Sidste dag i Udaipur -Melissa beretter

Fredag, som var sidste dagi Udaipur, ville vi en tur op på et bakkedrag("Solnedgangsterrassen"), som lå ca. 140 meter over byen, og som mankunne komme op på via en tovbane (de barske kunne også gå!)

Da vi med autorickshaw komtil tovbanen, var der fyldt med masser af mennesker, så det var åbenbart ettilløbsstykke, vi havde fundet. Benny og jeg, og så et ungt østrigsk par, varde enesta af de besøgende, som var vesterlændinge. Ellers var alle indere, somvar på udflugt. Det var en fantastisk tur op ad bjerget, og vi sad og snakkedeom, at hvis man faldt ned her, så var det kaput. Jeg fortalte om, at jeg havdeoplevet en lignende tur i Spanien for mange år siden, men i torden og lynvejr.Det var ikke særligt morsomt!

Der var selvfølgelig etlille tempel på toppen, hvor de fleste indere gik hen, men alle steder var derden skønneste udsigt over Udaipur, og man kunne herfra se, hvor stor byenegentlig var.

Resten af dagen brugte vitil at spadsere lidt rundt, og da vi skulle tidligt op om morgenen, var dettidligt i seng.

På vej til Bundi viaChittorgahr - Melissa beretter

Lørdag morgen blev viafhentet ved vores skønne hotel, med den pragtfulde udsigt over søen, af enrickshawfører, som Benny havde lavet en aftale med aftenen før, for at kunnekomme med vores tog kl. 6.15 om morgenen. Det var en relativt kort tur, hvor viskulle skifte til andet tog i Chittorgahr, som er en gammel fortby.

Vi ankom kl. 8.30, ogudenfor stationen står der snesevis af autorickshaws, som hellere end gerne vil"have fingre" i passagererne fra toget.

Da vores tog mod Bundiførst kørte kl. 15, havde vi en del timer til rådighed, og vi lavede en aftalemed en autorickshawfører om en guidet tur op til fortet, som lå på et klippeplateauca. 180 over byen, som man synes, kan være svært at indtage. 

For at komme op tilfortet, skal man, via en masse hårnålesving og gennem 7 byporte, køre ca. 1,5km, og når man kom op på bakkedraget, havde man en fantastisk udsigt over byen.Fortet er omgivet af en 5 km lang bymur, som var 1 km bred, altså 12 km bymur!

Det var et fantastiskbygningsværk at beskue, og vores rickshawfører fortalte om de forskelligebygningsværker, vi så, og vi kunne skue ned over slagmarken, hvor mange kampemellem hinduer og muslimer var foregået.

Muslimerne havde itidernes morgen ødelagt masser af bygningsværkerne og nedkæmpet hinduerne. Deville derfor overtage hindu-kvinderne, men for at undgå dette, begikhindu-kvinderne kollektivt selvmord. Dette skete 3 gange, og det synes jegvirker stærkt.

På området findes desuden2 meget smukke tårne: "Sejrens tårn" (bygget i 1440) på 9 etager, somvar blevet bygget som tegn på, at hinduerne havde vundet et slag overmuslimerne og "Berømmelsens Tårn" på 6 etager som monument for en afde store herskere, begge to fantastiske bygningsværker, som man (hvis man havdelyst) kunne bestige indvendigt ad smalle, mørke trappegange. 

Selvfølgelig var der ogsåen del templer, og til et af dem valfarter mange pilgrimme..

Vi tilbragte nogle timerpå fortet, og vores rickshawfører satte os af, nær stationen, ved enrestaurant, hvor vi spiste frokost, inden vi gik til stationen for at hentevores kufferter, som vi havde deponeret dér.

Kl. 15. kørte vi en 3½times togtur og sod af ved en meget lille station i Bundi, hvor vi medautorickshaw kørte de 5 km ind til den lille by. Det var anden gang denne dag,vi kørte med autorickshaw, hvor det absolut ikke havde været nogen nydelse.Hele vejen ind til Bundi By var simpelthen så hullet, at vi måtte holde osfast, jeg med begge hænder. Desuden ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havdetaget sports-bh på (som var blevet anbefalet ved kamelridt). Her havde detabsolut mere været nødvendigt erfarede jeg og priste mig samtidig lykkelig for,at jeg ikke er mere barmfager, end jeg er. He he. Vi havde, på forhånd,reserveret hotelværelse i "Kasera Paradise", og det viste sigvirkeligt at være et himmelsk hotel, hvor vi blev budt velkommen af et par meget smilende kvinder, og et ligeså himmelsk hotelværelse. Det varet ca. 400 år gammelt hus, som var blevet restaureret og viste huset, som detoprindeligt havde set ud. SIMPELTHEN FANTASTISK! Aldrig har vi boet sådan etsted før! Der var i midten af huset en Haveli, som der er de fleste steder iRajasthan, og på 4 etager var der placeret hotelværelser. Hele huset virkedesom et museum, og på vores værelse var der fantastiske stensøjler og udskåredestenelefanter i hjørnerne. Der var ikke særligt lyst, men vi skulle jo også kunsove og bade der. Vinduerne var alle med blyindfattede vinduer med farvet glas,og der var små nicher indhugget i væggene, hvori der var malet smukke indiskekvinder i farvestrålende sarier, og udenom var der malet farvestrålendeblomsterdekorationer.

Selv badeværelsset, somselvfølgelig var i marmor, havde de samme smukt dekorerede nicher, hvor man kunneplacere sine toiletting.

Også sengen var et studiumværd. En smuk træseng, hvor der ved hovedgærdet og forenden var isat små maledeglasportrætter af mænd og kvinder, hvoraf kvinderne var i overtal!

Det lyder vildt dyrt, menvi betalte faktisk blot ca. 130 kr. pr. nat, og vi sov fantastisk den førstenat (vi havde jo været oppe kl. 4.30 om morgenen).

Dette afsnit er fortalt af Benny:

Bundi er en lille by medca. 40.000 indbyggere, det er for os turister en læn tilbage by med næsten allehoteller samlet for foden af en bjergkam hvor det gamle palads er bygget opad.Som så mange andre steder er alle hoteller indrettet medtagterrasserestauranter, dog har man her mange steder måttet bygge en aflukketoverbygning i bambus pga. de hundrede af aber som lever paa bjergskråningen ogisær i paladsets gabende tomme lokalitet. På vores tur op til dette var vinærmest omringet og da der i vores rejsebog var beskrevet at aberne godt kunnevære agresive havde Melissa bevæbnet sig med sin paraply. Vagterne havde alle 2meter lange trækæppe som aberne udviste stor respekt for.

Efter vores rundtur ipaladsets gemakker af smukt udsmykkede rum med malerier som alle fortaltehistorier om heroiske kampe med guder og muslimer, kom vi ud i en stor gårdhavesom var indrettet på 4 sal med et smukt og kvadratisk 4 x 4 meter bassin, hvorhver side havde en udhængende lille smukt udskåret marmor balkon. Her var havenog badebassinet for harems kvinderne. her kunne ingen fra byen se dem men denliderlige maharaj kunne vælge hvilken af de 4 små bassinkant balkoner, ogherfra sidde og se haremskvinderne bade. Mange af væg malerierne forestilledeGuden Krisna siddende oppe i et træ og belure de nøgne kvinder bade, for atforlænge sit skønne syn havde han taget kvindernes sarier og hængt dem op itræet, så egentlig fulgte den liderlige Maharaj vel bare sin guds fodspor, når han nød at se kvinderne bade.

Dette palads erimponerende men trist at se at det stille forfalder. Vi blev fortalt at en righotelkæde "Oberoi" for nogle år siden næsten havde købt heleherligheden for en slik af den nulevende efterkommer af den gamle Maharaj.Handlen blev dog aflyst af famillien som nu tjener lidt penge på at leje noglebygninger ud og ellers den entre som bliver betalt af besøgende turister. Inderebetaler 10 rupee og udlændinge skal slippe med 100 rupee. Denne forskelsbehandling gælder stort set alle steder hvor der bedes om entre betaling.

Vejen op til templetsnoede sig stejlt op, den var brobelagt med natursten, så man skulle virkeligse efter hvor man satte foden. Aberne kom os i møde adræt springende ned afafløbsrør og langs murene. De er idag paladset eneste beboere efter kl 19 nårentre vagterne går hjem. De befinder sig godt tilpads i det omtalte bassinghvor tidligere haremskvinderne havde badet.

På vej tilbage gik viind til et lille gæstehus som var blevet indrettet i de gamle elefant staldeneden for en 4 etagers høj paladsmur. Her var en ganske  stor åben plads som nu var lidt af en have,men tidligere var paladsets "transport og leverings elevator" Detfungerede ved at et reb eller en kæde gennem trisser trak varene op ved hjælpaf at elefanterne gik frem og tilbage på pladsen. På denne måde havde man ogsåtidligere kunnet bygge med meget store udskårne sten der minder lidt om stenstørelser kendt fra pyramide byggeri.

Vi er over alt blevetmødt af venlige mennesker på denne rejse og vores mistro til at nogen eventueltville snyde os er rent faktisk gjort til skamme. Men her i denne lille by ervenligheden mere udpræget og vi har kun ganske lidt oplevet at man vil lokke osind i deres butik eller børn som tigger, det er befriende og dermed ogsåafslappende så vi nyder lidt det at stå af ræset. her i vores eventyragtigelille hotel, hvor vi pt. er de eneste gæster.
 Melissa: Vi bliver endnu et par dage i Bundi og har koebt togbilletter fra Kota til Munbai. Vi Tager foert bussen her fra Bundi paa onsdag og siden toget (en mere end 14 timers lang togtur mod Mumbai, hvor vi er 1 1/2 dag, inden vi tager flyet, natten til loerdag, mod DK.

Vi slapper af et par dage og er ikke sikker paa, at der kommer flere beretninger denne gang, for IT-forbindelsen her er elendig, og telefonforbindelsen er on and off.

Tak til alle, der har gidet laese om vores oplevelser paa en for os helt anderledes, men ikke mindst lige saa spaendende, indiensrejse, hvor vi har moedt et fantastisk imoedekommende og meget farverigt folk. Rajasthan er simpelthen fantastisk.

Mange hilsner til jer alle fra Melissa og Benny