Så kommer der lige en update her fra Phenom Penh City.

Langt om længe fik jeg endelig fat i manageren Juana på det børnehjem, der skulle ligge tæt på mit gæsthus. Så i tirsdags startede jeg på The Nutrition Center som er et af Cambodias ældste børnehjem. Børnehjemmet er statsejet og der er også en italiensk NGO (CIAI) der styrer dele af børnehjemmet, og det er dem jeg arbejder for.

På børnehjemmet er der ca. 100 børn og ud af dem har 80% alvorlige handicaps og 20% har AIDS/HIV.

Jeg startede med en rundvisning, og jeg var noget benovet over stedet faciliteter og deres mange lokale ansatte. Herefter kom jeg ind til en lille samtale, og da jeg fortalte, at jeg før havde arbejdet for Mother Theresa i Indien, fik hun julelys i øjnene, og mente at jeg var kvinde for at arbejde med de børn der har Cebral Palsy (spastiske lammelser).

Det er hårdt arbejde - især når man ingen uddannelse har eller viden har om sygdommen. Børnene kan overhovedet intet selv - de stakler ligger bare helt forkrampede... Den første dag var jeg igen vildt benovet over hvor meget de gjorde for disse børn i forhold til M.T. i Indien. De fik dagligt massage (troede jeg) og der blev arbejdet med deres kroppe. Men det viser sig, at det er kun, når manageren viser sig, at de ansatte vågner op.

Uha jeg bliver så rasende, når jeg ser de ansatte slæbe rundt med børnene som om de var en sæk kartofler. Allerværst er det når de skal mades. Her bliver de lige som på Mother Theresa stopfoderet, så de er lige ved at blive kvalt. Holde for næsen teknikken bliver også brugt i Cambodja. Jeg har også undret mig over, hvorfor de også her nogle gange overdænger nogle af børnene med puder over maven og hoved. I går fandt jeg ud af, at det er så der kan stå en sutteflaske, så de slipper for at sidde med barnet. Jow jow... men heldigvis kan de ikke engelsk og jeg kan ikke cambodisk.

Der er også en engelsk pige der er uddannet fysio terapeut som kommer 1 time hver dag. Hun har arbejdet der før og har gjort rigtig meget for børnene. Hun har lavet beskrivende plancher og fået doneret en hel del hjælpemidler fra England. Desværre rejser hun også snart hjem!

Min dag forløber således:

Kl. 8.00 starter jeg på børnehjemmet med at bade palsy børnene og gøre dem i stand herefter massage og aktivering...

Kl. 11.45 er det tid til pause som indeholder middagsmad og en lille lur :)

Kl. 14.00 er jeg tilbage på børnehjemmet og hjælper med at made børnene. Herefter går jeg ned på legepladsen og leger med de normale børn. Det er rigtig sjovt og der er bare rigtig mange smukke charmetrolde iblandt!

Jeg har endnu ikke mødt nogle nye rejsefæller, men det gør nu heller ikke så meget. Jeg bliver underholdt af alle cambodianerne der bor og arbejder omkring mit gæsthus. I går var ude og spise indisk (mums) med de andre volontører fra børnehjemmet. Det var rigtig hyggeligt og rart da mine samtaler med cambodierne ikke har været specielt dybe p.g.a. sprogbarrieren.

Puha hvor tiden da bare flyver afsted. Jeg har forlængst mistet alt hvad der hedder tidsbegreb. Pludselig en dag finder man ud af det allerede er fredag, og jeg sørme har glemt alt om at få lavet mit vietnam visa, så jeg kan komme videre til Saigon om lørdagen.

Men måske var det lidt med vilje, for jeg har absolut ikke lyst til at forlade Pehnom Penh. En eller anden dag i starten af denne uge løb jeg ind i en skotte, der inviterede mig på en øl på hans gæsthus. Her mødte jeg en masse nye mennesker, bl.a. en fyr jeg mødte på Bottle Beach i Thailand. De er alle rigtig søde, og vi har været ude og spise, set puppet shows og selvfølgeligt holdt en masse fester. Mange af dem har rejst meget og har valgt at holde en pause her, og tjene lidt penge ved at arbejde som engelsk lærere, så de kender alle de gode restauranter og fester!

Fredag skulle også være min sidste dag på børnehjemmet. Men om formiddagen fik vi besøg af en klovnegruppe, som rejser rundt i krigszoner og ulande for at sprede glæde. Det var dejligt, at se de mange smil, men også lidt hårdt arbejde at holde styr på alle børnene. I min middags pause tog jeg ud for at købe snoller til alle børnene. Og da jeg kom tilbage spurgte nogle af de andre volontørere om jeg ikke ville hjælpe dem, da de skulle ud og svømme med nogle af de større handicappede børn. Det var rigtig hyggeligt og børnene morede sig gevaldigt. Da vi kom tilbage til børnehjemmet, var klokken mange og mine unger sov, så jeg fik slet ikke sagt farvel til dem. Så jeg tager hen og besøger dem i morgen og mon ikke også tirsdag.

I dag har jeg nemlig taget mig sammen og har få bestilt både visa og tur til Vietnam. Jeg har nemlig valgt at forkæle mig selv med en 3 dage tur ned igennem Mekong Delta floden. Med afgang onsdag morgen.

Ihha jeg vil ikke tilbage til Danmark. Jeg ville ønske, at jeg i sin tid kun havde købt en one way ticket. Og jeg har da også haft mange overvejelser, om jeg bare skulle skippe min billet hjem i December. Men det ville være dumt. Billetten er betalt og det bliver da også rart at komme hjem og holde jul med venner og familie.