Da vi sidst på dagen sidder på hotelværelset og snakker om dagens højdepunkter, er vi enige om, at det ikke var udflugten til Den Kinesiske Mur, men derimod et besøg på en lille restaurant i en af de små hutong-gader i nærheden af hotellet, der var dagens største oplevelse.

Vores guide Betty havde ellers stolt forklaret, at vi skulle se den bedst bevarede og mest velbesøgte del af muren. Allerede dér begyndte vores alarmklokker at ringe, og da vi nåede frem, blev vi bekræftet: Selvom højsæsonen heldigvis var overstået, var der sort af busser, souvenirboder og asiatiske turister med paraplyer i vores hovedhøjde.

Vi havde klart foretrukket at besøge en af de mindre ”turistede” og mere autentiske dele af de over 7.000 kilometer mur. For vores besøg mindede mere om et besøg i Disneyland. Vi var imponerede over det enorme bygningsværk, men det stykke af muren, vi besøgte, var meget velrestaureret. Så vi måtte bruge fantasien for at forestille os, at opførelsen begyndte for årtusinder siden, og at den har krævet så mange arbejderes liv, at kineserne selv kalder muren for verdens længste gravplads. Det var især straffefanger, der måtte lade livet.

Ingen af os var dog denne varme septemberdag i tvivl om, at det har været ekstremt hårdt arbejde at bygge muren, som slynger sig stejlt gennem bjerge og dale. Conny og Helge besluttede sig da også hurtigt for at finde et sted at få en kold øl, mens Søren og jeg gik et langt stykke på muren – nogle steder med trin så høje, at andre turister misundte os vores lange ben.

Om eftermiddagen besøgte vi et af de 13 gravmonumenter fra Ming-dynastiet, som ligger i nærheden af Beijing. Tempel-komplekset var stort, dog uden at være prangende i sammenligning med, hvad vi dagen før havde set i den forbudte by. Selve graven lå i en kæmpestor træbevokset høj bag templet, men der var ingen adgang. Og i øvrigt heller intet at se, eftersom udgravningen fandt sted under kulturrevolutionen, på et trist tidspunkt i Kinas historie, hvor man ikke satte pris på kulturskatte fra fortiden. Så resterne af kejseren blev brændt, mens de værdier, der måtte have været i graven, blev røvet af lokale bønder.

Vores guidede tur sluttede ved Perlemarkedet – et af de mange store indendørs markeder i byen, hvor man skal være mere end almindeligt dygtig til at prutte om prisen for ikke at blive snydt. Og i øvrigt gøre op med sig selv, om man nu også har lyst til at købe (for) billigt producerede kopivarer med hjem. Hvorfor er det lige, at kineserne ikke bare kan sælge varerne som billige kinesiske produkter i stedet for absolut at skulle overplastre dem med let gennemskuelige forfalskninger af internationalt kendte logoer?

Da vi kom tilbage til hotellet blev vi enige om bare at få et let aftensmåltid et sted i nærheden. Vi gik ind på en lille restaurant, hvor der sad nogle lokale og spiste og fik udleveret et menukort, som endda var oversat til engelsk. På bedste kinesiske manér bestilte vi et par retter hver, nogle øl og sodavand. Tjeneren kiggede godt nok noget, men det var først, da kæmpestore tallerkener med den ene lækre ret efter den anden begyndte at vælte ind på bordet, at vi forstod hvorfor. Der var nok til at mætte fire personer mere, men vi gjorde vores bedste for at spise op, så det ikke blev for pinligt at gå fra. Helge fik også købt en flaske kinesisk brændevin til at skylle efter med – efter at have tjekket et par gange, om det virkelig kunne passe, at en halv liter ikke kostede mere end knap 15 kroner.

Vi blev betragtet nøje af både personalet og nogle af de andre gæster, og selv om vi vist ikke undgik at blive en lille smule til grin, var det med store smil og glade hilsener, vi gik derfra. Så overmætte, at vi alle måtte have en cola at skylle efter med på hotelværelset, mens vi snakkede om dagen og fik det obligatoriske spil yatzy før sengetid.

I dag har vi lært, at…

• der åbenbart er stor prestige i at blive fotograferet sammen med eksotisk udseende turister. Især Søren og jeg blev flere gange stoppet af kinesere, mens vi maste os frem gennem turistmængden på muren: ”Me take picture with you?”

• kinesiske mænd er glade for at vise deres sjældent pæne maver frem, når det er varmt. De smøger ganske enkelt lige trøjen op, så vommen kan få luft!

• det også i Kina er helt umuligt at finde sjove postkort…

Jacob