Holguin er ikke det sted på Cuba, som allerflest turister besøger. Og der er absolut heller ikke mange ting i byen, som falder indenfor kategorien ”klassiske turistattraktioner”. Vi valgte at tage hertil fordi der netop i denne uge blev afholdt ”Romerias de Mayo”, en årlig musik- og kunstfestival. Startceremonien bestod af et optog af lokale artister, både amatører og professionelle, der dansede og klædte sig ud. Endelig fik vi set en lille smule af den karnevalstemning, som vi missede så mange andre steder. Især én tradition skilte sig ud ved denne fest. For at markere starten af festivalen bæres en stor aflang sten (vistnok formet som en fisk) i parade op på toppen af en nært liggende bakke. Når ugen er omme bæres stenen efter sigende på plads igen.

Holguin var også stedet hvor vi for første gang boede hos en familie i et ”Casa Particulares”. Måden at bo på er helt unik for Cuba. Generelt er boligsituationen for besøgende meget kontrolleret på Cuba. Det er ikke bare muligt at starte et hostel eller bed-and-breakfast sted hvor som helst. Regeringen vil helt klart helst have at turister bor på hoteller eller i all-inclusive-resorts. Alligevel er det blevet tilladt for lokale private familier at lade gæster bo i deres hus. Familien betaler hvad der svarer til 200$ om måneden for dette og tjener pengene hjem igen når folk bruger deres værelse (20-30$ pr. værelse pr. nat) og når de kan sælge aftensmad til deres gæster.

Ud over at nyde de cubanske trobadurer spille på La Trova, havde vi fornøjelsen af at komme i kontakt med en gruppe cubanske engelsk-studerende. Den længsel efter at møde og opleve andre kulturer, som de alle udstrålede, er svær at beskrive, men de snakkede alle drømmende om ”den dag, hvor styret giver dem lov til at rejse”. Mødet med os havde gjort så stort indtryk på drengene at de dagen efter arrangerede et møde med deres underviser i engelsk. Først sidste aften fandt vi ud af at ”The Drinkin’ Donkey” ikke bor langt fra Holguin! Den må vi besøge en anden gang J