Efter 3 dage med surf efter næsten 2 mdrs. pause ligger jeg nu i min seng, meget øm men også ret meget mere tilfreds end jeg har været i lang tid.
Jeg kan stadig ikke rigtig windsurfe pga. min fod som ikke vil sidde i fodstroppen uden at gøre ondt, så helt lykkelig er jeg ikke... men det har virkelig været godt at komme på vandet igen. De sidste 3 dage har Julie og jeg været ude om morgenen, og så har vi allesammen været ude senere på dagen også
Vi har flyttet hus denne uge, da vores eget var lejet ud i denne uge allerede da vi fandt det. Det ligger et par hundrede meter fra vores eget, lidt tættere på vandet og er helt udemærket.
I dag tager jeg en slapper, da jeg er virkelig øm i mine arm- og rygmuskler som ikke har været i brug i lang tid.
Håber snart at kunne komme ud og windsurfe!
Aloha

Dansk |