De sidste aktiviteter paa fastlandet foregik i Mindo, en by i udkanten af junglen. Vi tog public bus derhen; en lille tur paa ca. 2 timer fra Quito,. Vi boede paa et rigtigt hyggeligt hostel lidt uden for byen. Den dag vi ankom var der ikke noget paa programmet, og jeg traengte rigtig meget til at sove, saa det gjorde jeg. Dagen efter skulle vi til Canyoping, som er saadan nogle svaevebaner hen over junglen. Vi svaevede paa 13 kabler, i alt 3 1/2 km med en topfart paa 65 km/t. Det var rigtig sjovt og saa smukt.

Naeste dag skulle vi tube. Det gör man paa 7 store gummiringe, som er bundet sammen i en blomst. Man sidder en i hver ring og saa sejler man ellers ned af floden. Det minder lidt om river rafting, og er ogsaa naesten lige saa sjovt.

Mandag tog vi over middag tilbage til Quito. I dag skulle vi holde afskedsfest da nogle skulle rejse hjem til Danmark meget tidligt onsdag morgen. Vi varmede op paa hostellet og tog derefter til en restaurant, hvor resten af gaesterne sjovt nok meget hurtigt forduftede. Vi fik Cuy (Marsvin!), og man vel forestille sig hvordan det udvikler sig, nar 20 halvfulde europaerere faar serveret marsvin med klöer og taender og alting! Senere tog vi i byen, men tog dog lidt tidligt hjem paa grund af en masse maerkelige haendelser med tyveri og andet. (Ikke noget alvorligt, bare ikke saa rart).

Tirsdag var day off , og vi brugte dagen paa at gaa rundt i Quito og lave afskedsgave til vores tour leader. Om aftenen grillede vi paa hostellet og hyggede os sammen den sidste aften, hvor hele gruppen var samlet.

Onsdag stod vi MEGET tidligt op og sagde farvel til de 4, som skulle rejse hjem til Danmark. Det var rigtig haardt at sige farvel, men jeg er ikke i tvivl om, at vi vil komme til at se hinanden igen. Ellers var det bare endnu en afslapningsdag. Om aftenen tog paa Bungalows til ladies night. Det maa man jo ikke misse naar man er i Quito. Vi glemte dog, at det kan vaere en daarlig idé at gaa i seng kl. 4 naar man skal op og köre i lufthavnen kl. 5 :) Det gjorde vi dog, og nu er vi paa Galapagos. Det skriver jeg om i en anden beretning, men det bliver ikke i dag, for jeg har madtjans, og der er saa meget at fortaelle.

Der er et eller andet med de fleste computere her, som gör, at jeg desvaerre ikke kan laegge billeder op, men jeg pröver hver gang. Forhaabentligt lykkes det snart.