Tors 30/4, fortsættelse: Aftenen var ikke helt spildt på faktultets-ting. Fik klaget (Man skulle næsten tro, at jeg er blevet englænder! De som er her, klager i hvert fald en del) og synes selv, at det var konstruktive klager. De blev også taget fint imod og sendt videre til dekanen. Maden var meget stærk – i hvert fald for os ikke-indere. Vi var selvfølgelig i undertal, så det kan jo diskuteres om de måske havde arrangeret det sådan for at tilfredsstille flertallet? Min lærer og jeg fik gang i en diskussion med en rigtig tåbe (søren siger godt nok, at det er kulturforskel, men jeg siger han er en tumpe!). Mens vi stod og diskuterede min kritik, kom han hen og afbrød (det er jo første trin på vejen til at være idiot) og sagde ret konstaterende til min lærer, at han måtte være en meget travl mand og derfor være ugift (Sådan! Andet trin på vejen. Hvad er det for en antagelse? Jeg kender mange travle folk som er gift…). Peter så ret forvirret ud og fortalte, at han er gift og har tre børn. ”Nå, jamen hvordan kan du være det? Du har jo ikke tid til at passe ordentlig på din familie” hmm… der var bare et stort, rødt, blinkende skilt i hovedet på mig med skriften ’få ham til at gå væk!!!’. Det udviklede sig til et ret ophedet argument fra hans side om, at hvis man er gift er man under loven forpligtet til at skulle tage sig af sin familie (hvorfor man altså ikke kan være travl universitets ansat) mens at mænd der ikke er gift kan have ”anden kønslig omgang” med alle de piger han vil – også selvom han er i et forhold. Han ville ligefrem gå så langt som at sige, at hvis ens kæreste ikke giftede sig med en hurtigt, så var det fordi han havde gang i alle mulige ved siden af og ikke rigtig gad pigen (ja, det var så hele vejen til komplet idiot!). Kald det bare kulturforskelle, men den hopper jeg altså ikke på!
Slap da endelig af med ham og gik hjem og lavede mad til dinner party, inden vi så Ice Age 3. Det jeg så var meget godt (for faldt jo selvfølgelig i søvn omkring kl 11, da der kun manglede 20 min af filmen – heldigvis er det helt accepteret at jeg bare falder i søvn).
Fre 30/4: 11 år siden jeg blev konfirmeret. Spørg ikke, om jeg føler mig lidt gammel – nærmer mig jo også snart 24½, hvilket jo er skræmmende tæt på 25. yak! Nå, men bededag var dagen for Sørens niece Julies konfirmation. Det var ret hyggeligt for i løbet af aftenen, da det var dag hos jer, fik jeg en del snak med hende på facebook (Fik lovet billeder, som nu er uploadet, og hun var rigtig flot).
Startede dagen med Skype med søren og svigerforældre, inden Abhi og jeg tog en løbetur. Havde min allersidste forelæsning i infektions sygdomme. Var dog ikke specielt opmuntrende at høre om antibiotika resistens. Vi er alle dømt til undergang (hvis I ikke som mig dør af hypokonderi – er det et ord? – inden) og bakterier overtager jorden L
Brugte mellemtimerne på at forberede møde med min gruppe. Mens jeg sad foran min lærers kontor og ventede kom der en fra min anden klasse hen og spurgte om han ikke måtte låne min lab-bog og skrive alle mine resultater af! Hvad fanden tror han? Ligner jeg måske en sød pige, der ikke tør sige nej? Han gik ret så skuffet væk J Nå, men mødet var interessant. Vi diskuterede bl.a. logo og marketingstrategi, hvilket vores marketings ansvarlige havde fået helt galt i halsen. Logo var grimt og uforståeligt og var ikke engang vores navn NovelCore. Marketingsstrategi holdt heller ikke rigtig, for hvem gider at købe et kopi-produkt (efter patent er udløbet) til en højere pris? Hans taktik var at en høj pris ville signalere god kvalitet, og så ville kunder straks droppe det kende, velfungerende og billigere produkt… måtte lige nedlægge veto.
Havde min sidste mikrobiologi lab! Jubii! Var hurtigt færdig og tog hjem og hyggede inden dinner party
Dinner party var vellykket! De var vilde med maden og selvom vi spiste kl 7 var vi ikke fra bordet inden 00.30. Dejligt med lidt selskab for en gangs skyld J
Lør 1/5: Sov længe. Lavede lidt gruppearbejde inden jeg tog på eventyr med italienerne. Hehe. De er søde men ikke så gode til at holde aftaler. Det gode er dog, at man jo ved, at det altid er sådan så forventer ikke andet end at de kommer for sent. Tog til Preson marked. Mauro, italieneren med bilen, skulle hente en ven og en af hans børn, som også skulle med. Pigen, som var 4 år, sad så på bagsædet mellem Alessandro og jeg. Da vi ankom til markedet stod pigen ud og sagde strålende (og fuldstændig umotiveret): ”Det var en god tur. Jeg kunne allerbedst li´ pigen!” Hvilket fik os alle til at grine. Hun var nu ret sød. Fik købt en masse frugt så nu er køleren dejlig fuld.
Skulle jo ud at spise med drengen fra min klasse. Det er jo ret alm for mig at hænge ud med drenge her fra huset, så tænkte ikke nærmere over det, indtil en af mine venner påpegede at indere nok ikke lige fattede at det var normalt for europæere. Hm… så måtte tage alle midler i brug for at indskrænke aftale så meget som muligt. Tror aldrig jeg har løjet så meget på en dag før. Men fik da heldigvis aftale fra inder-restaurant (hvor man skulle tage tog til) lavet om til pizza lige ved siden af hvor jeg bor. Tror ikke helt han har fattet/vil fatte situationen, selvom jeg har sagt lige op i hovedet på ham, at han godt kan glemme det, for jeg vil ikke ha andre end søren. Har også forklaret ham at jeg altså ikke vil mødes med ham en anden gang, når han ikke kan forstå at man godt kan være venner med en pige. Hvorfor er det, at jeg altid er så uheldig med de folk fra min klasse? Nå, men jeg fik læsset ham af ved toget og tog til fødselsdag her i huset. Det var nok den dårligste kage, jeg nogensinde har fået. Det var en baileys mousse kage. Den var flot, men ulækker og fik det faktisk helt skidt. Tror jeg ved, hvordan det føles at være gravid og oppustet… Ret sjovt (ej, det må man ikke sige, men det var det) at se muslimer gå helt i spåner da de opdagede at kagen smagte af sprut. Fik også prøvet macademia nødder. De var ret gode – måske især fordi de var honningristede J
Shali og jeg tog tilbage til huset og så My Fair Lady. Vi er åbenbart begyndt på min kulturelle uddannelse inden for film-kulturJ Det var hyggelgit.
Søn 2/5: Tog på markedet på uni sammen med Alessandro, inden Claus og jeg tog til Jazz festival. Først gik vi på jagt efter trappen, som fungerede som klaver. Vi fattede ikke lige at slå genvej gennem Southern Cross, så vi var på en hel byrundtur og rundt om Ethihad stadium for at finde det. Nåede så lige ned til rådhuset til kl 2, hvor ”festivalen i festivalen” begyndte. Det begyndte okay. Var ikke imponeret af musikken da jeg hørte første nummer (mest fordi det var noget larm) men kunne ikke benægte at de var dygtige. Var også ret imponeret over at en gammel mand var så frisk og endda brugte sine ben til at spille på trommer med… De næste numre blev faktisk bare værre og værre. Der var bl.a. en tri som bare skreg, der var en mand som spille mundharmonika vha ”voksen-legetøj” (så kan i selv gætte det), en dame som skreg, et punkband og nogle som maltrakterede en cello og en guitar. Jeg spekulerede rent faktisk på, om vi var gået det rigtige sted hen.
På den positive side, fik vi set St. Pauls Cathedra og Cookie fordi vi var nødt til at gå derfra for ikke at blive døve – og jeg havde endda ørepropper i. Præsterede også at falde i søvn. Ved ikke helt, hvordan det kunne ske. Men claus var ret betaget af at det kunne lade sig gøre J
Det var ikke hvad jeg havde forventet, men det var heller ikke spild af tid – det var anderledes! Og på torsdag skal vi se Ahmed Jamal, som er et af topnumrene, så der forventer vi rent faktisk at se Jazz!
Fik skypet med søren inden det var tid til at gå i seng J

Dansk |