så for 2 timer siden fik vi besked på at pakke til at tage væk i 4 dage. Så nu skal vi alle 5 kortidsvolontører have vores introduktionsdage. Juhuu det ser ud til, at der endelig sker noget med iCYE Indien nu...

Den 4. april tager vi 11 volontører til Tamil Nadu i en uge, hvilket er det område der blev mest berørt af Tsunamien. Der trænger stadig til at blive ryddet op, og de siger børnene virkelig har brug for at lege. Der har været en dansk fyr nede og starte campen op. Han sagde at forældre kom og takkede ham for deres børn endelig kunne sove om natten, fordi de havde leget. Børnene er stadig meget bange for bølgen skal komme igen. Så det bliver spændende, men også hårdt. Men det kan absolut ikke være værre end børnehjemmet...

Ha det godt alle. Jeg vil hjem og pakke til vores introduktionsdage :)