Chiang Mai

Chiang Mai er udgangspunkt for vandreture i junglen og for at besøge demange forskellige stammefolk. Første dag i Chiang Mai brugte vi på atkomme ovenpå efter den lange bustur og se nogle af byens mange templer.Priserne på overnatning og mad er væsenlig billigere her nordpå,sandsynligvis pga. mange charterturister i syd. Fx fandt vi et hotelmed swimmingpool til kun 9$ for et dobbeltværelse.
Vi tog på trekking tur i højlandet en times tid i bil fra byen i 3 dage2 nætter. Første dag fulgtes vi med 7 andre og overnattede i en lillestammelandsby.  Om aftenen lokkede vi de andre med på'ryste-hoved'-leg, hvor det gælder om at ryste på hovedet mens derbliver taget et billede. Det lykkedes for vores ene guide at lave etgodt billede til sidst. God underholdning!

Dagen efter skiltes vi med de andre, da vi skulle være afsted en dagmere end dem. Vi vandrede igennem meget tør skov, hvor der flere stederhavde været brand. Op og ned gik det de næste 4 til 5 timer i bagendevarme. Turen endte ved et vandfald, hvor vi kunne bade. Her havde delokale bygget små bambus hytter hvor vi kunne sove om natten. At detvar varmt om dagen lå vi ikke meget mærke til om natten, hvor vi måttesove i sovepose og med 2 tæpper over os for at holde varmen.
På turens sidste dag var igen ude og ride på elefant, hvor Kirsten fiklov til at sidde direkte på elefantens nakke dog uden at hun havde detstore held med at styre retningen. Inden vi returnerede til hotelletvar vi på ude og sejle på bambus tømmerflåde på en lille flod med en 15årig styrmand. En hyggelig tur, hvor mange lokale turister hyggede sigmed picknik og rigeligt med øl og mekong whiskey.

Tilbage i Chiang Mai havde vi egentligt kun et par gøremål før vi villevidere til Laos, men planerne ændrede sig lidt efter vi mødte en mandsom inviterede os med til meditation. Meditationen tog en time, hvor viførst blev introduceret til historien og ideen bag, hvorefter vi lærteat slappe af gennem dyb vejrtrækning og rense vores karme. Kirstensynes det var spændende hvor Mikael var mere skeptisk.
Bagefter gav han rejsevejledning om en tur på motorcykel igennem etmere uspoleret Nordthailand. Resultatet blev at vi næste dag lejede enmotorcykel og startede et 5 dages eventyr på egen hånd.

Første dag gik til Thailands højeste bjerg (2565 m) - en tur igennemmeget tørt landskab, hvor store områder var brændt pga af varmen.Naturen på toppen adskilder sig for den øvrige, og skulle minde megetom Himalayas. Desuden var der pisse koldt og vi var nær løbet tør forbrandstof på vejen op. Sådan er det at være på eventyr på egen hånd. Påvej ned så vi et flot tempel, som var bygget i anledningen afkongeparrets 60 års fødselsdag. Længere nede af bjerget fandt vi lidttilfældigt en rigtig hyggelig bungalow med fantastisk udsigt over dalen.

Anden dag startede med en lille tur ned i dalen, hvor vi så lokaleplukke forårsløg, hvilket duftede kraftigt på lang afstand. Videre gikturen igennem det tørre landskab ud af snoede bjergveje op og ned, medstop ved forskellige udsigtsposter.
200 km senere, hvor de sidste 30 km var på pletvist asfalteret vej,endte vi i en grænse by til Burma. Vi havde placeret vores ny indkøbtekamera i kurven foran på motorcyklen og da vi pludselig ramte et dybthul i asfalten, fløj det ud af kurven og landede på vejen. I førsteomgang kunne vi høre at noget var smadret i linsen, og vi frygtede atvi skulle købe en ny. Til vores store held var det kun UV filteret dervar gået i stykker under styrtet - pyha. Grænsebyen er meget stille ogvi er de eneste hvide mennesker i miles omkreds, men ligger malerisk udtil den flotte flod Salawin, som udspringer i Himalaya og danner grænsetil Burma.
Til aftensmad satte vi os ved en lokal restaurant og med lidt tegnsproglykkedes det os at få serveret en udemærket risret. Øllen måtte vi dogselv hente hos købmanden ved siden af.

Dag 3 startede med en bådtur ned af floden, som er omgivet af klipperog regnskov. Her besøgte vi en Karen stamme landsby, som vi spadseredelidt rundt i.

Efter bådturen gik turen mod Sarieng, hvor vi spiste frokost ogderefter videre til en Lawa stamme landsby. Landsbyen virkede i førsteomgang temmelig uinteressant, lidt for udviklet af en stammelandsby atvære. Ligesom vi skulle til at køre videre mødte vi en lokal kvinde,som på udemærket engelsk overtalte os til at blive natten over. Hunviste os hen til Royal Project Centre, et initiativ sat i værk afkongen, for at fremme produktion af grønsager og udvikling ilokalsamfundet. Det viste sig at man kunne overnatte i centret, hvilketvi besluttede os for at gøre.
Her mødte vi sheriffen for amtet, som skulle deltage i en lokal Lawaceremoni og vi blev inviteret med. Det rituelle ved ceremonien blev videsværre ikke rigtig kloge på, da deres engelske ikke var så godt. Mender var en sjov oplevelse og bagefter blev vi invitereret til at spisemed og prøvede den lokale cuisine. Ikke det bedste thaimad vi har fået.
Efter en lille gåtur omkring grønsagsmarkerne blev der igen serveretaftensmad, denne gang på centret, og vi kunne ikke nænne at sige nejtak. Til gengæld var det nogle lækre friske grønsager, så det gjordeikke så meget.

Dag 4 startede med en lang køretur - 170 km. Selvfølgelig med mindrepauser undervejs, men uden store seværdigheder. De kom først for endenaf turen. Først besøgte vi en Long Neck stamme landsby. Et folk som erflygtet fra det urolige Burma, men pga af deres status som flygtninge,må de ikke arbejde i Thailand. Derfor tager de entre for at man måbesøge deres by, og det får det desværre til at virke lidt ZOO agtigt.Og det er svært at vurdere om det er spil for galleriet eller ægtestammefolk.

På vej derfra skulle vi krydse en lille å, som løb hen over denasfalterede vej. Mikael gav lidt gas midt i åen, hvilket resulterede iat motorcyklen skred ud og pludselig lå vi i vandet. Heldigvis kørte vikun 10 km/t og der skete ikke andet end at vi blev lidt våde.

Herefter nåede vi til Mae Hong Son, hvor vi fandt vores hidtilbilligste værelse i Thailand - blot 4,5US$. Vi besøgte flere af byenstempler og så solnedgang fra et nærliggende højt bjerg. Aftenensluttede med en times Thai massage oven på en lang dag på motorcykel.

På dag 5 gik turen til Pai - eftersigne et rigtig backpackerparadis.Undervejs stoppede vi ved et tempel hvor man kunne fodre store karpermed salat og grønsager.
Hovedattraktionen på strækningen var dog nogle enorme grotter. Vi gikog sejlede rundt derinde og den sidste grotte var fyldt med flagermus.Desuden var der levn fra et folk som havde boet i grotterne for2000-3000 år siden.

Da vi nåede til Pai fandt vi en rigtig hyggelig bungalow og om aftenen gik vi rundt og kiggede på markeder.

Sidste dag gik turen tilbage til Chiang Mai. Undervejs gjorde vi holdtved i nationalpark, hvor vi så en gejser. Det var normalt ogsåmuligt at bade i mineralvandet, men det var desværre lukket.

Vi var tilbage i Chiang Mai ved 14 tiden efter en tur på i alt 975 km.Mikael fik en lur, da han desværre igen havde fået problemer med maven.Imens svømmede Kirsten i swimmingpoolen.

Det var slut for Thailand i denne omgang og dagen efter tog vi til den laotiske grænse for at krydse derind.