Selvom det meste af den civiliserede del af Peru findes ved kysten eller i hoejderne er en stor del af Peru daekket af Amazonas regnskov. Netop i Peru findes en af verdens stoerste biodiversiteter (bl.a. 13 forskellige aber, hundredevis af sommerfugle og en lang raekke andre store dyr). En stor del af regnskoven er beskyttet som en nationalpark, hvor kun et begraenset antal turister er tilladt. Vi besluttede at dette ville vaere et godt sted til at opleve regnskoven og proeve at spotte noget af det liv der efter sigende skulle vaere her.

Vi tog en lidt mere oekonomisk tur der ikke tog os ind i selve nationalparken, men kun i udkanten – vi havde laest os til at der skulle vaere rigeligt at se paa alligevel. Paa den maade fik drengene ogsaa udlevet lidt adventure ved at faa lov til selv at slaa sig igennem junglen med machete.

Ligesom resten af Cusco har regnskoven i aar vaeret ramt af massive regnskyl, der har lavet store mudderskred og oedelagt dele af den ene vej der foerer ned i junglen. Vi bestilte turen kort efter at vejen var blevet repareret saa meget saa det var muligt at komme frem (vi var stadig noedt til at baere tasker, benzin og vand over et oedelagt stykke vej, hvor en anden bil ventede for os).

Vi kunne se at vores guide var meget paavirket over de skader paa skoven, som han saa, og han afsloerede at dette var foerste gang han var i junglen efter at han selv var blevet afskaaeret i junglen i januar af regnen og maatte flyves ud (med et hold danskere) med helikopter.

Foerste dag var ren transport. Alligevel fik vi set to af de allermest karakteristiske fugle i regnskoven: Den dybroede Cock-of-the-Rock og den sjaeldne og utrolig smukke Quetzal-fugl (desvaerre den mindre praengende hun-version). Alt tegnede godt J. Om aftenen blev vi indlogeret i nogle af de bedste vaerelser (hytter) vi havde haft i Peru – fuldt udstyrret med rindende vand og privat toilet! Vi fik fantastisk peruviansk mad lavet af den kok, som skulle foelge os sammen med guiden de naeste par dage.

Dag 2 sejlede vi ned ad et udloeb til Amazonas (Madre de Dios) mod Bonanza Lodge. Paa vejen fik vi set mange flere fugle og badede i naturlige hot-springs. Om aftenen gik vi paa tarantel-jagt. Vores guide var super sej til at spotte dem og mens det ikke lykkedes det andet hold i lodgen at finde nogen fandt vi tre samt andet kryb. Alt tegnede rigtig godt! J

3., 4. og 5. dag var vores adventure-dage. Inde i skoven havde Bonanza-lodge et overdaekket shelter, som vi skulle campe i om natten. Da stien var groet til var vi noedt til at hakke os igennem med machete. Derudover var planen at lave en sti til den naertliggende (efter sigende) flod, som loeb lidt nord for shelteret. Ved floden skulle vi campe 4. nat for at kunne se dyr tidligt om morgenen og bruge hele 5. dag paa at spotte dyr. Planen var klar og alt tegnede rigtig rigtig godt.

Vi naaede til vores shelter og opdagede til delvis lettelse og foruroligelse at det var helt nyt og haevet ca. 6 meter over jorden – i sikker afstand fra dyr og andet kryp, men nybygget fordi det gamle var blevet ramt af et trae og var vaeltet!

Vi hakkede loes paa junglen med vores macheter – det var super sjovt, men ogsaa frustrerende at man ikke kunne bevaege sig hurtigere. Vores guide understregede gang paa gang vigtigheden af at lave en ordentlig sti, saa vi kunne finde tilbage igen. For at undgaa at slingre brugte vi et system med tre hoeje hvide pinde, som vi kunne bruge til at pejle os i den rigtige retning. Her i junglen er der da selvfoelgelig ikke brug for kompas – saa det havde han ikke taget med! Vi kaempede os frem og kiggede konstant efter de bambus der aabenbart befinder sig i naerheden floden for tegn paa hvor langt vi var kommet. Vores guide fortalte paa vejen om naturen, planternes brug og var super god til at finde spor – blandt andet saa vi et tydeligt levn fra en jaguar der havde spist en fugl.

Det blev senere og senere, men der var ingen tegn paa bambus, og vi havde ikke set nogle stoerre dyr (muligvis pga. larmen). Lidt disillusionerede gik vi tilbage campen, hvor vores kok loeftede humoeret med en laekker varm ret og en gang instant-coffee. Om aftenen fiskede vi med line i en lille aa, som vi havde krydset. Vi fangede et par hunde- og kattefisk (ja, det hedder de). Mens Marie, Philip og Mona gik tilbage til lejren, blev Rasmus haengende lidt med guiden. Pludselig ved vandkanten spottede vi et lille gnaver-agtigt dyr (lidt som en kaemperotte) og saa oejnene fra en alligator.

Vores guide mente at vi maatte vaere naaet 75% af vejen, fordi han havde lagt maerke til at vi havde krydset en sti, som aabenbart skulle markere en saerlig graense i regnskoven. Saa vi besluttede at bruge 5. dag paa at arbejde os videre mod floden for at haabe at se dyr. Vi droppede de hvide pinde, fordi de saenkede os og vi kunne klare os med solen (hvor var vores kompas!?). Terrainet blev noget mere ufremkommeligt, og vi var ofte noedt til at krydse floder, der var noget dybere end vores gummistoevler tillod – en gang svingede vi os over saadan en flod i lianer!

Men trods vores store flid og tro gik vi i blinde og flere gange fandt guiden graenser, der lignede den foerste vi havde fundet saa meget at han ikke kunne sige med sikkerhed hvor vi var eller hvor langt der var tilbage. Der var ingen tegn af bambus, og da vi havde gaaet i et par timer maatte vi give op og gaa tilbage – stadig uden at have set et eneste ”rigtigt” dyr!

Den sidste dag brugte vi paa transporten hjem igen.

Selvom vi maaske ikke fik set alle de dyr vi gerne ville have set, havde vi en virkelig god oplevelse. Om ikke andet fik vi i hvert fald bevist for os selv at junglen ikke bare lige er et sted man finder rundt i saa nemt.