Turen til Canada og USA i 2007
Turen går fra øst mod vest (så har man solen i ryggen langt op af dagen) Fly til Calgary og videre til Banff, til Jasper, til Kamloops, til Horseshoe Bay, til Vancouver Island (Ucluelet/Tofino/Victoria), en lille sviptur ind i USA og endelig med Vancouver som endestation.
Torsdag den 28. juni.
Vejret i Calgary: Overskyet, men tørt./ca.
Udrejsen fra Kastrup forløb helt planmæssigt og uden forsinkelser. Vi havde et ophold i London Heathrow på ca. 3½ time. Dejligt at have god tid. Undervejs fik vi et godt indtryk af British Airways, og den 28. juni kl. 17.45 lokal tid (01.45 DK tid) landede vi i Calgary. Eneste lille ting der er værd at nævne, var politimanden i paskontrollen. Han fik øje på min bjørneklo, som jeg bærer i en snor om halsen. Eftersom isbjørne er en truet dyreart, må man ikke forarbejde noget som helst af dyret her i landet, og han tilrådede mig kraftigt til at tage halssmykket af og ikke bære det overhovedet i Canada.
Som sagt så gjort. Efter således at være kommet igennem tolden uden skrammer, gik turen ned til Hertz der havde en næsten ny Huyndai Elantra stående klar til os. Bestilling og betaling var foretaget hjemmefra via www.mrjet.com. Vi havde forventet at skulle betale et oneway-fee. (et beløb som man skal betale såfremt man afleverer bilen på en anden adresse end hvor man afhentede den.) Den flinke Hertz mand kunne dog oplyse os om, at "vores" vogn egentlig hørte hjemme i Vancouver, hvorfor man ikke ville opkræve gebyret af os. En uventet besparelse på 200 dollars, hvilket jo faldt i særdeles god jord hos vestjyden.
Bilen fandt vi os hurtigt til rette med, og næste step var køreturen ud til Hotel Travellodge Calgary University, hvor vi havde reserveret plads via www.hotel.com. Hotellet så ikke ud af noget særligt set udefra, men vi blev glædelig overrasket over værelset, der var stort, rent, velholdt og veludstyret med bl.a. trådløs internetforbindelse. (105 CAD incl. skat.)
Efter en hård dags nat valgte vi hurtigt at krybe til køjs, og fik da også sovet noget, selvom kroppen ikke på nogen måde havde nået at indstille sig til den nye tid.
Fredag den 29. juni
Vejret: Meget blandet først på dagen, men bedre hen under aften./ca.18C.
Vi var meget tidligt oppe. Morgenmaden på hotellet var ikke værd at skrive hjem om, men sulten var nu heller ikke så stor. Ved 9 tiden tog vi med C-train ind til centrum af Calgary. Vi osede rundt i tre timer, og Lis fik bl.a. købt et sæt regntøj. Vi forventer, at vejret undervejs i ferien bliver meget blandet, så nu har vi garderet os. Byen bærer præg af, at Alberta er en rig provins (olie og landbrug).
Dette giver sig bl.a. udslag i et stort antal højhuse med firmanavne påhæftet, f.eks. Shell.
Vi spiste ikke frokost inde i byen, men købte to bægre med hver vores salatfavorit til senere indtagelse. Vi kørte med C-train tilbage til hotellet, og startede umiddelbart derefter vores køretur mod Banff. Vi stoppede undervejs og spiste vores medbragte frokost og fortsatte i en blanding af torden, lynild, regnbyger og solskin mod Banff, hvortil vi ankom ved 16:30 tiden. Vi fandt uden problemer frem til Woodside Cottage Bed & Breakfast, hvor vi skal overnatte to gange. (100 CAD pr. dag, inkl.skat)
Vi blev taget godt imod af Janis Hare og hendes mand, og fik et (skulle det vise sig) udmærket råd med hensyn til at finde et sted hvor vi kunne få en gang aftensmad til en rimelig pris. "Bumpers" hed stedet, hvor der var et godt tag-selv salatbord som supplement til en velstegt oksesteak. Vi valgte den mindste bøf vi kunne få, og blev alligevel godt mætte.
Vi spadserede de 20 minutter hjem igen og faldt ret hurtigt i søvn. (vi kæmper stadig med tidsforskellen)
Lørdag den 30. juni
Vejret: Flot solskinsvejr, dog med enkelte skyer./ca.
Janis havde en god solid gang morgenmad klar til os kl. 08:00. Vejret var blæsende men fint, så ved 9 tiden kørte vi ud til et sted hvorfra der udgik forskellige vandreruter. Vi valgte en to timers tur, der bragte os ud til Sundance Creek. Turen gik det meste af vejen på en asfalteret sti, så det var en god og nem starter.
Efterfølgende kørte vi hen og så vandfaldene ved Bow falls. Næste skridt skulle have været en tur med svævebane op til toppen af Sulphur mountain, men billetten kostede 25 dollars og dette syntes var var lige i overkanten, så vi droppede "flyveturen". Imens vi spiste vores frokost (nogle rigtig gode hjemmelavede veg. flutes fra "Safeway") lagde vi en slagplan for resten af dagen. Vi besluttede os for at køre de ca.
Det lykkedes os dog at kæmpe os igennem mængden at fotograferende japanere, og havde en rigtig god oplevelse. Jeg fik lokket Lis med ud på en vandretur i området, og denne gang noget mere strabadserende end om formiddagen, men det gik da, selvom vi begge var godt trætte på køreturen tilbage til Banff. Aftensmaden bestod af en tallerken suppe m. brød, og det rakte næsten lige til os.
Vi faldt atter i søvn rimelig tidligt på aftenen, men sov ikke særlig tungt, og vågnede som sædvanligt alt for tidligt.
Søndag den 01. juli. Canada Day (nationaldag)
Vejret: Flot solskinsvejr, dog med enkelte skyer./ca.
I dag gik turen mod Jasper. Efter at have spist et godt morgenmåltid hos Janis Hare, kørte vi hen for at tanke bilen op (ca. 5,- kr. /liter), og vi var ude af Banff ved 08:30 tiden.
Vi havde begge set meget frem til at skulle køre ad berømte Icefields Parkway: Kunne vejen mon leve op til sit ry som den smukkeste vejstrækning i verden? Vel: Nu har hverken Lis eller jeg set hele verden, men jeg tror det bliver meget svært for andre lande at matche eller overgå det som vi heldige nok til at opleve i dag: En hel dag, hvor hjernen blev bombarderet med det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Man sad med samme følelse i kroppen som da man første gang så Isfjorden i Jakobshavn: Når man én gang har oplevet det, går det op for én hvor meget man har mistet hvis IKKE man nåede at se det!
Vi prøvede mere eller mindre forgæves at fange sceneriet på et fotoapparat, men det er umuligt at fange den stemning man kommer i.
I tilgift til de flotte landskaber fik vi også opfyldt håbet om at se en bjørn i fri dressur. Starten er åbenbart næsten den samme hver gang: Én bilist får øje på noget interessant som f.eks. en bjørn, stopper op i vejsiden og hopper ud af bilen med et fotoapparat. Denne adfærd starter en kædereaktion og ender med noget der ligner trafikkaos efterhånden som forbipasserende biler, busser, o.s.v. stopper op for at få del i oplevelsen.
"Vores" bamse (en sortbjørn) gik og græssede fredeligt inde mellem nogle små træer og bevægede sig langsomt i vores retning. Vi fik taget en masse gode billeder på ca.
Vi kørte videre med små afstikkere undervejs til Peyto Lake, Atabascha Falls og div. andre naturskønne steder og ankom til Jasper ved 16 tiden, propfyldt med indtryk.
Her skulle vi bo på Blue Jay´s Bed and Breakfast, hos Mike og Janis Wells. De har nyindrettet en del af deres hus til udleje. Vi havde vores private indgang, bad/toilet, thekøkken og soveværelse med en rigtig god dobbeltseng. Prisen var 85 CAD pr. nat, (uden morgenmad) hvilket var meget rimelig.
Til aften spiste vi lammekoteletter på en græsk restaurant der hed "Something Else". God mad, store portioner og rimelig pris.
Ved 23 tiden var der festfyrværkeri i Jasper (og overalt i Canada) som afslutning på nationaldagen. Vi faldt dog i søvn forinden, og nåede ikke hen på festpladsen.
Mandag den 2. juli
Vejret: Overskyet fra morgenen, men opklaring til flot sommervejr, krydret med enkelte skyer./ca.
Vi gik i brædderne ved 21 tiden i aftes, og nåede ikke fyrværkeriet. Fik til gengæld en god nats søvn. Det lader til, at vi er ved at have indstillet det biologiske ur.
Vi gik ned i byen og spiste morgenmad hos Coco på Patricia Street. En lille cafe der er anbefalet i Lonely Planet. Derefter gik turen til en dagligvarebutik for at handle ind til de næste par dage. I butikken faldt vi i snak med et ældre dansk ægtepar som var på vej fra Vancouver til Calgary i motorhome. Vi fik lidt fiduser til den videre færd vestover mod Vancouver.
Efter at Lis havde lavet et par solide sandwich af de hjembragte varer, startede vi bilen og kørte ud på dagens udflugt til Maligne Lake. En tur på ca.
Fremme ved Maligne Lake, besluttede vi os for at gå en tur til Moose Lake: En fin og rimelig let spadseretur igennem en granskov. Efterfølgende spiste vi vores medbragte mad ved søbredden, med en udsigt som ikke fejlede noget.
Dagens køretur har atter givet os mulighed for at se forskellige dyr: Bjerggeder, hjorte, og som dagens højdepunkt: En stor brun grizzly bjørn. Sidstnævnte skabte total trafikkaos: Der sker åbenbart ét eller andet med folk når de får øje på en bjørn herovre: Bilen bliver bare smidt og forladt, og alle stormer ud i rabatten med et kamera. (jeg er ikke stort bedre selv, men sørger dog i det mindste for at køre ind til vejsiden, før jeg standser!!)
Vi var tilbage i vores dejlige B&B ved 17 tiden, og slappede af indtil aftenturen ned til hovedgaden, hvor vi spiste en god traditionel hamburger.
Vi gik tidlig til køjs: I morgen venter en meget lang køretur på
Tirsdag den 3. juli
Vejret: Gråvejr fra morgenen. /11C. Aften: Solskin/ca.
Vi var tidlig oppe for at gøre klar til afrejse fra Jasper. Vore værtsfolk var endnu ikke stået op, da vi listede ud af huset ved 08.30 tiden. De første
Senere drejede vi mod syd, og i løbet af de næste 5 timer kørte vi næsten konstant med cruise controllen indstillet på
Vi havde besluttet os for at overnatte på motel, og vi fandt hurtigt frem til et Travellodge Motel, hvor vi fik et godt værelse for 77 CAN, incl. morgenmad og seniorrabat. (man skal være fyldt 55).
Kamloops har ca. 82.000 indbyggere, og virker ved første øjekast temmelig kedelig. Byen vinder dog ved nærmere bekendtskab. Bl.a. er der en dejlig park beliggende langs med Thompson River, der gennemskærer byen. Vi besluttede os for at gå en tur i byen (efter en afmærket rute), men ruten viste sig at være meget længere end vi var klar over, så vi vendte om og var tilbage ved udgangspunktet efter næsten 3 timers gang i ca. 30 graders varme. Heldigvis havde vi besluttet os for stedet til at spise vores aftensmad, så vi gik målrettet hen til "Oriental Gardens" hvor vi delte et par kinesiske retter. Rigtig god mad, rigelige portioner, og en regning på 35 CAD incl. drikkelse, men plus drikkepenge. I danske håndører spiste vi for 100 kr. pr næse, hvilket må siges at være meget rimelig.
Ved 20.30 tiden vaklede vi ind på vort motelværelse, hvor Ole Lukøje ventede på os.
I morgen går turen videre ud mod vestkysten.
Onsdag den 4. juli
Vejret: Strålende solskin hele dagen. Op til ca.
Efter en noget varm nat (vi havde slukket for rummets air condition på grund af støjen) stod vi op og købte en gang morgenmad. Klokken 9 holdt vi parat ved et stort supermarked for at handle ind til dagens frokost: Græsk salat m. brød. Kl. 09:30 var vi ude af Kamloops og på vej vestpå mod Cache Creek, - en lille flække der ligger ved et vejkryds. Derfra kørte vi videre mod Lillooet og Pemberton ad Duffy Lake Road. En meget naturskøn strækning med store højdeforskelle og mange hårnålesving. Fra Pemberton gik ruten videre mod OL vintersportsbyen Whistler, hvor vi oprindeligt havde planlagt at overnatte. På grund af vejarbejde på Sea to Sky motorvejen fra Whistler og videre ud til Vancouver, besluttede vi os for at køre videre for ikke at komme i tidnød i morgen hvor vi har en færge der venter på os. Vi kørte derfor videre til næste by, Squamish, men her kunne vi ikke finde noget sted at bo. Enden af det hele blev, at vi fortsatte helt ud til Horseshoe Bay; havnebyen hvorfra vi i morgen skal sejle over til Vancouver Island. Vi var heldige med at finde et værelse i stedets eneste motel, og glade var vi efter en dagsmarch der havde varet 8 timer. Aftensmaden blev indtaget på en restaurant som ligger næsten nabo til motellet. Lis spiste chicken suvlaka og jeg fik friturestegt hellefisk med fritter.
Torsdag den 5. jul.
Vejret: Strålende solskin fra morgenen og det fortsatte hele dagen. 26 C i Horseshoe Bay og 20 C i Ucluelet.
Formiddagen blev brugt til afslapning, læsning, mv.
Vi skulle med færgen kl. 12:50. Overfarten tog ca. 1½ time, så henad kl.14:30 trillede vi land ved Departure Bay i Nanaimo på Vancouver Island.
Vi kørte straks videre mod Ucluelet på vestkysten af øen. Den første del af ruten, indtil Port Alberni, var vejen bred og velholdt, hvorimod de sidste
Vi havde oprindelig regnet med at bo her i to nætter, men vi blev så glade for lejligheden, at vi tog en ekstra nat med i købet. (Dette medfører til gengæld, at vi kun får én dag i Victoria (provinshovedstaden) på sydspidsen af øen. Vi er overbeviste om, at det vil vise sig at være et godt bytte, særligt fordi at vejret fortsat opfører sig eksemplarisk.)
Vi var jo sent fremme ved Ucluelet, så vi skyndte os at køre de
Efter at have spist vandrede vi gennem en gammel regnskov (MEGET flot og særpræget) ud til kysten for at se solen gå ned i Stillehavet. Jeg soppede rundt i brændingen. Lis nøjedes med at fotografere. Tilbage igennem regnskoven i tusmørket. Meget stemningsfuldt. Endnu en rigtig god dag var gået til ende.
Fredag den 6. juli
Vejret: Noget overskyet om formiddagen. Opklaring efter frokost. Ca. 15-
Efter en god nattesøvn vågnede vi med nye kræfter. Dagen er først og fremmest afsat til gåture i regnskoven og ved stranden. Først gik turen dog til nationalparkens info center for at købe billet til parken. Det koster ca. 7 dollars pr. næse pr. dag. Her købte vi også et antal postkort. Det er ved at være på tide at få dem sendt til Danmark. Den første "trail" bestod egentlig at to stier, hver af ca.1 km. længde. Atter en meget stor oplevelse, med ældgamle træer der er væltet og hvorpå nye træer rejser sig og gror videre. Bregner, skræpper og andre planter i overnaturlig størrelse. Efter denne runde kørte vi til Tofino, en noget større by der ligget ca.
Fredagens sidste gåtur var på en trail, der er lavet langs med klipperne ved Ucluelet. Atter en rigtig naturskøn rute, med udsigt til Stillehavet. Vi sluttede dagen med aftensmad på et lille spisested i Ucluelet.
Lørdag den 7. juli
Vejret: Tåget fra morgenstunden. Opklarende i løbet af dagen. Overskyet om aftenen. Tørt. Ca.
Det tågede vejr om morgenen kombineret med almindelig feriesløvhed bevirkede, at klokken blev henad 10 før vi var ude af huset. Vi kørte atter til Tofino og af to grunde: Vi havde glemt nogle varer i en butik (og de lå klar til os da vi kom!). Dernæst måtte vi på jagt efter en cafe med internet, således at vi kunne få opdateret vores rejsedagbog, samt få ringet til Danmark med Skype. Også dette lykkedes, så nu var det tid til at starte på dagens oplevelser. Vi startede med at besøge den botaniske have i Tofino. Ikke det helt store sus, men alligevel interessant fordi at haven er "flettet" ind i regnskoven.
Dernæst kørte vi til næste trail der, via en kilometerlang gangbro og et større antal trappetrin igennem regnskoven, bragte os helt ned på stranden. Atter engang flot og imponerende.
Dagens sidste tur gik langs et lille stykke af "Wild Pacific Trail" i udkanten af Ucluelet, - et stisystem der løber langs med en del af kysten. Meget naturskøn: Man går højt hævet over havet, inde i regnskoven, men så langt ude mod kysten, at man jævnligt får det ene mere imponerende "udsigtsstykke" efter det andet.
Aftensmaden blev indtaget på restaurant Wickaninnish der, så at sige, ligger med "fødderne i vandkanten" på Long Beach. En lidt dyr fornøjelse, men i morgen tidlig er det slut med Stillehavet for vort vedkommende, så det blev at regne for en afskedsmiddag.
Søndag den 8. juli
Vejret: Støvregn fra morgenstunden, men tørt da vi kørte af sted ved 08:30 tiden. Opklarende i løbet af formiddagen. Fint vejr i Victoria.
I dag forlod vi Ucluelet og Pacific Rim nationalparken for at køre til Victoria. En tur på
Fra Chemanius gik turen videre mod Victoria, hvortil vi ankom ved 14 tiden. Vi havde i forvejen sikret os plads på et Super 8 hotel (89 CAN). Hotellet ligger ca. ½ times gang fra centrum.
Vi pakkede hurtigt ud og travede ned til centrum ved havnen. Byen er noget præget af sine engelske rødder: Dobbeltdækkerbusser, det statelige Empress Hotel, parlamentbygningen m.v.
Vi bookede os ind på en havnerundfart, og fik på den måde set en god del af byen, samt den leben som havnen bærer præg af. Her er f.eks. start- og landingsbane for vandfly inde i havnen, krydstogtskibe og en ret travl erhvervshavn.
Ved 19 tiden var vi ved at være godt slidt, så vi vandrede hjemad mod hotellet. Undervejs kom vi igennem chinatown, og faldt ind på en restaurant for at få noget i maven. Dette lykkedes, og vi blev mætte for en halvtredser pr. næse.
Vi var hjemme ved 20:30 tiden, og gik ret hurtigt til køjs for at få noget mere strøm på batteriet.
I morgen sejler vi over til Anacortes i USA. Derfra er der ca.145 kilometer til Vancouver hvor vi skal bo indtil vi flyver hjem på torsdag. (med ankomst DK om fredagen)
Mandag den 9. juli
Vejret: Næsten skyfrit hele dagen.
I dag gik turen til USA og videre til Vancouver.
Vi kørte til havnebyen Sydney der ligger ca.
Vi krydsede den amerikansk/canadiske grænse ved 17 tiden og kørte ind på den transcanadiske highway som bragte os ind til Surrey; en forstad til Vancouver, hvor vi havde reserveret plads via hotel.com: 89 CAN + tax. Hotellet er tilknyttet Holiday Inn, og er af en god standard.
Aftensmaden måtte vi ud i byen for at finde. Efter en lille spadseretur på 15 minutter, endte vi på en mexicansk fast food restaurant og fik et stærkt krydret og rimelig billigt måltid.
Vi var hjemme igen ved 20:30 tiden, og sad et par timer og koblede af indtil søvnen overmandede os.
I morgen gælder det så den store forkromede rundtur i Vancouver. Vejrudsigten lover sol og
Tirsdag den 10. juli
Vejret: Skyfrit. Ca.
Vi stod tidligt op efter en god nats søvn. Dagens program gik på at få set så meget af Vancouver som muligt, men det er en storby med mere end 2 mill. indbyggere, så det blev et spørgsmål om at plukke det bedste.
Fra hotellet tog vi en bus for at komme til Sky-train stationen i Surrey. Derfra tog det ca. 40 minutter til centrum. Sky-train er et førerløst tog som den københavnske Metro, men noget mere støjende. Vi havde købt et dagspas (8 CAN) der kunne bruges til alle offentlige transportmidler. Vi startede med at sejle med en havnebus over til den nordlige del af byen. Her var der bl.a. et stort indendørsmarked med alskens gode ting og sager. Blandt andet fik vi købt et par små bjørnefigurer til vore blomsterpassere hjemme i Solrød. Fra kajen var der også et rigtigt godt kig til byens skyline, med en mængde højhuse.
Da vi var kommet tilbage til sydsiden (city) besluttede vi os for at gå igennem Chinatown. Den næststørste i Nordamerika. Det var sjovt at se de mange forretninger med det mærkeligste fødevarer, for ikke at tale om de mange fremmede dufte.
Fra Chinatown gik vi langs havnepromenaden ud til Stanley Park. Et dejligt rekreativt område, hvor bl.a. byens akvarium ligger placeret. Vi brugte et par timer ved akvariet, og så bl.a. delfinshow og et show hvor tre belugahvaler optrådte på slap linie.
Klokken var efterhånden blevet henad 18, og silken var ved at være tyndslidt, så vi hoppede på en bus for at komme ind til centrum igen. Målet var at finde et sted hvor vi kunne få noget at spise. Det blev "The Old Spaghetti Factory" i
Ved 20 tiden slæbte vi os hen til den nærmeste Sky-train station for at køre hjem til hotellet i Surrey.
Vi var hjemme ved 21 tiden og var MEGET trætte, men kunne se tilbage på en virkelig god og interessant dag i downtown Vancouver.
I morgen skal de sidste kræfter og dollars brændes af. Hjernen er så småt ved at indstille sig på at turen går tilbage til Danmark på torsdag.
PS.: Og så har vi for øvrigt oplevet, at yngre mennesker rejser sig for os i busserne, - der er da heldigvis fordele ved at se ud som nogen, der både er gamle og trætte!!!
Onsdag den 11. juli
Vejret: Skyfrit og meget varmt. Ca.
I dag var det vores sidste hele dag i Canada og vi brugte dagen til en sidste rundtur i Vancouver. Det blev lidt sent inden vi kom ud af døren, men vi havde besluttet os for at denne dag skulle foregå i slowmotion.
Vi tog atter Sky-train ind til byen og stod af på Granville station. Vi havde besluttet os for at besøge Vancouver Art Galleri. Her var der en udstilling med værker af Emily Carr. Hun er et meget stort navn herovre, så vi måtte jo have vores nysgerrighed stillet. I galleriet var der også en udstilling med værker af en lang række berømte mestre, bl.a. Picasso, Dali, Van Gogh, osv. Er god oplevelse.
Fra galleriet bevægede vi os ned mod False Creek, hvor vi med en lillebitte færge blev fragtet over til Granville Island. Her osede vi rundt på et kæmpemæssigt marked med kød, fisk, frugt og grønt. Kæmpe udvalg i høj kvalitet. Fra Granville Island spadserede vi langs havnen og ud til Kitsilano stranden, der var godt befolket med solbadende canadiere som nød det meget fine vejr. Vi tog en slapper under et skyggefuldt træ før vi tog en bus tilbage til downtown. Her vandrede vi lidt omkring indtil vi ved 17.30 tiden satte os ved et bord hos "Hamburger Mary´s". Lis fik en burger med lammekød og jeg valgte en burger med bisonkød. Begge smagte fortrinligt.
Ved 18 tiden hoppede vi på Sky-train for at køre hjem til Surrey hvor vinden stod stille, med megahøje temperaturer til følge. (ca.
I morgen bliver det pakke og afrejsedag, men flyet afgår først kl. 17.45 (02.45 fredag, DK tid) så vi har rigtig god tid til at tage afsked med et Canada der har opfyldt alle forventninger og meget mere til.
Torsdag den 12. juli
Vejret: Skyfrit og varmt. Ca.
Vi pakkede om formiddagen og kørte til lufthavnen ved 11 tiden. Turen tog ca. 45 minutter. Efter at have afleveret bilen hyggede vi os i afgangsterminalen indtil flyet (planmæssigt) afgik kl. 17.45.
Fredag den 13. juli
Ankomst London ved 11 tiden.
Videre til Kastrup ved 14.20 tiden.
Ankomst Kastrup kl. 17.10
Hjemme i vort kære hus ved 19 tiden. Herligt!!!
- - - - - - - -
Turen kostede os 36.000,- ALT inclusive.
Danmark
England
Canada

Dansk |