Vi ankom til Yangoon efter 1,5 times flyvetur, som er hovedstaden iBurma/Myanmar. Som noget specielt og lidt forvirrende har man en halvtidszone, og vi skulle derfor sætte uret en halv time tilbage. Vi havdebooket hotel på forhånd og med i pakken var der afhentning ilufthavnen. Paskontrollen gik smidig og snart var vi på vej modhotellet sammen med en snes andre backpackere, som alle blev afhentet ilufthavnen.

Vi blev 2 dage i Yangoon, hvor vi tog på sightseeing. Vi så bl.a.  etstort forgyldt tempelområde, en pagoda hvor en ældre munk viste osrundt, kiggede nærmere på byen og observerede lokalbefolkningen.

Vores førstehåndsindtryk er meget positivt. Folk er meget smilende ogimødekomne og har ikke den samme Iver for sælge turister souvenirers ogture, hvilket er en behagelig oplevelse i forhold til de øvrige landevi har besøgt.

Efter Yangoon gik turen til Mandalay. Vi tog med natbus hvilket togsølle 17 timer og desværre fik vi ikke meget søvn, da vi sad bagerst ibussen, hvor vi ikke havde meget benplads. Vi mødte en rar mand påbusstationen som ville tage os på tur rundt til byens seværdigheder.Først fik vi dog et par timers søvn på hotellet.

Den store trend i Mandalay er at se byens seværdigheder uden at betaleden obligatoriske 10$ entre, som går til regeringen og ikkevedligeholdelse. Og det er guiderne også klar over. Det betyder bl.a.at man nogle gange kommer ind af bagindgangen. Man ser akkurat detsamme, som hvis man betaler entre. Seværdighederne er mange; vi såbl.a. et 200 år gammelt teak træs kloster, forskellige guldbelagtepagodaer og så var vi heldige at overvære en ceremoni, hvor drengebliver munke. Vi så også en guld blads produktion, hvor man manueltfremstillede ultra tyndt guldpapir, som buddhisterne bruger til atbeklæde Buddha statuer med. Dagen sluttede vi af med solnedgang fra enhøjtliggende pagoda.

På vej ned fulgtes vi med en stor flok unge munke, som var meget ivrigei at træne deres engelsk. En sjov og underholdende oplevelse.

Dagen efter fortsatte vi til Hsipaw med den lokale bus, hvor gulvet varfjernet for at man samtidig med at transportere gæster også kunne haverigeligt med varer med. Turen varede heldigvis kun 7 timer:-)

Fra Hsipaw tog vi på 1-dags vandretur, som viste sig at være 9 timer ogvære ca. 30km lang. Heldigvis toppede temperaturen ved kun 38 grader,til forskel for Mandalays 43 grader. Det var hårdt at vandre i dettørre bjergrige landskab, men vi så flere forskellige stammelandsbyerundervejs, hvilket gjorde det til en god tur. Det lykkedes os vist atdrikke 8 L vand + te + sodavand den dag.

Næste dag tog vi toget tilbage mod Mandalay. På strækningen krydsede vien 100 år gammel bro, bygget under briternes koloniherredømme. Broenmåler imponerende 100 m i højden og er mere end 1 km lang. Afsikkerhedshensyn sænker toget farten og triller forsigtigt over,hvilket sikrer gode fotomuligheder og en smule killen i maven påKirsten.

Vi stod af toget i Pyin U Lwin, hvilket tidligere fungerede sombriternes sommerhovedstad. Når temperaturen sniger sig op på 45 graderi resten af Burma, er temperaturen kun 35 her. Byen bærer præg afbitternes tilstedeværelse i form af ældre huse fra kolonitiden, enmini-udgave af Big Ben og karreter trukket af ponyer. Byen er ikke etdecideret turistmål, men vi kunne sagtens få en dag til at gå med atkøre hestevogn og nyde byens charme.

Vi tog videre med pick-up truck til Mandalay. Da bilen ikke var fyldtop med passager fra start af, og valgte chaufføren derfor at læsse denmed store sække kul, både på taget og bagi hvor vi sad. Den sidste timekom der dog flere og flere med og til sidst var pladsen meget knap.Undervejs sludrede vi med en lokal skosælger, som insisterede på atbetale for vores sodavand, kaffe og snacks hver gang vi holdt pause. Enlidt fremmed oplevelse, at opleve denne gavmildhed uden at der lå nogenbagtanke bag.

Næste dag tog vi på tur omkring Mandalay for at besøge 3 forskelligeforhenværende hovedstader fra dengang Burma stadig havde kongedømme.Vi så forskellige pagodaer undervejs - en af byerne var kendt for dens500 forgyldte stupaer, hvilket vi kunne se fra et højtliggendeudsigtspunkt. I en anden by overværede vi madudeling til flere tusindeunge munke på et større kloster. Dagen sluttede af med solnedgang veden 200 år gammel og mere 1 km lang teaktræsbro, som de lokale benyttertil at krydse søen.

Efter en lang dag i vores Mazda B600 pick-up, som udgør en af byenshovedtransportmidler, tog vi trætte videre med nattoget til Bagan.

Buddhistisk nytår/waterfestival fejres fra den 13.-16. april, men vifik dog allerede af mærke nogle dage før, da lokale sprøjtede med vandind gennem togenes vinduer. Lidt træls når man vil prøve at sove og mangerne vil have lidt frisk luft samtidigt. Over nytåret er der megetbegrænset med offentlig transport, hvilket besværliggørrejsemulighederne for turister og kræver planlægning, hvis man ikke vilfanges i en by i 5 dage.

Vi ankom tidligt om morgenen til Began, godt trætte efter en bumletur itoget og fandt hurtigt et hotel, hvor vi kunne tage en lur. Bagan er etstort tempelområde med mere end 4000 templer opført i det 11.-13.århundrede. Mange står som ruiner i dag, mens andre er blevet restaureretefter et større jordskælv i 1975 med støtte fra UNESCO.

Temperaturen var omkring 43 grader og vi tog derfor først ud på cykelekspedition om eftermiddagen, da varmen begyndte af aftage igen. Påandendagen tog vi den mere luksuriøse version på en heldagstur ihestevogn. Området er imponerende med små og store pagodaer, nogle medgamle vægmalerier indvendigt andre med flotte stenudskæringerudvendigt. En heldagstur fra kl. 8-19 med engelsktalende guide kostededet simple beløb af 10$.

Havde det ikke været for varmen var vi nok blevet en dag mere, meni stedet gik turen videre til Kalaw. Kalaw er en bjergby, hvortemperaturen ikke overstiger 30 grader og er udgangspunkt forforskellige trekkingture. Det var en yderst forfriskende oplevelse atkomme dertil.

Første dag trekkede vi på egen hånd omkring Kalaw, dog kun på størrestier, for at sikre at vi kunne finde tilbage. Området er det grønnestevi hidtil har set i Burma, selvom det stadig er meget tørt.

Dagen efter tog vi på en 3 dags trekking tur til Inle Lake, en aflandet største turistmagneter. Selve turen var 72 km lang og af mangelpå indledende information gik vi ud fra at afstanden vi skulletilbageligge dagligt var ligeligt fordelt over de 3 dage. Det viste sigdog senere at vi på 2.-dagen vandrede omkring 34km. Undervejs på turenpasserede vi flere forskellige stammelandsbyen, hvor de fleste boede ibambushytter, men der var dog enkelte steder hvor husene var bygget medbetonfundament og sten. Overnatningen undervejs foregik i lokales hjemog maden bestod af forskellige retter i rigelige mængder tilberedt afvores ene guide. Turen var flot igennem et bjergrigt landskab, menandendagen var hård at komme igennem. Turen sluttede af med en 1,5times bådtur fra den sydlige ende af Inle Lake op til Nyaung Shwe, somer den største by ved søen.

Vi checkede ind i et familieejet guesthouse, hvor vores primære bagagei mellemtiden var blevet transporteret til. Et rigtig hyggeligt stedmed imponerende god service. De serverede bl.a. te og frugtdrinks omeftermiddagen. De første 2 dage gik med ren afslapning, da det varafslutningen på burmesisk nytår og alt gik i slowmotion.

Da vi begyndte at tænke på at komme videre, viste det sig imidlertid atvære næsten umuligt. Alle busser holdt stille og det eneste alternativvar at flyve. Derfor besluttede vi os for at blive ved søen i nogleekstra dage, frem for at skulle tilbage til Yangoons varme. Heldigvismødte vi et tysk par, som vi havde rendt ind i nogle gange tidligere,som vi kunne tilbringe tiden sammen med. Vi tog bl.a. på bådtur på søenog cykeltur op til en lokal vingård. Sidstnævnte endte rigtig hyggeligtmed at vi cyklede småfulde tilbage til vores guesthouse's og sov omeftermiddagen. At smage på 9 forskellige vin før frokost var måske ikkeså godt tænkt. Men flere af vinene var forbavsende gode og udstyret varsupermoderne importeret fra et schweizisk firma. Dagene gik og vi endtemed at flyve tilbage til Yangoon pga. mangel på andre muligheder. Tilgengæld slap vi for en 15-20 timer lang bustur. Opholdet i Burmasluttede med en enkelt dag i hovedstaden, før vi fløj videre til Borneo.