Først og fremmest: TAK for alle hilsner på mail og i gæstebogen!

Derefter: Jeg ved ikke helt, hvad der går galt for mig, når jeg vil sætte beretningen ind...

Tors 11/2: Efter at jeg havde skrevet den sidste beretning gik jeg ud i køkkenet for at lave mad. Eller for at varme tortellini – jeg ville gerne have let aftensmad til søndag, hvor vi efter planen først skulle være hjemme kl. 19. I køkkenet mødte jeg en af vores ”residental assistants”. Jeg klagede lidt over at skulle tage bussen til Ivanhoe for at handle, og han foreslog, at jeg i stedet kunne tage til Greensborough Plaza og handle, og der ville jeg også kunne købe en adapter. Tog af sted sammen med Jonathan, som også bor i huset. Det var nu ikke fordi det var meget lettere, men vi fik da begge købt os langarmede (af at bære det hele tilbage fra togstationen) i alt muligt grej til at starte en husholdning op. Synes det er mærkeligt at skulle købe alt fra bunden… Har bl.a. købt selvhævende mel. Er lidt spændt på, om det er godt. Hvordan mon man bruger det i en meljævning til at jævne sovs? Hmm… Jeg fik også fat i en adapter, så gik glad og fattig derfra. Alt hernede er åbenbart dyrere end derhjemme. Jeg havde en klar forventning om, at alt ville være billigere, men tog åbenbart fejl.

Fre 12/2: Sov lidt bedre takket være ørepropper, men bliver stadig vækket omkring halv seks. Lader til, at jeg har fundet mig et pålideligt vækkeur uden brug af batterier… På den lyse side, så var jeg klar til at skype med søren kl. 7, inden jeg skulle af sted på tur til Lorne. Det var dejligt, men også mærkeligt at høre, hvordan han går og ordner alle tingene til at gøre klar til at flytte vores ting. Er lidt led ved at stikke af fra det hele, så håber nogen vil give en hånd med. Så betaler jeg gerne med hjemmebag, når vi kommer hjem til september! Efter en times skype, måtte jeg skynde mig at pakke og gøre klar til turen. Vi skulle køre kl. 9 fra uni, og det tager 10-15 min at gå dertil. På vej til surfer-byen Lorne kørte vi forbi Torqay, hvor mange berømte surfer-mærker som fx Billabong er startet. Vi gjorde også holdt ved Bells Beach, hvor håbefulde nye surfere flokkes for at blive ”opdaget” som talentfulde surfere. Flot strand, men var nu mest imponeret over toilethusets fine dekoration J

Da vi ankom til Lorne blev vi inkvarteret i hytter af 5 personer, inden vi gik til stranden og hoppede i våddragter og gik i krig med bølgerne. Det var super sjovt! Vi var ca. 50 studerende og 7 instruktorer, og de var søde til at hjælpe. Min eneste forventning var, at jeg ville være stolt, hvis jeg ikke druknede eller blev hevet væk af strømmen, men faktisk var jeg ret god. Var oppe at stå 6 gange på brættet – godt nok kun i max 10 sek. Men det er også ret godt for nybegyndere, især når de er motorikspassere. Var ret udmattet bagefter, fordi det faktisk var ret hårdt at skulle slæbe brættet ud fra kysten hele tiden. Dog lidt træls, at jeg fik klaret at få en solskoldning på mine håndrygge… Ville dog gerne prøver igen, så mon ikke jeg kan overtale søren til en surf-time?

Om aftenen var der fælles-spisning på en af byens små restauranter. Det var vældig hyggeligt bortset fra, at guiderne drak sig ret fulde og lagde an på alle de unge singlepiger (især amerikanere og eksotisk udseende franske og spanske piger). Men kun morskab for os andre, som så hvordan de alle faldt for deres dårlige score-replikker…

Lør 13/2: Guiderne kom med ”morgenmad” kl. 8 (croissanter er ved ikke morgenmad?). Der havde jeg længe være vågen, for campingpladsen var fuld af kakaduer, som skreg og skabte sig. Hvis det ikke var fordi, de var vigtige for økosystemet hernede (noget med at sprede frø fra sære træer) så ville jeg personligt gerne udrydde hver og en! Så efter at have ligget vågen fra 4.45 til ca. 7, besluttede min svenske roomie Stina og jeg at gå en morgentur langs kysten og ned til havnen. Det var rigtig lækkert og vi så en sæl, som legede mellem fiskernes fiskesnører. På stranden var der sports karneval og kapsejlads.

Først på dagen tilbragte vi 4 timer med at hike. Vi delte os i to grupper og fulgtes med natur-guides rundt i Great Otway National Park. Det var meget sjovt at høre historier om fx eukalyptustræet som ”fælder” sin bark for at gøre det lettere at sætte ild til sig: Træet kræver ild til at åbne kapsler med sine frø for at kunne spire. Vi var et smut inde i regnskoven og lede efter pandaer. De er ret svære at finde, og vores gruppe på 25 mand havde overset en, som den anden gruppe heldigvis så. Koaler er sjove: De spiser giftige eukalyptusblade og kræver derfor specielle bakterier i deres fordøjelsessystem. Dem får de ved at spise deres mors afføring som lille. Gennem sit liv bruger den så meget energi på at omsætte sin sære føde, at den bruger 20% på detox af blade. Derfor har den ikke rigtig overskud til en hjerne, og har derfor en hjerne på størrelse med en valnød. Vi gik også gennem regnskov og langs Great Ocean Road.

Efter en omgang frokost tog vi fat på aussie rules footie: sær form for amerikansk fodbold bare uden beskyttelsesuniform. Det var vældig sjovt at prøve, selvom jeg var total katastrofe. Kan jo ikke sparke til en alm. bold, så det var ikke meget bedre at sparke til en oval. Kunne heller ikke rigtig slå til bolden, da håndrygge jo var skadede af solen. Var absolut heller ikke mester i at gribe bolden. Vi blev instrueret af en pensioneret tidligere professionel samt to talentspejdere. Tror aldrig de har set en sådan omgang ustruktureret kludder J

Søn 14/2: Stod ret tidligt op igen og gik en tur. Guiderne kom med morgenmad igen. Denne gang havde de valgt at give os enten kæmpe wienerbrød eller en lille grønsagstærte. Jeg fik heldigvis en tærte! Vi tog bussen langs Great Ocean Road. Det er verdens største krigsmindesmærke fra 1VK, da den blev bygget af arbejdsløse hjemvendte krigsveteraner. Det tog selvfølgelig kæmpe lang tid at hugge gennem klipper og andet godt, men turen er rigtig flot! Dog meget slingrende, især i en bus, så mange blev lidt køresyge. Undervejs så vi flere steder i Port Campbell National Park: De 12 apostle, Lord Ard Gorge, Razor Back og den sammenstyrtede London Bridge. Det var lidt ærgerligt, at det småregnede lidt, men det var jo kun godt for solskoldningen, som jeg fik reddet mig på stranden efter footie dagen forinden