Vi besluttede at ligge ruten forbi byen Sucre, der blev erklaeret for Unesco World Heritage site i 1991. Det er en smuk, ren og forholdvis sikker by, med kolonialstil med hvidvaskede vaegge og smaa bed-blomster. Vi fandt et sted at bo som var lidt langt fra centrum, men som laa i den gamle romantiske bydel foroven, og som derfor havde en utrolig god udsigt. Der er kun plads til 5 gaester, og vi var derfor alene i huset med den ene ejer, Tania, hendes son paa 5 og deres dejlige hund Sica. Tania har en veinde som gav spansktimer (eller castellano som de foretraekker at sige - masske fordi 'spansk' forbinder dem med spanien og det forlaengst er en overstaaet periode) i 5 dage til Marie, Philip og Rasmus, mens Mona forsoegte sig med det indianske sprog quechua.

Ellers slappede vi af i Sucre, noed det milde vejr (23-25 grader), spillede raquet ball (national sport), saa dinosaur-spor paa stor vertikal vaeg, tog paa soendagsmarked og besoegte en landsby med spansklaereren, hvor vi proevede den alkoholiske hjemmebryg chicha hos en 80-aarig dame, der var rigtig soed. Lidt uden for byen var der ogsaa en dame, der passede geder, som ikke ville have taget billede fordi hun var bange for at vi ville saelge billedet i Europa som postkort. Der er ogsaa nogle der tror, at man tager deres sjaal hvis man tager et billede af dem, saa man skal passe paa...

Men generelt har folk vaeret venlige og imoedekommende i Bolivia, det har vaeret dejligt.

Muchas saludos de Bolivia!

Ps. billeder kommer naar vi finde en hurtig computer....