Efter 8 timers bustur kom vi til Newcastle ved 21-tiden, hvor vi fik en enkelt pils, tjekket internet og fik et bad, så røg vi ellers i seng. Næste dag smuttede vi ved 9 tiden mod Sydney som lå 2-3 timers kørsel fra Newcastle. Dagen i Sydney brugte vi på, at gå ned til Operahuset og Sydney Harbour Bridge og se det igen. Mest fordi vores rejse mates Greg og Fraser ikk' havde været i Sydney før, så vi skulle da lige derned og kigge. Om aftenen gik vi ned på den lokale bar, som lå under vores hostel og drak! Dagen efter sagde vi farvel til Greg og Fraser, som skulle besøge nogle venner hjemmefra, som var flyttet til en forstad tæt på Sydney. Det var det sidste vi så til dem, men vi aftalte at vi skulle komme over besøge dem i London i efteråret til nogle pils, fodbold og sightseeing i London. Det ser vi frem til :) Ellers blev dagens store højdepunkt om aftenen, hvor vi gik ned og så Operahuset by night. Flot syn! Vi valgte at spise vores aftensmad dernede også på en lidt dyr restaurant, men det skal der jo også være plads til. Så med Sydney Harbour Bridge i baggrunden fik vi vores aftensmad! Fantastisk!
Næste dag tog vi rundt i Sydney, hvor vi bla. kom forbi Kings Cross, men da vi var der om formiddagen så skete der ikke så meget, men man kunne tydelige fornemme, at det var der skete om aftenen! Ellers brugte vi vores sidste dag i Sydney på at shoppe, og i Sydney kan man jo få alt hvad hjertet begær, så det var genialt! Ellers brugte vi vores sidste dag i Sydney nede ved Darling Harbour, hvor vi vandrede lidt rundt og nød vores sidste dag, før vi hen på eftermiddagen smuttede mod lufthavnen, fordi vi skulle til Singapore i 1 dag. Grunden til dette var pga. vores flybilletter.
Efter 8 timers flyvetur ankom vi til Singapore ved 23-tiden. Dagen i Singapore brugte vi inde på hovedgaden hvor alle butikkerne lå. Da vi ikk kendte noget til Singapore var det ligesom nemmest at tage hen til hovedgaden. Ved aftentids tog vi taxaen ud til lufthavnen, hvor det blev til lidt lufthavnsshopping og sådan lidt før vi ved 23-tiden tog flyet mod Frankfurt, som tog ca 12 timers.. Nedern! Vi ankom til Frankfurt ved 6 tiden og skulle vente 3 timer før vi kunne flyve hjem til Billund. I flyet i Billund sad vi så der shorts, t-shirt og vores falske blomsterkrans og drak lidt champagne i flyvet :) Kl. 10.30 landede vi i Billund. En masse penge fattigere, men en masse oplevelser rigere, som vi aldrig nogenside vil glemme !
Australien
Dansk |