Dagen starter godt for os alle sammen, da vi sætter os til morgenbordet. Først bliver der serveret vælling – en tyndtflydende grød med små gryn. Sørens ansigtsudtryk er ubeskriveligt, da han får en skefuld i munden. Så er det mig, der vender mundvigende nedad, da der bliver sat et fad med boller og skællet fisk på bordet. Helge bryder sig ikke rigtigt om konsistensen af æggekagen – den er lidt for ”plidder-plidder”. Og så er der Conny, som helst bare ville have haft en ostemad og intet andet.

Ikke desto mindre har vi alle fået lidt at spise, da vi bliver hentet i en firehjulstrækker-bus. Vi skal en tur op til den nordlige del af øen. Der er ca. 35 kilometer til nordspidsen, men køreturen tager sin tid, for den foregår i et mildest talt ujævnt terræn. Vi klamrer os fast til, hvad vi kan få fat i, hjælper med at bremse med fødderne, og Conny lukker flere gange øjnene. Men vores chauffør har prøvet turen før, og vi kan fornemme i bakspejlet, at han sidder og smågriner.

Vi får jævnligt lejlighed til at komme ud og strække ben og mærke fast grund under fødderne. På vej til nordspidsen stopper vi en håndfuld steder for at nyde udsigten, som bare bliver flottere og flottere for hvert stop. Landskabet er meget dramatisk med høje klipper og skrænter, som forsvinder ned i søens dybblå vand.

Da vi når nordspidsen, forklarer chaufføren os, at vi har en times tid til at gå en tur ud til den yderste klippespids, og at vi så kan finde ham i en lysning i udkanten af skoven, hvor han vil have noget ”njam-njam” klar til os. Vi gætter på, at det er russisk for frokost!

Vi finder da også ganske rigtigt vores chauffør ved et lille bål, da vi kommer tilbage fra vores gåtur. Han har lavet suppe til os. Heldigvis for mig er der også lidt brød og agurkesalat, for i gryden ligger der små fine fiskehoveder og klumper af fisk og svømmer rundt.

Nogen mere mætte end andre og veltilpasse kører vi hjemad igen. ”Hold nu fast på kameraet”, ”Jeg tror snart, fiskesuppen kommer op igen” og ”Jeg er ved at glide ud af mine bukser”, griner vi til hinanden – vi troede ellers lige, vi havde vænnet os til den hullede vej. Vi bliver sat af foran Olya og Kolyas hus 6 timer efter, vi startede dagens udflugt – godt sammenrystede!

I dag har vi lært, at…

• der ikke skal så meget til at formilde guderne. Burjaterne – et af de oprindelige folkeslag i området – tror på guder i naturen og ofrer alt af større eller mindre værdi til dem ved særlige hellige steder: Småmønter, hårbånd, klædestykker, vodka… (Hvis man ofrer vodka, skal man dog tilsyneladende huske at drikke det meste selv og kun efterlade en lille sjat

• når man kommer ud på landet, drikker russerne kun te til deres mad!

Jacob