tjah, hvad skal jeg sige?.. Det er paradis. Jeg vågnede allerede kl 06 af lyden af en der stod og tissede ved vores vindue.. troede jeg. For da den rislende lyd havde været der i et par minutter tænkte jeg at det nok ikk var muligt at blive ved på den måde.. Kiggede ud og så at det var sprinklerne der var tændt i hele haven. :S kedeligt..
Dagen i dag har vi brugt på at ordne en masse praktiske ting.. vi har købt en bil, været rundt og kigge på de forskellige surfspots og den lokale strand.. og det er virkelig paradis...
Jeg har stadig ikke fattet at jeg er her. Tror først det går op for mig om nogle dage eller når jeg kommer på vandet. De sted jeg er nu, er det sted jeg har drømt om at være siden jeg startede med at surfe, og nu er jeg her endelig. Det er surfernes mekka. Jeg sidder i sofaen i stuen og alle er gået i seng. Jeg er helt vildt træt, men sidder og ser en dvd vi har købt; 'Windsurfing -the movie".. det er den nyeste surffilm og den fedeste nogensinde. Det meste er her fra Maui, og de spots de surfer på, er inden for en radius af 3km fra hvor jeg sidder nu. Det er ikke til at fatte. 5meter bølger, boardshorts, blå himmel, palmer, sandstrand og alt er bare perfekt..
Forholdene lige nu er ikke helt så vilde..men bølgerne bliver større og større de næste måneder, så det skal nok nå at blive insane. Har kigget på boards i dag og fundet 3 jeg skal teste før jeg finder ud af hvilket et jeg køber.
Folk er sindssygt flinke og det hele er meget laid back.. liige mig. En mærkbar forskel fra DK, er at når man kører i bil holder alle tilbage for alle. Ingen har travlt og alle møder folk med et smil.. Det kunne vi lære noget af!
Vores udstyr er desværre ikke kommet endnu, men vi regner stærkt med at det ligger i lufthavnen i morgen!! Ellers bliver det dyrt at komme ud og surfe:( Vi har været i HotSailsMaui's shop, og det er også der jeg køber mine kommende boards. Nu vil jeg gå i seng og glæde mig til at stå op i morgen til bølger og sol(og forhåbentlig vores udstyr).. Billeder og video kommer snart..
ALOHA