Saa er det tirsdag aften.. Jeg sidder paa den lokale internetcafe i Paia 2 min fra vores hus. Der er livemusik nedenunder og jeg har lige spist en breakfeast bagel med egg, bacon and cheese og nu sidder jeg med en icedtea her ved computeren.. sweet.

I dag var den hidtil mest spaendende dag, der skete nemlig noget temmelig uventet i gaar aftes. En dansk fyr som har boet her i 10 aar, som vi moedte for nogle dage siden paa stranden, ringede til os og spurgte om vi var friske paa noget hiking i dag, hvis vejret var godt nok. Han snakkede bl.a om vandfald og det loed jo som noget vi gerne ville se.

I morges ringede han saa og sagde at vejret var godt nok saa vi skulle moedes ved Charlies(en restaurent) kl 10. Guiden var en af Brians(ham danskeren) venner, han var fra shweiz og hed vist Jan... Han var ogsaa surfer og tidligere prof. tennisspiller. Vi koerte 20 min. op i bjergene og holdt ind til siden, hvorefter eventyret begyndte.

Jeg havde taget mit kamera med, da det jo er vandtaet(skide smart) men det var 100gange flottere end paa billederne. Vi startede med at gaa i en slags mark med koeer(ja det har de ogsaa paa hawaii) og en masse kolort. Det havde regnet en del saa guiden var ikke helt sikker paa om det nu var sikkert nok at goere det. Men Brian(frisk fyr) fik ham overtalt. Vi gik igennem vandfald, floder, glatte sten, flotte traeer og blomster, indtil vi kom til en grotte som vi skulle ind i. Det var ikke let, da man skulle kravle op igennem smaa(2-3meter) vandfald paa meget glatte stenvaegge. Men med guidens hjaelp lykkedes det for alle at komme ind i grotten. Meget moerkt og meget koldt vand! Det var virkelig en fed oplevelse at svoemme igennem det kolde vand i moerket. Vi kom saa ud paa den anden side og gik videre op af bjerget.

Naeste udfordring var den vi havde set mest frem til: at hoppe ud fra klipper ned i dybe bjergsoeer. Foerste spring var ca. 4 meter saa det gik let... Men da vi kom til det naeste tog det lidt laengere tid at tage sig sammen. Vandfaldet var omkring 12 meter og det ser faktisk ret skraemmende ud naar man staar paa toppen. Det var den fedeste foelelse man fik da det var overstaaet, men ogsaa lidt skraemmende at staa deroppe. Jeg sprang som den sidste og Ida, Line og Heidi(en norsk pige som var ven med Jan) gik ned.

Vi var alle virkelig glade og tilfredse da vi kom hjem og jeg har sikkert lavet en del stavefejl, da jeg er virkelig traet nu..! Klokken er 20 og nu skal jeg hjem i seng saa jeg kan vaere klar til i morgen! Der skal vi nemlig med Brian og Jan paa nye eventyr...

Fortsaettelse foelger.........