Sidste dag i Pushkar gavos indtryk af køer, hunde, aber, duer, som alle blev rigeligt fodret af folk, somhavde været på besøg i et af de mange templer, der var i byen.

Mandag:

Vi kørte i en overfyldtbus op fra dalen ad snoede smalle veje og mange hårnålesving, så man varkonstant på vagt. Ingen af inderne så ud til at nervøse over situationen, såjeg prøvede at slappe af og blot nyde udsigten. Benny er mere hårdkogt, så hanvar overhovedet ikke anfægtet af situationen.

Men sikkert kom vi fremtil Ajmer, somvar en helt anden slags by med megen trafik og en masse støj, og vi spistefrokost i en restaurant nær stationen.

Vores hotel i Pushkar varejet af regeringen, og vi havde været meget tilfredse med vores ophold der, såda vores hotelvært næsten forlangte at bestille et værelse i Udaipur på etandet af regeringens hoteller, tænkte vi, at det sandsynligvis var lige så godt,så det accepterede vi.

Men da vi ankom tilhotellet, var standarden helt, helt anderledes, og om natten blev vi vækket afhøje fuldemandsråben næsten under vores vindue, og vandhanen dryppede konstant,og der var ikke særligt rent. så vi besluttede snarest at finde et andet hotel,og vi ville desuden også hellere ned til den gamle bydel, så næste dag gik vipå "hoteljagt" og ville gerne indlogere os på et hotel ned til søen (demvar der masser af). Vi fandt et supersted "Kankarwa Haveli", ogonsdag flyttede vi indpå et fantastisk værelse med udsigt direkte til søen under os. Vi havde iPushkar boet på et forhenværende Maharaja-palads med almindelige hotelværelser.Men her boede vi i et værelse, som var en Maharaja og hans 1. haremsdameværdigt, og vi nød den skønne luksus i de dage, vi var der.

Om eftermiddagen besøgtevi City Palace, som er et imponerendebygningsværk, som er bygget i granit og marmor. Paladset rager op overhustagene og er bygget i flere omgange. Hver fyrste tilføjede sin del, og vi var videndetil fantastiske udsmykninger, såsom tårne, karnapper og udskæringer i sten samten masse smukke mosaikarbejder, som specielt afbildede påfugle.

Fra en kaj neden forpaladset var det muligt at booke en sejltur rundt i søen med et stop på øen JagMandir. Jag Mandir var øen, hvor Bond, James Bond, i 1982 indspillede filmen "Octopussy",og det var et utroligt fornemt sted, hvor en kop kaffe eller en øl kostede enmindre formue, så vi nøjedes med at nyde omgivelserne og udsigten, inden visejlede hjem igen.

Om aftenen overværede vi en utrolig danseforestilling ien museumsgård. Det var heldigvis ikke det sædvanlige "Bollywood-dans",men en anden form for dans, som afspejlede, at folk her i Rajasthan, mere ellermindre, er et krigerfolk (næsten alle er ikke glade for Pakistan).

Kostumerne var heltutrolige, og det var en stor oplevelse at sidde i den mørke museumsgård medprojektørerne rettet mod de farvestrålende klædte dansere ude midt imuseumsgården med tilskuere rundt om sig. Vi overværede en traditionel dans meden kvinde, som bar ni baljer oven på hovedet og endvidere dansede på glasskår.

Torsdag gik vi rundt ibyen og spadserede over en gangbro, som var fyldt med køer. På den anden sideaf søen, som virkede noget roligere, end "vores", satte vi os ind på en restaurant ogsad på siddepuder og drak te (igen med udsigt helt ud til søen) og nød livet. Bageftergik vi hen til en restaurant, som lå direkte overfor vores hotel, men på denanden side af søen. I vores tid her i Rajasthan har vi ikke været udsat forsærlig mange tiggere. Næsten alle mennesker er utroligt venlige og hjælpsomme, ogbørnene vil gerne i kontakt med os og siger "Hello".

Men på tilbagevejen gik vigennem kvarterer, hvor der næsten kun var indere, og vi stødte ind i en flokdrenge på ca. 10 år, som var ret ubehagelige overfor mig, fordi jeg ikke villegive dem hånden, og de begyndte at skubbe til mig og stoppede først, da jegråbte ad dem. Jeg kunne se på deres øjne, at de var nogle frækkerter, så vi gikderfor tilbage, over broen, til vores "egen" side af søen.

Den 2. september er detKrishna's (og Benjamins) fødselsdag, så det skulle jo fejres. Ved det størstetempel i den gamle by skulle der afholdes en stor fest, hvor alle var velkomne,og festen startede kl. 16 og ville vare ca. 4 timer.

Vi besluttede at gå op påen af de utallige tagterrasser i nærheden, hvor vi kunne sidde i førsteparkettil en forestilling, som vi ikke kendte indholdet af. Vi måtte ekstraordinærtbetale entré for at komme op på tagterrassen, men vi kom så også til at siddepå første række.

Lidt over kl. 16 begyndteforestillingen med et par mænd, som sang. De sang selvfølgelig på indisk, menrytmen var ret anderledes, end hvad vi havde forventet. Dette var mere rytmiskmusik, som passede til vores ører. Det skulle være et par kendisser, som sang, ogman kunne se, at folk kendte mange af numrene. Men de sang en god times tid, ogmin tålmodighed blev absolut sat på en svær prøve. Der var også kun spredteklapsalver efter numrene. Derefter var der optræden af lokale "kunstnere".Små piger på 6-7 år dansede enkeltvis i farvestrålende kostumer, og også hervar der kun spredte klapsalver. Mere populært blev det, da det var drengenestur, da de allesammen dansede breakdance, og man kunne se, at alle de ungedrenge, som stod rundt om scenen, havde armene i vejret i takt til musikken.

Forskellige dansenumreblev til sidst afløst af aftenens højdepunkt (i bogstaveligste forstand). Dervar i ca. 7½ meters højde ophængt en lille kurv i nogle snore, som grupper afunge drenge skulle forsøge at nå ved at stille sig ovenpå hinandens skuldre,  så de dannede et mennesketårn, så den øverstetil sidst kunne nå kurven og vinde aftenens konkurrence.

Mange grupper forsøgteforgæves, og de væltede ned oveni hinanden, og det så meget drabeligt ud, menvi tror alle slap nogenlunde uskadte (heldigvis).

Endelig, efter ca. 1½ timelykkedes det en flok unge fyre i 5 "menneskeetager" at få fat påkurven (som indeholdt vand), og et enormt jubelbrøl brød løs, og de varaftenens helte og fik æren og et billede i præmie!!!!! (Jeg håber næsten at defik mere for deres indsats).

Bagefter var det muligtfor os at komme tilbage til vores hotel. Det havde ellers været totalt umuligt,da gaderne var propfyldte med tilskuere (der var i hundredevis og blev tildeltstokkeslag fra politiet, hvis der var optræk til at folk pressede for meget på.Vi kunne oppe fra vores pladser se, at det så helt faretruende ud flere gange. Vikunne se menneskemængden bølge frem og tilbage flere gange, og det så megetdrabeligt ud, så politiet tvang dem til at sætte sig ned.  

Selv om festen havde væretlænge om at komme i gang (set fra vores synspunkt), sluttede den festligt, ogvi kunne se, at alle var utroligt glade, og især de unge mænd var virkelig ifeststemning.

Da vi var kommet i seng påvores hotel, kunne vi høre afslutningen af en anden fest ovre på den anden sideaf søen. Nogle enorme kanonslag, som absolut ville være forbudt i Danmark, afsluttedeKrishna's og Benjamins fødselsdag.