Sidste dag. Vi skulle meget tidligt op, da vores guide ville komme kl. 6.30. Men ak – vi blev brændt af. Klokken 7 besluttede vi os for at gøre turen på egen hånd.

Vi tog en taxa til en park, hvor kineserne dyrkede forskellige motionstyper, og der var også en enkelt, der sang opera. Godt at vi kom her, for udsigten var fænomenal ud over Den Forbudte By, som er kæmpestor at se ud over.

Videre gik det til Trommetårnet ca. 1½ kilomenter ret fremme. Her gik Søren og Jacob op i tårnet. Vi to ”gamle” satte os og fik en cappuccino og nød livets gang. Vi hørte, at der blev trommet i tårnet, men lyden var intet mod, hvad Søren og Jacob oplevede.

Vi gik igennem en hutong, der var restaureret, men det var ren business. Der var hovedsageligt souvenirforretninger og restauranter.

En skøn tur langs en sø, hvor der var motionscenter i det fri, og der blev også svømmet og danset. Inde og se en skøn med et gammelt prinsepalads. Vi skulle lige en tur på toilettet, inden vi gik ud. Jeg var i gang med mit forehavende, da jeg hørte Helge råbe: ”Åh nej, åh nej, åh nej!”. Min første tanke var, at videokameraet var forsvundet i pedal-lokummet. Søren havde nær fået hjertestop, da han troede, at hans far var kommet slemt til skade. Det viste sig, at jeg havde ret: Det var videokameraet. Hjælp! Hjælp! Hvordan får vi det op? Hjælpen kom fra Jacob, da Helge ikke kunne få sin store hånd ned i hullet. Godt gået!

Helge gav en tår at drikke, alle faldt til ro og kunne glæde sig over en lille hvis kattekilling (som lignede vores gamle kat ”Pjevser”).

Tog en taxa til Himlens Tempel-parken. Så skulle vi bruge penge. Hvor var der en pengeautomat og en bank? Man får aldrig hævet penge i tide, og så pludselig står man der og kan ikke finde nogen. Vi fik hjælp af en ung dame. Igen fik vi noget at spise på et lokalt sted, og det var godt.

Ved indgangen til parken var der korsang. Det lød godt – god akustik. Ellers var der meget stille i parken.

Vi tog en taxa til te-markedet, men det opfyldte ikke vores forventninger. Derfor kørte vi tilbage til hotellet, hvor jeg fik en omgang massage.

Bagefter gik vi ud for at spise. Vi fandt hurtigt ud af, at husnumre og adresser på ingen måde giver mening i Beijing, og vi måtte spørge om vej fem gange for at finde en restaurant i nærheden af hotellet. Heldigvis havde guidebogen også adressen på kinesisk! Vi sluttede af med det stærkeste måltid på hele turen. Det smagte godt, men vi kunne alle fire mærke vores læber brænde.

På vejen tilbage oplevede vi igen, hvordan befolkningen her formår at hygge sig i det fri. En del restauranter havde flyttet køkkenet ud på gaden, og andre steder havde nogen sat musikanlæg op, så fortovet var fyldt med unge og gamle, der dansede alt fra salsa til wienervals. På vejen forkølede Jacob og Søren sig på noget billigt tøj.

Vi sluttede som sædvanligt dagen med et spil yatzy på værelset.

I dag har vi lært, at…

• det kan være svært at få en taxa, selv om der er mange af dem
• det er billigt at køre med taxa (startgebyret er på ca. 10 kroner, som dækker de første 3 kilometer)
• ens forventninger kan være for høje
• man kan bruge tiden til at pille navle, mens man venter på bussen (hvilket jo er nemt, når man som mand render rundt med t-shirten oppe under armene!)

Conny