Vi har ikke været heldige med vejret indtil videre her i Geraldton.. Januar måned plejer at være den mest vindsikre, men i år har været den dårligste windsurfmåned i mange mange år... Vi har været ude ved Coronation Beach, ½time nordpå, hvor vi har haft et par okay dage, med små bølger og lidt vind, men jeg har ikke haft nogle gode dage endnu, og det var jo ikke lige planen. Det har ellers været rigtig hyggeligt at bo her indtil nu med de andre danskere, men desværre havde Julie et lidt dramatisk uheld forleden i bølgerne.
Rasmus, Julie og jeg var ude og padlesurfe og efter en vasker kom Julie op af vandet med blod i hele hovedet:( Rasmus og jeg fik hende ind og så kørte vi på skadestuen hvor hun blev syet i kinden med syv sting. Det var en lidt skræmmende oplevelse, men nu har hun det meget bedre, hun kan bare ikke være i vandet den næste uge, og så har hun en lidt hævet kind:)
De andre tog til Gnaraloo i morges, men da Julie ikke er i stand til at sejle bliver vi her.
Vi spiser god grillmad og prøver at holde humøret oppe, selvom det er lidt svært med skader og uden vind! Men tiden går jo stærkt så Julie er klar igen om nogle dage(det er vinden forhåbentlig også) og så skal vi ud og sejle igen!!
Australien
Dansk |