Så for pokker.. endelig kom jeg hjem. den sidste uge har jeg faktisk glædet mig lidt til at komme hjem -trods vejret! *brr* men men.. sidste tid dernede var nu skøn. om onsdagen kom efterligningen af Kim Larsen jo..."lune Carlsen" :o) Han var jo super god.. og dagen efter var der ikke mange der havde stemme tilbage.
torsdag gik med at gøre klar til udflugtseksamen, som jeg skulle op til kl.15, og det gik rigtig godt.. selvom jeg utroligt nok var pisse nervøs - selvom det var den sidste og man havde været så meget igennem. men først 3 min. udflugtseksamen ude i byen, hvor jeg fortalte om Eifeltårnet og derefter 10min.s udflugtseksamen i bussen, hvor jeg SKULLE fortælle om Prag, men det blev faktisk utrolig godt, hvis jeg selv skal sige det.. og det skal jeg jo. fik et 4 tal mere..
og så var der jo lørdag, hvor vi skulle på udflugt til Andorra, nogle af os skulle Riverrafte først.. (THANK YOU GOD!!!) det var så mega fed en tur. vi tog afsted før fanden fik sko på for det var en ret lang tur. men vi kom derud og fik 4 ture på OL-banen fra 1992. det var SÅ vildt.. noget af det fedeste ever. og derefter 3timers tid i Andorra (den toldfrie zone). lækker dag.. lige indtil kl.21, hvor vi ankom til hotellet og æv. der så vi at vores eksamen i salg og service dagen efter var blevet rykket til kl.9 i stedet for 14.45.. piv! så vi fik en travl og hård aften, men klarede det til et vidunderligt 5-tal (alle 3 i gruppen). og så havde vi fri resten af dagen og den skulle bare nydes.. så det blev fejret med nachos og hygge i solen og derefter læste vi flittigt til skr. eksamen -den sidste!!! wuhuu... her fik jeg et 4-tal mere, hvilket var rigtig lækkert... synes at den var vildt svær i forhold til den første skriftlige. det omhandlede hele vores skoleforløb, så der var meget at huske. :o)
og så mandag var der fri fri fri indtil kl.15, så der var vi 3 piger, der sammen tog toget til Mataró -en anden by ½ time fra santa susanna - ud til et kæmpe indkøbscenter. og så med bus i et kvarter.. endelig fik vi lov til at opleve bare lidt af spanien på egen hånd.
kl.15 var der så der så diplomoverrækkelse på fineste manér med Cava og det hele. en dejlig afslutning på et skønt skoleophold. og for at slutte det helt af, var der kæmpe show (lidt scenen er din/gudskelov du kom/popstars-agtigt show), som virkelig satte prikken over i'et og gjorde det til den perfekte aften!
tirsdag kl.06.30 var vi så oppe at sige farvel til de første der skulle flyve hjem. gaaab.. tidligt.. vi væltede så i seng igen i en time og så skulle der pakkes og vi skulle ha' lidt morgenmad og derefter var det ud af værelserne. så endnu en dag hvor vi bare gik rundt i byen og nød solen mv. men så ville vi også gerne hjem, for nu var vi trætte, men ak. i lufthavnen sagde de 2 timers forsinkelse på flyet, men det blev i sidste ende til 3, så vi var i lufthavnen i 5 timer i alt. og så var der to der havde tjekket ind som ikke kom med på flyet og så skulle de lige finde deres bagage inden vi fløj. så vi var i Kastrup Lufthavn kl.02.00 onsdag morgen!
Ærgelig slutning på et fedt ophold, men det sker jo, og så har vi også prøvet det. :o)
Næste stop - min nye destination.. Skriver igen når Århus Charter har fortalt mig hvor jeg skal hen og hvornår.. :o)

Dansk |