17 timer til hjemkomst!!
Vi sidder klar med alle vores tasker og er klar til afgang! Om 4 timer sidder vi paa flyvet og om 17 timer boer vi vaere i Kastrup..
Glaeder os saa meget til at se jer alle sammen!! <3
To dage til hjemkomst!
Hej dejlige familier og venner.
Saa naermer flyrejsen fra Beijing til Kastrup sig med en hast der overrasker selv os.. Vi har snart befundet os i Beijing i en uge, og har set mange af de store sevaerdigheder, shoppet i de imponerende departmentstores og nydt alt det laekre som en storby har at byde paa!
De mest imponerende sevaerdigheder har vaeret Den Forbudte By der var total lukket land for offentligheden i mere end 500 aar, hvor kejseren boede, Den Kinesiske Mur, der straekker sig mere end 5000 km og holdte de mongolske horder ude, samt Beijings mange flotte og fredsfyldte parker. Vi har selvfoelgelig ogsaa vaeret paa Den Himmelske Freds Plads, hvor Mao's Mausoleum ligger og hvor forbrydelserne mod studenterne i 1989 fandt sted. Der er saa meget historie og kultur her at man kunne bruge en maaned hvis man ville. Men vi er nu ved at vaere tempel-traette efterhaanden :D
Vi lander i Kastrup kl. 21.30 mandag aften og tager derefter toget til Kolding. Det blir saa dejligt at se jer allesammen! Vi glaeder os til at komme hjem efterhaanden selvom turen har vaeret helt fantastisk. Vi kan slet ikke overskue alt det vi har set, hoert, smagt, lugtet og oplevet.. Kan bare maerke at det har vaeret godt!
Haaber vejrguder viser naade naar vi lander i Danmark.. Vi har hoert rygter om at i ikke har vaeret alt for heldige paa det sidste. Vi krydser fingre!
Glaeder os til at se jer!
Krammer fra Lea og Jacob
02. juni 2007 kl. 9.18
Hej folks'ne!
Tak for de mange mails. Dejligt at hoere hvordan det gaar ude i verden.. og derhjemme. Vi havde lige en times tid vi skulle braende af forleden, saa vi lavede en fantastisk rejsequiz! Ikke nok med at man faar nogle anderledes detaljer om vores rejse, men man kan ogsaa vinde en fantastisk kinesisk gave, hvis man svarer rigtigt paa alle spoergsmaal :) Vi koeber nok kun en gave, saa der bliver trukket lod, hvis flere er saa gode at svare rigtigt paa alt.
Klik paa linket nedenfor eller kopier det ind i soegefeltet:
http://www.quizyourfriends.com/quizpage.php?quizname=070621014534-405340&
Husk at skrive jeres rigtige navne og email, saa vi kan se hvem der svarer og hvem der vinder.
Hav det dejligt! Ses snart
19. juni 2007 kl. 19.41
Vi forsoeger virkelig at nyde den sidste tid med fuld fart paa. Lige pludselig er der en hel masse steder vi bare rigtig gerne vil se her i det nordlige Kina, men nu er der ikke laengere tid til at goere en masse spontant.. Det er jo ikke helt som vi gerne vil have det:)
Men men, det gode ved at der ikke er mere end 14 dage tilbage er at vi nu kan opfoere os lidt mere ferieafslappede. Nu skal vi ikke laengere bruge en masse tid paa at ovreveje de naeste ruter o.lign. Nu har vi efterhaanden den sidste rejseplan paa plads, og den lyder som foelger:
Pt. Xian, som vi forlader i morgen, hvor vi rejser med nattoget mod Pingaouy, som skulle vaere tilsvarende Hoi An, som vi virkelig noed, i Vietnam. Efter to dage her rejser vi muligvis, hvis tiden tillader det, laengere nordpaa mod Datong. Ikke for byen, men for sightsene omkr. byen. To dage i Datong, og saa er det Beijing, som vi gerne vil have en uges tid i.
Siden sidst har vi jo vaeret i Chengdu, som skulle vise sig at blive det helt store knudepkt. for os. Vi ankom til Chengdu tre gange i loebet af en uge, og sov enkelte naetter paa det super hyglige Mix hostel. En lille oase midt i en smogget storby, som vi noed rigtig meget. Det var her Lea laerte at spise havregroed (kogt paa maelk) SUPER laekkert, og saa var det her vi blev afhaengige af internet da det var gratis:) Mmm, det er nu dejligt naar man render ind i noget der er det!
Pandaerne! Hvad kan jeg sige.. Vi har taget to film paa kameraet af dem, og de skal altsaa opleves. ( des. fylder de for meget til at vi kan laegge dem paa nettet, saa det maa I have tilgode). Det er det sjoveste, mest dovne og mest graadige dyr nogensinde. Det sidder bare der paa maassen, helst laenet op ad et trae eller en pael, saa de ikke selv skal holde ryggen eller hovedet mens de spiser. Jacob var helt tosset med dem, og insisterede paa at al spildtid i Chengdu blev brugt ved pandaerne! Det er noget, som rigtig meget andet i Kina, man skal se indefor naermseste fremtid, hvis man vil opleve det overhovedet. Der er nemlig ikke ret mange pandaer tilbage, og de er alt fordovne til det der med unger, og selvom der er flere tusinde slags bambus, vil de kun spise enkelte arter.. Super boevlet dyr, det maa man give det:)
Giant Buddha i Leshan, syd for Chengdu.. Den var stor!
Buddha cliffs lidt uden for Leshan.. Vi var blevet lovet 2500 indgraverede buddhaer i klipperne, men fandt kun 150.. Det regnede, og vi naaede kun lige den sidste bus mod Leshan efter en lille loebetur.. God oplevelse, det var det!
Tilbage til Chengdu en enkelt nat
Med en bumlebus 8 timer nordpaa til Songpan. Endnu en skoen, men isnende kold, bjergby, hvor vi ville undersoege om hestetrekket var noget for os. Jeg var en smule skeptisk, da kategorien "dyrevelfaerd" ikke har helt samme betydning herude som den har hjemme.. Jo, hvis vi snakker svinetransport, saa kan..vi vaere med! Hmm..
Naa, men vi snakkede med en rigtig westerngut, saa nogle billeder, og vi besluttede at tage tre dages trek i bjergene. Heste, telt og baal. Simpelthen herligt! Det viste sig at det kun var Jacob og jeg paa vores tur, ledsaget af vores to guider. Saa det var luksus. Hestene var for tynde og udstyret elendigt, men de var glade, saa vi var afsted.
Naturen var helt fantastisk, og kun fremkommelig paa hesteryg! Det gjorde trekket helt unikt. Hver dag var forskellig fra hinanden, og det er det taettsete vi kommer paa Tibet uden et visum. Smaa tibetanske bjergbyer med lerhuse, bedeflag, templer og et helt saerligt folk med frostroede kinder. For ja.. Den foerste nat i vores lille telt, godt pakket ind i sovepose, taepper og store coats, blev med frost.. Rigtig frost hvis vi skal sige vores mening. Alt var frosset til, da vi om morgenen stak snuden udenfor, og teltets inderside var .. koldt! Dog var morgenen smuk. Helt skyfrit, stille kun forstyrret af det lille vandloeb ved campens side, hestenes gumlen og guidernes kokkereren.
Dag to red vi afsted uden oppakning, da vi skulle paa en heldagstur til Ice Mountain, men ville vende tilbage til samme camp om aftenen. Endnu en herlig dag.. denne gang med solcreme! Det var des. for sent, og jeg har for foerste gang siden jeg var 10 aar, faaet forbraendt min snude paent meget:) Jacob smyger som saedvanlig udenom, selvom han slet ikke er lige saa forsigtig som mig. Irriterende! Men, jeg er back on track..:)
Naar hestene faar fri om eftermiddagen efter dagens ridt, faar de alt udstyret af og bliver sluppet fri i den frodige natur. Saa gaar de ellres i en kaempe flok hele natten og hygger sig med graes og bjergvand fra floderne. Idyl for alle pengene, og det hjalp lidt paa min fornemmelse for deres ve og vel.. Men, da de kun er fodret med boenner og de mest spicey rester af vores mad, tager de ikke rigtig paa, og faar samtidig en liflig mave.. Min hest, Mora, var foerehesten, og desvaerre for Jacob, den hest med mest gang i maven. Den fes hele tiden, og da Jacobs hest, Pruste, som han kaldte den, altid gik lige i roeven af min, var han det meste af dagen omgivet af en liflig numsegas:) Der gik ikke mange sekunder foer han havde doebt min hest "Prutte".
Vores guider er altsaa en lille note vaerdige. De var de rareste maend. Hver mand har to heste. En til gaesten og en til ham selv. De er saa en del af det bureau, som vi skrev os ind ved, og saadan fungerer det aabenbart.
Any ways.. Min guide hed Doba, han var tibetaner, og saa var han helt tosset med te. En aeldre herre, der toeffede lige saa stille rundt i sine store lilla gummistoevler fyldt med huller, sin laederjakke og sin damehat. Jacobs var yngre (hans navn var bare for underligt, saa det kan vi altsaa ikke huske). Han var kineser ifoert armytoej og cigaretter. Han smilede hele tiden sit skaeve indianersmil, og da vi den sidste aften sad ved baalet, kom han pludselig gaaende med en drivvaad toiletrulle, som han taalmodigt satte sig ned for at toerre. Doba havde samtidig taget sine gummistoevler af, hvilket viste os hvor store huller man egentlig kan have i stroemperne, foer man skifter dem ud:) Ud over det var de drivvaade, saa af med dem saa futterne, for de var virkelig smaa og fede futter, saa de ku toerre. Saa sad de ellers der.. Man havde bare lyst til at give dem en krammer!
Det skal ogsaa naevnes at de sov paa et par grangrene i et tippilign. telt uden bund kun ifoert deres hat og deres dagstoej. Frostvejr? Ja for soeren da, saa vi forsoeger stadig at regne den ud.. Imponerende! Vi var lidt vemodige da vi tog afsked med dem, for de havde bare vaeret de bedste guider, selvom engelsk ikke var en del af deres talegaver:) Vi gav dem hver 100 yan i drikkepenge (turen havde kostet 450 pr.px.), som tak for det alt sammen. I skulle opleve hvad det kan goere.. De blev simpelthen saa glade, og det kilder stadig helt i maven, naar vi taenker pa det. Det er nogle af de bedste penge vi giver ud. Det er til msk. som dem..
Tilbage til Chengdu og direkte mod Xian med nattoget om aftenen. Nu er vi saa i Xian, og har i dag cyklet rundt paa muren, 14 km., samt vaeret kulturelle paa et af Kinas bedste museer. Efter 2 gange paa McD, skal vi vidst hjem og have noget ordentligt mad paa vores dejligr hotel. Her bor vi paa eget vaerelse med eget bad for 110 Y. Den bedste prutten om prisen vi til dato har praesteret, da normailprisen er 178 Y. Underligt at kunne prutte ALT ned. Der er ingen graenser.. (Skoent)
Haaber vejret er blevet bedre hjemme, og at alle har det godt!
Knus fra
Jacob og Lea
04.06.07 kl. 08.09 :)
Hej Allesammen
Saa er vi naaet til Kina, og har endelig fundet et internet, som ikke bare kan oploade vores billeder, men som ogsaa kan goere det forholdsvist hurtigt:) Det er da herligt!
Vi har nu varet ti dage i Kina, hvilket lyder helt vildt i vores oere. Vi kan efterhaanden godt maerke, at vi skal passe paa tiden ikke loeber fra os. Vi har ikke laengere 3 mdr. at laene os tilbage i. Det er lidt under en maaned fra nu, og det er soerme maerkeligt. Saa vi nyder det alt det vi kan, og har virkeligt haft nogle gode dage her i Lijiang. En by paa graensen til Tibet i det sydvestlige Kina. Den er delt op i en ny og en gammel bydel, og vi er selvfoelgelig taget til den gamle. Byerne her i Kina er en tro kopi af hinanden. Min. 1 million indbyggere, skyskrabere og brede trafikkerede gader. Det var lidt af et kulturchok til at starte med, men vi maa bare soege de mindre byer der ligger i omegn af de stoerre.
Derfor bor vi nu paa et fint hostel midt i mellem smaa huse med "skibstage" (tagryggen gaar ligesom op i en spids i begge ender). Smalle brostensbelagte gader, masser af vandloeb og Naxifolk i faerd med dagens gode gerning. Her er helt fantastisk og vi kan bruge flere timer paa bare at gaa rundt og opleve livet. (Enkelte gange mere eller mindre tvunget, da vi ikke altid kan finde hjem;).
I gaar kom vi hjem efter tre dages trek ved Tiger Leaping Gorge. Det siges at tigre har hoppet fra sten til sten gennem denne kloeft (som i oevrigt skulle vaere verdens dybeste), for at undgaa den brusende flod der bugter sig igennem landskabet. Yes.. Det kan man saa diskutere. ER det tilfaledet tror jeg vi har undervurderet tigres hoppeteknik med flere laengder:)
Trekket var fantastisk. Naturen er raa og uberoert, hvilket egentlig overraskede os da der kommer rigtig mange turister der. Stierne er smaa og snoerklede og de var meget forskellige fra hinanden. Vi kom igennem div. smaa landsbyer, der (heldigvis) heller ikke har gjort noget ud af turismen, men blot forloeber som de altid har gjort. Stederne vi boede var tilnaermelsesvis homestay. Det var enkelte familier der havde tillagt deres ejendom lidt ekstra vaerelser og som ellers ikke gjorde noget for at imponere turisterne (ud over at servere store oel)!
Vi besluttede at tage os god tid, og bruge tre dage paa trekket, og det var bestemt den rigtige beslutning. Vi har kunne tage os god tid. Nyde solen paa bjergtoppene, snakke med nysgerrige geder, koele os ned ved vandfaldene og bare hygge os. Den foerste times tid efter hvert stop var vi som regel en stor gruppe der gik sammen. Men da afstandene er saa store som de er, gik der ikke lang tid, foer vi var alene paa ruten, og det gjorde det mere intenst. Hver dag gik vi mellem 3 og 6 timer. De to foerste dage gik over to bjergtoppe og den sidste var vi nede i kloeften og ude paa nogle af de sten som tigrene har hoppet rundt paa..
Det har vaeret helt i top, og vi var godt brugte da vi kom tilbage til Lijiang, men med en herlig fornemmelse i krop og sjael:) Mm..
I dag har vi bare hygget os. Vaeret lidt rundt i byen, spist masser af god frugt og har faaet opdateret billeder saa det passer med hvor vi er.. Det ville have vaeret saa aergeligt hvis vi ikke kunne vise jer den sidste del af vores rejse. Nu gik det lige saa godt.
I morgen rejser vi videre nordpaa mod Chengdu, hvor pandaer, verdens hoejeste Buddha og andre smaa yderliggende byer venter. Og til trods for 7 timer i bus og en overnatning i tog, vil vi stadig befinde os i det sydlige Kina, naar vi kommer til Chengdu. Kina er bare alt alt for stort.. :)
Mange glade tanker og oplevelser fra
Jacob og Lea
24.05.07 kl. 20.30
Tjaa.. Sidst vi skrev en lille beretning, var paa en meget vaad dag i Sapa. Ih, det var ellers saa fint den foerste dag, da vi tog et par timer paa gaaben, og besoegte Cat Cat villages. Dejlige mennesker, smilende og rigtig knusekrammelige:) Men det var ogsaa det eneste vi naaede at opleve omkring Sapa.. Div. tour-selskaber fraraaedede at tage paa trekking naar vejret var som det var, og vi saa hver dag folk komme tilbage til byen, vaade og med mere mudder paa sig end hvad godt er. Regnen fortsatte og taagen blev kun tykkere, saa efter to dages venten paa solskin, besluttede vi at forlade byen.
Meen, vi ville se den del af det nordlige Vietnam vi var kommet for, saa vi fandt et selskab der kunne bringe os tilbage til Hanoi med Landcruiser. Det ville tage fire dage, og vi ville besoege tre forskellige smaa byer.
Selvom det ikke var helt efter vores naese, med trekking ad smaa stier og kun biller til aftensmad.. -var vi noedt til at gi' os. Vejret saa ikke ud til at aendre sig, og vi havde ikke tid til at vente paa at det maaske ville:(
Det var en super flot tur. Har besoegt div. stammefolk, koert paa veje, der burde have en anden benaevnelse, og set landskaber som aldrig foer set mage. Rismarkerne ligger som store kurvede trapper, og smaa damer med spidse hatte gaar foroverboejet og luer. Boefler tager sig god tid til at komme over vejen med smaa vietnameserboern paa ryggen, og de mindste grisebasser fiser rundt og logrer med halen. Det er utrolig frodigt alle steder, til trods for regntiden kun lige er begyndt, og alle dyrene er dejligt tykke. Det kan vi godt li'!
Folkene langs vejene smiler og vinker, og boernene raaber HEELLOOO og naermest danser, naar man koerer forbi:) Det er bare saa dejligt, og vi haaber I kan fornemme bare lidt af stemningen gennem denne beretning, for den er helt unik og meget roerende. Folk er fattige og de arbejder rigtig rigtig haardt med eller uden maskiner vi kun kan forestille os fra meget gammel tid. Alligevel gaar man aldrig glip af en hjertelig hilsen naar man kommer forbi. Mmm, ja..!
Den by vi skulle overnatte i den foerste nat hed Lai Chau. En lille hyggelig by med en enkelt gade og en masse smaa traeskure/huse. Byen ligger i den smukkeste landskab og vi boede paa et hotel der var bygget efter det. (Billederne vil vi faa lagt op saa hurtigt som muligt.) Alt var i trae, og kun den mest noedvendige bevoksning var fjernet under opbygningen, hvilket gjorde det til et vaerelse i skoven. Rigtig fint, og meget Tarzan agtigt!
Det saerlige ved Lai Chau er at den om tre til fire aar ikke vil eksistere mere. Regeringen har besluttet at dalen som byen ligger i skal vaere en del af Vietnams stoerste vandtubine projekt. Om ikke ret laenge vil Lai Chau vaere daekket af vand, og alle byens beboere vaere forflyttet til stoere byer. Det er altsaa maerkeligt at taenke paa.. Og isaer naar vi saa tydeligt kan maerke den familiaere stemning der er mellem dem alle..
Inden vi koerte videre herfra, besoegte vi Do villages, som ligger en halv times gang fra byen. Her blev vi budt indenfor hos en White Thai familie. Hele familien var hjemme og den aeldste dame paa 77 pludrede loes til mig som om vi javde kendt hinanden laenge og som om jeg var verdensstjerne til vietnamesisk. Jeg forsoegte at ligne en der var, men ved ikke helt hvor mange gange man kan bruge "jeg sender dig et stort forstaaende smil, til trods for jeg overhovedet ikke har nogen anelse om, hvad du siger"-teknikken. Dog kunne vores guide oversaette noget af det, og en af de ting vi fik med var, at hun mente Sonyas arm var for fed til det armbaand hun havde paa:) Super..
Men de var utrolig smilende og gaestfri og boed os paa te, som viste sig at vaere lunkent vand fra en plastkande. Den bedste kop lukne vand vi endnu har faaet, for gestussen var bare saa fin.
Det asiatiske folk skal opleves, for det kan ikke beskrives!
De to naeste byer var fine, og meget forskellige fra hinanden. Dien Bien Phu, den anden overnatning, var meget regnfuld, og vi holdte hyggeeftermiddag med pigerne paa vores vaerelse. Kaffe, pistacienoedder, mango, nudler og karameller. Aiasling kom videre med sit danskkursus som vi havde lovet hende og Sonya laerte Oelbowling (de var meget begejstrede - saefoeli:)
Om aftenen fandt vi en karaoke bar, og brugte fire timer paa Britney, Aqua og Eminem, foer vi gik i seng kl.1. Fan-tastisk! Hi hi - og ja Jacob var bestemt ogsaa paa banen med baade soloer og moves:)
Vi har saadan nydt at rejse med de to piger fra Irland, men har desvaerre maatte tage afsked med dem foer Halong. De var kommet i tidsnoed, og var noedt til at tage direkte ind i Laos. Lidt soergeligt, men vi skal uden tvivl en tur til Irland engang. Hoejst sandsynligt til Aislings bryllup, hvis ikke foer:) Ja, de var simpelthen bare splendid, og vi kommer til at savne dem. Stille og rolige og altid med paa en bia hoi (fadoel til 2000 dong = 7,5 fadoel for 6 kroner). Et godt grin var heller ikke sjaeldent set, og karaoke - det siger vidst sig selv. Vi hyggede os med dem, og glaeder os til at besoege dem i Irland.
Nu Halong, og det nyder vi rigtig meget! I morgen er sidste dag, og i morgen aften kan vi sige bye bye Vietnam og Ni-hao China:) Skal med nattoget til Nanning, og saa maa vi tage den derfra. Lonely Planets udgave af Kina er jo alt for tyk:) Den skal tages i smaa bidder i takt med man kommer frem til de forskellige byer. Det bliver super spaendende. Vi skal dog lige vaenne os til at priserne slet ikke er lige saa backpacker venlige som de sidste tre lande har vaeret..Oevvi..
Ha' det rigtig godt. At smile til folk paa gaden kan bare goere saa godt. Proev det:)
KAEMPE krammer fra Jacob og Lea
17.05.07 kl.12.40
Halloejsa derhjemme
En lille besked her fra det utrolig regnfulde Sapa. Yes, det er bare fantastisk. Sapa er en lille bjergby nordvest for Vietnams hovedstad Hanoi, og den er super charmerende. Smaa huse, markeder og mennesker. H'mong -og Dzao folket, de stoerste stammer herude, vandre rundt i gaderne i deres flotte farverige dragter, og saelger div. handcraft. Utrolig hoeflige, utrolig soede og utrolig smaa.. De er ved i snit omkring en halv meter lavere end os. Simpelthen hygligt:)
Vi rejser lige nu med to irske piger, Aisling og Sonja, som vi moedte i Phnom Penh for halvanden maaned siden. Helt tilfaeldigt stoedte vi ind i dem i Hoi An, og snakkede om at vi da kunne finde ud a noget sammen i det nordlige, hvis vi kunne faa det til at passe. De er super sjove og vilde med mad..! Lige noget for os. Saa vi moedtes med dem igen i Hanoi, og er nu i Sapa. Herefter regner vi med at foelges med dem til Halong Bay, de tusind oeers land, inden vi drager mod Kina.
Vi skal vaere ude af Vietnam d. 25. og vi regner med at tage direkte ind i Kina. Vi havde ellers overvejet at tage en uges tid i Laos, men da graenseovergangen heroppe v Sapa er tilnaermelsesvis umulig at komme over pt. pga. regnen, er vi noedt til at droppe det. Vi ville skulle tage en sydligere overgang, og saa ville vi komme til at bruge hele vores uge paa at rejse nordpaa igen. Vi skal nemlig rejse ind i Kina inden d. 6. juni. Men det passer os fint nok, da Kina er et stort land, og 5 uger er stadig for lidt. Saa vi er glade og tilfredse.
Naa, men vi rejste jo fra Hoi An med alle vores laekre indkoeb (og en rullemarie rigere). Paa bussen fra Hoi An mod Hue, moedte vi en australsk fyr, James, som vi har haft en lille uge sammen med. En af hans bedste venner spiller forbold i Vietnam, saa vi har nu ogsaa oplevet en vaske aegte vietnamesisk fodboldkamp. Hue var ellers ikke noget saerligt, men deres stadion var paent stort, med den ene langside overdaekket og 8 indgange. Ja ja, det skal man ikke kimse af:)
Det var bestemt en oplevelse. Vietnameserne synger ikke slagsange med dybe mandige stemmer samtidig med masse fad. Nix, de raaber og skriger med de hoejeste toner de kan finde frem, og saa spiser de jordnoedder og sur mango med chilipulver. Naar regnskyllene kommer, og det skal vi ellers lige love for at de goer, saa samles de 40 mand under et regnslag i de mest akavede stillinger de kan finde frem. Yderst interessant, og de gaar virkelig op i det med liv og sjael. Og det til trods for, at det altsaa IKKE er fodbold paa europaeisk plan..En smule mere tilfaeldigt var det..;)
Hanoi, den gamle bydel, rigtig rar, og slet ikke i naerheden af Bangkok. Masser af traeer, ingen kaempe hoteller og vejene er mindre, saa trafikken er mindre tung. Vi var der kun en enkelt overnatning (fra tidlig morgen den ene dag, til sen aften den anden). Tiden har vi brugt paa at lede efter vores hotel, samt spise super laekker kebab ved et lille gadekebabsted. 10.000 Dong (4 kr.) for en rigtig skoen frokost lavet af reelt koed! Stik den DK.
Vi regner med i morgen eller dagen derefter, at tage et par dage i bjergene paa noget trekking. Vi overvejer satdig at tage 4 dage trek op til toppen af det hoejeste bejrg i Vietnam. Det er 4 dage i telt uden byer, stoej og andre mennesker. Kun os, skovene, en guide og et par baerere. Des. er Ais og Sonja ikke hewlt med paa den, saa det skal vi lieg have kringlet. Nu maa vi ogsaa se om vejret overhovedet vil tillade det:)
Som I kan hoere, saa har vi en masse tanker om vores videre rejse, men det er altsaa det skoenne ved det. Vi bestemmer helt selv hvorhen vi vil rejse, og hvor laenge vi vil vaere hvor. Alt er forholdsvist billigt, saa det behoever vi ikke bekymre os om. Vi nyder at rejse med forskellige unge vi moeder paa vores vej, samt at tale en masse engelsk. Det er herligt at bruge sit sprog, og kaere danskere, vi er priviligerede paa det pkt. Alle engelsktalende vi har moedt misunder os virkelig. De vil SAA gerne kunne tale andre sprog, som vi der bare helt obligatorisk har laert engelsk og tysk. Lige nu er Ais og Sonja derfor igang med det helt store danskkursus, og de klarer sig formidabelt:)
Vi haaber I alle har det rigtig godt, og at vejret er blevet bedre. Vi vil gaa ud og faa noget frokost.
Kaerlig krammer
Jacob og Lea
27.04.07 20-et eller andet..
Kuk kuk..
Foerst og fremmest skal i have tak for alle de dejlige foedselsdagshilsner til Lea. Meget glad!! ;)
Noejs hvor fjorten dage gaar hurtigt naar man hygger sig :) Men nu er vi tilbage med mange flere gode oplevelser i rygsaekken og en enkelt soergelig nyhed at fortaelle:
Vores memorycard fra digitalkameraet, med billeder fra hele Thailand og starten af Cambodja, er gaaet helt i udu. Eller forhaabentligt kun delvist. En tredjedel af billederne vises helt normalt og uden problemer. En anden tredjedel vises i meget lille format, men med teksten "Ukendt billedformat" henover. Mere foruroligende er det at den sidste tredjedel af billederne har teksten "Data oedelagt" staaende med store, provokerende bogstaver henover et miniformat af billedet. Oev oev oev oev oev.. har vi sagt flere tusinde gange! Stort set ALLE vores billeder er paa det memorycard :( Men nu har vi skiftet det ud med et andet og sat vores lid til at dygtige Photo-Care maend kan "care"erere vores billeder til live igen. Please!
Det er ogsaa derfor at vi ikke rigtig har faaet lagt nogle billeder ind fra hverken Live Aboard eller Cambodja overhovedet. Paa grund af memorycardet kommer der heller ikke billeder fra Liveaboard'et, men vi fik skiftet kortet ud midt i vores rejse gennem Cambodja, saa heldigvis faar i billeder fra de flotte Angkor templer med!
Sidst vi skrev var vi lige kommet til Cambodjas hovedstad Phnom Penh.. Her blev vi et par dage og saa nogle af de vigtigste museer, gik en heldagstur gennem hele hovedstaden og laerte det nye folk at kende. For dem der ikke ved det helt store om Cambodjas nyere historie saa kan de sidste 40 aar kendetegnes ved borgerkrig, alm. krig, borgerkrig igen med efterfoelgende revolution og folkemord, amerikanske bombninger under Vietnam-krigen, samt vietnamesisk besaettelse og kamp mod guerillabevaegelser fra Vietnamkrigens slutning og helt op i slutfirserne. Med andre ord er Cambodja et plaget land fyldt med gamle landminer, hvis befolkning over 30 aar alle har erindringer om krig, vold, folkemord og besaettelse.
Jeg var ude at se et museum der var placeret i resterne af et sikkerhedsfaengsel, "Toul Sleng", der var blevet brugt under revolutionen foerst i 70'erne. Det var den kommunistiske gruppe Khmer Rouge eller de roede khmere der stod bag dette groteske styre, der fik lov at haerge omkring tre aar indtil vietnameserne broed ind og drev Khmer Rouge ud i junglen. Paa de tre aar doede ca. en tredjedel af den samlede befolkning, hele landet led under hungersnoed og alle de hoejst uddannede blev henrettet. Lea ville helst ikke med ud at se dette museum, da hun troede det ville vaere for staerkt og deprimerende. Det var virkelig ogsaa en haard oplevelse, men rigtig spaendende og afskraekkende.
Cambodjanerne burde jo dermed vaere et smadret folk uden meget optimisme, men vi oplevede dem bare som fantastisk venlige, hjaelpsomme og afslappede. Store dele af befolkningen er meget fattig og derfor befolkes turistomraaderne af sin del tiggere, landmineofre og saelgere. Vi har virkelig proevet at vaere rundhaandede og givet mange lidt penge eller mad, men det bliver ret anstrengende i laengden, naar man egentligt har mere lyst til at droemme sig vaek i sin "Angels and demons" af Dan Brown paa stranden. Saa selvom det ikke altid er lige rart er det rigtig spaendende og tankevaekkende! Desuden er mange af boernene formidable til engelsk og ikke bange for at fortaelle om dem selv og deres liv. Man haaber bare saadan at deres engelskkundskaber kan skabe dem et liv vaek fra gaden!
En lille reklame: tag til Cambodja og hold ferie i stedet for Thailand. Thaierne har turistme nok at leve af og Cambodjas strande er mindste ligesaa gode. Desuden er Cambodja bare et mere spaendende land :)
Naa men efter Phnom Penh valgte vi at tage op og se Angkor Wat templerne i det nordlige Cambodja naer byen Siem Reap. Vi var blevet lovet meget, men templerne skuffede ikke. De er virkelig imponerende i deres stoerrelse, detaljer (hvor de er bedst bevaret) og omfang. Der er omkring 70 templer saa vi valgte tre dages entre, hvor vi ville faa mulighed for at se de vaesenligste af de mange templer. Vi trodsede de 40 grader og gik rundt til de inderste templer den foerste dag og saa de mest beroemte templer. En tur paa kun 17 km som vi heldigvis kortede af inden vores sandaler smeltede. Den naeste dag turde vi ikke andet end at leje en tuktuk for en dag, hvor vi saa de fjernestliggende templer. Sidste dag foregik paa cykel til de templer vores optimisme rakte til. Nogle virkelig gode dage!
Mange af jer har sandsynligvis set nogle af templerne uden at vide det. De bruges nemlig ofte i store hollywoodproduktioner som f.eks. Indiana Jones og Tomb Raider. Og man forstaar godt hvorfor: Junglen har simpelthen opslugt nogle af templerne og de enorme traeers roedder kringler sig om tempelresterne. Internetforbindelsen er desvaerre temmelig ringe her saa vi kan ikke laegge saa mange billeder ind, men gaa lige ind og se de faa der er fra Angkor. Det er altsaa imponerende!
Efter en uges tid i Siem Reap valgte vi at tage helt ned sydpaa til kystbyen Sihanoukville. Leas foedselsdag naermede sig og vi havde lyst til lidt afslapning. Her gik dagene med sol, strand, sand og vand. Og vind! For soerme om vi ikke fik gang i windsurferingen. Der var en lille soed og gammel mand(der mindede helt utrolig meget om Mr. Miyagi fra Karate Kid) der lejede udstyr for 10 dollars om dagen og saa skulle det jo proeves. Super udfordrende, fysisk haard, men ret sjovt naar det lykkedes(og det gjorde det altsaa indimellem, for Mr. Miyagi roste os meget for vores balance :) Det er ikke nok ikke sidste gang vi proever det.
Efter et par dage eller fire tog vi tilbage til Phnom Penh for at hente vores vietnamesiske visum som startede den 25. april. Derefter gik turen mod Ho Chi Minh City, ogsaa kendt som Saigon, med rystebus paa grussti, kun afbrudt af faa motorstop, hvor chauffoeren fik brug for alle sine mekaniker-skills: Han fandt det naermeste vandhul, fyldte sin lille sandkasse-spand med muddervand og tyrede det saa ind i motoren. Det gjorde han et par gange eller ti og saa kunne bussen pludselig koere igen. Imponerende ;)
Nu er vi altsaa i Ho Chi Minh City, med sine 8 millioner indbyggere og ca. ligesaa mange moto(faellesbetegnelse for scootere, knallerter, motorcykler osv.). Vi synes begge godt om den og har nydt dagene her. Man skal bare lige laere trafikken at kende. Kort fortalt har HCMC Bangkoks vejnet, Phnom Penhs trafikregler, samt en roevfuld ekstra moto's. Der er saa meget trafik, men man skal bare gaa langsomt, men direkte ud i trafikkaoset og satse paa at moto'sne undviger som de skal. Kraever lidt overtalelse :)
I morgen tager vi videre til Dalat, som ligger i det centrale hoejland.
Haaber snart vi kan smide en masse billeder op :)
Hav det godt!
Krammere
P.s. Vi har det altsaa dejligt hvis det ikke fremgaar.....
12.04.07 kl. 15.45
Hej dejlige mennesker.
Efter en mindre toerke er vi tilbage med masser af billeder og oplevelser fra foerst Phuket, derefter liveaboard paa Similan Islands (saa fedt og imponerende) og nu Phnom Penh i Cambodja, hvor vi er landet i morges kl. 8.
Vi blev paa Koh Tao indtil d. 5. april sammen med Soeren, Asbjoern, Maja og Marie, som ca. tog afsted samtidig med os. Vi ville egentligt gerne have vaeret taget afsted tidligere men en rigtig traels omgang maveproblemer til Jacob holdte os paa oen et par dage ekstra. Det betoed at vi lige praecis ikke kunne naa vores planlagte fly fra Bangkok til Phnom Penh den. 10. april, hvis vi ogsaa gerne ville paa liveaboard. Surt at gaa paa Koh Tao med pisseondt i maven og bare se allle ens planer falde fra hinanden... men intet er jo saa skidt at det ikke er godt for noget! Vi besluttede nemlig helt at aendre vores flyplaner og udskyde udrejsen til den 12. april som ogsaa var dagen hvor vores visum udloeb. Dermed kunne vi naa baade liveaboard, visumgraense og flyplaner.. eneste minus var vores rejse til Cambodja, som blev ret presset og lang:
Lige saa snart vi kom hjem fra liveaboarden skulle vi ud til Phuket lufthavn, hvor vi tog det seneste fly til Bangkok med landing 00.30. I Bangkoks overdrevent nedkoelede venteomraader skulle vi saa vente til naeste morgen kl. 7 hvor vi saa floej til Phnom Penh i Cambodja. Man sover bare saa fesent i en lufthavn.. er sikker paa at de designer saederne saa man bare ikke kan ligge godt paa dem! :)
Men nu er vi i Cambodja og naaede lige praecis ud af Thailand uden at overskride vores visum. Lidt traette, men rigtig spaendte paa Angkor Wat templerne i Siem Reap, som vi skal op til i loebet af et par dage.
Liveaboard-turen var helt vildt god! Fire dage og fire naetter ombord paa et rigtig fint skib, med fem thaier, fire instruktoerer og 14 andre dykkere. Masser af laekker og varieret mad, rigtig hyggelig og afslappet stemning og helt fantastisk dykning, med enestaaende sigtbarhed og dyreliv. Det er ikke sidste gang vi er paa saadan en tur, det er helt sikkert! Regner med at der kommer en lille beretning fra turen hvis der er nogen der har lyst til at hoere mere om det. Der kommer selvfoelgelig ogsaa en del billeder ind fra turen.
Hvad har vi ellers oplevet af spaendede ting og sager.. Jo Patong, som er den mest turistede del af Phuket, var en ret heftig oplevelse. Her faar man virkelig bekraeftet sine vaerste anelser og fordomme om turismens oedelaeggdende effekt paa oesten. Overalt var der tilbud om alt andet end bare almindelig massage og flere steder dansede meget lidt paaklaedte og meget lidt gamle thailandske piger paa podier for at lokke turister til. Det er spaendende at opleve, men ogsaa ret soergeligt. Vi var ret glade for kun at vaere der i et doegn!
Phnom Penh er ogsaa en bemaerkning vaerd. Vejene er fulde af huller, stedvist fuldstaendig uden asfalt og manglen paa afmaerkninger er total. For hver bil er der fem knallerter der om muligt koerer vaerre end bilerne. Vi synes jo at trafikken var voldsom i Bangkok, men der havde de i det mindste regler.. I Phnom Penh er spoegelsesbillister, -cyklister og -motorcyklister f.eks. mere reglen end undtagelsen! De foerste fem minutter af vores foerste tur i Phnom Penh foregik i den forkerte side af vejen.. unden at nogen dyttede eller undrede sig det mindste. Saadan goer man bare! Og underligt nok virker det fint.
Vi regner med at vaere i Cambodja i et par uger inden vi tager videre til Vietnam. Foerst nordpaa til Angkor Wat templerne og derefter sydpaa da vi skal hente vores visa til Vietnam.
Hav det rigtig godt derhjemme og skriv endelig.
Kram fra Lea og Jacob
02.04.07 kl. 12.00
Halloej!
Her kommer endnu en hilsen fra Koh Tao, hvor to unge danske mennesker slapper af, dykker og nyder livet!
Siden sidst er vi flyttet fra Coral Grand til et mindre sted, Sairee Cottage, som er meget billigere. Her har vi faaet en skoen lille bongalow med udsigt til vandet fra vores terasse. Rigtig laekker og til under halvdelen af prisen hos Coral Grand. Vi dykker dog stadig der, da vi efterhaanden er blevet en kendt del af diveshoppen og faar en del rabat der.
Vi har desuden moedt rigtig mange kendte ansigter hernede. Det startede med at vi loeb ind i Martin Pedersen fra Bjert som aabenbart arbejdede som divemaster paa Coral Grand. Rigtig sjovt og fedt at faa et par gode raad og snakke med en hjemmefra. Desuden kunne han fortaelle os at Soeren Langhoff og Line Nielsen(fra Leas gymnasieklasse) netop samme morgen var paa vej vaek fra oen hvor de havde vaeret i en uges tid. Rigtig surt at finde ud af at vi havde vaeret her samtidig en en hel uge uden at moedes. Aergerligt! Samme eftermiddag fik vi dog plaster paa saaret da vi kom gaeende ned af stranden. Pludselig stod Marie Damgaard og Maja(ogsaa fra gym) foran os og fortalte at ogsaa Asbjoern og Soeren(fra b-klassen) netop var kommet til oen. Dem har vi hygget os rigtig meget med den sidste uges tid, hvor coffeeshakes, Long Island Ice Teas, beachvolley og aftenhygge har vaeret en stor del af programmet :0)
Siden certifikaterne har vi vaeret ude paa fire dyk, hvor de to sidste i gaar var helt fantastiske. Forvoksede Groupers, menneskestore trivalliere, store stimer overalt, moraener, anemonefisk(fra Finding Nemo) og bare helt vildt god sigtbarhed. Vores divemaster paa de foerste dyk havde kamera med og vi ligger et par af hans billeder ind i galleriet. Det kribler i fingrene for at komme afsted igen... hvilket er en af grundene til at vi har besluttet at ofre en del penge for at faa den mest imponerende dykkeroplevelse i Thailand:
Man siger at Koh Tao er Thailands billigste sted at dykke, men at Similan Islands er Thailands flotteste dykkeromraade uden sammenligning. Similan Islands ligger paa den anden side af Thailand ud fra vestkysten og er en national marinepark og derfor godt beskyttet for masseturismen og fiskeindustrien. Den eneste maade man kan dykke paa derude, er ved at komme ombord paa en baad og lave et saakaldt Live Aboard. Her bor man (for vores vedkommende) i 4 dage og 4 naetter paa en dykkerbaad, hvor det eneste man skal koncentrere sig om er at nyde dykningen, alt udover alkohol er inklusiv. Vi kommer til at lave 14 dyk ialt, samt se store hajer, rokker og hvis vi er heldige en hvalhaj. Det blir saa spaendende og vi glaeder os rigtig meget.
Vi regner med at tage over paa vestkysten i loebet af et par dage, da vi skal flyve fra Bangkok til Phnom Pen i Cambodja den 12. april.
Vi har det daelme dejlig!!!!!
Lea og Jacob
Ps. Nu er det lykkedes os at faa filmklippet her paa siden til at virke, saa engang imellem smider vi en lille video op hvor i kan se os i levende billeder og lyd. De maa dog maks. fylde 20 mb, saa de bliver desvaerre lidt korte. Men det er da sjov alligevel!
27.03.07 kl. 16.45
Heii..
Hvor er det bare dejligt at aa mange af jer kigger forbi siden. Vi nyder det mindst lige saa meget som I. Fredag ankom vi til Sairee Beach, og tjekkede ind paa Coral Grand. Et rigtig laekkert sted som vi egentlig udelukkende valgte pga. prisen paa det dykkercertifikat Lea ville tage. Det har dog vist sig at vi absolut ikke er blevet snydt (denne gang) Prisen for certifikat og et udemaerket dobb.vaerelse i fem dage er 8500 Bath (= 1400 kr) og kurset har vaeret i top. Saa fra i gaar kan jeg officielt kalde mig for Open Water diver:O> Super fedt. Laes mere om oplevelsen i beretninger.
Jacob har taget advancedkurset som er fem dybere dyk paa to dage. Dette inkluderede et night-dive, hvor du tilnaermelsesvis fornemmer stemningen paa maanen.. Helt sort omkring dig, kun afbrudt af de de andre dykkeres lysglimt og din egen lyskegle foran dig. Super fedt, skulle jeg ellers hilse og sige:O) Saa nu har Jacob udvidet sin dykkerformaaen med 12 meter og maa nu dykke til 30 meters dybde i stedet for kun 18 meter, hvilket er den maximaler dybde for Open Water. Nu skal vi bare ud at dykke SAMMEN. D et glaeder vi os til!
Dagene gaar ellers med solbadning, snorkling, go mad og rigtig sommerferie stemning naar den er bedst. En lille time foer solnedgang, forvandles stranden til et kaempe lys -og fakkelshow, hvor puder, smaa borde og en masse levende lys stilles op langs vandkanten, og saa findes der ellers ikke noget bedre sted at nyde solnedgangen og en iskold thai-bajser.. Mmm, den bedste tid paa dagen.
Og saa kan det ikke naevnes nok gange: Thaierne er simpelthen et skoent folk. Gaestfrihed og smil vil ingen ende tage, og det givr bare den mest hyglige og knusekrammelige stemning.
Dyreliv:
Det sjoveste dyr indtil dato maa nok vaere den lille beostar-lignende fugl. Den kan puste sig op til dobbelt stoerrelse og goer det gerne, specielt hvis du naegter at dele din morgenmad med den..
GEK-ko: Firben er her rigtig mange af. De helt smaa, som vi kender dem hjemmefra, kravler rundt alle steder og ryster paa halen af skraek, hvis man saa meget som kigger paa dem. (Godt de ikke har nogle bukser at tisse i, for det kunne da vidst blive noget vaerre gris:) Saa er der gekkoerne, som er de lidt stoerre og mere sky firben. Ved sol opgang og solnedgang, snakker de om kap med chikaderne, og det lyder bare rigtig hygligt. GEK-ko GEK-ko, siger de..
De loese hunde er der mange af herovre. Jeg er saerligt glad for at thaierne er buddhister, da de derved tror paa reinkarnation. Det giver de hjemloese hunde en "familimedlem under cover"-status, og derfor ogsaa masser af mad og kaerlige klap. Ikke nok med at thaierne er venlige folk. De er ogsaa gode mod dyrene..Jamen altsaa!
De naeste dage skal bruges paa saa mange fun-dives som oekonomien tillader og ellers mere mere mere af alt det fantastiske Thailand og Koh Tao tilbyder. Her er simpelthen dejligt!
Ha' det rigtig godt alle sammen! Vi sender rigtig mange tanker i jeres retning! Vi haaber vejret snart bliver lidt bedre hjemme, saa I kan faa blot en broekdel af den chokoladebrune farve vi imidlertid anskaffer os:O)
Stort knus fra
Jacob og Lea
19.03.07 kl. 17.10
Kaere alle dem sammen!
Dejligt at saa mange har skrevet. Det varmer rigtigt meget paa trods af de hoeje temperaturer hernede. Vil tro her er 35 grader! Vi er stukket af fra Bangkoks larm og smog og er taget ud paa den lille, laekre dykkeroe Koh Tao. Her er bare saa afslappende og naturen er fantastisk, naar man lige kommer fra en storby(specielt en som Bangkok:)
Indtil videre er vi taget om paa en vidunderlig lille bugt, hvor vi bor i en lille, fin bungalow med en fantastisk udsigt over hele bugten(der ligger et billede i KohTao-albummet hvor i kan se udsigten). Der er hele 85 store, hoeje, og efter Leas mening meget farlige trin op til vores lille hytte. Vi har selv talt! I forgaars var Lea dog af den opfattelse at der kun 84 trin og det har resulteret i en lettere forstuvet ankel og 7 hudafskrabninger fordelt jaevnt og paent over hele foden. Oevi og Avvi!
I dag har vi saa vaeret ovre paa hovedstranden og ledt efter et passende sted at faa dykkercertifikat. Vi venter dog lidt til foden er paa toppen og vi har slappet nok af i vores lille idylliske vig!
Til jer der har lyst til at hoere mere fra vores Bangkokeventyr, saa har vi lagt en beretning ind om det flinke, fuppende thaier.
Haaber at i alle har det godt.
Vi nyder det hele, men savner jer ogsaa indimellem.
Roede snuder og skuldre fra Lea og Jacob
P.s. Vi er i oevirgt blevet rigtig gode venner med Ida fra Kroenikken, som bor samme sted som os (Anne-Louise Hassing eller hvad soeren det nu er hun hedder)
D. 15.03.07 kl. 10.50
Hej med jer allesammen
Saa er vi naaet frem til Bangkok, og helt uden problemer undervejs. Vi bor paa New road guest house, som ligger sammen med Jysk rejsebureaus servicecenter. Vaerelset er bitte lille men dejlig varmt:o>
I gaar aftes lagde vi ud med at braende vores smagsloeg godt og grundigt af, til trods for div. forsoeg paa at undgaa det. "Not spicy, not spicy" betyder aabenbart ikke det samme herovre, som hjemme..
Nu vil vi tage paa tempelbuddha-tur.
Godmorgen og ha' en rigtig god dag. Hos os er kl. 10.50, altsaa en tidsfoskel paa 6 timer
Dejlig krammer fra
Jacob og Lea
Turen:
Thailand i ca. 3-4 uger:
13. marts: Fly til Bangkok i Thailand.
2-3 uger: Dykkerferie på øen Koh Tao, med dykkercertifikat og absolut palme-, strand- og badeafslapning.
Cambodia i ca. 3 uger:
Starten af april: Fly fra Bangkok til hovedstaden Phnom Pen i Cambodia.
2-3 uger: Flodsejlads op gennem Cambodia til Siem Reap, hvor et af verdens syv vidundere ligger, nemlig det enorme jungletempel Angkor Wat.
Vietnam i ca. en måned:
Slutningen af april: Togrejse fra Cambodia til Vietnam.
3 uger: Rejse med tog op gennem Vietnam, helt fra det sydlige Saigon til Hanoi helt i nord.
1-2 uger: Trekking i de utrolig naturskønne nordligste provinser af Vietnam.
Kina i ca. en måned:
Starten af juni: Fly fra Hanoi til Shanghai eller anden by afhængig af tid og muligheder.
Ca. 4 uger: Rejse op gennem Kina, hvor vi slutter ved Den Kinesiske Mur og Beijing.
3. juli: Fly fra Beijing til Kastrup.
Vietnam
Thailand
Thailand

Dansk |